Religion og Magi

Religion og magi

Der er forskel på magi og religion. Inden for religioner som kristendom, islam og hinduisme erkender man, at man er afhængig af en skæbnebestemmende guddom, og man underkaster sig guddommens vilje. Man kan forsøge at henvende sig til guddommen gennem bøn, men man kan aldrig tvinge guddommen til noget.
Sådan er det ikke med magien. Tværtimod forsøger man at bruge magien til at påvirke og kontrollere de kræfter og magter, der råder over ens skæbne. Man forsøger med andre ord at gøre sig uafhængig af den skæbnebestemmende guddoms vilje. Selv om religion og magi er noget forskelligt, så kan folketroen indeholde elementer fra både religion og magi.

Folketro kan rumme rester af tidligere religioner
Folketroen kan fx indeholde rester fra tidligere religioner. Når fredag eksempelvis regnes for at være en god dag at gifte sig på, er det ,fordi fredag var kærlighedsgudinden Frejas dag, før den kristne religion blev indført i Danmark.
Folketroen udgør ikke en samlet helhed, som fx de store religioner. I stedet består folketroen af forestillinger fra vidt forskellige og ofte modsigende opfattelser.

Evald Tang Kristensen om folketroen omkring år 1900
I starten af 1900-tallet, hvor folkemindesamleren Evald Tang Kristensen fortsatte sin nedskrivning af folkeminder, og hvor han sammen med musikforskeren Hakon Grüner-Nielsen for første gang lavede lydoptagelser af visesang med fonograf, var det kun få mennesker, som kunne synge og fortælle de traditionelle viser, sagn og eventyr.
Man kunne forestille sig, at de trosforestillinger, som de traditionelle fortællinger rummer, også var gået i glemmebogen. Tang Kristensen selv havde dog en anden opfattelse. Han skriver i efterskriftet til kildeudgaven Danske Sagn i 1901:
”Fra gammel tid har vor almue haft den forestilling, at alt i naturen havde liv og så at sige var beåndet. Naturkræfterne var kun udtryk for naturåndernes virksomhed og magt. Dette er ægte hedensk. Disse forestillinger lever til dels endnu. Mange tror virkelig, at der er bjergfolk og ellefolk og nisser til, at der er havtrolde og åmænd, og at lygtemænd er en slags farende ånder, at maren er noget i samme stil, og at der endogså i luften er flyvende naturmagter, som det ikke går an at spotte med eller at søge tilnærmelse til. Det er ikke alene gamle folk, der har slige forestillinger, men endog mange yngre mennesker, karle, drenge og piger.”