Svenske hule, Fur Camping

Gå til troldeneSe billederne

Fur Camping  og Svenskehulen.

Campingpladsen på Fur ligger på en bakke med en flot udsigt over Limfjorden. Bag pladsen er der et skovområde, hvor du kan finde fodspor fra Troldene på Fur.

Du kan finde QRkoden på stolpen på Campingpladsens parkeringsplads ved informationsskiltet nær grusvejen ned til stranden.

Fodsporet her viser dig vej over gennem legepladsen til stien ned mod skoven.

Trolden Grolle kan vise dig vej og fortælle, hvad opgaver du kan løse, eller hvad du kan lege på turen. Blandt andet kan du måske finde spor af mosetrolden, der er en sur gammel gubbe, der nemt får ondt i maven. Men husk, at hvis du har et lille bregneblad i hånden, vil der aldrig ske dig noget, hvis du skulle møde en trold.

Når du kommer til stranden kan du gå videre mod øst, hvor du finder Svenskehulen. det er resterne af en gammel minegang, en stolle, der blev gravet i nærheden af foden af den molersklint, der hedder Stilleklinten. Arbejdet med minegangen blev udført af svenske krigsfanger i perioden 1809 - 13 i et forsøg på at finde kul. Man gravede ca 50 meter ind i klinten, inden forsøget blev opgivet. idag er der kun få meter tilbage af hulen, der dog stadig kan ses. - på daværende tidspunkt var man ikke begyndt at udnytte øens virkelige reserve, moleret, som man først begyndte at udnytte sidst i århundredet.

Ved stranden kan du også gå mod vest rundt om Knudeklinten, hvor der er en meget flot udsigt til molersklinterne.

God tur.

Få rutevejledning
Grolle - Legebarn
Hvad skal vi lege

Hvordan gør jeg på ruten?

Kom med her ud på ruten
Der meget du kan finde – det fedt

Hej! – Det mig der er Grolle. Jeg elsker at lege.
Jeg synes vi skal lege NU.
Du skal bare gå ud på trolderuten.
Find fodsporene. de ser sådan her ud. Der kan godt være spor af flere trolde på samme sten.

Når du er kommet forbi legepladsen og ud på stien mod skoven er der en opgave ved hvert fodspor.

Når du har løst opgaven, går du videre i troldefodsporet - tæernes retning, indtil du har løst alle opgaver.

Når du har løst alle opgaverne, kan du gå tilbage til campingpladsen ad grusvejen fra stranden.
Men - du kan finde små ting på vejen hjem, som du kan gemme under et tørklæde, når du kommer tilbage. Så kan du lege kimsleg med dem. Hvordan du gør det kan du se ved sidste fodspor.
Rigtig god tur. Hej,

Første fodspor:

Det første spor er på legepladsen. i nærheden af en sten. Se hvad vej tæerne peger. Du skal, når du har fundet det, finde en bred sti, som går mod nordvest fra legepladsen. Stien ligger et sted i tæernes retning. Ved dette spor skal du ikke kigge på jorden, men lidt op. Se godt efter.

2. fodspor:

Gå nu ad stien ned mod skoven. Læg mærke til planterne ved siden af stien. Der er måske lilla blomster. Troldepigen Fnuggi kan fortælle dig, hvad blomsterne hedder. Du kan også se det her:

Kan du finde  fire lilla blomster fra kløverplanter eller den plante, der hedder Almindelig Syre. Den gror her ved kanten af stien. Fin en og stryg en lille håndfuld frø af. Tag dem med videre. Find næste fodspor.

3. fodspor.

Find nogle græsstrå. ca  5 stk. Tag dem med. Find næste spor.

4. fodspor

Gå tre skridt frem og et tilbage og hop to gange. Gør det hele vejen hen til næste fodspor.

5. Fodspor.

Du nærmer dig mosetrolden sump. Du kan læse historien længere nede på siden i troldenes fortælling. En sump er et sted, hvor jorden altid er fugtig og hvor der vokser mange siv. Stien bliver smattet i regnvejr. -For at sikre dig at trolden ikke kommer frem, kan du finde et lille stykke bregneblad og holde det i hånden på resten af turen. En bregne ser sådan her ud.

Sig højt:

ARSIKOJAK -

din mave sprak -

en gave god -

er ved din fod!

Gå videre til næste fodspor.

6. fodspor

Har du stadig frøene fra Syreblomsten? Lav et lille firkantet huli jorden, læg blomsterfrøene i, dæk med græstrå fire den ene vej og fire den anden. Gå videre til næste fodspor.

7. fodspor:

List videre til næste spor for ikke at fornærme mosetrolden. Du må gå ganske langsomt og liste, som en tyv, der sniger sig afsted..

8. fodspor

Du nærmer dig området med "De venlige mosemøer". De er flinke underjordiske elverpiger. Men lad endelig være med at drikke noget, hvis de tilbyder dig et glas med noget i. Hvis du drikker det kommer du aldrig tilbage. Tæl til 4 gange 4 inden du går videre.

9. fodspor

Lyt til fuglestemmerne. I mellem kan du måske høre stemmer du ikke kender. Kan du finder tre forskellige lyde? Du kan høre hvad de forskellige fuglestemmer er her:

10.fodspor

Kan du finde  rovdyr her? Et rovdyr er et dyr, der spiser andre dyr. - Du behøver ikke at kunne se det. - Du skal gå ned mod stranden og rundt på stien, så du kommer hen til et sted med borde og bænke. Du er kommet til slutstedet, men manglet at finde det sidste spor.

11. fodspor

Hvad farve er hovedet på en gulspurv? Du kan se fugle her, hvis du ikke ved det.

 Turen er slut. Men du kan finde sten, grene, muslingeskaller, hyben eller andre blomster med tilbage. Gem dem under et tørklæde. Prøv at huske:

Hvor mange ting er der?

Nævn tingene?

Hvor ligger de?

Du må selvfølgelig ikke kigge.

Det er sjovest, hvis i er flere. Så kan den ene flytte ting lidt efter lidt. Det gælder om at huske mest muligt.

Du kan se flere lege i oppe i MENU under EMNER  og lege.

 

 

 

 

 

Far Tombert
Sten, jord og muskler.

Forstenede søpindsvin

Jorden er fuld af -svin
Herlige søpindsvin
-svin som er blevet til sten.

Forstenede søpindsvin. Tæt ved kysterne i havet har dette mærkelige dyr boet, også for mange millioner år siden, hvor verden så anderledes ud.
Et levende søpindsvin ligner en kugle med en hel masse pigge på. Kroppen er egentlig femkantet, det yderste lag er kalkplader, hvorpå der sidder både lange og korte pigge, som søpindsvinet bruger til fangarme. Et søpindsvin spiser, gnaver og gumler både rurer og små muslinger, fiskeyngel og hvad den eller kan komme i nærheden af.
Når søpindsvinet dør stivner kalkpladerne rundt om den krop, mens fangarmene falder af. – De søpindsvin, der døde og blev gemt i havbunden for mange millioner siden, er blevet presset sammen. Kalkpladerne er blevet til kalksten eller flint og nu kan vi sommetider finde dem ved vore strande eller gemt i jorden tæt ved kysterne.
Førhen troede man at disse gamle forstenede søpindsvin var skabt af lynnedslag.
Forstenede dyr kaldte man tordensten. Det kunne også være forstenede kammuslinger. Ind imellem kaldte man også gamle flinteøkser og spydspidser for tordensten.

Man tænkte at det var gavnligt at have en »tordensten« i huset. Derfor skulle den opbevares omhyggeligt af den, som fandt den. Blandt andet kunne den beskytte den et hus imod lynild.
Tordenstenen, eller, som den også kaldes, tordenkilen, beskrives som en skarp sten, en kile eller en økse, der farer med lynet ned i jorden, altså nok det samme som de lærde mener at være en genstand fra oldtiden.
Vil du vide mere om forstenede søpindsvin så tryk her:

 

 

Mor Tildebritt
Historien og folkesagn

Røverne på Fur.

Du er min ven og jeg er din igen
Om hundred år, vor kærlighed består.
Folk husker længe. Jo ældre man bliver, des bedre bliver man til at huske ting, der er sket for længe siden.
Således husker man på Fur, at det i sin tid huserede en grusom Røverbande:
I en sammensunken høj mellem lyngbakkerne på Fur kan man endnu tydeligt skelne to indgange. Herom beretter gamle folk, at der her engang i fordums tid boede en røverbande, der blandt andet en nat plyndrede Lundegård. Midt i forvirringen slap konen i huset bort og løb ind til en nabo, hvis tolv sønner hun tog med sig tilbage til gården.
Røverne var endnu derinde, men udenfor stod der en bøsse, som en af banden havde stillet op ad dørstolpen; den tog nabosønnerne, og med den skød de alle ulykkesfuglene ned, på nær en enkelt, som de tvang til at vise vej til hulen.
Der var ikke andre til stede end en gammel røverkvinde med isgråt hår, men hende skød de også ned, hvorefter de samlede alle de ranede skatte.

 

Oks - den bedrevidende
Dyrelivet

Bænkebideren -

- Dyr i naturen -
De store og de små
Og – nede under grenene –
kan vi kigge på - Bænkebideren.
Bænkebideren er den ældste slags dyr vi kender. Det er et krebsdyr, som lever af døde plantedele og dyr i skovbundens mørke og hvor den elles kan skjule sig. Den er et vigtigt dyr her i verden, fordi den sørger for at rydde op, når der ligger ådsler og rådnende blade. – Bænkebideren kan bedst lide, når det er fugtigt og mørkt. Når du flytter en gammel gren eller træstamme kan du se bænkebiderne flygte ind i mørket og fugtigheden, hvor den kan gemme sig andre steder.
Den kan rulle sig sammen til en lille kugle, hvis man prikkerer den med en pind, eller hvis den føler sig generet. – Der er bænkebidere både i haver og skove, på marker og enge i hele landet, bare der er et sted de kan gemme sig.
Hvis du flytter en gammel gren i skovbunden og sidder stille lidt, bliver stedet helt levende at dyr, der enter flygter væk eller kommer til stedet, hvor der lige hsar ligget en gren. Sid stille nogle minutter. – Der sker rigtig meget.
Vil du vide mere om bænkebidere så tryk på billedet her:
 

Fnuggi, troldepigen
Flora og husflid

Forskellige blomster i vejkanten

Jeg hedder Fnuggi, fordi jeg en pige
Og blomsterne kan jeg li at kigge på.
Det er dejligt at det er sommer. Jeg kan godt lide at kigge på blomsterne, men jeg kan ikke altid huske, hvad de hedder. Så nogen dage kigger jeg kun på de gule blomster.
Andre dage kigger jeg på de hvide blomster.
Der er også flotte blå og lilla blomster. Dem holder jeg rigtige meget af. – Der mange af dem midt på sommeren. – Så prøver jeg at finde så mange forskellige slags blå og lilla blomster, jeg kan. Nogle dage, når solen skinner visner de. Nogle af dem. Andre kan bedst lide at det er regnvejr.
Det nemmest at finde ud af, hvad slags vejr, de forskellige blomster bedst kan lide, hvis man kan huske, hvad de hedder. Også selv om de har mærkelige navne.
I gamle dage brugte man nogle lilla blomster som hjertemedicin. De har smukke lilla klokkeblomster, som sidder på en lang tyk grundstamme. De hedder Digitalis. – Men lad være med at spise dem. De er giftige.
Vil du kende flere blomsternavne, så tryk her:


 

Gnav keder sig.
Hvad gør andre børn?

HOLD HELT KÆP!

Stumpen, lille søster
sanser, rim og remser

Regnen

Det går ned
Det går op
Så jeg siger Hop!

Dryp – dryp – dryp - dryp
Der kom en dråbe på min næse
Dryp – dryp - dryp – dryp
Der kommer fire på min hånd,

Der kommer dråber ned på gaden
Fuglene får regn i maden
Der kommer dråber ud af skyen
Der regner ned på hele byen

Dryp – dryp – dryp – dryp
Så skal vi ha’ gummistøvler på og gå i vandpytter. Jah - HI HI

 

Onkel Fusel
Drikkevarer

RØLLIKE

Achillea millefolium
Røllike er en flerårig 60 cm. høj urt.
Den anvendes i naturmedicinen for appetitløshed, ved fordøjelsesforstørelser, lever- og galdebesvær. Kaldes i gamle græske lægebøger for "Soldaterurt", fordi soldaterne brugte den til sårbehandling. Dens første del af navnet hentyder til kongesønnen Achilles, der kæmpede tappert ved Troja og til sidst blev dræbt af et pileskud i hælen, deraf udtrykket "Achilleshæl". Røllike så man som en af de bedste urter til at læge sår og skader, man tager den utuhakkede urt, blander den med flæsk og lægger den på såret.
Knust røllikerod fjerner tandpine
Røllike der vokser på marker og enge overalt bærer oftest hvide blomster, men lyserøde kan også forekomme. I jylland har man ofte brugt tørret røllike til te, i stedet for kinesisk te. Og den har været brugt i stedet for tobak.
Dens blade kan også koges om foråret sammen med stikkelsbærblade som kål til kød og flæsk. Evt kan bladene spises naturel, blot blandet med smør. – Det siges effektivt at lægge røllike i sengen mod rotter og mus. Røllikete kan være et effektivt middel mod hysteri ƒº

OPSKRIFT: Blomsterkronerne plukkes i juli-august, kom blomsterknopperne i et glas med tætsluttende låg og dæk dem godt med "Svendborg Snaps" i 14 dage, derefter filtreres gennem et kaffefilter og essensen fortyndes efter smag, ca. 1 - 6. Røllikesnaps vinder meget ved at lagre en del måneder.

 

Kusine Sonatine

I skovens dybe stille ro.

Før - var der mange andre,
der mærkede vinden digte!
Det kan den osse nu,
når man ser det
– så er det i sigte.

Trolde holder af sjov og ballade i troldehulen.
Men trolde holder også af natten, når man ikke hører andet end nattergalen, vinden sus i trætoppene og musenes raslen i bladene. Og de holder af at sidde stille og se på månen. Når de er venner.
(synges)
1.
I skovens dybe stille ro,
hvor sangerhære bo,
hvor sjælen lytted mangen gang
til fuglens glade sang;
der er idyllisk stille fred
i skovens ensomhed,
og hjertes længsler tier her
hvor fred og hvile er.

2.
Hør! Landsbyklokken lyder ned,
bebuder aftenfred,
småfuglen før den går til blund
end kvidrer lidt en stund;
i mosen kvækker højt en frø,
stærkt damper mark og sø;
nu klokken tier, - aftnens fred
sig stille sænker ned.
 

Troldenes fortællinger

Mosetroldens hemmelighed.

Mosetrolden er storebror til far Tombert. I tidernes morgen rejste han sammen med de andre trolde hele vejen fra de islandske fjelde ned til det blide land her ved Limfjorden. Dengang var landskabet her lidt anderledes, men Mosetrolden ville bo tæt ved en sø med siv langs kanten og dejlige fisk, nemlig aborrer i søen. Han slog sig ned lige her og byggede en lun og dejlig hule i skovbunden. Og han spiste små og lækre aborrer til han var ved at revne.
Men tiden gik og søen blev ganske langsomt forvandlet til en sumpet mose, hvor der sjældent var klart vand. Han ikke længere kunne fange de skinnende aborrer, som var hans livret. – Han måtte nøjes med tykke vortede skruptudser og i ny og næ en grøn løvfrø. – Godt nok spiste han en brændenælde eller lidt almindelig syreblomst til, den slags holder mavepinen væk, - men det var ikke nok.
Mosetrolden fik en slem mavepine. Den blev ved i flere hundrede år. Det eneste, der hjalp var at slå nogle dundrende troldeprutter, som fik mosens bund til at blævre. Mosen lugter fælt, når han har sin slemme mavepine. – Men der er midler, der hjælper en stakkel trold – der nemt kan blive gnaven, når mavenpinen bliver for slem. Hemmeligheden er syre. Den helt almindelige plante, som er fint lysegrøn, når den er ung og rustfarvet, når den bliver ældre.
De unge blomster skal skubbes af stænglen – der skal laves et lille firkantet hul i jorden med kanter af græsstrå. Syreblomsterne lægges i en bunke og dækkes af fire græsstrå ovenpå på den ene led og ovenpå fire græsstrå på tværs.
Når mosetrolden finder sådan en bunke lækkerier, spiser han dem straks. Han prutte, så jorden gungrer og verden kan være i fred for ham.
Ved du ikke hvordan syre ser ud. Se her:
 

Troldenes julekalender

Mosetroldens hemmelighed.

Mosetrolden er storebror til far Tombert. I tidernes morgen rejste han sammen med de andre trolde hele vejen fra de islandske fjelde ned til det blide land her ved Limfjorden. Dengang var landskabet her lidt anderledes, men Mosetrolden ville bo tæt ved en sø med siv langs kanten og dejlige fisk, nemlig aborrer i søen. Han slog sig ned lige her og byggede en lun og dejlig hule i skovbunden. Og han spiste små og lækre aborrer til han var ved at revne.
Men tiden gik og søen blev ganske langsomt forvandlet til en sumpet mose, hvor der sjældent var klart vand. Han ikke længere kunne fange de skinnende aborrer, som var hans livret. – Han måtte nøjes med tykke vortede skruptudser og i ny og næ en grøn løvfrø. – Godt nok spiste han en brændenælde eller lidt almindelig syreblomst til, den slags holder mavepinen væk, - men det var ikke nok.
Mosetrolden fik en slem mavepine. Den blev ved i flere hundrede år. Det eneste, der hjalp var at slå nogle dundrende troldeprutter, som fik mosens bund til at blævre. Mosen lugter fælt, når han har sin slemme mavepine. – Men der er midler, der hjælper en stakkel trold – der nemt kan blive gnaven, når mavenpinen bliver for slem. Hemmeligheden er syre. Den helt almindelige plante, som er fint lysegrøn, når den er ung og rustfarvet, når den bliver ældre.
De unge blomster skal skubbes af stænglen – der skal laves et lille firkantet hul i jorden med kanter af græsstrå. Syreblomsterne lægges i en bunke og dækkes af fire græsstrå ovenpå på den ene led og ovenpå fire græsstrå på tværs.
Når mosetrolden finder sådan en bunke lækkerier, spiser han dem straks. Han prutte, så jorden gungrer og verden kan være i fred for ham.
Ved du ikke hvordan syre ser ud. Se her:
 

Hagenshøj

Trolderuterne ved Hagenshøj og Tarokmuseet Jo jo, der er sandelig også trolde på dette sted. De kalder sig bjergfolk og...

Læs mere

Kongenshus Mindepark Museum

Kongenshus Mindepark, Kroen og Museet Her ved Kongenshus Kro finder du Mindeparkens Museum i samme bygning som kroen. H...

Læs mere

Jættestuen

Jættestuen ved Krejbjerg. Når du står ved parkeringspladsen ved den lille skov ved Ginnerup tæt ved Krejbjerg, er det i...

Læs mere

Glyngøre havn

Glyngøre Havn Glyngøre er en by, der ligger i det nordvestlige Salling på Limfjordens kyst. Overfor Glyngøre ligger N...

Læs mere

Krejbjerg, jens væver museum

Jens Vævers Museum, Krejbjerg. Det kunne være en kold og våd affære at være fisker på Limfjorden. Igennem de mange hun...

Læs mere
Trolderuterne er støttet af Det Europæiske fælleskab og ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter via LAG Skives Aktionsgruppe. Desuden af Friluftsrådet, Skive kommunes Kulturudvalg, Skive Kommunes landsbyudvalg, Kongenshus Mindepark, Mønsted Kalkgruber, Daugbjerg Kalkgruber og Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter.
Svenske hule, Fur Camping

Tilmeld Nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
og få nyheder omkring de
mange oplevelser leveret
direkte til din email.

Kontaktoplysninger

Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter
Kirsten Borger
Østerbro 7
7800 Skive

Tlf: 51 18 24 87

kontakt
kontakt
Dynamic-it leverandør af webshop