Lund By

Gå til troldeneSe billederne

 

Om Lund by, trolderuten ved Forsamlingshuset:


Mellem Ørslevkloster og Virksund ved Hjarbæk fjord, ligger den lille landsby Lund.
Den består af nogle huse lagt langs siderne af to veje, der krydser hinanden. Omtrent i krydset ligger forsamlingshuset. Og bag ved dette, på den fine sportsbane med legepladsen, kan du finde sporene fra troldene.

Du kan gå en rute på pladsen med trolderuteappen. Se kortet her:


Troldene var de første, der kom her til stedet. Allerede inden isen fra istiden var smeltet havde en troldefamilie slået sig ned ved ko-dalen, der ligger få hundrede meter mod Vest fra Forsamlingshuset.

Men selv om Lund by ikke er stor har den alligevel en lang og spændende historie.

Der lå den første landsbyskole, der blev oprettet i Jylland. Skolebygningen var bare et lille bitte lerklinet bindingsværkshus og er for længst forsvundet. Skolen flyttede, ja det var nu degnen, der flyttede til Hejlskov, hvor han skulle undervise bøndernes børn i hele Ørslevkloster sogn. - Det var et fattigt arbejde at være degn, og de var førhen ikke alle sammen lige gode. En af de degne, der har været i sognen, var vist en af de værste af slagsen. Du kan læse fortællingen om ham ved at trykke på billedet her.

 

Velkommen til Trolderuterne.

 

Få rutevejledning
Grolle - Legebarn
Hvad skal vi lege

Hvordan gør jeg på ruten

Grolle: Hvordan gør jeg på ruten
Kom med her ud på ruten
Der meget du kan finde – det fedt

Hej! – Det mig der er Grolle. Jeg elsker at lege.
Jeg synes vi skal lege NU.
Du skal bare gå ud på trolderuten.
Find fodsporene.

Når du har fundet et fodspor skal du trykke på billedet her på mobiltelefonen, så får du en opgave, du skal løse.


 Når du har løst opgaven, går du videre i troldefodsporet - tæernes retning, indtil du har løst alle opgaver.


Når du har løst alle opgaverne, kan du gå tilbage til start.
For rigtige svar får du et point.
Det er godt at få mange point.
Men - det er også godt at være med.
Rigtig god tur.
 

Far Tombert
Sten, jord og muskler.

Jeg er stærk – det er vi trolde – jeg kan kaste sten så langt væk, som øjet rækker. Men der er også stærke mennesker.

I gammel tid boede her en stærk mand. - Jens hed han.
Herfra, hvor du står, kan du se ud over markerne. På nogle af markerne dyrker de korn. – Førhen dyrkede de nu mest rug her på de her kanter, nu er både byg og hvede. Og man høstede det med le, bandt det i neg og stablede det i store stakke.

Du ved, i høstens tid ligger der de kæmpe store baller af halm. - Halmen er de strå, der bliver tilbage, når de har høstet kornet med mejetærsker. Det ruller og presser man sammen i en maskine til en kæmpe halmballe. Sådan en halmballe kan veje helt op til 570 kg. – En dreng på 10 år vejer omkring 30 kg – så en stor halm balle vejer det samme som 19 drenge.
Min gamle ven Jens Bjerregård i Hem var ualmindelig stærk. Han kunde tage tre traver havre og bære af én gang.
Hva – spør du, hvad en trave er.?

Her i Jylland er en trave i alt 60 neg halm bundet sammen. – Jens kunne bære på en gang 3 gange 60 neg – ligeså meget som den store halmballe der.

Det gik således for sig. Han tjente i tre år på Krabbesholm og havde der 18 øghoveder at passe. Det kaldte man hestene, der blev brugt til arbejde – ikke kørehestene. De måtte ikke få andet end hø og halm, kun de to køreheste skulde have kornet, de 18 øg fik aldrig andet end havre. En gang skulle kornet på gården tærskes og der havde de fire tøndetærskere til hjælp, og så kom da Jens hen og skulde have noget havre til hestene. Ja, det kunne han få, hvis han ville halmen til østlængen af gården. Jens sagde ja. Men tærskerne ville drille,, Nu skal du have en god børfuld med i dag, så skal du snart blive færdig.”
Så lagde de tre traver halmneg i en boww, et læs snøret solidt sammen med reb, og så skulde de løfte det op på ham. Det var så tungt som en halmballe – 19 drenges vægt. Han bar det også, men hans ene træsko splittede ad i 2 midt på stenbroen. Det skulde bæres hen i det østre hus, men han kunde ikke bære det ind. Døren var for lille. Så væltede han det ind mod døren og bar det siden ind kærv for kærv, neg for neg.
En anden gang lovede de ham, at hvis han kunde gå med tolv seks-alens fjæl, det var 3 meter lange tykke planker, - ned ad Nørregade i Skive og ud af byen og så vende om med dem og gå tilbage til Jakob Halds igen, så skulde han have fjælene for det. Dem ville han nok ha, så han gik. Fjælene fik ham alligevel ikke, endskøndt han gjorde det. Det var jo ikke deres.
Næ, for ham var det ikke nok at være stærk. De andre narrede ham.
Men siden fik jeg min fætter på Krabbesholm til at kyse de tærskere, så de ikke turde stå alene i stalden uden Jens var der.
Peder Kristensen, Hvidbjerg.
Halmen er de strå, som bliver tilbage, når kornaksene er høstet. Halm består af cellulose. De første landbrugere høstede med segl og kunne lade stråene blive på marken. Med mejning med le blev både strå og kerne høstet. Når negene var tærsket blev halmen brugt som strøelse, tagdækning eller sengefyld.
De moderne høstmaskiner, mejetærskerne, efterlader stråene på marken. Det betød ekstra omkostninger at bjerge halmen, og i takt med specialiseringen i landbruget var det ikke alle landmænd, der havde brug for halmen. Det er grunden til, at halmen blev brændt af. Med øget fokus på miljøet blev markafbrænding forbudt.
I dag bruges halmen
1. Snittet og nedfældet som jordforbedring. Det kræver ekstra kvælstof som erstatning for det, som halmen forbruger ved sin omsætning til humus.
2. Presset til baller til strøelse.
Trave er en måde at sætte neg af korn eller tagrør til tørre på marken, brugt i ældre tid da man høstede med le eller selvbinder .
• Det er samtidig en optællingsenhed – et antal neg.
o På Sjælland er en trave 20 neg,
o På Fyn 40 neg
o I Jylland 60 neg.
 

Mor Tildebritt
Historien og folkesagn

Thildebritt:
De underjordiske i Kuhdahl
I gården Kudal (Kodal) i Ørslev kloster sogn, havde der fra umindelige tider boet underjordiske. De levede altid i venskab med gårdens folk. Somme tider hændte det, at de lånte lidt hos husmoderen af brød, øl eller husgeråd, men de bragte altid lånet tilbage.
De havde en del af deres lejlighed nede under gårdens bryggers, og undertiden frembragte de underjordiske mænd en åbning i bryggersgulvet og tillod folkene på gården at se værelserne der nede. En enkelt gang foretog også manden på opfordring et besøg hos de underjordiske. Han fandt bohave og øvrige bekvemmeligheder af samme slags som hos almindelige bønderfolk på de tider. Og han blev modtaget med almindelig gæstfrihed og velvilje.
En gang var manden kørt til mølle, og da han kørte på hjemvejen, hørte han nogen råbe bag efter sig. Han ser sig tilbage og fik at se en underjordisk mand med korte ben og rød spids hue løbende af alle kræfter for at indhente ham. Den lille fremmede bad ham da gøre sig en tjeneste. Så snart han kom hjem til sin gård, skulle han råbe: "Attivatti er død!"
Dette lovede manden.
Så snart han var kommet hjem råbte han: "Attivatti er død".
I samme øjeblik åbnedes bryggersdøren, og en underjordisk kvinde kom frem og genmælede som svar på budskabet: "0 ve, o ve! er Attivatti død!"
Hun var en trivelig person med et par svære bryster, der åbenbart besværede hende, hvorfor hun tog dem med hænderne og lagde dem hver på sin skulder og forsvandt.
Og siden hørte man intet til de underjordiske i KUHDAHL.

Oks - den bedrevidende
Dyrelivet

– Frøen
–Dyr i naturen –
De - store og de små,
her omkring
Gemmer sig
Man må passe på!

Den sidder lige der og gemmer sig oppe i træet. Frøen! – Den er flot- det er den, helt grøn.
Den her frø, jeg fik øje på, det er en løvfrø. Den enestre frø, der lever oppe mellem bladene oppe i træet. Den hedder en løvfrø. Løv – det er blade. Vil du vide mere om den lille løvfrø, der kan bo oppe i træerne, så klik her:


Men det, du lige hørte var en grøn frø. Dem er der mange af. De er store, helt op til 10 cm. De har tydelige sort-brune striber ned ad ryggen og om foråret hører man dem kvække ved søer og mosehuller.
Der hopper en frø, siger man om foråret, der kryber en padde (tudse) om efteråret – der er forskel mellem tudser og frøer.
Men her skal du høre om frøerne. Frøerne er både vanddyr og landdyr. De voksne dyr lever på land og har lunger at trække vejret med. De spiser insekter og har en lang tunge de kan fange dem med. Så lægger de æg i vand, søer og mosehuller. Frø-æggene synker ned på søbunden og overvinter, og om foråret klækkes de og bliver til haletudser. Haletudserne ligner små fisk og svømmer i vand - i søerne og moserne- indtil forben og bagben begynder at vokse frem. Indtil da ånder de med gæller ligesom fisk, men når benene vokser frem, får haletudserne lunger og går på land. Hvor de vokser ud som frøer.
Frøerne kan man spise. Ikke det hele, frølårene. Det spiser man i Frankrig. Og det siges at hvis man kysser en frø, så bliver den til en prins. Det findes der eventyr om.

 

 


 

Fnuggi, troldepigen
Flora og husflid

Fnuggi: Birk
Jeg hedder Fnuggi – fordi jeg’ en pige
Og træerne kan jeg li at kigge på.

Der er et træ, der er nemt at kende. Det er birketræet. Fordi stammen ser helt anderledes ud end andre træer. Stammen er næsten hvid med nogle sorte pletter på. Den går i flager, når træet bliver gammelt.
Om foråret kan man tappe saft af birketræet. Det smager dejligt. Hvis du vil se hvordan man gør, kan du trykke på mig her:
http://www.skoven-i-skolen.dk/content/birkesaft-0

Birkegrene bruger man til fastelavnsris. I gamle dage troede man at man kunne rise sygdom og trolddom ud af dyr og mennesker til fastelavn.
Hvis du vil vide mere om birketræ kan du trykke på mig her:

http://www.skoven-i-skolen.dk/leksikon/birk-betula
 

Gnav keder sig.
Hvad gør andre børn?

Gnav er tit sur. - Det er fordi han keder sig.

Du kan fortælle ham, hvad han kan lave i Lund by ved at sende en mail til mail til mail@trolderuterne.dk

Han er også sulten. Så han har fået onkel Fusel til at lave en opskrift på troldemad.

Den kan du du høre ved at trykke på onkel Fusel her:

Stumpen, lille søster
sanser, rim og remser

Stumpen:
Det går ned
Det går op
Så jeg siger Hop!

Jeg kan kigge OP i luften og NED på jorden. Jeg kan kigge IND i skoven og UD af skoven. Jeg går PÅ stien NED til stranden. – Jeg kan også gå AD stien HEN til husene.
Det er nemlig den vej jeg vil gå, når jeg går fra stedet, - altså det sted, jeg begynder at gå fra, - og derhen til det sted, hvor jeg gerne vil gå hen, – det sted, jeg regner med at komme til – husene! Nemlig!
Jeg kan også gå FREM og TILBAGE, selv om det er samme vej. Og jeg kan gå IND og UD af døren, selv om det er samme dør.
Det er godt nok mærkeligt!
 

Onkel Fusel
Drikkevarer

PIL - PILETRÆ
Salix
Navnet skyldes sandsynligvis børns anvendelse af de lange slange skud til flitsbuer, spyd mm.
Pilens gåhvide og lådne hanrakler kaldes ”gæslinger”, fordi de er lige så fine og bløde som gåseunger. Af pil, findes der her i landet mere end 20 arter, men kun 5 er oprindelige, resten er indførte til forskellige formål. Derudover er der en række krydsninger, der er opstået i tidens løb, der gør det svært at bestemme den enkelte plante.
Pil har været brugt til utallige formål, f.eks. til hegn, gærder, pileflet til kurve, møbler, samt meget andet.
Til medicinsk brug har den været kendt over hele kloden, de amerikanske indianere lavede et afkog af pilebark, for at svede feber ud. Men har de seneste århundreder vidst at et afkog af pil var smertestillende og at det stillede feber. Det virksomme stof i pilebark er salisylsyre, men der er også et stort indhold af garvesyre og en række andre stoffer. Det er salisylsyre som bruges i bl.a. hovedpinepiller. selv om det fremstilles syntetisk i form af acetylsalisylsyre, som skal omdannes til salisylsyre i maven for det virker. I 1899 udviklede medicinalfirmaet Bayer et nyt lægemiddel (acetylsalisylsyre) og kaldte det for Aspirin, som er afledt af det gamle navn for almindelig mjødurt, spirea ulmaria, i dag er det Filipendula ulmaria.
Desuden har pil været brugt som slankemiddel: ”Mænd og kvinder som vil holde sig slanke, børn sidde i et badekar fyldt med et afkog af bladene, der virker indtørrende.”
Barksaften, brændt og knust bark eller trækul af pil fjerner vorter, ligtorne og skæmmende hårvækst.
Hænge-, sørge- eller tårepil har sit navn, fordi den nedhængende grene… synes at indbyde vandreren til stille tungsind. Træet græder, fordi man tog kviste til svøben, hvormed Jesus blev pisket.
En Y-formet pilekvist er den oftest anvendte pilevånd til at finde vandårer og er endnu benyttet af brøndgravere.
Hekse kan stjæle folks smør ved at kværne med en pilekvist i en gammel hul pil på markskel. Er fløden forhekset, så den ikke kan give smør, skal den koges og piskes med et pileris, slagene rammer da den skyldige kone, og hun må komme tilstede.
Den kloge kone i Vindblæs lod patienter krybe tre gange under et piletræ eller gennem en bøjle dannet af kvistene. De blev derefter brændt og patienterne var helbredt.
OPSKRIFT: Det er meget nemt at lave en pilesnaps, og den virker hurtigt, da den går direkte i blodet, ca. 5 minutter, mod tyve til femogtyve minutter ved piller, som først skal omdannes i maven. Man tager kviste eller mindre grene og klipper dem i mindre stykker, og fylder i et glas med tilhørende skruelåg, og dækker dem med "Svendborg Snaps" og lader dem trække deri i 10 dage eller længere og filtrerer gennem et kaffefilter og fortyndes efter smag, ca. 1 - 6, d.v.s. 1 glas essens til 6 glas snaps. Ved stærke smerter kan man drikke den rene essens eller knap så stærk fortynding.
 

Kusine Sonatine

Kusine Sonatine:

Før - var der mange andre,
der mærkede vinden digte!
Det kan den osse nu,
når man ser det
– så er det i sigte …

Jorden gemmer på ting. Mennesker og trolde har vogtet på skatte, at guld og af bronze. Dybt de ligger under mulde!
En bondepige gik på marken, pludselig snublede hun. Hun troede det var en gren, men da hun fik gravet det op, var det et horn af det pureste guld. Hun gav guldet til kongen. Som belønning måtte hun få det, hun ønskede sig allermest. Hun ønskede sig allermest en rød nederdel. Det fik hun.
Guldhornet kom på museum. Men her blev det stjålet. Tyven, der var guldsmed, smeltede det om. Det var meget trist.
Men en digter, Adam Oehlenschläger, hørte om det og skrev et langt digt. Han kunne mange gode ord. Tryk her og hør engang:



 

Troldenes fortællinger

Thildebritt – Lund by
Jeg er din ven
og du er min igen
Oim hundred år
Vor kærlighed består

I tidernes morgen, samtidig med at Odin og Thor og de øvrige aser tumlede rundt i Asgård og jætterne sloges og droges i Udgård, flyttede en lille flok jætter, der blev træt af larmen, til Midgård.
Midgård var menneskenes land. Her blandt mennesker gav jætterne sig så til at lave al landsens ulykker, væltede træer, påsatte brande, startede fjendskab mennesker imellem, kort sagt sørgede for at det fredelige liv mellem folk og fæ forsvandt, og kiv og strid begyndte. Den lille flok jætter, der flyttede fra Udgård var imidlertid af den mere fredelige slags, der ikke nemt tålte al den larm og tummel fra de andre. De søgte bort til steder, hvor de havde hørt, at mennesker levede venligt, i fred og fordragelighed med hinanden.
Jætterne ændrede navn. De kaldte sig trolde. – De holdt af at bosætte sig i død-is-bakker, under høje og på steder med god fred og fordragelighed.- Flokken kom til et smuk sted. Der var bakker og dale, skove og enge. Og små vandløb, bække og åer skar revner i landskabet. Et særligt sted med gode skrænter hed ko-dalen.
Troldeflokken elskede det. De delte sig og bosatte sig der i næsten usynlige huler. Nogle steder boede en far og en mor, der fik børn. Nogle steder boede en Troldekarl eller Troldejomfru, som blev ensomme og søgte efter kærlighed. Helst søgte de en kæreste blandt de andre trolde, men nogle få kastede deres øjne på mennesker.
Og enkelte lykkedes det da også at blive gift med menneskebørn. De fik børn, der igen fik børn …


 

Troldenes julekalender

Thildebritt – Lund by
Jeg er din ven
og du er min igen
Oim hundred år
Vor kærlighed består

I tidernes morgen, samtidig med at Odin og Thor og de øvrige aser tumlede rundt i Asgård og jætterne sloges og droges i Udgård, flyttede en lille flok jætter, der blev træt af larmen, til Midgård.
Midgård var menneskenes land. Her blandt mennesker gav jætterne sig så til at lave al landsens ulykker, væltede træer, påsatte brande, startede fjendskab mennesker imellem, kort sagt sørgede for at det fredelige liv mellem folk og fæ forsvandt, og kiv og strid begyndte. Den lille flok jætter, der flyttede fra Udgård var imidlertid af den mere fredelige slags, der ikke nemt tålte al den larm og tummel fra de andre. De søgte bort til steder, hvor de havde hørt, at mennesker levede venligt, i fred og fordragelighed med hinanden.
Jætterne ændrede navn. De kaldte sig trolde. – De holdt af at bosætte sig i død-is-bakker, under høje og på steder med god fred og fordragelighed.- Flokken kom til et smuk sted. Der var bakker og dale, skove og enge. Og små vandløb, bække og åer skar revner i landskabet. Et særligt sted med gode skrænter hed ko-dalen.
Troldeflokken elskede det. De delte sig og bosatte sig der i næsten usynlige huler. Nogle steder boede en far og en mor, der fik børn. Nogle steder boede en Troldekarl eller Troldejomfru, som blev ensomme og søgte efter kærlighed. Helst søgte de en kæreste blandt de andre trolde, men nogle få kastede deres øjne på mennesker.
Og enkelte lykkedes det da også at blive gift med menneskebørn. De fik børn, der igen fik børn …


 

Branden

Branden ligger på det allernordligste Salling og har et færgeleje, hvorfra der sejles over til øen Fur. Det tager ikke l...

Læs mere

Fur Havn

Fur havn. Trolderuterne er kommet til Fur. Når du står på havnen og kikker på på færgen, der sejler mellem Branden og ...

Læs mere

Jættestuen

Jættestuen ved Krejbjerg. Når du står ved parkeringspladsen ved den lille skov ved Ginnerup tæt ved Krejbjerg, er det i...

Læs mere

Lundø By

Lundø By Lundø by er en gammel landsby, der ligger på halvøen Lundø ved Skive Fjord i Limfjorden. Lannsbyens gårde ligg...

Læs mere

Ålbæk camping

Ålbæk  Strand og Kås Hoved. Startpunkt ved Limfjordscamping, Ålbæk Strandvej 7, 7860 Spøttrup. Du kan finde QR koden v...

Læs mere
Trolderuterne er støttet af Det Europæiske fælleskab og ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter via LAG Skives Aktionsgruppe. Desuden af Friluftsrådet, Skive kommunes Kulturudvalg, Skive Kommunes landsbyudvalg, Kongenshus Mindepark, Mønsted Kalkgruber, Daugbjerg Kalkgruber og Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter.
Lund By

Tilmeld Nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
og få nyheder omkring de
mange oplevelser leveret
direkte til din email.

Kontaktoplysninger

Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter
Kirsten Borger
Østerbro 7
7800 Skive

Tlf: 51 18 24 87

kontakt
kontakt
Dynamic-it leverandør af webshop