Uhyggelige ting om Ugler

Tildebritt – uglen er særlig

Du er min ven

Og jeg er din igen

Om hundred år

Vor kærlighed består

Fra gammel tid har uglen vagt mennesket dybeste interesse på grund af sit mærkelige udseende, sit mærkelige væsen og frem for alt sin uhyggelige stemme og hemmelighedsfulde natlige færd.

Der er ingen ende på alt det ulykkesbringende, skumle og gyselige, som folk i sagn og overtro har knyttet til denne nattens åbenbaring.

Hør her, hvad den stakkels fugl er blevet beskyldt for:

Uglen varsler snarlig død for et menneske i det hus, på hvis tag eller skorsten den sidder og tuder, hvis den sidder og tuder ind ad et vindue, sidder på flagstangen, tuder tre gange i træk foran huset, eller hvis den kommer en så nær, at man mærker den vingesus. Sidder den på staldtaget, dør et af dyrene på gården

Dog kan den også bringe held. Bygger den rede på et kostaldloft, betyder det held og lykke, for den våger om natten, kredser omkring lader og udhuse og ser eller hører den noget usædvanligt, tuder den. Det er som en vagthund.

Man siger, at uglen engang har været en gammel kælling, en heks.

Men fruen på Skørringe lå for døde sad der dag og nat en ugle og gloede på hende.

Hun sagde, at kun et uskyldigt menneske kunne jage den væk, og man tilkaldte derfor en præst. Han prøvede at ”læse” fugle bort med bibelen, men den slog bogen fra ham, for som studen havde han engang af nød stjålet for to skilling brød. To gange kaste han en toskilling over sit hoved og tredje gang forsvandt uglen.

Man siger gerne, hvis der er noget mystisk, at der er ugler i mosen.

Krager

(tales) –Dyr i naturen –

De - store og de små,

 her omkring

Gemmer sig

Man må passe på!

En krage er en krage! Og så alligevel ikke, for krager er flere slags fugle. Ravne, råger, alliker, skovskader og husskader er kragefugle.

Det er en fugl, men den synger ikke pænt, krageskrål og skrat. – Man siger at kragen er symbol på alle mulige uhyggelige ting: ulykke, krig, død, ensomhed og ondskab. – Uhh, det er ikke sjovt at bo helt derude, hvor kragerne vender.

Men kragefugle er i virkeligheden meget kloge fugle. De har en høj intelligens og kan løse svære opgaver, som andre fugle ikke kan klare. En krage spiser alt muligt, den er nemlig altædende, biller, fugleæg, gamle madpakker – men den vil gerne vente på det allerlækreste . F.eks. Et stykke pølse. Hvis den har set det, og hvis den ikke kan få fat på det, kan den bruge en pind eller noget andet ”værktøj” til at få fat på pølsen. Det viser at den er intelligent.

Skader er også kragefugle. De kan godt lide at stjæle. – De stjæler æg fra hinandens reder og de kan finde på at stjæle sølvskeer, hvis de kan få fat på dem. En kone fandt engang sin dyre sølvske i er træ i haven. Hun troede, der havde været en tyv, alt en menneske-tyv.

Hvis du vil vide mere om krager, så tryk her:

Rønnebær

Jeg hedder fnuggi – fordi jeg’ en pige

Og træerne kan jeg li at kigge på.

”De er sure”, sagde ræven. Den kunne ikke nå rønnebærrene. De røde rønnebær er også sure, men de bliver søde, når der får frost. Fuglene elsker rønnebær. Og de er nemme at finde, for de findes i haver og langs vejene og i skovbrynet. De kan vokse alle steder. – Og du kan kende rønnebærtræet ved, at bladene er en stilk med mange små blade på. Og inden det bliver til rønnebær er det små hvide blomster, som dufter lidt sært. Fluerne elsker dem. Og flyver fra blomst til blomst, så de bliver bestøvet.

Rønnebær kan bruges til at lave både snaps og te af. Der er rønnebær i Gammel Dansk. – Men de kan også bruges til gele, saft og marmelade. Når de har fået frost. Eller er de sure.- Som ræven sagde.

I gamle dage skar drenge fløjter af rønnetræets grene. Og pigerne plukkede de røde bær og trak dem på tråd til perlekranse og armbånd.

Hvis du vil vide mere om rønnebær, så tryk her:

MYNTE

Mynte (Mentha) er en artsrig slægt, som er udbredt med ca. 20 arter over hele den nordlige halvkugle. Desuden findes der omtrent 10 krydsninger af delvist ukendt ophav. Slægtens fælles kendetegn er, at planterne danner lange, under- og overjordiske udløbere, og at blomsterne er næsten regelmæssige. Her nævnes kun de arter og krydsninger, som er vildtvoksende eller dyrkede i Danmark.

Grøn Mynte i maden fremmer fordøjelsen, styrker maven og hindrer opkastning. Mynte drikkes med vin mod giftige bid, middel mod hovedpine – spist giver den en god ansigtskulør. Krusemynte knust med salt lægges på bid af gal hund.

Krusemynte-te hjælper mod visse mavelidelser og kalde ”vindevin”. God mod hikke og sidesting, blandet med honning mod hugormebid. Mange slags saft og te. Kolikbrændevin = myntebrændevin.

Æder koen mynte, bliver mælken forhekset.  Ost vasket med mynte mugner ikke.

Opskrift på myntesnaps:

10 pæne stilke med blade af planten

eller

½ l grønne blade af planten

1 fl. Stolichnaya Vodka 38 %

eller

1 fl. Brøndums Snaps 40 %

Tilbehør

1 tom og ren flaske med stort hul i halsen. Æblemost flasker er velegnet.

Myntesnapsen får en flot gul-brun farve og mynten smager godt igennem i snapsen. Omkring Sct. Hans tager jeg de bedste stilke og fylder i en ren æblemost flaske - så mange som muligt - hælder en flaske snaps på og lader det trække max. 14 dage. Derefter filtreres myntesnapsen og kommes tilbage i den oprindelige snapseflaske. Den kan drikkes straks, men vinder noget efter et par måneders lagring. 

Guldhornene

Før - var der mange andre,

der mærkede vinden digte!

Det kan den osse nu,

når man ser det

–  så er det i sigte …

Jorden gemmer på ting. Mennesker og trolde har vogtet på skatte, at guld og af bronze. Dybt de ligger under mulde!

En bondepige gik på marken, pludselig snublede hun. Hun troede det var en gren, men da hun fik gravet det op, var det et horn af det pureste guld. Hun gav guldet til kongen. Som belønning måtte hun få det, hun ønskede sig allermest. Hun ønskede sig allermest en rød nederdel. Det fik hun.

Guldhornet kom på museum. Men her blev det stjålet. Tyven, der var guldsmed, smeltede det om. Det var meget trist.

Men en digter, Adam Oehlenschläger, hørte om det og skrev et langt digt. Han kunne mange gode ord. Hør engang:

Spøgeriet på Brogården

Vil du høre en rigtigtig spøgelseshistorie fra Skive by. Så tryk på billedet af Dorrit Rønbjerg.

Eller måske vil du høre om, da Skives borgmester blev slået ihjel.

Eller læse om Skive bys historie.