Den forsumpede degn i Fjends

Den forsumpede degn i Fjends.

Det var sølle med skoler og skolegang i Fjends Herred før 1721, hvor Frederik den fjerde lod oprette 240 rytterskoler fordelt i hele landet. Men Fjends Herred fik en skole, da fruen på Ørslevkloster, enkefru Marie Lasson i 1725 lod opføre en skole på sit gods, på Kuhdals mark i Lund. Det var en lille stråtægt skole på 9 fag og Peder Hansen Møldorph, der havde været degn i sognet siden 1719, blev nu også skoleholder.
Det meste af undervisningen var baseret på den kristelige barnelærdom og katekismus, men der blev også undervist i regning og skrivning.
Degnen Møldorph var tilsyneladende dygtig nok til at lære fra sig i de første år, men som tiden gik, forsumpede han, forsømte undervisningen, blev drikfældig og holdt smugkro og hasardspil i skolen. I kirken var der også problemer. Det kneb for den vel anløbne degn at holde sig vågen under de timelange prædikener, for efterhånden blev det sådan, at når pastor busch gik på prædikestolen, gik Møldorph demonstrativt ud af kirken og kom ikke igen, for prædikenen var forbi. Det var på alle måder en skandale med den degn!
I 1739 kom der en ny skoleforordning, og selv om skolen i Lund tre år tidligere var forøget med 5 fag, fandt skolemyndighederne den alligevel for lille. Man byggede til den gamle degnebolig i Hejlskov og Møldorph var indforstået med. Men alligevel mødte han ikke op den første skoledag, han nægtede at flytte skolen. Præsten anede nok dette, så han var mødt op for at modtage børnene.
Og det var slemt derefter, så galt blev det at han blev suspenderet den 2.3.1741, og degnen kom for både provsteret, birkeret og til sidst højesteret. Det var stærke sager, man kunne berette om degnen: Han bryggede mjød, holdt smugkro med hasardspil i skolen, hvor han solgte både mjødt og tobak. Han var voldelig mod sin kone, ingen kunne måle sig med ham i sværgen, banden og drikken. Det behagede ikke altid degnen at møde op, når rette var sat, men når han endelig mødte op, var han ikke mundlam. Men en vældig ordstrøm fremstillede han sig selv som den rene forfulgte uskyldighed. Han forsvarede sig med at det hele var gået galt fordi han ikke fik de naturalieydelser, der en del af hans løn fra bønderne. En stor del af hans løn bestod nemlig af tønder af rug, æg, tørv og tilsvarende landbrugsvarer. De kom ikke frivilligt med det til ham, og de gemte sig, hvis han kom for at hente det.
Det har nok været sandt, for på det tidspunkt var der en svær landbrugskrise, men han blev nu alligevel fradømt embedet. – Efter afskedigelsen meddelte han at han rejste til udlandet, nemlig det fjerne land – Sjælland.
Det var nu ikke ualmindeligt, at der blev drukket store mængder brændevin på den tid. Sognet havde tidligere haft en svært fordrukken præst, pastor Rostrup, der også kunne gennembanke sin kone eller sine sognebørn, eller for den sag skyld glemme at komme og holde sin prædiken om søndagen, når han havde drukket.