Krejbjerg, jens væver museum

Gå til troldeneSe billederne

Jens Vævers Museum, Krejbjerg.

Det kunne være en kold og våd affære at være fisker på Limfjorden.

Igennem de mange hundrede år før 1850, hvor mennesker har fisket i Limfjorden, har fangsten ofte kun rakt som mad til fiskerens egen familie. Mændene kunne fiske en hel dag og måske kun få 5-10 rødspætter med hjem til den sultne familie. Der var ikke overskud at sælge af, og de fleste fiskere var da også gårdejere eller fæstere, som havde landbrug ved siden af fiskeriet.Mest held havde man med ålefiskeri, for der var mange ål i fjorden.

Men i1827 brød Vesterhavet igennem den lukkede kystlinie ved Agger Tange og Limfjordens vand ændrede sig fra at være næsten fersk til at få langt større saltindhold. I løbet af ganske få år ændrede fiskebestanden sig så der kom flere flynderfisk, rødspætter, skrubber og helleflyndere.

I starten fangede man fiskene med store, tunge landdragningsnet.

Men den beskedne lille fisker, Jens Væver, så, at der kunne være mere effektive måder at fiske på. Han opfandt snurrevoddet. Og med snurrevoddet kunne man langt hurtigere fange store mængder fisk. De andre fiskere så snart, at jens Væver med det ny snurrevod kunne komme hjem med 1000 kg fisk istedet for 20 kg. Så snurrevoddet blev hurtigt populært pg kom til at revolutionere fiskeriet.

Det lille museum i Krejbjerg fortæller Jens Vævers historie.

Du kan se, hvordan snurrevoddet virker. Du kan også se en sjekt, den lille sejlbåd, som var meget brugt som fiskefartoj i Limfjorden.

Og en vigtig del af fjordfiskeriets historie.

 

Få rutevejledning
Grolle - Legebarn
Hvad skal vi lege

Fliseleg

Hej jeg hedder Grolle

Vil du lære en ny gammel leg?


Lederen står på en flise langt fra de andre med ryggen til. Det gælder om at komme først hen til lederens flise. De andre starter fra forskellige fliser og får hvert et nummer de skal huske på.
Lederen råber nu en besked med et tal i til den første: Hyrdedrengen har 1 får og nr. 1, som har fået dyret: får, må gå en flise frem. Han kan også råbe: Der kommer 1 ulv. Så må den med dyret: Ulv, gå et skridt frem. Hvis lederen råber: Hunden får 2 kødben. Den har dyret hund, må gå to skridt frem.
Hvis han råber, nu kommer ulven, må ingen gå frem. Hvis man kommer til at gå uden at der er sagt et tal, skal man gå 2 skridt tilbage.
Lederen kan også vælge at give en kommando der er fælles for alle.

Det gælder selvfølgelig om at nå hen til lederens flise først. Man kan sagtens stå to på den samme flise.

 

Far Tombert
Sten, jord og muskler.

luft-tryk

Luften er fuld af luft,
Herligt og dejligt luft,
Togene futter i den
Men’skene prutter i den
Det er vor gode gamle luft.

Luften er ikke til at se, - men der er nok af den. Særligt, når vi er hernede ved jordens overflade. – Lige her hvor vi står trykker al den luft på os.
Luften tryk er ikke ens alle steder og det er som regel ikke ens ret længe ad gangen. Nogle gange er luftens tryk højt og nogle gange er det lavt.
Det påvirker vejret om luftens tryk er højt eller lavt. – Om sommeren er det godt, når der er højtryk, for så forsvinder skyerne og det bliver solskinsvejr. Om vinteren ved man ikke helt hvordan det går. Det kommer nemlig an på, hvor der er lavtryk.
Når luftens tryk er meget forskelligt to steder, vil luften fra det sted, hvor der er højt tryk – hvor der altså er masser af luft – forsøge at komme hen til det sted, hvor der ikke er så meget luft.
Så luften vil blæse fra stedet med højt tryk – meget luft - til stedet med lavt tryk – mindre luft. Det prøver på at få lige meget luft begge steder.
Ligesom vand, hvis det kan komme til det, løber fra et sted med meget vand til et sted med mindre vand, så der bliver lige meget hvert sted.
Så kommer der ligevægt.
Hvis der ikke er meget luft et sted, lavtryk, og meget luft et andet sted, højtryk, vil luften altså forsøge at få lige meget luft begge steder. Og så vil luften blæse fra højtrykket til lavtrykket.
Sådan får vi blæsevejr..

 

Mor Tildebritt
Historien og folkesagn

Byhyrder

Du er min ven
Og jeg er din igen
Om hundred år
Vor kærlighed består .
Sikke fine hegn, der er rundt om marken her. Og køerne går så fint og græsser. De løber ikke væk. – Men hegnet er elektrisk. Det kendte man ikke til førhen. – Der måtte man have et menneske til at passe alle landsbyens køer og får. Man kaldte sådan en en by-hyrde.
Han skulle hver morgen drive sine egne og de andres køer og får ud på engene, hvor de skulle græsse og hver aften drive dem tilbage til byen. Om morgenen, når køerne skulle samles, blæste han i et kohorn. Så kunne bønderne høre at det var nu, de skulle bringe deres dyr ud til ham. – Der var ofte nogle drenge eller piger med ham for at hjælpe med at passe køer og får. Så gik de hele dagen i engene sammen med dyrene og drev den tilbage om aftenen. Fordi de ikke havde store hegn om markerne. By-hyrden fik æg og mælk som løn. Og en gang imellem penge til tøj, øl og brændevin.
Men by-hyrden blev af og til drillet. Han ikke passede det samme arbejde, som de andre i landsbyen, derfor syntes nogle, at det var sjovt at drille ham.


Vil du høre historier om byhyrder, så tryk her:

Vil du høre mærkelige vers, hyrdedrenge kunne råbe til hinanden, så tryk her:


Vi du høre om den stakkels hyrdepige, så tryk her:


 

Oks - den bedrevidende
Dyrelivet

Koen er drøvtygger

–Dyr i naturen –
De - store og de små,
Og lige der – der står en ko!
Der står en ko – diddelidelidelum – la’ vær og glo – diddelideliddelum.
Den står bare der og tygger og gumler. Køen har nemlig fire maver, den er drøvtygger. Først river den græsset af og gumler lidt på det. Så synker den det og det løber ned i den første mave. Derpå gylper koen det igen, tygger det godt igennem og lader det løbe ned i den anden mave. På den måde kan den nedbryde cellulosen i græsset og omdanne det til glukose, som igen bliver omdannet til fedtsyrer, som koen lever af. Køer, får, geder og antilober er drøvtyggere og har klove. Man kan malke koen – og får og geder – og udnytte deres mælk.
De tamme køer, vi har herhjemme nedstammer fra uroksen, som levede frit i stenalderens urskove. Den første tid, da man tæmmede uroksen, var køerne ikke særlig store, i Bronzealderen var køerne ikke ret meget større end et stort får. Men i mange hundrede år har man arbejdet på at avle dyr, der gav den bedste mælk. Og blev mindst syge, og kunne blive størst og få mest kød.
I mange år var det den røde malkeko, man så flest af, men nu er det den sortbrogede ko. – Førhen havde man køerne til at græsse i engene og det var nødvendigt at have nogen til at passe på at de store dyr ikke løb væk eller faldt i søer og mosehuller. I den tid, hvor gårdene lå tæt samlet i landsbyer, var der en landsbyhyrde – man kaldte ham byhjorden. Han tog alt kvæget med ud på engene og vogtede det. Tit havde han børn med til at hjælpe sig. –
Men landboreformerne i 1780 erne bestemte, at agerjorden skulle fordeles anderledes, så gårdene kunne flytte ud til deres marker. Derefter var det tit børn, der alene skulle vogte kvæget.
De blev tit gode venner med køerne, når de stod og gumlede og gumlede og gumlede.


 

Fnuggi, troldepigen
Flora og husflid

Korn

Jeg hedder Fnuggi, fordi jeg’ en pige
- blomsterne kan jeg li at kigge på.

Trolde holder mest af svampe – men korn er også godt.
Her er en kornmark. Den skifter farve. Om foråret er den grøn og midt på sommeren bliver den gul. Så er kornet ved at være modent. Så skal det høstes, og kernerne skal tærskes af det lange strå. Kernerne kommer til møllen og så bliver det malet til mel. Mel bruger man til at bage brød af. Herhjemme er der 4 slags korn, nemlig rug, byg, hvede og havre. Rug og hvede er bedst at bage brød af, byg og havre laver man gryn af. Du kender godt havregryn. – Det er dejlig morgenmad, også for trolde. Vi stjæler lidt af menneskenes korn, for vi er ikke gode til det med selv at dyrke korn, - der skal pløjes, sås, gødes og høstes. Mennesker dyrker det for os. Det har de gjort i mange tusind år.
Hvis de skulle glemme os, - hvis de fejer gulvet for godt i laden, så der ikke er noget korn tilbage, så skræmmer vi dem, lusker rundt om natten eller får loftet til at knage og så giver de os nok noget af deres korn.
Hvis du vil vide mere om korn, kan du trykke på mig:
 

Gnav keder sig.
Hvad gør andre børn?

KORN - hvem gider høre om korn!

Stumpen, lille søster
sanser, rim og remser

Knusere og køer

Det går ned
Det går op
Så jeg siger Hop!

Det er så dejligt med et knus. KNUSER! Sådan et dejligt knus. Bare fordi det er dejligt, at du er lige her og jeg er lige samme sted. Og fordi vi lige kan komme til at give en knuser. Det er fordi, jeg godt kan li’ dig. – Jeg tror også, du godt kan li’ mig.
Køerne ude på marken kan ikke rigtig komme til at gi’ hinanden knusere. Det er lidt besværligt med alle de klove. Men de kan godt li’ hinanden. Så gnubber de lidt med ko-mulerne op ad de andre køer. De kan også bruge deres haler, så de vifter fluerne væk fra de andre køer.
Sådan gør man, når man er venner.
 

Onkel Fusel
Drikkevarer

MYNTESNAPS

Mynte (Mentha) er en artsrig slægt, som er udbredt med ca. 20 arter over hele den nordlige halvkugle. Desuden findes der omtrent 10 krydsninger af delvist ukendt ophav. Slægtens fælles kendetegn er, at planterne danner lange, under- og overjordiske udløbere, og at blomsterne er næsten regelmæssige. Her nævnes kun de arter og krydsninger, som er vildtvoksende eller dyrkede i Danmark.
Grøn Mynte i maden fremmer fordøjelsen, styrker maven og hindrer opkastning. Mynte drikkes med vin mod giftige bid, middel mod hovedpine – spist giver den en god ansigtskulør. Krusemynte knust med salt lægges på bid af gal hund.
Krusemynte-te hjælper mod visse mavelidelser og kalde ”vindevin”. God mod hikke og sidesting, blandet med honning mod hugormebid. Mange slags saft og te. Kolikbrændevin = myntebrændevin.
Æder koen mynte, bliver mælken forhekset. Ost vasket med mynte mugner ikke.
Opskrift på myntesnaps:
10 pæne stilke med blade af planten
eller
½ l grønne blade af planten
1 fl. Stolichnaya Vodka 38 %
eller
1 fl. Brøndums Snaps 40 %

Tilbehør
1 tom og ren flaske med stort hul i halsen. Æblemost flasker er velegnet.
Myntesnapsen får en flot gul-brun farve og mynten smager godt igennem i snapsen. Omkring Sct. Hans tager jeg de bedste stilke og fylder i en ren æblemost flaske - så mange som muligt - hælder en flaske snaps på og lader det trække max. 14 dage. Derefter filtreres myntesnapsen og kommes tilbage i den oprindelige snapseflaske. Den kan drikkes straks, men vinder noget efter et par måneders lagring.

 


 

Kusine Sonatine

Et smukt eftermæle

Før - var der mange andre,
der mærkede vinden digte!
Det kan den osse nu,
når man ser det
– så er det i sigte …

Det er dejligt at leve. De fleste mennesker gerne leve længe. Der er nogle, der tænker og skriver smukke ting, når de lever, men det ved andre ikke, før de er døde. Når de er døde opdager man, at de havde noget spændende at fortælle. Så får de et smukt eftermæle.
Det kedelige ved at få et smukt eftermæle er at man ikke får noget ud af det før efter man er død.
Her i byen sagde man at fiskerne gerne ville bo og leve. De havde tid at tænke og de kunne fortælle meget, som var godt at høre for andre. De har fået et smukt eftermæle.
Om de gamle fiskere fra byen sagde man; - de har altid kun haft ET ønske, nemlig at dø i deres hjemegn – det er en af deres livs store glæder.

 

Troldenes fortællinger

Troldenes fortælling fra Krejbjerg.

Jo, ser i, det var sådan at troldefamilien ved Krejbjerg havde en stor flok køer. De fineste hvide malkekøer og røde stude, der kunne trække store læs. Desuden havde de to sort-hvide tyre, som var venlige af sig. Man sagde at disse køer gav den dejligste mælk, og hvem som drak mælken ville blive store og sunde og aldrig fejle nogen form for sygdom.

En fattig gårdmand havde ingen mælk til sine børn, men han havde fået det råd at gå hen til gravhøjene en månelys nat. her skulle han så sige:

Bjergmand, Bjergmand giv mig råd

at din ko den røde

gir mig mælk, den søde.

Så ville bjergmanden nok give ham mælk til børnene.

Manden gjorde, som det var fortalt, skønt han var noget bange af sig. - Netop som månen gik bag en sky, kom bjergmanden frem. - Han spurgte, hvad bonden havde at give igen.

Bonden svarede da, at han gav gerne det yngste af sine børn, når blot de andre kunne overleve på god mælk. Det var trolden tilfreds med og sagde at næste nat skulle drengen stå ved højen, hvor han herefter hver nat skulle vogte troldens køer.

Og sådan blev det. Bonde leverede sin yngste søn og fik store fyldte spande med mælk stillet ved sin stalddør hver morgen. Men den yngste dreng så han aldrig mere. - Skønt man sagde, at flere havde set en dreng vogte køer ved gravhøjene om natten.

Troldenes julekalender

Troldenes fortælling fra Krejbjerg.

Jo, ser i, det var sådan at troldefamilien ved Krejbjerg havde en stor flok køer. De fineste hvide malkekøer og røde stude, der kunne trække store læs. Desuden havde de to sort-hvide tyre, som var venlige af sig. Man sagde at disse køer gav den dejligste mælk, og hvem som drak mælken ville blive store og sunde og aldrig fejle nogen form for sygdom.

En fattig gårdmand havde ingen mælk til sine børn, men han havde fået det råd at gå hen til gravhøjene en månelys nat. her skulle han så sige:

Bjergmand, Bjergmand giv mig råd

at din ko den røde

gir mig mælk, den søde.

Så ville bjergmanden nok give ham mælk til børnene.

Manden gjorde, som det var fortalt, skønt han var noget bange af sig. - Netop som månen gik bag en sky, kom bjergmanden frem. - Han spurgte, hvad bonden havde at give igen.

Bonden svarede da, at han gav gerne det yngste af sine børn, når blot de andre kunne overleve på god mælk. Det var trolden tilfreds med og sagde at næste nat skulle drengen stå ved højen, hvor han herefter hver nat skulle vogte troldens køer.

Og sådan blev det. Bonde leverede sin yngste søn og fik store fyldte spande med mælk stillet ved sin stalddør hver morgen. Men den yngste dreng så han aldrig mere. - Skønt man sagde, at flere havde set en dreng vogte køer ved gravhøjene om natten.

Ved Krejbjerg, jens væver museum kan du bl.a. læse om følgende:   

Planter, træer

Græs er mange slags planter Halm korn - de fire kornsorter

Dyr

Biller Jagt og springedderkopper På Snogejagt Skrubtudse Snogen Sommerfugle

Historie

Sagn og Eventyr Da Lavst narrede Ladefogden Kreaturene Hyrderne Den stakkels hyrdepige

Sagn

gengangere Hertil er det mine Hyldetræer Overtroiske meninger Sagnet om hugormekongen

Lege

De flyvende sten Himmerig Sejlere efter skatten Ulv, får og sten

Småbørn

Blæsevejr, stumpen Jeg gik mig en tur i kongens have Knuser og køer Solskin og regnvejr Stumpen sang og musik

Drikkevarer

Gul Snerre snaps Kirstebærsnaps

Opskrifter

Barksaft, Onkels Fusels opskrift Fuldmåne - onkel Fusel opskrift Savle- onkel Fusel opskrift Sneglefromage - onkel Fusel opskrift Sommersuppe-onkel Fusel

Hvad kan jeg lave af det

Efterårets bær Efterårsferien En rede så lun Græskarmænd Kastanier Magiske døvnælder Naturkatapulten

få Gnav glad igen

At Nynne Efterår Positiv mosekonebryg

Musik og sang

Troldesangene Fnuggis sang, kun musikken Grolles sang og musik Oks sang og musik Onkel Fusel sang og musik Sonatines vers til virkeligheden Stille hjerte, sol går ned Thildebritt musik og sang Tombert musik og sang Troldeparade

Rim og remser

Hyrderim fra forskellige egne

Hvordan gør du med Trolderuterne

Hvordan gør du med trolderuterne Findes der trolde på ruterne

jordkloden og naturen

Agerjord Blæsevejr Grus og smeltevandssletter Hvad er jorden bygget af Jordbunden Moræne

Lundø Spids

Lundø Spids. Velkommen til den flotte natur på Lundø Spids. Lundø spids er en strandtange, der er opstået ved at vande...

Læs mere

Junget

Junget Troldene har været på besøg i Junget. Junget er en lille landsby, der ligger i Nordøstsalling. Der er den flott...

Læs mere

Ørslevkloster

Ørslevklosters sidste nonne: Du kan downloade appen trolderuterne fra Appstore eller Google Play og høre den spændend...

Læs mere

Transformation

Transformation. Man lægger næsten ikke mærke til det. Men på vejen mellem Hald Ved Skive og ud mod halvøen Lundø står ...

Læs mere

Fur Bryghus, Knuden

Fur bryghus, vandreruten omkring Knuden Trolderuterne i naturområdet bag Fur Bryghus er en dejlig tur ved kysten på Fur...

Læs mere

Rakkermuseet ved Flyndersø

Velkommen til rakkerruterne ved Flyndersø ...

Læs mere
Trolderuterne er støttet af Det Europæiske fælleskab og ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter via LAG Skives Aktionsgruppe. Desuden af Friluftsrådet, Skive kommunes Kulturudvalg, Skive Kommunes landsbyudvalg, Kongenshus Mindepark, Mønsted Kalkgruber, Daugbjerg Kalkgruber og Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter.
Krejbjerg, jens væver museum

Tilmeld Nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
og få nyheder omkring de
mange oplevelser leveret
direkte til din email.

Kontaktoplysninger

Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter
Kirsten Borger
Østerbro 7
7800 Skive

Tlf: 51 18 24 87

kontakt
kontakt
Dynamic-it leverandør af webshop