Transformation

Gå til troldeneSe billederne

Transformation.

Man lægger næsten ikke mærke til det.

Men på vejen mellem Hald Ved Skive og ud mod halvøen Lundø står  dette gamle røde murstenstårn. Tårnet var tidligere en transformatorstation. Et tårn, hvor man ændrede strømmens spænding, før det kom ud til forbrugerne.

Nu hedder det Transformation. Transformation kan også betyde forvandling, og det er sandelig blevet forvandlet.

Indvendig er det dekoreret på fineste vis af kunstnerne Christel Bækgaard og Javier Paños y Arenas.
Tårnet er et af kun få der er tilbage i Skiveområdet og der er fri offentlig adgang.

Især om vinteren er det et besøg værd, da der er et fantastisk lys inde i tårnet.

Hvad er en transformatorstation.

En transformatorstation er en bygning opført af sten eller metal, der giver læ og afdækning til en transformator, der transformerer den elektriske spænding ned fra f.eks. 10...36kV - til 230V og 400V som er elforsyningsnettets forsyningsspænding, så den kan anvendes af forbrugere og det private erhvervsliv.

Et andet eksempel på en transformatorstation er et transformatortårn, som hovedsageligt er designet til at sende elforsyningsnettet ud via luftledninger.

Fordeling af elektricitet i luftledninger.

Når elektricitet skal transporteres over større afstande, er det nødvendigt at sætte den elektriske spænding op. Men når strømmen via ledningsnettet skal ud til slutbrugerne, skal spændingen igen sættes ned. Inden det blev almindeligt at lægge el-kablerne i jorden, skete denne transformering typisk i et transformatortårn, hvor transformatoren var monteret i ledningshøjde, øverst i tårnet.

Dette tårn er blevet nedlagt som transformatorstation.

.

 

 

Få rutevejledning
Grolle - Legebarn
Hvad skal vi lege

Hej, jeg hedder Grolle

Kom med her hen og kigge, der meget du kan se - det FEDT.

Det her sted er et godt sted, hvor man kan sidde ganske stille og se på edderkopper og biller. Du kan se her, hvordan du gør:

Far Tombert
Sten, jord og muskler.

Strøm

Luften er fuld af strøm

Herlig og farlig strøm
 
Jo jo, den er der, strømmen. Og den er lukket inde i de ledninger der. Vi kan bare ikke se den. Den elektriske strøm er nemlig ligesom blæsten, vi kan ikke se den med øjnene.
Men jeg skal da lige love for, at vi kan mærke den, ja da især, hvis vi er så dumme, at vi rører ved strømførende ledninger, hvor kobbertrådene stikker frem. – Jeg var nysgerrig, så det gjorde jeg engang. –Uha da – det gør jeg aldrig mer.
 
I de elektriske ledninger er der en hel masse små kobbertråde, der kan bringe en elektrisk spænding fra et sted til et andet – i en lind strøm. He, det kan nu være forskellig slags strøm, jævnstrøm, vekselstrøm og stærk strøm eller svag strøm.
Et elektricitetsværk kan lave meget stærk strøm, som man sender derfra i store tykke ledninger, så det kan bruges i mange huse. Der er alt for meget strøm til et enkelt hus, så derfor skal det deles ud i mindre portioner. I det her tårn forvandlede man den stærke strøm til mindre stærk strøm. Man tranformerede strømmen. Derfor hedder dette tårn en transformatorstation. Så kunne strømmen sendes ud til hver enkelt hus. –
Mennesker bruger strøm til mange ting, lys, køleskabe og computere, fjernsyn, vaskemaskiner. Man kan gemme små mængder elektrisk strøm i batterier. Her ligger strømmen stille indtil man forbinder batteriet til et eller andet, der skal bruge strøm. En lommelygte måske.
Der er megen videnskab forbundet med strøm. En klog mand, der hed Ohm, opdagede at der er flere regler, der gælder for strøm. Hvis der er meget strøm et sted, spændingen er stor, og mindre strøm et andet sted, spændingen er lille, vil den megen strøm forsøge at komme hen, hvor der er mindre strøm. Den hastighed, den strømmer med, kalder man strømstyrken. Materialet, strømmen skal løbe igennem, kan yde mere eller mindre modstand. Strømstyrken er lig med spændingen gange modstanden. I metallet Kobber er der ikke så meget modstand, så det er godt til ledninger.
Du kan læse mere om strøm her:

 

Mor Tildebritt
Historien og folkesagn

Thildebritt - Lykken findes på Kogagre.
Du er min ven
Og jeg er din igen
Om hundred år
Vor kærlighed består.

En mand gik og drømte, at han skulle finde sin lykke på Kovre-agre, der er en bitte krumme her norden for.
Det spekulerede han nu ikke meget over. Kovre-agre var ikke andet end nogle marker, og hvordan lykken skulle kommer der, vidste han ikke. Han ville da i hvert fald ikke gå og lede efter den på marken. Og han var da helle ikke sikker på hvordan den så ud.
En dag, han gik fra landsbyen Hald, - han skulle ud til Bøstrup enge - der traf han en mand, som gik og vangserede (gik frem og tilbage) der nede.
"Hvad går du her og leder efter?"
Så svarede manden: "A har drømt, a skulle finde min lykke her".
Den anden siger da igen: "Aa, skiidt med sådan noget, a har drømt, a skulle finde min lykke på Kovre agre, a har såmænd aldrig set efter det".
Manden fra engene, der gik og vangserede, han kom i tanker om: "Prøv endda om du gik ud på Kovre agrene, det kunne være, du kunne finde noget derude".
Han gik så derud og gav sig til at lede og finder da også en god dynge penge.
Men på pengene lå en hund. Gode råd var dyre. Så trækker han sin trøje af og tager hunden lige så forsigtig og lægger den på trøjen. Så tog han dem af pengene, han ville have, og lod nogle få blive tilbage, lagde hunden på igen, nok så forsigtig og hørte den da sige:
"Havde du ikke taget mig så sødt og lagt mig så blødt, så skulle du fået med mig at bestille. Da var der timet dig en ulykke. – Nu var det lykken du fandt!”

Evald Tang Kristensen Danske sagn. Fra Lundø.
 

Oks - den bedrevidende
Dyrelivet

Duehøgen og musvågen

–Dyr i naturen –

De - store og de små,
her omkring
Gemmer sig
Man må passe på!
 
Duehøgen og musvågen, altså – det er rovfugle. Og højt deroppe under himlen hænger rovfuglene næsten stille i luften og spejder efter bytte. Duehøgen og musvågen ligner hinanden. De er næsten lige store. Deres vingefang kan blive 115 – 125 cm. Det er lige så meget som fra fingerspids til fingerspids ved et 10 års barn. Men der er alligevel en forskel. Når duehøgen flyver er dens hale spredt ud som en vifte. Og man kan måske kende den, når den flyver, fra musvågen, fordi den er mørkere på ryggen. – Godt nok ser man den mest nedefra, så det er lidt svært.
Men musvågen kan man kende. Den sidder helt åbent på en pæl eller i en trækrone, når den jager, mens duehøgen skjuler sig. Musvågen er mest trækfugl, det vil sige at den flyver sydpå om vinteren. Duehøgen er mest standfugl, - den bliver her i landet, men det afhænger af om vinteren er kold. Begge rovfugle har rede højt oppe i trækronerne. Du kan se dem over markene og ved vejene, når de flyver i flot glideflugt højt på himlen eller står næsten stille i luften og spejder efter mus eller fugleunger.
Rovfuglene er dygtige flyvere, der lever af at spise de mindre fugle, egern, mus og kyllinger og ællinger. Det var bønderne ikke glade for i gamle dage, så de prøvede at narre dem ved at sømme en død rovfugl på ladedøren. Men høgen tog nok kyllingerne alligevel. Man sagde, at kom der mange høge, ville det blive stormvejr. Eller man kunne lege høgen og kyllingerne, hvor høgen fangede alle kyllingerne.
Man var bange for dem, og brugte dem tit som skræmmemiddel. Men alligevel beundrede man dem, fordi de var så dygtige flyvere og så effektive jægere.
Vil du se mere om musvågen, så tryk her:

Fnuggi, troldepigen
Flora og husflid

Fnuggi fortæller om havre.

Gnav keder sig.
Hvad gør andre børn?

Turister! Føj!

Har du noget at sige, kan du gøre det på Trolderuterne.facebook.

Stumpen, lille søster
sanser, rim og remser

Når en Stump
tar på troldetur
ud at gå
i den fri natur
skal hun snuse
og se omkring,
der er spændende ting.

Hun kan mærke
den lille vind,
Føle regndråben
på sin kind
Hun kan lytte
til fuglekor,
finde myrenes spor.

Vil du ned?
Vil du op?
Vil du hoppe et hop?
Vil du gå?
Vil du stå?
Du kan selv sige stop!

Onkel Fusel
Drikkevarer

Uha for det !
Det farligt at tørste,
det skrækkelig slemt,
Jeg napper det første
naturen har gemt!
For vist kan man drikke
det rindende vand:
men se hvad det skjuler
det der ingen der kan.

Uha for det- Uha for det – Uha for det - FØJ !

At plukke en plante
beundre en urt,
Hva’ det intra’sante
før ganen er smurt?
En urt på en flaske
gir’ farve og smag
og mod på at traske
den udslagne dag.

Hurra for det – hurra for det – hurra for det – Høj!

Kusine Sonatine

Kunstnere

Før - var der mange andre,
der mærkede vinden digte!
Det kan den osse nu,
når man ser det
– så er det i sigte …

Der er mennesker, som er særlig gode til at lægge mærke til naturen, lydene, duftene og farverne. Det er kunstnerne. Der er kunstnere, der er bedst til at se motiver i naturen med farver. Det er malere og billedhuggere. Der er kunstnere, der kan høre musik, før den bliver skrevet, de er komponister, andre er musikere, som spiller komponisternes musik. Dansere danser til komponistens musik.
For 250 år siden skrev en komponist, der hed Antonio Vivaldi noget meget flot musik, som han kaldte: De fire Årstider. Forår, sommer, efterår og vinter. Du kan høre Vivaldis sommer ved at trykke her:

 

Troldenes fortællinger

Onkel Fusel hader, når det er fuldmåne. Man risikerer at blive forelsket, - især hvis der er en huntrold i nærheden. - Så han holder sig langt væk fra fruentimmer-trolde. Men det skete alligevel en gang, at han forelskede sig.

Han havde netop fået sin brændevin, der var fremstillet af hvidtjørneblomster, til at strømme lifligt fra fuselstationen ned i drikkeflasken. Det var fuldmåne. Og netop da skete det. En umådelig smuk og dejlig mø kom svævende på yndige ben forbi ham og bad om hun måtte tappe en smule af den lækre drik ned i sit krus.

Fusel tøvede, men hans hjerte bankede så voldsomt ved synet af møen, at han måtte sige ja.

Hun tappede, han så de ædle dråber fylde glasset - hun bød ham at drikke. Og han var som forhekset. I hundreder af år takkede han ydmygt, når hun bød ham drikke af sit sølvkrus. Han drømte om kærlighed, - huler med smagfulde borde og og senge, - troldunger, larm og spektakel - tamme tudser. Kort sagt alt det enhver troldefamilie elsker.

Fusel fandt sin bedste guldring frem, han ville fri til frøkenen. -

Men bedst som han havde forberedt talen og stod foran den skønne, kom han til at se hende i spejlet.

Og der så han hendes sande jeg - den grueligste SLATTENPATTEN - så skrækindjagende hæslig og grim, at han blev ædru i samme øjeblik. En sky gik for månen. Fusel ville drikke en tår, men hans flaske var tom.

Brølende af skræk og a, nu med rrigskab stormede han ind i skoven og gemte sig, mens slattenpatten jagtede ham.

Han slap den gang. Men hun leder stadig efter ham ved gravhøje i det åbne land, når det er fuldmåne.

 

Troldenes julekalender

Onkel Fusel hader, når det er fuldmåne. Man risikerer at blive forelsket, - især hvis der er en huntrold i nærheden. - Så han holder sig langt væk fra fruentimmer-trolde. Men det skete alligevel en gang, at han forelskede sig.

Han havde netop fået sin brændevin, der var fremstillet af hvidtjørneblomster, til at strømme lifligt fra fuselstationen ned i drikkeflasken. Det var fuldmåne. Og netop da skete det. En umådelig smuk og dejlig mø kom svævende på yndige ben forbi ham og bad om hun måtte tappe en smule af den lækre drik ned i sit krus.

Fusel tøvede, men hans hjerte bankede så voldsomt ved synet af møen, at han måtte sige ja.

Hun tappede, han så de ædle dråber fylde glasset - hun bød ham at drikke. Og han var som forhekset. I hundreder af år takkede han ydmygt, når hun bød ham drikke af sit sølvkrus. Han drømte om kærlighed, - huler med smagfulde borde og og senge, - troldunger, larm og spektakel - tamme tudser. Kort sagt alt det enhver troldefamilie elsker.

Fusel fandt sin bedste guldring frem, han ville fri til frøkenen. -

Men bedst som han havde forberedt talen og stod foran den skønne, kom han til at se hende i spejlet.

Og der så han hendes sande jeg - den grueligste SLATTENPATTEN - så skrækindjagende hæslig og grim, at han blev ædru i samme øjeblik. En sky gik for månen. Fusel ville drikke en tår, men hans flaske var tom.

Brølende af skræk og a, nu med rrigskab stormede han ind i skoven og gemte sig, mens slattenpatten jagtede ham.

Han slap den gang. Men hun leder stadig efter ham ved gravhøje i det åbne land, når det er fuldmåne.

 

Lundø By

Lundø By Lundø by er en gammel landsby, der ligger på halvøen Lundø ved Skive Fjord i Limfjorden. Lannsbyens gårde ligg...

Læs mere

Jenle

Jenle - digteren Jeppe Aakjærs Museum Jeppe Aakjærs kunstnerhjem og museum, Jenle, er bestem et besøg værd. Det ligge...

Læs mere

Limfjordsbussen

Limfjordsbussen Det er nu en fortælling om Skive Havn, for Limfjordsbussen sejler ikke mere. Skive havn har mange ...

Læs mere

Bruddal Høje

 Bruddal Høje Bruddal Høje ligger i Nordfjends. På Ørslevklostervej, på toppen af bakken efter Højslev Kirkeby finder...

Læs mere

Transformation

Transformation. Man lægger næsten ikke mærke til det. Men på vejen mellem Hald Ved Skive og ud mod halvøen Lundø står ...

Læs mere

Branden

Branden ligger på det allernordligste Salling og har et færgeleje, hvorfra der sejles over til øen Fur. Det tager ikke l...

Læs mere
Trolderuterne er støttet af Det Europæiske fælleskab og ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter via LAG Skives Aktionsgruppe. Desuden af Friluftsrådet, Skive kommunes Kulturudvalg, Skive Kommunes landsbyudvalg, Kongenshus Mindepark, Mønsted Kalkgruber, Daugbjerg Kalkgruber og Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter.
Transformation

Tilmeld Nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
og få nyheder omkring de
mange oplevelser leveret
direkte til din email.

Kontaktoplysninger

Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter
Kirsten Borger
Østerbro 7
7800 Skive

Tlf: 51 18 24 87

kontakt
kontakt
Dynamic-it leverandør af webshop