Kongenshus

Gå til troldeneSe billederne

 Kongenshus Mindepark Plantagen

Kongenshus Mindepark strækker sig langt både mod nord og syd. Grusvejen syd for Resenfeldevej rummer overraskelser, man ikke ventede. Resterne af den falske skydestation ligger og venter på at blive udforsket.

Men her er også troldespor.

Troldene har meget spændende at fortælle om mindeparken. Du kan begynde med at gå en trolderutetur her fra Parkeringspladsen. Ved skiltet til grusvejen ind til udkikstårnet på heden er der  på jorden et tydeligt Troldefodspor.

Måske er der en fod, måske to. Du skal gå i den retning tæerne peger. -  Hvis stien deler sig, skal du finde et nyt spor i jorden omkring sti-krydset. I jorden ligger et nyt spor. Igen skal du gå i den retning tæerne viser.

Du kan lytte til troldefortællingerne på din mobil telefon, mens du går, eller når du står stille ved sporene.  Hver trold har noget at fortælle. Hvis du klikker på troldene bevæger de sig.

Måske har de så meget at fortælle, at der er mere end en historie. Så skal du klikke på troldeansigtet for at høre næste historie.

God tur!

Og forresten - hvis du farer vild og ikke kan finde flere spor, så gå tilbage ad den vej du er kommet. Så skal du gå modsat retning af tæerne.

 

Få rutevejledning
Grolle - Legebarn
Hvad skal vi lege

Sporet ved den falske skydestilling

Hej - jeg hedder Grolle

kom med hen til plantagen - der meget du kan se! - Det FEDT!

Lige her ved skiltet kan du se troldefodsporet. Du skal bare følge sporet i den retning tæerne vender. Når du vender næsen mod syd, har du en plantage på den ene side og en smal række træer på den anden side.

Det er alt sammen plantet lige før, man bestemte at hedeområdet skulle fredes. At heden er fredet, betyder, at den må ikke laves om. Der skal være hede hele tiden.

Du må ikke plante træer - eller buske - eller korn. De træer, der står her, blev plantet lige før 1953. Det er let at se, hvor man nåede til. Der er en skarp grænse til heden.

Nu skal du gå langs med grusvejen indtil du finder næste fodspor. Det er et godt stykke vej. Ca 200 børneskridt.

Når du kommer dertil, kan du jo trykke på fodsporet her:

 

Far Tombert
Sten, jord og muskler.

Jordens skabelses-historie
 

Dyrene tisser på den
Mennesker grisser på den
Det er vor gode gamle jord.

Jorden er gammel. 4,5 milliarder år. Den opstod, da solsystemet blev dannet. Universet, som jorden og solsystemet er i, er tre gange så gammelt. Jorden opstod, da en urtåge trak sig sammen og skabte solen og de øvrige himmellegemer. Tågen begyndte at dreje, solen kom i midten og alle planeterne kom rundt om.
Jorden blev bombarderet af is-meteorolitter, som blev til havenes og oceanernes vand. Vulkaner og vanddamp skabte en atmosfære rundt om jorden.
Livet opstod som små encellede organismer. Siden blev de flercellede. De flercellede organismer bruger sollyset som energi. Gennem flere milliarden år udviklede cellerne sig gennem fotosyntese til dyr i havene. Siden gik de op på landjorden.

Jordkloden forandrede sig hele tiden.
Inde i jordkloden er det meste glødende sten, der hedder magma. Den yderste skal af jordkloden er stivnet og hår, men den revner engang imellem. Så har det været lige siden jorden opstod. Meget af jorden er dækket at hav. Det, der ikke er dækket af vand kalder vi kontinenterne. De flytter sig hele tiden. Ikke så hurtigt at vi kan se det, men på nogle millioner år er Afrika, Amerika og Australien rykket væk fra hinanden, så havene mellem disse kontinenter er blevet større og overfladen ændrer sig. Nogle steder er kontinenterne stødt sammen, så der er opstået bjerge.
Verdens højeste bjerg Mount Everest ligger i en bjergkæde, Himmaleyabjergene, der er opstået på denne måde.
For at kunne hitte rede i jordens historie har man en geologisk tidslinie. Den kan du se her:

 


Geologi er læren om jordens historie. Mennesker har altid fundet på historier og skændtes om, hvordan jorden blev skabt. For 500 år siden skændtes man om, hvorvidt den var blevet skabt om formiddagen eller om eftermiddagen.
Det kan være du kender en skabelseshistorie. – Der er en fortælling om Adam og Eva.
 

Mor Tildebritt
Historien og folkesagn

Ulvene på heden.


Om Hundred år kun sagnene består!
Her på heden var man i fordums dage meget skræmte over de mange ulve, der kunne komme her. – Heden var øde, der var langt til andre, så man skulle tage sig i agt. Der gik mange historier om ulvene. Nogle af dem er sande.
Hør her, hvad en gammel mand kunne fortælle om ulvene på heden for 200 år siden.
Her nede på marken er der et sted, de kalder Ulvhullet. Der gik et øg, - det er en hest - som var gildet, for ikke at løbe for langt hen. Så kommer der en ulv og vil tage føllet, men øget springer til og får tovet om halsen af ulven, så den bliver kvalt af det omsider.
På samme tid var der en mand, der kom i lag med de ulve. Han havde været nede i Sydover og vilde hente et stort saltkar. Men da han kommer op på heden mellem Sydover og Rostrup, kommer så mange ulve, te han var ræd, han kunde ikke redde hestene for dem, nu de var i seletøjet. Så spænder han hestene af seletøjet, så de nu selv kunne værge dem, de var jo kendt med ulvene, og så lod han dem rende. Ulvene sætter jo efter dem, men fik ingen ting ud af det.
Straks tager han det store saltkar af vognen og sætter fast ind imellem hjulene, og det kryber han under. Han havde en Iille håndøkse med sig, og den tager han med ind under baljen. Så kommer ulvene tilbage og Ieder efter ham, og de tudede og skrabte der ved baljen, men da så en puttede foden ind under kanten, hug han den over poten med øksen. Den gav sig til at skrige, og så kommer de op at slås, og ved det blev dag, tog de flugten. Men en af dem blev liggende som død ; det var den, han havde hugget foden af. Så havde han den, og hestene kunde han hente hjemme i Rostrup og så tage dem op til vognen og køre.

 

Oks - den bedrevidende
Dyrelivet

Skarnbasser

-dyr i naturen-
er- store eller små -

Ved du hvad skarn er for noget. Skarn er det samme som lort. En skarnbasse er en lortebille. Men det lyder lidt pænere at kalde den en skarnbasse.

Der er skarnbasser på heden. Du skal bøje dig ned og se efter. Og pas lidt på. Du skal ikke mase ind midt i lyngen uden at se dig for. Der er andre dyr, fugle, hugorme og firben, som bliver forstyrret.  Men du kan sidde stille og kigge på en fårelort. Så får du skarnbassen at se. Det er en skinnende sort bille

Skarnbassen er et nøjsomt dyr.  Bare den kan grave et hul i jorden og æde noget gødning - så kan den klare sig. Netop derfor har skarnbassen og dens mange slægtninge spredt sig ud over næsten hele kloden. Der findes knap 28.000 arter af den såkaldte torbister-familie, som skarnbassen hører til.
I Danmark findes der 6 arter af skarnbasser, og de ligner hinanden ganske meget. For det øvede øje er det dog muligt at kende forskel.
Alle skarnbasser lever af gødning - hestepærer, kokasser eller hjortelort. Skarnbassen æder af og til gødningen direkte på marken eller i skoven, men som regel graver den gange i jorden under gødningen og bærer en del af byttet derned. Så kan den nyde sit måltid i fred og ro.

Skarnbassen bruger dog ikke al sin tid på at æde lort. Den er en udmærket flyver, og det kan man både se og høre, når den brummende flyver rundt på lune sommeraftener.

vil du vide mere om skarnbassen, så tryk på SKARNBASSEN


 

Fnuggi, troldepigen
Flora og husflid

Ulvefod

Lycopodium
Jeg hedder Fnuggi, fordi jeg en pige
Og blomsterne kan jeg li at kigge på

”Vil du tænde et hastigt opblussende bål, som flammer kraftigt, men kort, så brug da heksemel, lavet af knust ulvefod”. - Det sagde min oldemor. Ulvefod er en sær lille plante, hvis stægler vokser som små tykke slanger ind imellem lyngen. Dens stængler er tæt besat med små bitte blade, der sidder tæt sammen. Øverst på nogle af stængler er der en lang top med helt lysegulgrønne - ikke blomster, men strobili - der danner sporer. Planten formerer sig ved jordstænglen, den har ingen blomster.

Det er sporene man bruger til heksemel. Førhen brugte man dem til at pudre børnenumser med. Eller pudre dyrene mod lus og lopper. - Man kan også drikke det som te.
Man troede den var fyldt med trolddom. Hvis man samler en håndfuld sporer og kaster dem over et bål, kommer der en voldsom flamme i få sekunder. Heksene brugte dem, når de skulle udøve deres heksekunster. – Men stiller du en ulvefod i vinduet, undgår du at heksene kommer ind.

Vil du vide mere så tryk på billedet.


 

 

Gnav keder sig.
Hvad gør andre børn?

Insekter hører til i noget honning.

Jeg tror at Gnav trænger til en god onkel Fusel opskrift:

Stumpen, lille søster
sanser, rim og remser

Vædderen hedder Sur

Det går ned
Det går op
Så jeg siger Hop!

Væd’ren hedder Sur,
Lammene hedder osse Sur,
Fårene hedder Vrængel-i-vrang, (bræges)
køer ret om.
Hyrden hedder Lyggi Tyggi Læk-om-læjj,
Han sad på Klinten ved Lobanken,
han lavede sig en Kappe af det grå Lådne Vadmel,
-Sig du mig det rigtigt igen.
 

Onkel Fusel
Drikkevarer

PORS

Myrica gale
Pors er en 30 - 100 cm. høj busk, der minder lidt om pil. Dens foretrukne voksesteder er sur, tør jord som hedemoser, klitheder og -moser.
Pors (Myrica) er en slægt af lave, løvfældende buske. Det er tvebo, raklebærende planter, som i de fleste tilfælde har de hanlige og de hunlige blomster fordelt på hver sit individ. Der bliver altså tale om rent hanlige og rent hunlige planter, hvad der er ret ualmindeligt i planteverdenen, men også kendt fra bl.a. Cannabis.
Slægten har samliv med arter af "strålesvampe", (aktinobakterier), som gør det muligt for Pors at udnytte luftens kvælstof. Det gør dem konkurrencedygtige på meget udpinte og sure jordtyper, som de da også er nøje knyttet til. Slægten er desuden kendetegnet ved, at planterne indeholder kirtler, der afgiver klæbrige, duftende stoffer. Det har gjort Pors populær som smagsgiver i øl og snaps.
Porse er blevet brugt til at krydre øl og mjød i over 1000 år. Nu om dage forbinder de fleste øl med smagen af humle. Men det er fordi det er det man bruger sydpå hvor humlen trives bedre end i Danmark. Den vil nok være lettest at finde nord for Skanderborg og Silkeborg, samt et par steder i Nordsjælland , den findes ikke på Fyn og øerne. Helt frem til det 19. århundrede har porse været brugt til ølbrygning istedet for humle. Thisted Bryghus laver endnu en "Porse Guld" med en let smag af porse, ret beskeden smag der er svær at spore.
Der kan brygges porsøl, også i Middelalderen. I 1648 skrives det: ”Bønderne…tager dette lille træ, tørrer det og brygger øl med det, idet de kommer det blandt malurter og humle, som de sætter på øllet, at det kan blive stærkt. Men især tager de dertil frugterne, thi da bliver det så meget desto stærkere og de kan også lettere sælge det, Men en skrækkelig ølsyge og hovedværk forårsager det hos dem, som ikke er vant til det.”
Porsen er mange fattige hedehjems erstatning for humle – gør øllet mere berusende. Uld og linned kan farves guld af porsens rakler.
Majdag eller Sct. Hans aften anbragte man porskviste i døre og vinduer, porte og luger for at hindre hekse adgang. En heks kunne sidde ude på heden og malke en ko gennem en porsstilk.


OPSKRIFT: Den tidligere rigsantikvar, P. V. Glob, der var ivrig kryddersnapsemand, anbefaler at man sidst i marts eller først i april tager ud og opsøger planterne og forsyner sig med de små rakler . De skal tages inden raklerne folder sig ud, de smager vældig godt, med en dejlig krydret smag. Når det drejer sig om porse foretrækker jeg også denne. De skal dækkes med "Svendborg Snaps" i 2 uger, filtreres gennem kaffefilter og fortyndes 1 - 6.
Friskplukkede blade dækkes med en neutral snaps 2 - 3 dage, men de kan også stå fast i en flaske og være dækket med en neutral snaps og hver gang man har taget af essensen fylder man bare på igen. Det giver en god blød smag at trække længe.
 

Kusine Sonatine

Peter og Ulven

Før - var der mange andre,
der mærkede vinden digte!
Det kan den osse nu,
når man ser det
– så er det i sigte …

Ulven er farlig og har skarpe tænder. Mange er bange for den. Men – fordi den er farlig – er den også lidt spændende: En komponist har fortalt en historie om Peter og ulven. Du kan høre både Peter og ulven, fuglen, anden, bedstefaren og jægerne i det her stykke musik af Sergej Prokofjev … ved at trykke her


http://www.youtube.com/watch?v=MfM7Y9Pcdzw
 

Troldenes fortællinger

Troldene og ulvene

Trolde holder meget af dyr. Naturligvis er der dyr, de bedre kan lide end andre, men ulve hører til blandt troldenes bedste venner.

Der var et tidspunkt, hvor der kun var meget få mennesker på heden. I henved 100 år havde der næsten uafbrudt været krig i landet, fremmede soldater plyndrede landet igen og igen. - Kun de stærkeste af de fattige mennesker på heden overlevede. -

På den tid havde ulvene glade dage. Ingen dræbte deres unger, - der var føde at få. Og troldene holdt af at sætte sig på bakketoppene og nyde ulvenes nattesang. Hylekoret fra fjerne egne af heden blandede sig med Tomberts buldrende brøl. Grolle og Fnuggi sang med og onkel Fusel funderede over en ny opskrift.

Kusine Sonatine satte sig for at dirigere nattens festlige musik. Mor Thildebritt bragte den bedste bryg rundt til alle, og kløede ulvene under hagen, så de bedre kunne tude.

Og Stumpen øvede sig i at gå baglæns med lukkede øjne.

Der var gode dage på heden for troldene, dengang der var mange ulve.

Troldenes julekalender

Troldene og ulvene

Trolde holder meget af dyr. Naturligvis er der dyr, de bedre kan lide end andre, men ulve hører til blandt troldenes bedste venner.

Der var et tidspunkt, hvor der kun var meget få mennesker på heden. I henved 100 år havde der næsten uafbrudt været krig i landet, fremmede soldater plyndrede landet igen og igen. - Kun de stærkeste af de fattige mennesker på heden overlevede. -

På den tid havde ulvene glade dage. Ingen dræbte deres unger, - der var føde at få. Og troldene holdt af at sætte sig på bakketoppene og nyde ulvenes nattesang. Hylekoret fra fjerne egne af heden blandede sig med Tomberts buldrende brøl. Grolle og Fnuggi sang med og onkel Fusel funderede over en ny opskrift.

Kusine Sonatine satte sig for at dirigere nattens festlige musik. Mor Thildebritt bragte den bedste bryg rundt til alle, og kløede ulvene under hagen, så de bedre kunne tude.

Og Stumpen øvede sig i at gå baglæns med lukkede øjne.

Der var gode dage på heden for troldene, dengang der var mange ulve.

Bette Jenses Hyw

Bette Jenses Hyw. På et af de smukkeste steder på Fur, omtrent midt på øen, ligger der en lille samling gravhøje. Sti...

Læs mere

Glyngøre havn

Glyngøre Havn Glyngøre er en by, der ligger i det nordvestlige Salling på Limfjordens kyst. Overfor Glyngøre ligger N...

Læs mere

Skive By, det gamle Rådhus

Skives Gamle Rådhus Inde midt i Skive bys gågader er der en plads med et flot gammelt gult hus. Det er Skives gamle råd...

Læs mere

Krabbesholm skov

Krabbesholm skov med begyndelse ved havnevej. Her lidt østen for Skive by er en dejlig Skov. De smukke gamle træer voks...

Læs mere

Transformation

Transformation. Man lægger næsten ikke mærke til det. Men på vejen mellem Hald Ved Skive og ud mod halvøen Lundø står ...

Læs mere

Branden

Branden ligger på det allernordligste Salling og har et færgeleje, hvorfra der sejles over til øen Fur. Det tager ikke l...

Læs mere
Trolderuterne er støttet af Det Europæiske fælleskab og ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter via LAG Skives Aktionsgruppe. Desuden af Friluftsrådet, Skive kommunes Kulturudvalg, Skive Kommunes landsbyudvalg, Kongenshus Mindepark, Mønsted Kalkgruber, Daugbjerg Kalkgruber og Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter.
Kongenshus

Tilmeld Nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
og få nyheder omkring de
mange oplevelser leveret
direkte til din email.

Kontaktoplysninger

Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter
Kirsten Borger
Østerbro 7
7800 Skive

Tlf: 51 18 24 87

kontakt
kontakt
Dynamic-it leverandør af webshop