Cyprianus

Sagn

Den hemmelige tryllebog - Cyprianus:


 

  Den hemmelige cyprianusbog havde opskrifter på både den gode og den onde medicin.

  Det var en bog, der ikke blev trykt ved en bogtrykker, næ, den blev skrevet i hånden og gemt væk på hemmelige steder. I den kunne man læse, hvad man skulle gøre for at leve med mærkelige ting, der skete i dagligdagen. Alt det, man ikke kunne forklare. Man sagde, at det var de underjordiske, der var på spil.

  I bogen stod der, hvordan man kunne undgå at mødes med de underjordiske. Og hvis man mødte dem; gespenster, spøgelser, utysker og gengangere, hvad skulle man så gøre, for at undgå, at de gjorde en noget ondt?

  Jo, hvis man vendte sin trøje eller hat omvendt, med rygsiden foran, ville den underjordiske ikke gøre noget.

  Man kunne gå med to små sten i lommen, den ene af flint, den anden af gnejs. Når man holdt om dem, kunne man frit gå forbi den underjordiske.

  Og var det trolde, der var tale om, kunne man tage spidsen af et brejneblad i lommen og sige:

Kom bregneblad, dit troldeskæg

et lille blad i lommen.

Med dig i lommen er jeg fri

kan gå i fred på troldens sti.


  Cyprianus var biskop af Kartthago. kirkefader, helgen og kristen martyr. Han har lagt navn til en række folkelige skrifter med blandt andet magiske kure mod sygdomme og andre former for trolddom.

  Hans opskrifter kaldes også Cyprianus-bogen. Overtroen fortæller, at den som har en Cyprianus, skal sørge for at slippe af med den inden sin død. Ellers bliver han taget af Fanden. Han skal desuden sælge Cyprianus billigere, end det han købte den for. –

  Der er dette sagn:
  Cyprianus var student, et følsomt og godt menneske, men han gennemgik den sorte skole i Norge og blev derfor af djævelen tilpligtet til at bruge sin lærdom og sine forunderlige evner til at øve ondt med. Dette voldte ham stor sorg i resten af hans liv, fordi han af hjertet var god og from, og for at gøre det onde godt igen, skrev han da en bog, hvori han først viser, hvordan man bærer sig ad med at gøre ondt, og dernæst, hvordan man skal afvende det onde.
  Bogen begynder med en forklaring om, hvad trolddom er, og en advarsel imod trolddom. Den er inddelt i tre kapitler, nemlig Cyprianus, Doktor Faust og Jakob Ramel. De to sidstnævnte er skrevet med skrifttegn, der skulle være persiske eller arabiske eller også vedtagne tegn.

  I denne bog lærer man at signe, mane, vise tilbage og alt det, der er omtalt i 5. Mosebog, 18. 10-12. Det vides ikke, om denne bog er trykt, men hist og her opbevares der håndskrevne eksemplarer hos almuen som en helligdom.
  Den der har Cypriani bog, eller som den slet og ret kaldes: Cyprianus, kommer aldrig til at mangle penge; han kan læse fanden til sig og fra sig, og ingen kan tilføje ham nogen skade, end ikke djævelen.

  Men den, der først har fået bogen i eje, kan ikke blive af med den igen, for enten han sælger den, brænder den eller graver den ned, så kommer den atter tilbage, og slipper man ikke af med den før sin død, ser det sort ud. Det eneste middel skal være, at man skriver sit navn i den med sit eget blod og lægger den på et hemmeligt sted i kirken tilligemed fire skilling i skriverpenge.
Bagest i Thieles Danske Folkesagn er der uddrag fra en lang række Cyprianuser.

  Vil du læse om Cyprianus og mølleren i Bjerre Mølle, tryk her:

Vil du læse om Cyprianus og pigen i Lundø, så tryk her:

Vil du læse om små opskrifter fra Cyprianus, så tryk her:


 

Du kan læse om Cyprianus på følgende steder:

Ålbæk camping Skive By, det gamle Rådhus Lundø Spids

Transformation

Transformation. Man lægger næsten ikke mærke til det. Men på vejen mellem Hald Ved Skive og ud mod halvøen Lundø s...

Læs mere

Jættestuen

Jættestuen ved Krejbjerg. Når du står ved parkeringspladsen ved den lille skov ved Ginnerup tæt ved Krejbjerg, er det...

Læs mere

Branden

Branden ligger på det allernordligste Salling og har et færgeleje, hvorfra der sejles over til øen Fur. Det tager ikke l...

Læs mere

Ørslevkloster

Med et tryk på billedet af nonnen, kan du høre om Ørslevklosters sidste nonne.  Med et tryk på fodsporet kan ...

Læs mere

Bette Jenses Hyw

Bette Jenses Hyw. En trolderute med Appen. Bette Jenses Hyw er en gravhøj, der ligger på øen Fur. Fur ligger i Li...

Læs mere

Gyserruten i Skive

Gyserruten i Skive.                                                       En gyselig tur om uhyggelige hændel...

Læs mere
Trolderuterne er støttet af Det Europæiske fælleskab og ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter via LAG Skives Aktionsgruppe. Desuden af Friluftsrådet, Skive kommunes Kulturudvalg, Skive Kommunes landsbyudvalg, Kongenshus Mindepark, Mønsted Kalkgruber, Daugbjerg Kalkgruber og Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter.
Cyprianus

Tilmeld Nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
og få nyheder omkring de
mange oplevelser leveret
direkte til din email.

Kontaktoplysninger

Kirsten Borger
Ørslevklostervej 272
7840 Højslev

Tlf: 51 18 24 87
kirstenborger@gmail.com

kontakt
kontakt
Dynamic-it leverandør af webshop

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, acceptere du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her