Glyngøre havn

Gå til troldeneSe billederne

Glyngøre Havn

Glyngøre er en by, der ligger i det nordvestlige Salling på Limfjordens kyst. Overfor Glyngøre ligger Nykøbing, der er den største by på øen Mors. Og indtil Sallingsundbroen blev bygget var det livlig trafik over sundet. Jernbanen endte ved Glyngøre Station, hvor der nu er museum, og de rejsende måtte tage med færgen over sundet.

Troldemor Thildebritt kan fortælle dig mere om færgefarten og de to færger Pinen og Plagen.


På havnen er der fiskere med deres små eller store både, og nu er havnen fyldt med lystsejlere, der bruger de lyse sommermåneder til at sejle på Limfjorden. Troldene kan fortælle om livet på havnen, nu og i gamle dage.


Glyngøre ligger i et typisk dansk fjordlandskab, som bærer istidens præg med stejle bakker og skrænter, dybe dale og vådområder. Fra disse sumpe rager Glyngøre ud i Limfjorden som en lang odde og danner byens strande. Troldefar Tombert kan fortælle om Limfjorden.
 

Men vil du på troldejagt skal du følge fodsporene, som ligger rundt på havnen. Kik ned på jorden ved skiltet, der er ved siden af fyrtårnet på havnen. Her kan du se et tydeligt fodspor. Går i den retning tæerne viser og find næste spor ved Limfjordens Hus, - næste igen nogle få meter fra Auktionshuset. Et par steder er der fodspor på et skilt.
På din tur rundt for at finde fodspor kan du læse fortællingerne om havnen. Slut af ved bagsiden af museet.

 

Få rutevejledning
Grolle - Legebarn
Hvad skal vi lege

Glyngøre havn

Kom med her ud på havnen
Der meget du kan se – det FEDT

VELKOMMEN TIL HAVNEN!
Du skal passe på du ikke falder i vandet. Men havnen er et spændende sted. Der er rigtig meget at se på. Her på Glyngøre havn er der flere Troldefodspor. Når du står ved Limfjordens Hus, ved QR-kodeskiltet på egestolpen ved siden af Fyrtårnet, skal du dreje sig så du kigger mod øst. Og kik ned.
Så får du øje på et fodspor.


Du skal altid gå i den retning tæerne viser. Men selvfølgelig ikke lige ud i vandet.
Så kan du følge trolde-fodsporene rundt på havnen og få noget at vide om, hvad man har brugt alle de mange huse og bygninger til. Der er 9 fodspor og der er en fortælling til alle fodsporene. Det er sjovest, hvis du venter med at høre eller læse om stedet, til du er kommet til fodsporet.


Når du trykker på billedet nederst ved hvert sted får du fortællingen om stedet.

Hvis du trykker på billedet af mig, får du fortalt vejen til næste fodspor.

Værsgod- nu kan du begynde. Ved første fodspor får du en historie om smedien, der hvor der nu er Limfjordens hus. Tryk på billedet:

Næste fodspor handler om kassehuset.

 

Så finder du næste fodspor, få meter fra auktionshuset. Tryk på huset, så får du historien:

 

Så skal du videre til - tryk på ordet - SLÆBESTEDET:

Næste fodspor er på græsset overfor slæbestedet. Det handler om ISHUSET:

Vil du høre om, hvordan fiskerne fik repareret der både så tryk på GLYNGØRE MOTOR- OG MASKINVÆRKSTED:

Og tilsidst skal du over til STÆREKASSERNE:

Og så kan du slutte med at gå ind og se Glyngøre Museum. For der ved de meget mere.

 

 

 

 

Far Tombert
Sten, jord og muskler.

Limfjorden

Fjorden er fuldt af vand
Meget og herligt vand,
Dysene tisser i det
Mennesker grisser i det,
Men der er meget herligt vand.

Fjord og vand så langt øjet rækker. Jeg elsker vandet i fjorden. Det hedder Limfjorden. - Limfjorden er jo egentlig et sund. En fjord er et havområde med land på tre sider. Et sund er vandet mellem to kyster. – Men pyt – Her hvor vi står kan vi se Limfjorden til mange sider. Der ligger øer og halvøer, stenede kyster og høje klinter, det hele er skabt af Limfjorden.
Her hvor vi står var der for millioner af år siden kun hav så langt øjet rækker. Siden ændre jorden sig mange gange, men vi har stadig dette herlige vand.
Åh, herlige vand.
Man kan bruge det til meget, bade i det, sprøjte med det, kigge i det, - du kan fange rejer og krabber, fiske tang.
Hvis  du vil lege med vand, så tryk på billedet her:

Man siger at Limfjorden er opstået ved at Limgrim skabte den.
Nu skal du høre sagnet om Limgrim: Engang boede der en troldkvinde uden for Skive. Hun ønskede sig en søn, men fødte i stedet et underligt væsen, der lignede et vildsvin. ” Du er ikke særlig køn, så jeg vil kalde dig LimGRIM.”
Limgrim voksede og blev kæmpestor.

Han elskede at rode i jorden efter rødder, så jorden blev fuld af huller og dybe render. Limgrim nåede op til byen Hals ved Kattegat. Mens han gravede gik der hul ud til havet, og Kattegat strømmede ind i alle renderne. Derved opstod der en fjord med små vige, øer og halvøer.

Folk på egnen vidste at det var Limgrim, der havde lavet fjorden, så de kaldte den Limgrimsfjorden. Limgrim var ked af al den ravage, han havde lavet, så han forsvandt ud i skoven, hvor han stadig siges at leve.
 

Mor Tildebritt
Historien og folkesagn

Glyngøres færgefart


Du er min ven
Og jeg er din igen.

Det er dog en forfærdelig masse vand, der er her. – Vi trolde hader at skulle ud på vandet eller over vandet. Det er godt, man har bygget en havn, så man kan sejle fra den ene side til den anden.
En havn er et vandområde, hvor skibene kan lægge til beskyttet mod strøm, bølger og vind. Nogle steder bygger man en mole ud mod det åbne farvand eller der kan være en naturlig i form af landtanger eller øer. I en havn kan skibe eller fartøjer, som det også kaldes blive lastet eller losset for varer, gods eller personer.
Førhen kunne man sejle med færgen i fast rutefart fra Mors til Glyngøre. Før man fik motorer måtte man ro eller sætte sejl og sådan en færgetur kunne være farlig. Når det var dårligt vejr måtte man vente i dage vis på den ene eller den anden side. – Man byggede en færgekro på hver side, så folk kunne vente i tørvejr. – Gad nok vist, hvor behagelige de har været? – Man kaldte dem Pinen og Plagen – Pinen her på Salling og Plagen på Mors.
Sidenhen kaldte man også færgerne for Pinen og Plagen og til sidst, i 1978, byggede man en bro over Limfjorden.


Du kan læse meget mere om færgefarten her på Glyngøre Havn ved at trykke på færgen her:

 Vil du høre sagnet om den rige kones sildefiskeri? Så tryk på silden:

 

 


 

Oks - den bedrevidende
Dyrelivet

Ål.

  –Dyr i naturen –
De - store og de små,
her omkring
Gemmer sig
Man må passe på!

Der er en fisk, som ligner en slange - den lever tæt ved kysten her i fjorden, og når den skal have unger svømmer den tusinder af kilometer langt ud i Atlanterhavet. Til Sargassohavet, hvor der er meget tang.
Det er ål, ål altså. – En mærkelig slangefisk. Den findes både i ferskvand og saltvand, og især langs kyster og i fjorde. Den findes i stort set alle danske søer og vandløb, men antallet af ål er faldet meget de sidste 20 år.
Faktisk ved man ikke så meget om hvordan ålene gyder deres æg, eller om de passer ungerne. Men man er ved at undersøge det.
Ålen, ålen altså, skifter udseende flere gange. Først er de æg – i Sargassohavet, så bliver de til små glasål, der er gennemsigtige. De svømmer ind til kysterne. Her bliver den brun ovenpå og gul på bugen. Så hedder den guldål. Når den bliver ældre skifter den farve igen og bliver sølvskinnende . Så hedder den Blank-ål. Blank-ål sømmer tilbage til hvor den var øg, gyder selv æg og så dør den.
Ål, ål altså - spiser både orme og snegle, muslinger og fisk. Men den bliver også selv spist. Af andre fisk, Gedder og aborrer. Og af fugle. Fiskehejren elsker ål. – og Oddere elsker ål.
Hvis du vil vide mere om ål, så tryk her:
http://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/aal.aspx
Mennesker har fanget ål i mange hundrede år. Man fangede ål i Åleruser, som er fiskenet-rør, hvor nettet er spændt ud med ringe. Eller med Ålejern, som ligner en stor gaffel med takkede spidser. Man kan også fange ål med fiskekroge. Man skulle fange ål om natten, ålene kom frem, når man lyste med en lygte.
 

Fnuggi, troldepigen
Flora og husflid

Ålegræs.

Jeg hedder Fnuggi, fordi jeg’ en pige
- blomsterne kan jeg li at kigge på

Ved du godt, at når du går ud at bade, så er der planter nede i vandet. Nogen steder vokser der en blomsterplante, en slags lysegrønt tang, der er ligeså langt som spaghetti. Det er Ålegræs. Når det skyller op på stranden bliver det hårdt og brunt og krøller sammen. Det ligger tit på stranden krøllet sammen med en anden slags tang, der hedder blæretang. Det er brunt og har nogle tykke bobler.
Man kan bruge tang til mange forskellige ting. Ålegræsset har man brugt til at lave hustage af. Og blæretang kan man spise!
Hvis du vil vide noget om ålegræs, så tryk på mig her:


Hvis du vil vide hvordan man kan lave mad af tang, så tryk her:

 

Gnav keder sig.
Hvad gør andre børn?

Øv, I er så glade-

Du kan hjælpe med at gøre Gnav glad igen. Fortæl, hvad man kan lave på havnen. Du kan skrive på trolderuteren på facebook eller sende en mail@trolderuterne.dk

Du kan få en dejlig onkel Fusel opskrift her:

Stumpen, lille søster
sanser, rim og remser

Anneken draneken dumpen ni

Det går ned
Det går op,
og så sir jeg HOP!

Annegen drannegen dumpe ni,
Pelsen palsen suppede si,
her strider en Mand
ud fra vort Land,
mærke pande puf,
af gaf, tåf, tuf,
kollevippen,
kollevappen,
do slappen.

Hi Hi Hi
 

Onkel Fusel
Drikkevarer

PIL - PILETRÆ

Salix
Navnet skyldes sandsynligvis børns anvendelse af de lange slange skud til flitsbuer, spyd mm.
Pilens gåhvide og lådne hanrakler kaldes ”gæslinger”, fordi de er lige så fine og bløde som gåseunger. Af pil, findes der her i landet mere end 20 arter, men kun 5 er oprindelige, resten er indførte til forskellige formål. Derudover er der en række krydsninger, der er opstået i tidens løb, der gør det svært at bestemme den enkelte plante.
Pil har været brugt til utallige formål, f.eks. til hegn, gærder, pileflet til kurve, møbler, samt meget andet.
Til medicinsk brug har den været kendt over hele kloden, de amerikanske indianere lavede et afkog af pilebark, for at svede feber ud. Men har de seneste århundreder vidst at et afkog af pil var smertestillende og at det stillede feber. Det virksomme stof i pilebark er salisylsyre, men der er også et stort indhold af garvesyre og en række andre stoffer. Det er salisylsyre som bruges i bl.a. hovedpinepiller. selv om det fremstilles syntetisk i form af acetylsalisylsyre, som skal omdannes til salisylsyre i maven for det virker. I 1899 udviklede medicinalfirmaet Bayer et nyt lægemiddel (acetylsalisylsyre) og kaldte det for Aspirin, som er afledt af det gamle navn for almindelig mjødurt, spirea ulmaria, i dag er det Filipendula ulmaria.
Desuden har pil været brugt som slankemiddel: ”Mænd og kvinder som vil holde sig slanke, børn sidde i et badekar fyldt med et afkog af bladene, der virker indtørrende.”
Barksaften, brændt og knust bark eller trækul af pil fjerner vorter, ligtorne og skæmmende hårvækst.
Hænge-, sørge- eller tårepil har sit navn, fordi den nedhængende grene… synes at indbyde vandreren til stille tungsind. Træet græder, fordi man tog kviste til svøben, hvormed Jesus blev pisket.
En Y-formet pilekvist er den oftest anvendte pilevånd til at finde vandårer og er endnu benyttet af brøndgravere.
Hekse kan stjæle folks smør ved at kværne med en pilekvist i en gammel hul pil på markskel. Er fløden forhekset, så den ikke kan give smør, skal den koges og piskes med et pileris, slagene rammer da den skyldige kone, og hun må komme tilstede.
Den kloge kone i Vindblæs lod patienter krybe tre gange under et piletræ eller gennem en bøjle dannet af kvistene. De blev derefter brændt og patienterne var helbredt.
OPSKRIFT: Det er meget nemt at lave en pilesnaps, og den virker hurtigt, da den går direkte i blodet, ca. 5 minutter, mod tyve til femogtyve minutter ved piller, som først skal omdannes i maven. Man tager kviste eller mindre grene og klipper dem i mindre stykker, og fylder i et glas med tilhørende skruelåg, og dækker dem med "Svendborg Snaps" og lader dem trække deri i 10 dage eller længere og filtrerer gennem et kaffefilter og fortyndes efter smag, ca. 1 - 6, d.v.s. 1 glas essens til 6 glas snaps. Ved stærke smerter kan man drikke den rene essens eller knap så stærk fortynding.
 

Kusine Sonatine

Et smukt eftermæle

Før - var der mange andre,
der mærkede vinden digte!
Det kan den osse nu,
når man ser det
– så er det i sigte …

Det er dejligt at leve. De fleste mennesker gerne leve længe. Der er nogle, der tænker og skriver smukke ting, når de lever, men det ved andre ikke, før de er døde. Når de er døde opdager man, at de havde noget spændende at fortælle. Så får de et smukt eftermæle.
Det kedelige ved at få et smukt eftermæle er at man ikke får noget ud af det før efter man er død.
Her i byen sagde man at fiskerne gerne ville bo og leve. De havde tid at tænke og de kunne fortælle meget, som var godt at høre for andre. De har fået et smukt eftermæle.
Om de gamle fiskere fra byen sagde man; - ”De har altid kun haft ET ønske, nemlig at dø i deres hjemegn – det er en af deres livs store glæder”.

 

Troldenes fortællinger
Troldenes julekalender
Fyrtårnet på havnen
QR-kodestedet
Auktionshuset på havnen
Fiskerbåde på havnen
Der var hekse på havnen til Sct Hans

Ved Glyngøre havn kan du bl.a. læse om følgende:   

Planter, træer

Almindelig røllikke Egetræ Frytle Græs er mange slags planter Hyrdetaske Siv og græs ved stranden Ålegræs

Dyr

Helleflynder Krabber Rødspætter Sild

Historie

Middelalder Glyngøre Motor - og Maskinværksted Auktionshuset Ishuset, Glyngøre havn Kassehuset, Glyngøre Havn Slæbestedet Stærekasserne

Sagn

Folkelige traditioner og sagn Fanden i en hunds skikkelse Røverne ved julemåltidet Talemåder om fanden

Lege

De flyvende sten Himmerig Krabber og krager Sejlere efter skatten

Småbørn

Blæsevejr, stumpen Gå tur vers Jeg gik mig en tur i kongens have Op og ned Solskin og regnvejr Stumpen sang og musik

Drikkevarer

Bøgebladebrændevin Revling - sortbær

Opskrifter

Bølger Onkel Fusel Opskrift Fiskesuppe - Onkel Fusel opskrift Friskfanget plankefisk Kog suppe på krabber Krebsens bekæmpelse - onkel Fusel opskrift Madopskrifter fra naturen Sneglefromage - onkel Fusel opskrift Vadefugle-onkel Fusel

Hvad kan jeg lave af det

Byg en krabbefanger Bølger, brænding og badning Efterårets bær Efterårsferien Fisk fra Kutter og kaj Kastanier Leg med vand Naturkatapulten Slotte i sandet

få Gnav glad igen

Efterår Positiv mosekonebryg

Musik og sang

Troldesangene Tombert musik og sang

Rim og remser

Do slappen Fåret hedder Suse

Hvordan gør du med Trolderuterne

Hvordan gør du med trolderuterne Findes der trolde på ruterne Hvad er et fodspor?

jordkloden og naturen

Blæsevejr Bølger Den foranderlige limfjord Istiden Limfjordens vand Saltvand Vejret i Skive og omegn

Lundø Spids

Lundø Spids. Velkommen til den flotte natur på Lundø Spids. Lundø spids er en strandtange, der er opstået ved at vande...

Læs mere

Fur Bryghus, Knuden

Fur bryghus, vandreruten omkring Knuden Trolderuterne i naturområdet bag Fur Bryghus er en dejlig tur ved kysten på Fur...

Læs mere

Ørslevkloster

Ørslevklosters sidste nonne: Du kan downloade appen trolderuterne fra Appstore eller Google Play og høre den spændend...

Læs mere

Daugbjerg Kalkgruber 2

Velkommen til Trolderuterne i Dybdalskoven ved Daugbjerg Kalkgruber. Du står ved P-pladsen ved det skovområde, hvor gru...

Læs mere

Jenle

Jenle - digteren Jeppe Aakjærs Museum Jeppe Aakjærs kunstnerhjem og museum, Jenle, er bestem et besøg værd. Det ligge...

Læs mere

Mogenstrup Strand

Mogenstrup strand Et dejligt sted at tage på udflugt  er Mogenstrup strand tæt ved Astrup Vig. Og det er et meget natur...

Læs mere
Trolderuterne er støttet af Det Europæiske fælleskab og ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter via LAG Skives Aktionsgruppe. Desuden af Friluftsrådet, Skive kommunes Kulturudvalg, Skive Kommunes landsbyudvalg, Kongenshus Mindepark, Mønsted Kalkgruber, Daugbjerg Kalkgruber og Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter.
Glyngøre havn

Tilmeld Nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
og få nyheder omkring de
mange oplevelser leveret
direkte til din email.

Kontaktoplysninger

Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter
Kirsten Borger
Østerbro 7
7800 Skive

Tlf: 51 18 24 87

kontakt
kontakt
Dynamic-it leverandør af webshop