Den foranderlige limfjord

Limfjordens nuværende form skabtes under sidste istid af gletscherne og smeltevandet. I stenalderen var fjorden et stort øhav, fordi landet lå lavere. Siden stenalderen har landhævning afsnøret fjorden fra Vesterhavet og passagen ud mod Vesterhavet sandede helt til omkring år 1200.
I middelalderen er der i fjorden et givtigt fiskeri af fersk og brakvands fisk, men specielt ålefiskeri bliver vigtigst i fjordens vestlige del. I fjordenes mere salte østlige del nyder man godt af store sildestimer der kommer for at gyde. Langs kysterne vokser en kraftig sivskov, og fjorden regnes som et af Danmarks vigtigste spisekamre.
Det får ende i 1825, hvor en kraftig stormflod gennembryder landtangen ved Agger. Sand og saltvand strømmer ind i fjorden og brakvandsfaunaen rammes af massiv fiskedød. I løbet af en kort årrække svinder ålegræsset og sivskovene ind, mens saltvandsfisk og muslinger vandrer ind i fjorden. Agger-kanalen lukkes igen i 1862 efter en ny stor stormflod skaber Thyborøn Kanal. Den nye kanal overvejes lukket, men hurtigt erkender man dens anvendelsesmuligheder indenfor skibsfart, og siden har man årligt renset kanalen op for sand.
Med tiden bringer forurening og skiftende forhold fjordens konsumfiskeri til ophør, så der i dag kommercielt kun skrabes efter muslinger. Der er dog tegn på at miljøindsatsen virker, det lader til at f.eks. hummer og østers atter begynder at optræde i fjorden i større antal. Skallerne på stranden kaldes for opskyllet. Her kan man se noget af det der lever på jordens bund. Ligger der f.eks. mange hele døde krabber, er de blevet kvalt af iltsvind. Ligger der kun rygskjolde er det tegn på at krabberne trives, da de vokser ved at skifte skjold.
Strandregler
Skaller må man altid samle, men der er regler når det gælder sten. Der er med hjemmel i Jydske Lov fra 1241 vundet hævd på at de småting man kan have i sin hat må man tage med sig fra fælles arealer. Reglen gælder på stranden (søterritoriet). Søterritoriet markeres af højeste daglige vandstand, den er ofte markeret af en tangbræmme. Den øverste del af stranden tilhører lodsejeren, er det staten må der også samles der. Kystskrænterne er altid fredet af kystbeskyttelsesloven. Her må ikke hamres eller graves. Inde bag kystlinien er det ejeren der bestemmer færdslen. Er staten ejeren må man færdes og samle blot der ikke er fredet eller det er til skade på naturen.
Sikkerhed – hvem har ansvaret
Ansvaret har man selv. Naturen er ikke forudsigelig, man ved aldrig hvornår noget kan falde ned. Nedfald sker ofte når det er tøvejr eller kraftigt regnvejr. Pas på klinternes kanter hvis man er oppe på toppen, kanterne er ikke altid stabile. Heldigvis sker der sjældent ulykker fordi folk passer på.

Pas på dig selv, det er dit eget ansvar – også i råstofgrave. Se godt på skiltene.
Nyttige internet links:
Om færdsel og regler: www.sns.dk

Om Fjorden og badevand: www.limfjorden.dk

Om naturen:http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=22130