Krabbesholm Skov ved Grusgraven

Gå til troldeneSe billederne

Krabbesholm Skov - Grusgraven.

Turen rundt om kolonihaverne.

Du har brug for gode sko og næse for at finde fodspor på denne tur. Stierne er stejle og der er nok også mudder og smat nogle steder. Du kan begynde ved åbningen til skoven ved skovbørnehaven. Og det er ikke helt let at finde det lille skilt med QRkoden.

Du må lede på gamle træer ved krydset mellem stierne.

Du kan se godt efter i nærheden af det lille rutepunkt til orienteringsløbere.

Når du finder fodsporet må du op ad den stejle skrænt på sydvestsiden.

Troldene har mundtret sig med at tumle rundt i skoven og de har sat 13 fodspor på den brune trolderute.

Du kan bruge kortet her for at finde vej til næste fodspor.

På kortet er der to trolderuter. Den røde er ca 2 km, den brune er ca 3 km.

Alle troldene i familien har forskellige ting at fortælle om skoven. Men Troldungen Grolle har opgaver i skoven. Når du trykker på ham kommer du til opgaverne. Du er nødt til at have tålmodighed i begyndelsen, for det tager lidt tid at downloade siden.

Når du har scannet QRkoden og ventet et par minutter kan du læse teksterne. Måske går der endnu et par minutter før du kan høre historierne. Så stik bare telefonen i lommen og find de første fodspor. Så kan du trykke på Far Tombert og høre, hvad han har at fortælle om skoven. Imens downloader resten af historierne til turen i skoven.

 

Få rutevejledning
Grolle - Legebarn
Hvad skal vi lege

hej - Jeg hedder Grolle

Kom med herud i skoven - der meget du kan se - Det FEDT!

Har du fundet fodsporet? - Se tæerne peger i den retning. Op ad skrænten.

Det ser sådan her ud.

Det er godt nok en høj bakke. Vi skal helt op på toppen, fordi vi skal nemlig gå i den retning som tæerne viser på fodsporet. - Du skal finde de andre fodspor på denne tur gennem skoven. Hver gang du kommer til et fodspor er du nødt til at vente lidt, hvis du vil løse nogle opgaver her i skoven. Det tager lidt tid, når du har trykket på billedet, før du kommer til næste opgave. Telefonen skal downloade det først.

Men når du har hørt opgaven kan du jo trykke på næste fodspor, så telefonen downloader, mens du leder efter næste fodspor.

Ved næste fodspor skal du lytte. Du hører måske en fugl, eller en plæneklipper eller blæsten. Stå helt stille og lyt efter tre ting. Husk hvad det er. Når du er sikker på du kan huske de tre ting, så skal du finde næste spor. Tryk på billedet her:

 

Far Tombert
Sten, jord og muskler.

Vejr og klima

Landet er fuld af vejr,
Herligt og dårligt vejr,
Mennesker trækker i det
Træerne vokser i det
Det er vort gode gamle vejr.

Sikke da en masse vejr, vi har i dag. Og i går var det lige præcis sådan et vejr, som jeg og alle vi trolde holder meget af. Men hvordan mon det bliver i morgen? Mon det bliver samme slags vejr som i dag. Eller får vi anderledes vejr. Det ved meteorologen.
Der er så mange ting, der bestemmer vejret, men i bund og grund er det vor gamle jord, der styrer den lille ting. For det hele kommer nemlig af at jorden drejer rundt om solen. –
Inden vi finder ud af hvordan vejret bliver i morgen må vi vide noget om klimaet. På jorden er der forskelligt klima alt efter om du er ved Ækvator, hvor der er tropisk klima. Der er vejret næsten ens sommer og vinter. Der er bare forskel på nat og dag. Længere mod nord og syd er der subtropisk klima, hvor der er lidt forskel på årstiderne. Det er varmest, når det er sommer og lidt koldere, når det er vinter. Der er som regle mere en 20 grader varmt om sommeren og det bliver sjældent frostvejr om vinteren.
Derefter kommer det tempererede klima, hvor der kan være varmt om sommeren og koldt og frost om vinteren. - Længst mod nord og syd har man polarklima. Uha, der er der virkelig sne og frost og ikke særlig varmt om sommeren.
For at kunne finde ud bat alt det har man delt jorden op med breddegrader. De starter på midten af kloden ved Ækvator og går så mod Nord og Syd. Jo højere tal på breddegraden des nærmere nord- eller sydpolen. Vi bor f.eks her i skoven ved Skive på 56’ nordlig bredde.
Den sydligste del af Afrika ligge på 34 ’ sydlig bredde.
Men det var vejret i morgen, vi kom fra. Vi bor i et tempereret klima. Det hedder også et kystklima og her er vores årstider meget forskellige. Du kan høre mere om vejret lige her i morgen ved at trykke her:


Du få mere at vide om klimaet ved at trykke her:


Eller du kan høre om årstiderne her:


 

Mor Tildebritt
Historien og folkesagn

Kokkedrengen og pengeposen.

Du er min ven og jeg er din igen
Om hundred år, vor kærlighed består.

Den 5. september 1657 kom soldaterne til Salling. Det havde været hårde tider ved den lille Skive by så længe de fleste folk kunne mindes. Men de gamle huskede tiden før krigene og de fremmede soldater. I mere end 30 år var det sket at soldaterne pludselig dukkede op og hærgede og stjal, hvad de kunne fra landsbyerne på egnen. Og der var næsten intet tilbage fra de gode tider.
Selv fruen til Krabbesholm, Fru Karen Redtz, fik at mærke, at de fremmede og uønskede gæster var kommet. De gik larmende gennem de fine sale på Krabbesholm og stjal sølvtøj, malerier, tøj og hvad de nu kunne finde. Øltønderne blev tømt, selv vinfadenes fine indhold blev hældt i halsene på de tørstige og skidne soldater. Man hældte sædekorn i åen og slagtede både svin og kreaturer, så der ikke var mad til nogen andre. End ikke fruen.
Og skønt fruen havde lovet de fattige fæstegårde beskyttelse mod de rå soldater, kunne hendes få vagtknægte intet gøre. – Gårdene i landsbyerne omkring Skive blev plyndret, gjorde man modstand brændte soldater det hele ned. Og var der gemt nogle skillinger til dårlige tider, stjal soldaterne, hvad der var.
En køkkendreng på herregården hørte denne septemberdag soldaterne, da de kom ind i gården. Han og den tykke kok løb af skræk ned i den fjerneste del af slotshaven for at gemme sig. – Kokken prustede og blev mørkerød i hovedet og smed sig bag en hæk. Drengen ville gemme sig bag ham.
- Væk! - Hvæsede kokken. – Her tag den her pose og grav den ned ved egetræet midt i skoven. Det er sølv, penge til min alderdom. – Jeg henter dem senere. –
Han fiskede en tung snavset pose frem fra trøjens foer. Køkkendrengen greb den og stormede ind i skoven, men kunne i sin forvirring ikke finde midten af skoven. Han stirrede fortvivlet på de mange små skæve træer og gravede med de bare hænder posen ned ved et lille, ungt egetræ. Jorden var våd og sort, bladene brune og han gravede så dybt han kunne. Posen kom derned, jorden ovenpå og han skjulte stedet med visne blade. Derefter gemte han sig i noget ellekrat, som voksede ved en lille bæk.
Lyden af råb og skrål og skrig hørtes fra Krabbesholm. Men da natten faldt på blev der stille. – Drengen hørte uglerne tude og musene krible i skovbunden. Og han blev bange for natten, så han blev nødt til at gå tilbage. – Da han kom til hækken, fandt han kokken liggende stendød og kold. – Der var ingen spor efter soldaterne. På herregården var der stille. Soldaterne var taget videre. Han listede rundt på den store herregård. Først i køkkenet, der lå væltede skamler og ituslåede potter overalt. Oven på, hos fruen, var rummene ligeså. Der lå ølsjatter og potteskår overalt. Væggene var gabende bare, hvor der før havde hængt smukke gobeliner. Fruen sad ved et væltet bord, på en stol, der støttede sig op ad en stor egetræskiste. Han satte sig på gulvet ved hende.
Senere kom flere tjenestefolk tilbage og ryddede op. Møbler og klæder blev fundet rundt om på landevejene. En død svendsk soldat lå på landevejen med en stor sæk sølvtøj fra herregården under sig, en anden blev syg og døde på Skivehus med tre sølvgafler i lommen. Noget af tyvegodset vendte tilbage.
Siden sluttede kongen fred med den svenske konge.
Men fattigdommen og armoden svandt ikke fra Skive og Krabbesholms fæstere. Den klæbede sig til egnen i årevis.
Køkkendrengen ledte og ledte i Krabbesholm Skov. Jorden ved hvert egetræ blev gennemvendt. Men posen med sølvpengene fandt han ikke. De var begravet godt og grundigt på et sted, han ikke kunne huske.
Og når han som voksen gravede i skoven efter posen, syntes han at en grå skygge af samme form og størrelse som kokken var omkring ham. Måske ville kokken også gerne finde posen med penge.
Han fandt den ikke.
Ingen har fundet den endnu. Men flere har set den grå skygge vandre mellem træerne og lede.
 

Oks - den bedrevidende
Dyrelivet

Uglen

–Dyr i naturen –
De - store og de små,
her omkring
Gemmer sig
Man må passe på!

Uglen er en rovfugl, der er aktiv om natten. Den har store øjne, der kan se tydeligt i nattemørket, og den spiser mus og småfugle. Uglerne sluger deres bytte helt, men gylper resterne, fjer, pels og knogler, op i en lille klump, der kaldes uglegylp.
Uglen har den fineste bløde fjerdragt, der gør, at den kan flyve næsten lydløst, så bytte-dyrene ikke opdager den.

Den blev anset for at være et klogt dyr. Man bruger den som symbol for, når nogen er kloge og boghandlernes symbol er en ugle.
Men der er også gammel overtro. Uglerne tuder om natten, det lyder uhyggeligt, og det troede man var stemmen fra de overnaturlige. Uglen har engang været en gammel kælling, en heks, heksene bliver til ugler. Sidder en ugle en nat på dit hustag ig tuder varsler det død.

- Uglen er den mest forhadte af alle fuglene, thi hvor den viser sig spår den fortræd og ulykke -, siger digteren Jeppe Aakjær. Man mente endog at kunne se »dødsrunen« på uglens næb. »Uglen tuder for at bortlede menneskets opmærksomhed, thi mørket har sit eget liv, og alle mørkets magter står sammen«.

Efter døden bliver ungkarlen til en ugle, han flyver efter viberne, som var gammeljomfruer, og skriger: ”A tur´ int´! - A tur´ int´! (Jeg turde ikke)”, Hvortil viberne som gammeljomfruer svarede: ”Vi vil’ it – vi vil’ it (vi ville ikke)”.

Vil du vide mere om ugler, så tryk her:

 


 

 

Fnuggi, troldepigen
Flora og husflid

Vorterod

Jeg hedder Fnuggi – fordi jeg’ en pige
Og træerne kan jeg li at kigge på.

Om foråret – I skyggerne i skovbrynet, i haverne, tæt under buske – som et smilende lille solstrejf og slet ikke til at skræmme væk, når den først er kommet – der finder du en lille gul VORTEROD. Prøv at plukke den, rodknoldene sidde som mange små fingre i en knyttet hånd. Og rødderne falder af ligeså hurtigt, du kan plukke den. Man sagde rødderne lignede vorter.
Før sagde man, at hvor de små rødder faldt af og lå fremme i sollyset, da mente man, at det var opsvulmede korn, der varslede om en ulykke, der hvor man fandt dem. – Det kan godt være rigtigt, da dræbersneglene holder af at klække deres æg, der hvor vorterod trives. Men lad bare Vorteroden stå. Så får du forårssolen lige ind i hjertet.
Vil du høre mere om Vorterod, så tryk her:

 

 

Gnav keder sig.
Hvad gør andre børn?

SKOVEN ER NOGET PJAT!

Ja, det siger Gnav. - Han er lidt gnaven i dag.

Måske vil du hellere høre en af onkel Fusels opskrifter, Tryk på onkel Fusel her på billedet:

Stumpen, lille søster
sanser, rim og remser

Jeg gik mig en tur i kongens mave

Det går ned
Det går op
Så jeg siger Hop!

Jeg gik mig en tur i kongens mave
Sludder og vrøvl – i kongens have

Der mødte jeg en stor cigar –
sludder og vrøvl – en lang husar

Han ha’de en gevaldig snabel-
sludder og vrøvl – en mægtig sabel

Og den var lavet af stegte ål -

sludder og vrøvl af ægte stål!

 

Onkel Fusel
Drikkevarer

 Skovmærkesnaps

Galium odoratum
(MYSICKE) og (BUCCAR)
Skovmærke er en indtil 30 cm. høj flerårig urt. Skovmærke er en vintergrøn flerårig urt, der danner tætte bestande. Skuddene er oprette eller opstigende og firkantede med ru hår. Bladene sidder i 6-8 tallige kranse. De enkelte blade er lancetformede med en fintornet, ru rand. Over- og underside er græsgrønne. Løvet holder sig frisk langt ud på vinteren. Blomstringen sker i maj og juni, hvor de endestillede halvskærme hæves op over bladdækket. De enkelte blomster er hvide og firetallige. Frugterne er todelte spaltefrugter, der spredes ved at hægte sig fast i pels eller tøj.

Rodnettet består af underjordiske stængler, der er stærkt forgrenede. Rødderne er fine og gennemvæver jorden helt.
Sine steder i Jylland gik unge piger 2. pinsedag i skoven for at flette brudekranse af skovmærker. Tørrede kranse af sklovmærker solgtes pga vellugt.
Det er et gammelt husråd at koge tørre skovmærker med usaltet smør til salve mod hug- og stiksår,gamle sår, skab, frost, køer ømme yver og sprukne patter. I salven blandes den mellemste hyldebark og kamilleblomster.
Skovmærker skal samles og bindes kr. Himmelfartsdag, så dufter de hele året. Eller før Valborgnat, hvor heksene pisser på dem, så de mister vellugten
Den anvendes mod karsygdomme og kredsløbsforstyrrelser. Om den siger Henrik Smith, (død 1563), : "Mysicke i Vin lagt i maymaanet oc den drucket vederqueger hiertet, oc den forderffvede leffer". Til fodbad blev udtræk af den brugt mod træthed i fødderne.
I de midteuropæiske vinlande har man fra gammel tid krydret søde vine med friske skovmærker og fået den friske sommerdrik "Maitrank".
Fyld et glas eller en flaske med blade og blomsterknopper af skovmærke. Kassér de tykke stængler, mens de fine, tynde må gerne komme med. Hæld vodka over, luk og lad alt trække i tre dage. Si den lysegrønne væske. Server den alene med is og danskvand eller med lidt lime og rørsukker.

OPSKRIFT: Blomsterne plukkes i den første blomstringstid. I et glas med tilhørende tætsluttende låg kommes de friske skud og dækkes med "Svendborg Snaps" i 3 dage. Efter filtrering gennem et kaffefilter og fortynding, ca. 1 - 6, er den klar til drikke,og den smager rigtig godt af forår. Som mange andre vinder den i fylde ved at lagre nogle uger.

 

Kusine Sonatine
kultur, musik, billedkunst

I skovens dybe stille ro.

Før - var der mange andre,
der mærkede vinden digte!
Det kan den osse nu,
når man ser det
– så er det i sigte.

Trolde holder af sjov og ballade i troldehulen.
Men trolde holder også af natten, når man ikke hører andet end nattergalen, vinden sus i trætoppene og musenes raslen i bladene. Og de holder af at sidde stille og se på månen. Når de er venner.
(synges)
1.
I skovens dybe stille ro,
hvor sangerhære bo,
hvor sjælen lytted mangen gang
til fuglens glade sang;
der er idyllisk stille fred
i skovens ensomhed,
og hjertes længsler tier her
hvor fred og hvile er.

2.
Hør! Landsbyklokken lyder ned,
bebuder aftenfred,
småfuglen før den går til blund
end kvidrer lidt en stund;
i mosen kvækker højt en frø,
stærkt damper mark og sø;
nu klokken tier, - aftnens fred
sig stille sænker ned.
 

Troldenes fortællinger

Troldene i Krabbesholm skov

Denne fortælling er knap nok færdig. Men når vi har fundet nok troldespor kan vi fortælle historien.

Troldenes julekalender

Troldene i Krabbesholm skov

Denne fortælling er knap nok færdig. Men når vi har fundet nok troldespor kan vi fortælle historien.

Krabbesholm skov

Krabbesholm skov med begyndelse ved havnevej. Her lidt østen for Skive by er en dejlig Skov. De smukke gamle træer voks...

Læs mere

Jættestuen

Jættestuen ved Krejbjerg. Når du står ved parkeringspladsen ved den lille skov ved Ginnerup tæt ved Krejbjerg, er det i...

Læs mere

Junget

Junget Troldene har været på besøg i Junget. Junget er en lille landsby, der ligger i Nordøstsalling. Der er den flott...

Læs mere

Limfjordsbussen

Limfjordsbussen Det er nu en fortælling om Skive Havn, for Limfjordsbussen sejler ikke mere. Skive havn har mange ...

Læs mere

Fur Havn

Fur havn. Trolderuterne er kommet til Fur. Når du står på havnen og kikker på på færgen, der sejler mellem Branden og ...

Læs mere

Daugbjerg Dås

Velkommen til Daugbjerg Dås! Der ligger Daugbjerg Dås. Som et højt bjerg lige i midten  af Jylland. DaugbjergDås er en...

Læs mere
Trolderuterne er støttet af Det Europæiske fælleskab og ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter via LAG Skives Aktionsgruppe. Desuden af Friluftsrådet, Skive kommunes Kulturudvalg, Skive Kommunes landsbyudvalg, Kongenshus Mindepark, Mønsted Kalkgruber, Daugbjerg Kalkgruber og Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter.
Krabbesholm Skov ved Grusgraven

Tilmeld Nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
og få nyheder omkring de
mange oplevelser leveret
direkte til din email.

Kontaktoplysninger

Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter
Kirsten Borger
Østerbro 7
7800 Skive

Tlf: 51 18 24 87

kontakt
kontakt
Dynamic-it leverandør af webshop