Hvad er spøgelser

Sagn


Der findes to slags: Spøgelser og genfærd.

Genfærdet
   Genfærdet er knyttet til en bestemt bygning eller et bestemt sted. Dets opførsel er som en film, der spilles om og om igen for eksempel hver nat ved midnat.
Fordi genfærdets opførsel er som en film, er det ofte umuligt at komme i kontakt med det. Man ser det blot gå omkring. Kun særligt følsomme personer, der har blik for den slags, kan se genfærdet.
Langt de fleste af Spøttrups spøgelser er genfærd: Man ser dem; hører dem måske, men de er umulige at komme i kontakt med.

Spøgelset
   Spøgelset ønsker i modsætning til genfærdet at komme i kontakt med den, der ser det. Denne kontakt kan foregå som en sidste hilsen fra en afdød eller en anden vigtig meddelelse fra det hinsides. Spøgelset er derfor ikke nødvendigvis knyttet til et bestemt sted og ses måske kun en eneste gang.
En anden type spøgelser er dem, man i gamle dage kaldte "de slemme" - i dag går de ofte under betegnelsen "poltergeists." Disse er ret aggressive; Vælter ting, driller og Iarmer; deraf navnet "poltergeist": larmende and. Kun et eller to af Spøttrups spøgelser er af den type.
   Ofte går genfærdet eller spøgelset igen, fordi der på det sted, hvor det færdes, er foregået nogle voldsomme aktiviteter i fortiden.
   Ofte - som på Spøttrup - hører man om mord, men også andre syndige begivenheder og egenskaber, såsom nærighed, misundelse, had, kærlighed eller hovmod kan ligge bag et genfærds eller spøgelses tilblivelse. På grund af fortidens voldsomme begivenheder har disse sjæle, som jo ellers skulle være faret til himmels, ikke kunnet forlade jorden og går derfor hvileløse omkring nat efter nat.
  

Hvorfor tror vi på spøgelser?
   Gad vide, hvor mange timer menneskeheden har brugt på at diskutere, hvorvidt spøgelser og andre såkaldte "overnaturlige" fænomener findes eller ej?
Spøgelser og genfærd har været kendt i hele vor historie; helt tilbage i oldtiden. Frem til 16-1700-tallet var ingen mennesker i tvivl om, at der fandtes mere mellem himmel og jord, end man sådan lige kunne se. Alle mennesker kendte historierne og langt de fleste havde set spøgelser, nisser, elverpiger, søuhyrer, vampyrer, varulve. Alle havde hørt om den farefulde verden - derude i fjerne riger og lande, hvor der fandtes enhjørninger, kentauere, mennesker med kun et ben eller et øje og andre mærkelige væsener.
   For 3-400 år siden kom Europa dog under indflydelse af det, vi siden har kaldt rationalismen: Man fejede al den gamle overtro og mystik bort: Nu troede man kun på det, der kunne ses, males og vejes. Nu var spølgelser, elverpiger og søuhyrer overtro.
   Men overtroen var ikke død. Den levede videre helt frem til vor egen tid, og den findes endnu - også blandt mennesker som siger, at de ikke tror på den slags pjat: Mange banker endnu under bordet, siger syv-ni-tretten og føler sig utrygge, når en sort kat krydser vejen foran bilen.
   Spølgelser og genfærd er blandt de mest sejlivede fænomener i det, vi kalder overtroen. Talrige er de historier, som kan fortælles om de rastløse sjæle, der går omkring i natten: Fjernsynet og aviserne bringer ofte stof, hvor disse indgår, og når talen falder på en borg som Spøttrup, er det spøgelserne, der ofte ligger på tungen.
   Men hvorfor tror vi på dem selv i vor oplyste tid? Der er ingen tvivl om, at de fleste af os synes, at spøgelseshistorier er spændende; lidt på samme måde som en god kriminalroman. Mennesket har altid haft et vist behov for at beskæftige sig med det "farlige", det onde; det, der får os til at gyse. Samtidig har de fleste spøgelseshistorier, ligesom folkeeventyrene, en morale, nemlig at man skal opføre sig ordentligt: Man må ikke slå ihjel, man må ikke bedrive hor, man må ikke lyve, man må ikke stjæle eller på anden måde begære sin næstes ejendom. Spøgelseshistorier består altså for en stor del af tabuer, som bliver overtrådt, hvorefter de skyldige svarer deres straf ved at gå igen og ved ikke at kunne finde ro i deres grave. Historierne kan også handle om dem, som har været udsat for ondskab eller uret, og som derfor går igen; disse har ikke filet oprejsning i levende live og kan derfor ikke finde fred i graven.
  

Spøttrups Spøgelser
   Karakteristisk for spøgelseshistorier er, at de for de flestes vedkommende har et tema, som gentages i den ene historie efter den anden; ikke bare i Danmark, men for så vidt i hele Europa.
   Det gælder også for Spøttrups spøgelseshistorier. De fleste kendes fra flere andre lokaliteter i Danmark. Historien om, hvordan Spøttrup blev til, fortælles blandt andet om herregården Engelsholm.
Barnemorderskemotivet, som er gennemgående i flere sagn fra Spøttrup, kendes også fra mange andre historier. Jomfruen som danses til døde, fortælles også om mange herregårde, eksempelvis Dragsholm og sådan er det med mange af historierne.
   Sagnet om Den lange Stodder er derimod ganske originalt, selvom også han har sine slægtninge andre steder i kongeriget. Spøttrups spøgelseshistorier er for de flestes vedkommende overleveret tilbage fra 1800-tallet eller tidligere, men enkelte er også oplevet for nyligt; så sent som i sommeren 2000 er et spøgelse set på den gamle borg.
   Spøttrup borg er tæt på at have danmarksrekord i spøgelser, og det skyldes nok først og fremmest, at den barske borg taler til fantasien. Indtil 1937, hvor borgen opgaves som menneskebolig, har generationer af herskaber og tjenestefolk beboet den gamle, mørke, dramatiske borg, og disse har naturligvis fortalt historier om Spøttrups spøgelser der, hvor sådan nogle skal fortælles: Ved tællelysets skær.
   Heldigvis er de fleste af disse historier overleveret til os, så vi også kan gyse over dem.
 

Du kan læse om Hvad er spøgelser på følgende steder:

Mogenstrup Strand Lund By Ørslevkloster Branden Kongenshus Mindepark Udkikstårn Jenle

Bette Jenses Hyw

Bette Jenses Hyw. En trolderute med Appen. Bette Jenses Hyw er en gravhøj, der ligger på øen Fur. Fur ligger i Li...

Læs mere

Limfjordsbussen

Limfjordsbussen Det er nu en fortælling om Skive Havn, for Limfjordsbussen sejler ikke mere. Skive havn har mange ...

Læs mere

Kongenshus Mindepark Museum

Kongenshus Mindepark, Kroen og Museet Her ved Kongenshus Kro finder du Mindeparkens Museum i samme bygning som kroen....

Læs mere

Skive Anlæg ved gangbroen

Skive Anlæg, en fortælling om Labyrinter. Skives dejlige parkområde Skive anlæg ligger nordvest for Skive Å på en...

Læs mere

Gyserruten i Skive

Gyserruten i Skive.                                                       En gyselig tur om uhyggelige hændel...

Læs mere

Junget

Junget Troldene har været på besøg i Junget. Junget er en lille landsby, der ligger i Nordøstsalling. Der er den f...

Læs mere
Trolderuterne er støttet af Det Europæiske fælleskab og ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter via LAG Skives Aktionsgruppe. Desuden af Friluftsrådet, Skive kommunes Kulturudvalg, Skive Kommunes landsbyudvalg, Kongenshus Mindepark, Mønsted Kalkgruber, Daugbjerg Kalkgruber og Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter.
Hvad er spøgelser

Tilmeld Nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
og få nyheder omkring de
mange oplevelser leveret
direkte til din email.

Kontaktoplysninger

Kirsten Borger
Ørslevklostervej 272
7840 Højslev

Tlf: 51 18 24 87
kirstenborger@gmail.com

kontakt
kontakt
Dynamic-it leverandør af webshop

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, acceptere du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her