Daugbjerg kalkgruber

Gamle minegange med sagnet om Jens Langkniv
Gå til troldeneSe billederne

Daugbjerg Kalkgruber

Daugbjerg Kalkgruber er en af de to kalkminer i Midtjylland. I de lange smalle minegange, hvor man i århundreder gravede kalk, kan man nu opleve  gys og spænding.  

Du kan opleve sagnet om røveren Jens Langkniv,

Digteren Jeppe Aakjær skrev en roman om røveren, der levede i 1600 tallet under 30.årskrigen og narrede de tyske og svenske soldater som en dansk Robin Hood. Ifølge sagnet gemte han sig i kalkgruberne og skjulte indgangen, så kun hans kæreste lange Margrete kendt indgangen.

Der er spændende fortællinger nede i minegangene. Hvis du vil læse eller høre troldenes fortællinger ned i minegangene er du nødt til at downloade denne side og gemme den på din telefon. Det tager et par minutter alt efter hvilken telefon du har.

Du kan låne Kalkgrubernes netforbindelse, når du er på stedet, så går det hurtigere.

Nede i minegangene kan du ikke klikke videre, hvis du f.eks vil høre mere om flagermus. Det må du vente med til du kommer ud igen.

Der er lyd på troldenes fortællinger. Det er sjovt at høre, når man er i gruberne.

Vil du vide mere om gruberne kan du kan læse om dem på Daugbjerg Kalkgrubers hjemmeside ved at trykke på billedet her.

www.daugbjerg-kalkgruber.dk/default2.html 

Få rutevejledning
Grolle - Legebarn
Hvad skal vi lege

Tør vi gå ned under jorden?

Vi skal ned i bjergmandens hule under jorden. Daugbjerg Kalkgruber,- det er her røveren Jens Langkniv boede. Han narrede soldaterne, der var kommet langvejs fra for at fange ham.
Er du bange? Vi skal ind ad den mørke indgang til hulerne under jorden. De siger, at det ikke er farligt.
Røveren er der jo ikke mere. Men hvad med den gamle bjergmand, det er jo hans bakker? Det suger i min mave. Jeg har glemt, hvordan man er modig. – Lad os stå lige stille lidt!
Det er godt at der er midler mod at være bange.
Jeg kan huske min trylleremse:

Kom bregneblad,
dit troldeskæg,
en lille flig i lommen,
en bregnespids, et lille æg
er værn mod kuldegys og lus,
og heksekunst i troldens hus.
Med dig i lommen er jeg fri,
kan gå i fred på troldens sti!

Find et bregne blad, bare den lille bitte spids – tag det i lommen, så kan vi gå trygt i bjergmanden huler.
Du kan spørge Fnuggi, hvis du ikke ved hvad en bregne er for noget.
Nu jeg er blevet LIDTmere modig. –
Vi kan lege, at vi er røvere, som Jens Langkniv, vi narrer soldaterne, dem, der er efter os. Vi lader som om at vi ikke er bange, men bare driller dem. Vi leger, at vi er de modige, og soldaterne ikke kan finde os! Fordi vi finder de gode gemmesteder nede i gruberne og udenfor.
Oppe over jorden står soldaterne – de kan ikke engang finde indgangen til gruberne. – Vi skynder os at finde på en historie om, at det, de kan se af indgangen til de lange gange, det er indgangen til DE UNDERJORDISKES HULE!
1. Find de gode gemmesteder, der er i grubegangene under jorden ļ
2. Find et sted, hvor du godt vil sove i flere dage. Husk at lægge et lille stykke bregneblad i din madras, så bliver du ikke forstyrret af bjergmanden.
3. Find på måder du vil drille soldaterne.
4. Find på noget, som viser at du er meget snedigere end soldaterne.
5. Husk at du skal liste – ligesom røvere.
6. Vi må ikke forstyrre bjergmanden, vi skal næsten hviske.
 

Far Tombert
Sten, jord og muskler.

Gangene under jorden.

Jorden er fuld af sten - herlige store sten.

Hernede i de lange smalle gange under jorden er der godt at være for os trolde. Ja, før kaldte folk os for bjergmænd. Hå, - selv de trolde, der boede i gravhøje og andre buler på landskabet kaldte mennesker for bjergmænd. De vidste ikke bedre. - Det er nok fordi vi kan forvandle os som vi har lyst til.  Trolde, bjergfolk, elverfolk - vi hører til de underjordiske. Hernede i disse lange minegange har vi huseret, lige siden menneskene begyndte at rode i jorden og grave efter Kalk. De fandt jo ud af, at kalken kan bruges, når man bygger huse. De begyndte at bryde kalken her, da de byggede kirker og kloster. 

Hvad er kalk? Hvorfor skal man bruge kalk, spør du. - Kalken bruges som murstensklister. Det limer stenene sammen, når man skal bygge huse, og blir selv så hårdt som sten, når det størkner.

Men først skal man gøre noget ved det. - Det skal brændes. Det gjorde man førhen her på stedet i store brændeovne. Det var tungt arbejde for både mænd og kvinder.

Vil du vide mere om kalk og kalkbrænding kan du trykke her:

 

 

Mor Tildebritt
Historien og folkesagn

Jens Langkniv i Daugbjerg Gruberne

Om et øjeblik skal vi ned i gruberne.
Kende du historien om Røveren Jens Langkniv?
Han gemte sig hernede hulerne – og som han da kunne drille soldaterne!
I mange år anede de ikke hvor de kunne finde ham, for kun Jens og hans betroede mænd kendte indgangen til hulerne. Soldaterne ledte efter ham om dagen og de ledte om natten. Og Jens drillede dem alligevel og stjal fra dem alt det, de selv havde stjålet fra andre.
Det skete for mange år tilbage – under den store krig, de kaldte 30-års krigen i 1600 tallet. – De fattige folk herude på heden måtte betale tunge skatter til kongen, for at han kunne føre krig. Kongen ansatte svenske og tyske soldater til at føre sin krig, for der var ikke nok danske soldater. Ind imellem glemte kongen at betale sine krigsfolk – eller de tænkte, at de fik for lidt – og så kom de ridende på deres tunge heste, hujende og skrålende - herop på heden. Og stjal. Skønt der ellers ikke var meget at hente hos de stakkels folk. – De stjal, hvad der var og brændte gårdene ned, - hvis ikke bonden makkede ret.
Her på disse kanter havde både mænd og kvinder arbejdet som kalkgrubearbejdere. I flere hundrede år havde de hakket kalken frem og brændt de store kalkklumper på store bål, så de kunne bruges til mørtel. For mørtel skal bruges, når man bygger huse. Folkene solgte den brændte kalk til rige herremænd, der bygge slotte. Selv boede kalkarbejderne i lerklinede hytter.
Jens ville ikke finde sig i at soldaterne stjal fra de fattige folk. Så han gjorde oprør. Han var en stor stærk karl og tævede nogle af soldaterne. Og de blev så vrede at de ville hænge ham. Hvis de kunne fange ham. Men det kunne de ikke, for han var alt for snedig.
Han var jo vokset op på heden, han kendte gruberne som sin egen lomme. Mest narrede han dem, gemte sig, lagde snubletråde ud – lokkede soldaterne i mosen, lod sine betroede mænd overfalde dem. Og han kunne gamle hekse og trold-formularer, som han hviskede dem i øret om natten, når de troede han var væk. – Soldaterne blev rædselsslagne, for de troede på, hvad han sagde, at det virkede. - Når de hørte Jenses stemme om natten svedte de af skræk!
Og vips- væk var han.
I mange, mange år gemte han sig – Han var kæreste med præstens rødhårede kone, for hans gamle kæreste vovede ikke at flygte med ham ned i gruberne. Men andre røverfolk kom til og boede sammen med ham – for der var ingen fattighjælp. Når soldaterne røvede de fattige, måtte de leve af at røve. Og gemme sig.
Til der kom bedre tider.
 

Oks - den bedrevidende
Dyrelivet

Dybt nede i gruberne lever Flagermusene

Om Flagermus
–Dyr i naturen –
De - store og de små,
her omkring
Gemmer sig
Man må passe på!

Der er et dyr – der er et dyr, der kan flyve. Og det er ikke en fugl.
Uhm – det er en flagermus!
Flagermus, Flagermus altså - Nogen af dem bor i de dybe kalkgruber under jorden her i Midtjylland. Man kan kun se dem om aftenen og om natten. Og selv om det er mørkt flyver den ikke ind i noget. Når en flagermus jager, udsender den et ultrahøjt skrig, der er så højt i tonen – at vi mennesker ikke kan høre den. Hvis lyden rammer en natsværmer, bliver den kastet tilbage – og flagermusen opfanger ekkoet med sine kæmpestore ører og sin formidable hørelse. Flagermusen bruger altså lyd til at jage. Den bruger også skrig og ekko til at orientere sig, så den ikke flyver ind i noget. Man kan nærmest sige, at den ”ser” med lyd.


Flagermus, flagermus! altså – de flagrer. De er de eneste flyvende pattedyr. Vingerne er ikke vinger, men noget hud, der er spændt ud. En tynd hudfold, der er spændt ud mellem armen, hånden og fingrene og kroppens side og bagbenet. Tommelfingeren er fri af huden og har en klo. Tommelfingeren bruges blandt andet, når flagermusen bevæger sig omkring på jorden. Mellem halen og bagbenene, helt ned til fodroden, findes også flyvehud. Fødderne er fri af huden og bruges, når flagermusen bevæger sig rundt på jorden, og når den hænger og hviler med hovedet nedad.
Vil du vide mere om flagermus, tryk her:



Flagermus kan let kendes fra fugle på deres langsomme, flagrende vingeslag. De forskellige flagermusarter kan kun vanskeligt skelnes på flugten, mens dette lader sig gøre med elektronisk udstyr.
De overvintrer i kalkgruberne om vinteren. Hvor de ikke forstyrres de mennesker, der besøger kalkgruberne.
Men det er sådan nogen mærkelige dyr – førhen vidste man ikke rigtig hvad det var for noget. – De lignede Dracula – men man vidste heller ikke hvem Dracula var, så man fandt på sine egne fortællinger om flagermusen.
”Med en tørret flagermus på sig vinder man altid i kortspil”,”man vinder altid i spil, når trylleord er skrevet med flagermuseblod og sort blæk på ens venstre arm”.
”Drikker man flagermusens tre dråber blod bliver man usynlig”.
”Flyver flere flagermus end sædvanligt, varsler det smukt vejr næste dag”.

I et eventyr holdes en prinsesse indespærret i en høj, hvor hun finder en flagermus: hun drikker dens blod og får kræfter til at grave sig ud”.
Og sidst, men ikke mindst:
” De mennesker, der bor på månen, har flagermus til malkekøer og dyrker valmuer som korn; derfra stammer Jordens flagermus og valmuer”.

 

 

Fnuggi, troldepigen
Flora og husflid

Lav
 

Jeg hedder fnuggi – fordi jeg’ en pige
Og træerne kan jeg li at kigge på.

Se der , – de sten har en sær farve.
Det hedder lysegrønt lav, - det vokser direkte på stenen. Der er flere slags lav, noget er næsten sort, og noget er helt orange.
Lav er svampe, der kan vokse helt uden jord. Der kan vokse direkte på klipper og mure, nogle steder vokser lav helt oppe under isen og hvor der ellers ikke vokser noget. Lav kan være små og grågrønne og ligne grønkål og lav kan være som små bitte minibuske. Lav behøver ikke vand for at kunne vokse, og derfor troede man i gamle dage, at lav havde særlige egenskaber.
Man skulle blande lav, taget fra et kirkegårdsdige, sammen med mælk og drikke det, mod mavepine. Måske ville mavepinen så gå over. Ja, man kunne også tage lav, skrabet fra barken på et egetræ, koge det i vin sammen med røde rosenblade og malurt, og smøre det på sine led, så ville man blive stærkere. Det har nok været svært at finde alle de ting på en gang.
Førhen brugte man lav til at farve tøj med. Uldtøj blev brunt og gult. –
 

 

 

Gnav keder sig.
Hvad gør andre børn?

ØV - Daugbjerg kalk!

Gnav er så sur. Han gider ikke noget.

Hvis du har en god oplevelse fra Daugbjerg Kalkgruber, så skriv det til ham på facebook trolderu8terne eller send en mail til mail@trolderuterne.dk og fortæl, hvad der skal til for at Gnav bliver i godt humør.

Men han kan nu også få en opskrift på Onkel Fusel mad:

Stumpen, lille søster
sanser, rim og remser

Det går ned
Det går op,
og så sir jeg HOP!

Vil du høre, jeg kan tælle:
”Det kan jeg bevise med gamle Rasmus Råddenskæg.
Han foer igennem en hesselvæg,
Han laver tre forgyldte æg.
Det blev der tre jomfruer af
De ville hen og ha deres pas underskrevet.
De kom til en gammel kvinde.
Der fik de kartofler og flæsk
Og SÅ fik de dres pas underskrevet:
Lik Luk Lakker det til
Sæt en udhulet træsko
Pinkus, Pankus, Palemankus
Per Hankat!” HI HI HI
 

Onkel Fusel
Drikkevarer

PRIKBLADET PERIKON
Hypericum perforatum
Prikbladet perikon er en 30 - 50 cm. høj flerårig urt, der også kaldes "Johannesurt". Prikbladet perikon (Hypericum perforatum) er en 40-60 cm høj urt, der vokser på overdrev, vejkanter og i lysåbne skove. Planten indeholder stoffer, der virker depressionsdæmpende. Den dufter kraftigt af perikon, når man rører ved den.
OPSKRIFT: Til kryddersnapsen er det blomsterknopperne der bruges, ingen blomster skal tages før de folder sig helt ud, de lægges i et glas og dækkes med neutral snaps 1 uge, hvorefter essensen filtreres gennem et kaffefilter og essensen fortyndes efter smag, ca. 1 - 6.
Tilsat hel ingefær og malurt er det en ingefærsnaps.
 

Kusine Sonatine

Sonatines Vers til Virkeligheden

Solen - vinden
Regnen af dråber.
Som kilder så nænsomt
og blødt på mit skind.
De skarpe strå - af frytler,
som fræser og skærer
tykrøde mærker på
mine ben, og måske - også -
lidt - på mit sind.
Kragen – den røver,
Nu krager den sit frække skrål -
Hør, hvor den forstyrrer
en enlig solsorts smukke mål.
Før- var der mange andre,
der mærkede vinden digte!
Det kan den osse nu,
når man ser det – så er det i sigte …
 

Troldenes fortællinger
Troldenes julekalender

Bruddal Høje

 Bruddal Høje Bruddal Høje ligger i Nordfjends. På Ørslevklostervej, på toppen af bakken efter Højslev Kirkeby finder...

Læs mere

Daugbjerg Kalkgruber 2

Velkommen til Trolderuterne i Dybdalskoven ved Daugbjerg Kalkgruber. Du står ved P-pladsen ved det skovområde, hvor gru...

Læs mere

Lundø Spids

Lundø Spids. Velkommen til den flotte natur på Lundø Spids. Lundø spids er en strandtange, der er opstået ved at vande...

Læs mere

Ørslevkloster

Ørslevklosters sidste nonne: Du kan downloade appen trolderuterne fra Appstore eller Google Play og høre den spændend...

Læs mere

Branden

Branden ligger på det allernordligste Salling og har et færgeleje, hvorfra der sejles over til øen Fur. Det tager ikke l...

Læs mere

Kongenshus

 Kongenshus Mindepark Plantagen Kongenshus Mindepark strækker sig langt både mod nord og syd. Grusvejen syd for Resenfe...

Læs mere
Trolderuterne er støttet af Det Europæiske fælleskab og ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter via LAG Skives Aktionsgruppe. Desuden af Friluftsrådet, Skive kommunes Kulturudvalg, Skive Kommunes landsbyudvalg, Kongenshus Mindepark, Mønsted Kalkgruber, Daugbjerg Kalkgruber og Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter.
Daugbjerg kalkgruber

Tilmeld Nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
og få nyheder omkring de
mange oplevelser leveret
direkte til din email.

Kontaktoplysninger

Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter
Kirsten Borger
Østerbro 7
7800 Skive

Tlf: 51 18 24 87

kontakt
kontakt
Dynamic-it leverandør af webshop