Bette Jenses Hyw

Gå til troldeneSe billederne

Bette Jenses Hyw.

På et af de smukkeste steder på Fur, omtrent midt på øen, ligger der en lille samling gravhøje. Stiger du op på toppen af den høj, der ligger ved parkeringspladsen, har du udsigt til alle verdenshjørner. Her kan du rigtig se, hvordan den ældre bronzealders gravhøje som regel blev bygget på et sted, der ligger utrolig smukt. Den døde var så vidt vi ved en høvedsmand eller et klan-overhoved. Han kunne mindes på værdig vis af sit folk, og han kunne selv fra det hinsides liv mærke, hvorledes det gik hans folk.

Du kan gå på en spændende skattejagt-tur med trolderuten-appen, som skal downloades til din telefon. Du kan se, hvordan du gør ved at trykke på billedet her:

På appen skal du vælge ruten

Bette Jenses Hyw, Fur.

Fra Bette Jenses Hyw har du udsigt til Salling mod syd, til Mors mod vest, Livø mod nord og til Hanherred og Vitskøl kloster mod øst. For at det skal være helt rigtigt er Bette Jenses Hyw en høj, der ligger et stykke vej herfra. Men det er et godt navn, så vi bruger det til denne høj.

Når du kigger mod nord kan du se ud over molersbrudene, hvor den stejle aflejrings-"klippeblok" Bispehuen står. På den kan du tydeligt se, hvorledes jordbunden har foldet sig med de mange forkellige geologiske perioders jord, aske eller stenlag.

Du kan læse mere om gravhøjene ved at trykke på billedet herunder. Du skal være tålmodig, det tager måske et par minutter at downloade. - Du kan jo gå op på toppen af gravhøjen og nyde udsigten imens.

 

 

Få rutevejledning
Grolle - Legebarn
Hvad skal vi lege

Hej - jeg hedder Grolle.

Jeg elsker at lege. Prøv at se om du kan få øje på nogen kirker oppe fra toppen af Bette Jenses Hyw.

Og du ved nok, at heroppe skal man passe på at man ikke vækker troldene, der bor under højene og den store sten på Fur. Du kan høre mere på troldenes fortællinger.

Du kan få mere at vide om troldene på Fur ved at trykke på  billedet her:

Far Tombert
Sten, jord og muskler.

Gravhøje

Jorden er fuld af jord
Herligt og dejligt jord
Se de fine høje, der ligger på den høje bakke.
Det er gravhøje!
På de store bakkedrag her ved fjorden er himlen nærmest og der er en milevid udsigt over det omgivende landskab. På dette smukke sted rejste bronzealderfolket sine gravhøje. Gravhøje er ikke bare jord, der bliver skrabet sammen og lagt i en bunke, - næ, det er en kirkegård – en særlig æresbevisning, man gav sine døde. Så kunne man hver gang man så gravhøjen huske på de mennesker, der lå begravet i højene.
Der var flere måder at bygge gravhøje på. Nogle steder er der inderst inde en stedhule. Det kalder man en jættestue. – Her kunne flere mennesker blive begravet i en periode over mange år. Disse gravhøje er enkeltmands grave, - eller enkeltkvinde grave. Man lagde den døde i en kiste – det var tit en egetræskiste - og gav rige gaver med, så den døde kunne have det godt i efterlivet. Tøj, smykker, våben, redskaber. Og ind imellem kæledyr. – Man holdt sikkert også en fest. – Bagefter læssede man jord på og man lagde ofte en række store sten rundt om højen. Lidt efter lidt begyndte der at gro græs på højene.
Tusinder af sådanne gravhøje blev rejst i løbet af nogle få hundrede år. Det begyndte for omkring 3500 år siden. I bronzealderen. De næste omkring 500 år byggede man mange gravhøje. De rige, stærke, herskende slægter byggede høje og konkurrencen mellem disse skabte i løbet af den ældre bronzealder mange tusinde gravhøje. Man af dem er blevet pløjet over, især de seneste 200 år og især i det østlige Danmark. Men der er stadig mange tilbage.
Vi kender i dag henved 20.000 storhøje fra Danmark, dvs. gravhøje over 2 m høje. Langt de fleste findes i det vestlige Danmark.
Gravhøjene er fredede. Man må ikke grave i dem. Vi trolde ved at Bjergfolkene bor i dem, og de vil ikke forstyrres.

Du kan få mere at vide om gravhøje ved at trykke på gravhøjene her:


 

Mor Tildebritt
Historien og folkesagn

Røverne på Fur.

Du er min ven og jeg er din igen
Om hundred år, vor kærlighed består.
Folk husker længe. Jo ældre man bliver, des bedre bliver man til at huske ting, der er sket for længe siden.
Således husker man på Fur, at det i sin tid huserede en grusom Røverbande:
I en sammensunken høj mellem lyngbakkerne på Fur kan man endnu tydeligt skelne to indgange. Herom beretter gamle folk, at der her engang i fordums tid boede en røverbande, der blandt andet en nat plyndrede Lundegård. Midt i forvirringen slap konen i huset bort og løb ind til en nabo, hvis tolv sønner hun tog med sig tilbage til gården.
Røverne var endnu derinde, men udenfor stod der en bøsse, som en af banden havde stillet op ad dørstolpen; den tog nabosønnerne, og med den skød de alle ulykkesfuglene ned, på nær en enkelt, som de tvang til at vise vej til hulen.
Der var ikke andre til stede end en gammel røverkvinde med isgråt hår, men hende skød de også ned, hvorefter de samlede alle de ranede skatte.

 

Oks - den bedrevidende
Dyrelivet

Snogen

–Dyr i naturen –
De - store og de små,
her omkring
Gemmer sig
Man må passe på!

Snogen, den sorte slange. Snogen, snogen altså er let at kende på de to gule pletter den har i nakken. Snogen er ikke giftig, men den er nu vores længste slange, så man kan blive lidt forskrækket, når man ser den.
Det behøver man ikke blive – den skal nok smutte væk. Kun, hvis den bliver meget forskrækket spiller den død. Snogen lægger æg, hvor de klæges i kompostbunker og lignende steder, hvor det kan være varmt nok. Mellem 15 og 40 æg kan der være.
Snogen spiser mus, frøer, firben, tudser, snogeunger spiser også insekter. De kan lide at ligge i skovbundens blade . De gul-hvide pletter i nakken ligner solpletter.
Ligesom Danmarks anden slange, hugormen, går snogen i hi om vinteren, fordi den er vekselvarm og skal bruge solens varme til at få energi nok til at jage.
Der er mange dyr, der kan lide snogen. Mest som mad - pindsvin, store fugle – musvåger og krager spiser gerne snoge.
I gamle dage var man glade for snogen. Den måtte gerne krybe indenfor i husene. Den rensede huset for skadedyr, mus og insekter. De kunne lide at drikke mælk og fløde af skåle, og det gjorde intet, at de overvintrede under sengen.
Der er sagn om, at snogene var så glade for mælk at de krøb ud i stalden og diede køerne. – Men det er nu ikke rigtigt, det kan de ikke gøre fordi deres mund ikke er bygget til det. – Der er også et sagn om en lille pige, der sad på gulvet og spiste sin grød og drak mælk til. En snog kom og drak af mælken, så hun slog den på hovedet og sagde, at den også skulle spise grød. – Det var den ligeglad med, men den drak al mælken.
Vil du vide mere om snogen, så klik her:


 

Fnuggi, troldepigen
Flora og husflid

Hyrdetaske

Jeg hedder Fnuggi – fordi jeg’ en pige
Og træerne kan jeg li at kigge på.

Se der – den lille sjove plante, den ligner lige et strå med sådan nogle små hjerter på. Eller er det en lille taske, som den, som hyrdedrengene brugte, når de skulle i engen hele dagen og vogte får og køer? Og bladene ligner mælkebøttens. Men de er mindre og du kan nemt rykke den op. Den står nu også tit alene
Man sagde, at den var god mod næseblod – eller andre blødninger. Lægerne skulle samle den og gemme den, for de ville tit få brug for en. Den skulle tørres. Helst i sollys.
Hyrdetaske hedder måske sådan, fordi den også er taknemmelig for bare en smule… en smule jord, en smule sol , den kan vokse næsten alle steder.

Vil du videre mere, så tryk her:


 

Gnav keder sig.
Hvad gør andre børn?

Kommunikation!

Gnav er sur. Hør engang, hvor sur han er! Han vil gerne tale med Jer-

I kan svare ham på Trolderuterne på facebook.

Du kan jo prøve om man blive glad af at spise onkel Fusels mad:

Stumpen, lille søster
sanser, rim og remser

Mariehønen:

Det går ned
Det går op
Så jeg siger Hop!

Se mariehønen. Den er lille. Ikke større end en lillefingernegl. Den er rød og har sorte pletter. Den sidder stille på et blad. – Den tænker.
Den skal finde ud af om den vil sidde stille, eller om den vil flyve et andet sted hen.
Den kan ikke lige beslutte sig, så den tænker, at det er bedst at tænke et andet sted. Så den kravler – den kribler og krabler lidt på ad bladet for at tænke sig om. Det ny sted er bedre. Herfra er det godt at flyve ud i luften.
Så Mariehønen folder sine vinger ud og flyver lige ud i luften. – Måske flyver den lige op til Vorherre:
Marie, Marie Marolle
Flyv op til Vorherre
og bed om godt vejr!

 

Onkel Fusel
Drikkevarer

HVIDTJØRN

Cratageus laevigata
Hvidtjørn blomster sidst i maj
Almindelig Hvidtjørn (Crataegus laevigata) er en op til 8 meter høj busk, der f.eks. vokser på skrænter, overdrev og i krat. Frugterne af Almindelig Hvidtjørn er eftertragtet af fuglene.
Almindelig Hvidtjørn er en stor, løvfældende busk med en stiv og tæt vækst. Den har ofte flere stammer fra grunden. Barken er først rødbrun og næsten hårløs. Senere bliver den grågrøn og kan skifte videre til gulgrå. Gamle grene er grå og opsprækkende. Busken bærer talrige stive grentorne på de ikke-blomstrende skud. Knopperne er spredte, runde og rødbrune. Bladene er omvendt ægformede med tre lapper på den yderste tredjedel . Oversiden er blank og mørkegrøn, mens undersiden er grågrøn.
Blomstringen sker i maj-juni, og blomsterne sidder i halvskærme på knudrede dværgskud. De er hvide (se dog nedenfor under sorter) og lugter stramt. Frugterne er røde bæræbler med to-tre kerner (sten), som spirer villigt. Rodnettet består af grove, kun lidt forgrenede hovedrødder, som når langt ned og vidt ud. Finrødderne ligger lige under overfladen. Sorterne er podet på grundstamme af Engriflet Hvidtjørn, og de har altså dens rodnet.
Almindelig Hvidtjørn vokser som underskov i lyse løvskove, som skovbryn eller som krat og overdrev i det meste af Europa, herunder også Danmark, hvor den er almindelig i størstedelen af landet (sjælden i Vestjylland).
Der er mange gode stoffer i hvidtjørnblomster, og er meget interessant for hvem der har problemer med kolesteroltallet. Der er garvestoffer, flavonider, (hyperosid, rutin m.fl.) æteriske olier, triterpener bl.a. oleanolsyre, kardiotone aminer.
I naturmedicinen og som homøopaticum anvendes den ved kredsløbs-, hjerte-, og karmiddel, især ved hjertesvaghed, alderdomshjerte, koronarskader, (stigning af gennemblødningen), forsnævring i hjerteklappen, beroligende middel ved hjerteneurose, understøttende og supplerende ved lægeordineret behandling.
Der er gode sagn og fortællinger om hvidtjørn. Den blev ofte brugt som hegn, da løsgående kreaturer ikke brød sig om dens torne. Og de smukke blomster og spidse torne =kærlighedsforhold. – Men især er der fortællinger om hvidtjørn som pestbuske. Under og efter de mange pestangreb i landet blev der plantet hvidtjørn på pestofrenes grave, tjørnene måtte ikke fjernes, så kom pesten på ny. Man må ikke tage tjørn ind i huset – det varsler død. Tornerose stak sig på en hvidtjørn. – Fjerner man tjørnekrat bliver kreaturerne syge.
Bjergmænd, nisser og trolde bor under hvidtjørne, da træerne tilhører troldfolket. Enlige tornebuske er forheksede og kan bryde i brand. – Skatter med guld og søv ligge begravet under hvid- og rødtjørn. Blomsterne er hvide, fordi Jesu vuggetøj blev hængt til tørre deri.
 

Kusine Sonatine
Kunsten

Lærken

Før - var der mange andre,
der mærkede vinden digte!
Det kan den osse nu,
når man ser det
– så er det i sigte …

Se – Oppe under himlen,
som en lille bitte prik –
fylder lærken os med glæde:
Den fylder himlen med musik!

Hvis du trykker her, kan du høre en fransk sang, Alouette, som betyder lærke:

 

Troldenes fortællinger
Troldenes egne historier

Troldene i Rødsten

Du er min ven- og jeg er din igen.
Kanske er det mig, der passer på dem, der ikke tør bevæge sig i nærheden af rødstenen.
Hør dette sagn:
Troldene i Rødsten.
Engang hændte det, at en mand en sen aften kom ridende, fulgt af sin hund, forbi Rødsten, et fremspringende klippestykke på øen Fur i Limfjorden, og i måneskinnet så han da bjergfolkene bære deres skatte ud på græstuerne for at lufte dem. Manden havde tilfældigvis sin bøsse med, og da han havde hørt, at hvis man kunne komme til at skyde tre skud hen over puslingerne, måtte de søge ned i deres bolig og lade skattene blive tilbage. Han skød da, men han kunne ikke styre sin begærlighed, til dagen brød frem, så han i ro og mag kunne hente sagerne hjem, og derfor puttede han straks det hele ned i en sæk og skyndte sig bort.
Da han red ind mellem bakkerne, hørte han noget puste bag sig, og da han vendte sig om, så han en lille mand med et langt skæg, ridende på en hest, der ikke var større end en kat og var uden hoved, og hos sig havde han en lillebitte sort hund. Bonden var da straks klar over, at det var bjergmanden. »Vil du lade din hest slås med min?« spurgte trolden. »Nej, det forbyde Gud!« »Eller din hund med min?« »Nej, det forbyde Gud!« »Eller selv binde an med mig, hvor lille jeg end er?« »Nej, det skal Gud forbyde!« svarede manden, og i det samme piskede han på sin hest og red afsted, alt hvad remme og tøj kunne holde. Da han var nået hjem og var kommet i sikkerhed bag sin dør, forekom det ham, at det stormede og hvislede derude, og at huset stod i lys lue. Men da han nok forstod, hvad dette gøglespil gik ud på, tog han sækken med skatten og slængte den udenfor. Da hørte kogleriet op, og en hæs stemme råbte derude: »Der mangler endnu noget!« Den næste morgen fandt han et svært sølvbæger, der var faldet ned bag dragkisten, og det gjorde ham til en holden mand.


 

Troldenes julekalender

Troldene i Rødsten

Du er min ven- og jeg er din igen.
Kanske er det mig, der passer på dem, der ikke tør bevæge sig i nærheden af rødstenen.
Hør dette sagn:
Troldene i Rødsten.
Engang hændte det, at en mand en sen aften kom ridende, fulgt af sin hund, forbi Rødsten, et fremspringende klippestykke på øen Fur i Limfjorden, og i måneskinnet så han da bjergfolkene bære deres skatte ud på græstuerne for at lufte dem. Manden havde tilfældigvis sin bøsse med, og da han havde hørt, at hvis man kunne komme til at skyde tre skud hen over puslingerne, måtte de søge ned i deres bolig og lade skattene blive tilbage. Han skød da, men han kunne ikke styre sin begærlighed, til dagen brød frem, så han i ro og mag kunne hente sagerne hjem, og derfor puttede han straks det hele ned i en sæk og skyndte sig bort.
Da han red ind mellem bakkerne, hørte han noget puste bag sig, og da han vendte sig om, så han en lille mand med et langt skæg, ridende på en hest, der ikke var større end en kat og var uden hoved, og hos sig havde han en lillebitte sort hund. Bonden var da straks klar over, at det var bjergmanden. »Vil du lade din hest slås med min?« spurgte trolden. »Nej, det forbyde Gud!« »Eller din hund med min?« »Nej, det forbyde Gud!« »Eller selv binde an med mig, hvor lille jeg end er?« »Nej, det skal Gud forbyde!« svarede manden, og i det samme piskede han på sin hest og red afsted, alt hvad remme og tøj kunne holde. Da han var nået hjem og var kommet i sikkerhed bag sin dør, forekom det ham, at det stormede og hvislede derude, og at huset stod i lys lue. Men da han nok forstod, hvad dette gøglespil gik ud på, tog han sækken med skatten og slængte den udenfor. Da hørte kogleriet op, og en hæs stemme råbte derude: »Der mangler endnu noget!« Den næste morgen fandt han et svært sølvbæger, der var faldet ned bag dragkisten, og det gjorde ham til en holden mand.


 

Ved Bette Jenses Hyw kan du bl.a. læse om følgende:   

Planter, træer

Almindelig røllikke Enebær Græs er mange slags planter Hyrdetaske Lyng

Dyr

Bier blåmejse Frøer Grævling Jagt og springedderkopper Musvågen og Duehøgen På Snogejagt Rovfugle Snogen

Historie

Bondestenalder Enkeltgravstiden Historisk baggrund for sagnene Det ukendte Da Fuurboerne ville slå Ivar Krabbe ihjel Armod og gæld på Fur Fur, en lille anekdote

Sagn

Bjergmanden, der elskede kvinder Den bundløse hule Fanden i en hunds skikkelse Fanden og falsk vidnesbyrd Myter om Havuhyrer Røverne på Fur Skatten på Fur Talemåder om fanden Troldene i Rødsten

Lege

Himmerig Naturdetektiver Ulv, jæger og bedstemor

Småbørn

Blæsevejr, stumpen Op og ned Solskin og regnvejr Stumpen sang og musik Så går vi rundt om en enebærbusk Tæerne Væderen hedder sur

Drikkevarer

Bøgebladebrændevin Hvidtjørnsnaps - drikkelig Mynte-snaps

Opskrifter

Aspergermarmelade -onkel Fusels egen Fjer - onkel Fusel opskrift Fossiler -onkel Fusel opskrift Madopskrifter fra naturen Sneglefromage - onkel Fusel opskrift

Hvad kan jeg lave af det

Aftryk fra en fjern fortid Bladfarver En hyldest til hylden Magiske døvnælder Mærk naturen Sjove ideer i naturen

få Gnav glad igen

Positiv mosekonebryg

Musik og sang

Troldesangene Fnuggis sang, kun musikken Grolles sang og musik Onkel Fusel sang og musik Sonatines vers til virkeligheden Tombert musik og sang Troldeparade

Rim og remser

Hyrderim fra forskellige egne Langt ud i skoven

Hvordan gør du med Trolderuterne

Hvordan gør du med trolderuterne Findes der trolde på ruterne Hvad er et fodspor?

jordkloden og naturen

Aftryk af en fjern fortid Agerjord Dødisbakker Jordens skabelse Luften Lufttryk Vejret i Skive og omegn

Opgaver

Syv måder at fange små dyr på

Krabbesholm skov

Krabbesholm skov med begyndelse ved havnevej. Her lidt østen for Skive by er en dejlig Skov. De smukke gamle træer voks...

Læs mere

Bette Jenses Hyw, Valbyparlens legeplads

Denne side er en testrute. Kaldes nu Valbyparkens naturlegeplads...

Læs mere

Kongenshus Mindepark Udkikstårn

Velkommen til Kongenshus Mindepark. Velkommen til det flotte ny udkikstårn, der står midt på heden i Midtjyllands frede...

Læs mere

Rakkermuseet ved Flyndersø

Velkommen til rakkerruterne ved Flyndersø ...

Læs mere

Skive By, det gamle Rådhus

Skives Gamle Rådhus Inde midt i Skive bys gågader er der en plads med et flot gammelt gult hus. Det er Skives gamle råd...

Læs mere

Mogenstrup Strand

Mogenstrup strand Et dejligt sted at tage på udflugt  er Mogenstrup strand tæt ved Astrup Vig. Og det er et meget natur...

Læs mere
Trolderuterne er støttet af Det Europæiske fælleskab og ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter via LAG Skives Aktionsgruppe. Desuden af Friluftsrådet, Skive kommunes Kulturudvalg, Skive Kommunes landsbyudvalg, Kongenshus Mindepark, Mønsted Kalkgruber, Daugbjerg Kalkgruber og Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter.
Bette Jenses Hyw

Tilmeld Nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
og få nyheder omkring de
mange oplevelser leveret
direkte til din email.

Kontaktoplysninger

Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter
Kirsten Borger
Østerbro 7
7800 Skive

Tlf: 51 18 24 87

kontakt
kontakt
Dynamic-it leverandør af webshop