Branden

Bogstavjagt

Hej - jeg hedder Grolle

Nu vil jeg gerne lege -
det sjovt at finde på - det fedt!

Man kan lege bogstavjagt, når man venter – eller kører bil. Eller hvis man er ude og gå en tur.
Bogstavjagt.
Der skal være mindst to hold, og der må gerne være små og store børn sammen på et hold.
Et af holdene begynder og siger et bogstav, for eksempel B. Den, der starter, skal måske kunne se noget, der begynder med B. Hvert hold skal nu finde ting, som starter B. Det ene hold begynder med en ting, det næste hold fortsætter. For eksempel blad, bark, bog eller bil for B. Når man kommer til det tidspunkt man ikke kan finde på flere ting med B eller går i stå, skal det hold, der sidst kunne finde på en ting med B sige et nyt bogstav. For eksempel F. Færge, figur osv.
Man kan sidde stille og finde på, det er jo bedst, hvis man kører bil. Andre steder kan man gå ud og finde ting udenfor, i skoven eller på stranden. Hvis man er uden for er reglerne lidt anderledes. Her skal man finde en ting. Holdet, der først kommer tilbage med en rigtig ting, har vundet omgangen.Men det er vigtigt at det ikke er for stort et område.
Man bestemmer på forhånd, hvor mange omgange, legen skal leges.
Hvis du venter på færgen, så er legen slut, når du kører om bord på færgen.

 Tombert - Den foranderlige Limfjord

Helleflynderen.

–Dyr i naturen –
De - store og de små,
her omkring
gemmer sig.
Man må passe på!

I havet lever der fisk.
En Helleflynder er en fisk, der kan blive kæmpestor:
Helleflynderen – Hippoglossus Hippoglossus - er vores største fladfisk og kan blive over 2,5 meter lang og veje op til 300 kg. Navnet Helleflynder kommer af hellig flynder. Fisken lever i Nordatlanten og Kattegat, men nogle kommer af og til ind i Limfjorden. Det er nu nogle meget mindre helleflyndere, man kan fange her. Fisken er en højrevendt fladfisk. Den ser flad ud, men ligger i virkeligheden på siden, og øjnene sidder ovenpå højresiden, som vender opad. Her er den sortbrun eller olivenbrun på højresiden, den side, der vender op. Undersiden er hvid. Fladfisk mangler svømmeblæren og lever på eller tæt på bunden. Helleflynderen lever af krabber og fisk, men den æder stort set alt den kan fange. Dette inkluderer også fugle som Lunde og forskellige måger.

De rige elskede helleflynder i gammel tid, adelen brugte at give syltet og henkogt helleflynderhoved i gave til hinanden. Fiskerne var meget glade for at fange en helleflynder, fordi de fik den godt betalt. – Fordi det var en temmelig sjælden, men meget værdsat fisk er der flere sagn og eventyr om den.
Sagnet siger at Jesus som barn blev sendt hen for at købe en fisk. Han fik øje på en flynder, men den vægrede sig ved at skulle hjem på Marias bord, så Jesus vred øjnene om på den ene side af hovedet. Og sådan har det været siden.
Konen i Muddergrøften er sådan et eventyr, - du kender det måske – konen ville så gerne være rig, men var aldrig tilfreds lige meget hvad hun fik.

Rønnebær

Jeg hedder Fnuggi – fordi jeg’ en pige

Og træerne kan jeg li at kigge på.

”De er sure”, sagde ræven. Den kunne ikke nå rønnebærrene. De røde rønnebær er også sure, men de bliver søde, når der får frost. Fuglene elsker rønnebær. Og de er nemme at finde, for de står på i haver og langs vejene og i skovbrynet. De kan vokse alle steder. – Og du kan kende det ved at bladene er en stil med mange små blade på. Og inden det bliver til rønnebær er det små hvide blomster, som dufter lidt sært. Fluerne elsker dem. Og flyver fra blomst til blomst, så de bliver bestøvet. Rønnebær kan bruges til at lave både snaps og te af. Der er rønnebær i Gammel Dansk. – Men de kan også bruges til gele, saft og marmelade. Når de har fået frost. Eller er de sure.-

Som ræven sagde. I gamle dage skar drenge fløjter af rønnetræets grene. Og pigerne plukkede de røde bær og trak dem på tråd til perlekranse og armbånd.

Hvis du vil vide mere om rønnebær, så tryk på billedet her:

Øv - I er så glade.

Gnav er bare sur! Men du kan få ham glad igen ved at skrive til ham på Trolderuterne på facebook.

Måske skal onkel Fusel lære ham at lave mad? - Du kan høre en onkel Fusel opskrift her:

HYLD

Sambucus nigra
Hyld er en op til 3,5 meter høj busk eller træ. Den har marvfyldte grene, mørkegrønne finnede blade og skærmformede toppe af, gullighvide krydret duftede blomster, der bliver til sorte bær om efteråret.
”Kun få planter … kan siges at have grebet så meget ind i folkelivet og haft en så betydelig indflydelse på sæder, sagn og overtroiske meninger”.
Den blev kaldt fattigmand træ. Bliver i Jylland brugt som læbælter og giver god skygge. Træet (veddet)kan bruges til mange ting: skeer, piberør, knipler, lineasler, tommestokke, håndtag, fiskernåle, klædebørster, hyldefløjter. Hyldeblomsterne kan laves til saft ( onkel Fusel kommentar!), bruges i salat, der kan laves hylde-te af de tørre blomster.
De sorte bær kan bruges til te, saft, brændevin, farvning af marmelader. Unge grønne hyldeblade kan bruges som krydderi i kålsupper og æggekage.
OPSKRIFT: Som snapseurt bruges blomsterne som trækker i "Svendborg Snaps" i 4 dage, og de modne frugter trækker i 1 måned. Efter filtrering gennem et kaffefilter, og der fortyndes efter smag, ca. 1 - 6.
Anvendelse:
Legetøj: Hyldebøsse, hyldefløjter,, grønne bær er projektiler i hyldebøsser(pusterørsteknik), af marven kan formes en dukke: hyldemanden,
Lægemiddel: Hyldeblomsterne er sveddrivende og har en mildt afførende virkning og har ry som middel mod ledegigt og almindelig gigt. Den mest kendte virkning er de modne bær lavet til saft og siden brugt til hyldetoddy, det er et kendt middel ved hoste og forkølelse. Mod gigt drikkes te af de unge skud, en salve af mellembarken lægges på podragra, men omslaget bør skiftes ofte. Hyldemos, indkogt honning og bærsaft, virker mod stort set alt: sveddrivende, opløsende, afførende, rensende mm. Et sammenrullet blad i øret kan stoppe ørepine. Vorter gnides tre onsdage i træk med hyldeblad, der derefter graves ned ved en hylderod. Når hylden skyder nye skud er vorterne væk
Overtro, sagn: Hylden er tit hul, knortet og ligesom forkrøblet, - det skyldtes at Judas hængte sig i træet, på stammen kan vokse svampen Judasøre.
Hyldemor bor i træet. Man må ikke danne sig møbler eller redskaber af hyld, som er hyldemors ejendom, med mindre man først siger tre gange:
Hyldemor, giv mig noget af dit træ,
Så vil jeg give dig noget af mit igen.
Under et hyldetræ kan man blive ramt af hyldefolk og blive hyldeskudt = tryllebundet, afsindig. H.C.Andersen har skrevet eventyret Hyldemor.

Kusine Sonatine: - Kunstnere

Før - var der mange andre,
der mærkede vinden digte!
Det kan den osse nu,
når man ser det
– så er det i sigte …

Der er mennesker, som er særlig gode til at lægge mærke til naturen, lydene, duftene og farverne. Det er kunstnerne. Der er kunstnere, der er bedst til at se motiver i naturen med farver. Det er malere og billedhuggere. Der er kunstnere, der kan høre musik, før den bliver skrevet, de er komponister, andre er musikere, som spiller komponisternes musik. Dansere danser til komponistens musik.
For 250 år siden skrev en komponist, der hed Antonio Vivaldi noget meget flot musik, som han kaldte: De fire Årstider. Forår, sommer, efterår og vinter.

Du kan høre Vivaldis vinter ved at trykke på billedet her: 

Færgemandens fortælling fra Branden.

Det var en nat uden måne. Færgemanden, der roede rejsende mellem Branden og Fur havde tænkt at han kunne holde fri, for der havde ikke været nogen rejsende i løbet af dage. Men lige efter solnedgang kom en sortklædt mand - med hatten dybt ned i panden - og spurgte, om han ville ro over til modsatte bred.

Jo, svarede færgemanden, det kunne nok lade sig gøre. - Han ville blive godt betalt, men han måtte ikke ro, før manden sagde til, og det kunne måske føles som om båden lå tungt i vandet. Det skulle han ikke være bekymret for. - De ville måske være nødt til at ro flere gange. 

Færgemanden sagde igen ja, og det mærkedes da, som om færgen begyndte at blive tungere. som om snevis af folk kom om bord. Man kunne intet se, men båden vippede og gyngede. Tilsidst sagde den sortklædte, at nu måtte han ro over. Færgemanden roede og det mærkedes som båden var fyldt, men han kunne intet se. Da han nåede land, blev båden atter lettere, og den sortklædte bad ham ro tilbage og sejle over endnu en gang.

Således gjorde færgemanden hele natten indtil daggry, hver gang som om båden var fyldt på vej over og tom tilbage.

Han fik da efter sidste tur lige inden daggry en god pung med guldpenge og blev herefter en holden mand. Men hvad det var han havde roet over vidste han ikke.

Dog lå der næste morgen en fin lille rød strikket hue på stranden ved Branden, som ingen kendte til.