Branden

Gå til troldeneSe billederne

Branden ligger på det allernordligste Salling og har et færgeleje, hvorfra der sejles over til øen Fur. Det tager ikke lang tid at sejle over limfjorden på dette sted. Men det er god ide at holde en lille pause og se, hvad der gemme sig på dette sted.

Stedet har en særlig historie, nu ligger der et teglværk, der producerer bygningssten af moler, Som er den særlige lette form for ler, der findes på Fur og Nordmors. Og fordi Branden er en færgehavn, der er spækket med fortællinger.

Se troldenes fortællinger om Branden.

Ved Branden er der en QR kode på bagsiden af de store skilte ved parkeringspladsen, hvor bilerne venter for at komme over til Fur.

Få rutevejledning
Grolle - Legebarn
Hvad skal vi lege

Bogstavjagt

Hej - jeg hedder Grolle

Nu vil jeg gerne lege -
det sjovt at finde på - det fedt!

Man kan lege bogstavjagt, når man venter – eller kører bil. Eller hvis man er ude og gå en tur.
Bogstavjagt.
Der skal være mindst to hold, og der må gerne være små og store børn sammen på et hold.
Et af holdene begynder og siger et bogstav, for eksempel B. Den, der starter, skal måske kunne se noget, der begynder med B. Hvert hold skal nu finde ting, som starter B. Det ene hold begynder med en ting, det næste hold fortsætter. For eksempel blad, bark, bog eller bil for B. Når man kommer til det tidspunkt man ikke kan finde på flere ting med B eller går i stå, skal det hold, der sidst kunne finde på en ting med B sige et nyt bogstav. For eksempel F. Færge, figur osv.
Man kan sidde stille og finde på, det er jo bedst, hvis man kører bil. Andre steder kan man gå ud og finde ting udenfor, i skoven eller på stranden. Hvis man er uden for er reglerne lidt anderledes. Her skal man finde en ting. Holdet, der først kommer tilbage med en rigtig ting, har vundet omgangen.Men det er vigtigt at det ikke er for stort et område.
Man bestemmer på forhånd, hvor mange omgange, legen skal leges.
Hvis du venter på færgen, så er legen slut, når du kører om bord på færgen.

Far Tombert
Sten, jord og muskler.

 Tombert - Den foranderlige Limfjord

Fjorden er fuld af vand
Masser af herligt vand
Vand vi kan bruge til alt
 
 
Vandet, vi har lige her hedder Limfjorden. Fjorden har set sådan ud lige siden den sidste istid, der sluttede for 15.000 år siden. Da isen smeltede, blev fjorden skabt af gletscherne og smeltevandet. Isen havde presset landet ned, så i stenalderen lå landet lavere, og fjorden var et stort øhav. Siden stenalderen har landet hævet sig, fjorden blev mindre og omkring år 1200 sandede adgangen til Vesterhavet fuldstændig til.
I middelalderen kunne man fiske mange fersk- og brakvands fisk, men specielt ålefiskeri var vigtigst i fjordens vestlige del. I fjordens mere salte østlige del nød man godt af store sildestimer, der kom ind for at gyde. Langs kysterne voksede en kraftig sivskov, og fjorden med alle dens fisk var et af Danmarks vigtigste spisekamre.
Men i 1825 kom en stærk storm med en kraftig stormflod, der gennembrød landtangen ved Agger. Sand og saltvand strømmede ind i fjorden, og brakvandsfaunaen blev ramt af massiv fiskedød. I løbet af en kort årrække svandt ålegræsset og sivskovene ind, mens saltvandsfisk og muslinger vandrede ind i fjorden. Dette ændrede betingelserne for fjordfiskerne ved fjorden. Åbningen, der kaldes Agger-kanalen, lukkede til igen i 1862 efter en ny stor stormflod. Til gengæld blev en ny kanal skabt, Thyborøn Kanal. Denne nye kanal overvejede man at lukke, men man opdagede hurtigt at den var vældig god for skibsfarten, og siden har man hvert år renset kanalen for sand, så man kan sejle her.
Tiden efter 1862 ændrede meget for Limfjorden. Den bragte både forurening og skiftende økonomiske forhold. Fiskeriet måtte efterhånden stoppe, så i dag kan det kun betale sig at skrabe efter muslinger. Men menneskene er de seneste 50 år blevet opmærksom på, at man skal passe på miljøet og vandet. Der er heldigvis tegn på at miljøindsatsen virker, for det lader til at f.eks. hummer og østers atter er begyndt at leve i fjorden i større antal.
Man kan se meget af, hvad der lever i fjorden ved at se, hvad der skyller i land på stranden. Skallerne på stranden kaldes for opskyllet. Ligger der f.eks. mange hele døde krabber, er de blevet kvalt af iltsvind. Ligger der kun rygskjolde er det tegn på at krabberne trives, da de vokser ved at skifte skjold.
Du må gerne samle skaller på stranden og tage dem med hjem. Og også småsten. Men der er en regel fra Jyske lov, der er helt tilbage fra 1241, der siger at de småting, man kan have i sin hat, må man tage med hjem. Men ikke mere.
Mor Tildebritt
Historien og folkesagn

Troldenes, bjergmændenes,nissernes og ellefolkets bortgang til Fur

Du er min ven

og jeg er din igen

Om hundred´ år

Kun sagnene består

Troldenes, bjergmændenes, nissernes, ellefolkets bortgang til Fur.

Da overtroens mørke endnu ikke var gennemtrængt af oplysningens milde sol, stod overtroen på et meget højt stade. Da huserede trolde, bjergmænd, nisser, ellefolk osv. her i Jylland, så de næsten havde bosat hver et kær, høj og bakke, ja, endog menneskenes boliger, så man ved nattetider kunne se nissen fra lolugen sidde og drille den nedenstående, opbragte lænkehund, se hvorledes ellefolkene dansede under den på gloende pæle hvilende lynghøj. Men eftersom oplysningen mere og mere fortrængte overtroens mørke, fortrængte den mede det samme al den brogede myldr af trolde, der kun kan trives i mørke.
Det blev til sidst troldpakket alt for utåleligt, og de besluttede da at vandre fra det jyske fastland alle som en og bosætte sig på øen Fur, nord for Salling, hvor de mente at de kunne være i sikkerhed.
De strømmede da alle sammen til Sallingsund, men her måtte de standse, thi over vandet kunne de ikke komme uden færge; til den ende fik de da en fængemand til at sætte sig over sundet, men de sprang alle sammen i båden på en gang så færgemanden troede at båden var sunket. Men de kom dog lykkelige over på den anden bred, og da så færgemanden, hvordan det myldrede med ganske bitte små puslinger med røde huer på. Og al den vrimmel havde han haft i båden på en gang.
De har da siden den tid bestandig opholdt sig i klippen på Fur.

Fra jeppe aakjærs danske folkesagn 

Oks - den bedrevidende
Dyrelivet

Helleflynderen.

–Dyr i naturen –
De - store og de små,
her omkring
gemmer sig.
Man må passe på!

I havet lever der fisk.
En Helleflynder er en fisk, der kan blive kæmpestor:
Helleflynderen – Hippoglossus Hippoglossus - er vores største fladfisk og kan blive over 2,5 meter lang og veje op til 300 kg. Navnet Helleflynder kommer af hellig flynder. Fisken lever i Nordatlanten og Kattegat, men nogle kommer af og til ind i Limfjorden. Det er nu nogle meget mindre helleflyndere, man kan fange her. Fisken er en højrevendt fladfisk. Den ser flad ud, men ligger i virkeligheden på siden, og øjnene sidder ovenpå højresiden, som vender opad. Her er den sortbrun eller olivenbrun på højresiden, den side, der vender op. Undersiden er hvid. Fladfisk mangler svømmeblæren og lever på eller tæt på bunden. Helleflynderen lever af krabber og fisk, men den æder stort set alt den kan fange. Dette inkluderer også fugle som Lunde og forskellige måger.


De rige elskede helleflynder i gammel tid, adelen brugte at give syltet og henkogt helleflynderhoved i gave til hinanden. Fiskerne var meget glade for at fange en helleflynder, fordi de fik den godt betalt. – Fordi det var en temmelig sjælden, men meget værdsat fisk er der flere sagn og eventyr om den.
Sagnet siger at Jesus som barn blev sendt hen for at købe en fisk. Han fik øje på en flynder, men den vægrede sig ved at skulle hjem på Marias bord, så Jesus vred øjnene om på den ene side af hovedet. Og sådan har det været siden.
Konen i Muddergrøften er sådan et eventyr, - du kender det måske – konen ville så gerne være rig, men var aldrig tilfreds lige meget hvad hun fik.

Fnuggi, troldepigen
Flora og husflid

Rønnebær

Jeg hedder Fnuggi – fordi jeg’ en pige

Og træerne kan jeg li at kigge på.

”De er sure”, sagde ræven. Den kunne ikke nå rønnebærrene. De røde rønnebær er også sure, men de bliver søde, når der får frost. Fuglene elsker rønnebær. Og de er nemme at finde, for de står på i haver og langs vejene og i skovbrynet. De kan vokse alle steder. – Og du kan kende det ved at bladene er en stil med mange små blade på. Og inden det bliver til rønnebær er det små hvide blomster, som dufter lidt sært. Fluerne elsker dem. Og flyver fra blomst til blomst, så de bliver bestøvet. Rønnebær kan bruges til at lave både snaps og te af. Der er rønnebær i Gammel Dansk. – Men de kan også bruges til gele, saft og marmelade. Når de har fået frost. Eller er de sure.-

Som ræven sagde. I gamle dage skar drenge fløjter af rønnetræets grene. Og pigerne plukkede de røde bær og trak dem på tråd til perlekranse og armbånd.

Hvis du vil vide mere om rønnebær, så tryk på billedet her:

Gnav keder sig.
Hvad gør andre børn?

Øv - I er så glade.

Gnav er bare sur! Men du kan få ham glad igen ved at skrive til ham på Trolderuterne på facebook.

Måske skal onkel Fusel lære ham at lave mad? - Du kan høre en onkel Fusel opskrift her:

Stumpen, lille søster
sanser, rim og remser

Hej - Jeg hedder Stumpen.

Det går ned - det går op og jeg siger hop!

 

Tommeltot faldt i vandet

Slikkepot hjalp ham op

langemand bar ham hjem

Guldbrand redte seng

og Lille Peter Spillemand

løb hjem og sladrede!

Onkel Fusel
Drikkevarer

HYLD

Sambucus nigra
Hyld er en op til 3,5 meter høj busk eller træ. Den har marvfyldte grene, mørkegrønne finnede blade og skærmformede toppe af, gullighvide krydret duftede blomster, der bliver til sorte bær om efteråret.
”Kun få planter … kan siges at have grebet så meget ind i folkelivet og haft en så betydelig indflydelse på sæder, sagn og overtroiske meninger”.
Den blev kaldt fattigmand træ. Bliver i Jylland brugt som læbælter og giver god skygge. Træet (veddet)kan bruges til mange ting: skeer, piberør, knipler, lineasler, tommestokke, håndtag, fiskernåle, klædebørster, hyldefløjter. Hyldeblomsterne kan laves til saft ( onkel Fusel kommentar!), bruges i salat, der kan laves hylde-te af de tørre blomster.
De sorte bær kan bruges til te, saft, brændevin, farvning af marmelader. Unge grønne hyldeblade kan bruges som krydderi i kålsupper og æggekage.
OPSKRIFT: Som snapseurt bruges blomsterne som trækker i "Svendborg Snaps" i 4 dage, og de modne frugter trækker i 1 måned. Efter filtrering gennem et kaffefilter, og der fortyndes efter smag, ca. 1 - 6.
Anvendelse:
Legetøj: Hyldebøsse, hyldefløjter,, grønne bær er projektiler i hyldebøsser(pusterørsteknik), af marven kan formes en dukke: hyldemanden,
Lægemiddel: Hyldeblomsterne er sveddrivende og har en mildt afførende virkning og har ry som middel mod ledegigt og almindelig gigt. Den mest kendte virkning er de modne bær lavet til saft og siden brugt til hyldetoddy, det er et kendt middel ved hoste og forkølelse. Mod gigt drikkes te af de unge skud, en salve af mellembarken lægges på podragra, men omslaget bør skiftes ofte. Hyldemos, indkogt honning og bærsaft, virker mod stort set alt: sveddrivende, opløsende, afførende, rensende mm. Et sammenrullet blad i øret kan stoppe ørepine. Vorter gnides tre onsdage i træk med hyldeblad, der derefter graves ned ved en hylderod. Når hylden skyder nye skud er vorterne væk
Overtro, sagn: Hylden er tit hul, knortet og ligesom forkrøblet, - det skyldtes at Judas hængte sig i træet, på stammen kan vokse svampen Judasøre.
Hyldemor bor i træet. Man må ikke danne sig møbler eller redskaber af hyld, som er hyldemors ejendom, med mindre man først siger tre gange:
Hyldemor, giv mig noget af dit træ,
Så vil jeg give dig noget af mit igen.
Under et hyldetræ kan man blive ramt af hyldefolk og blive hyldeskudt = tryllebundet, afsindig. H.C.Andersen har skrevet eventyret Hyldemor.

Kusine Sonatine

Kusine Sonatine: - Kunstnere

Før - var der mange andre,
der mærkede vinden digte!
Det kan den osse nu,
når man ser det
– så er det i sigte …

Der er mennesker, som er særlig gode til at lægge mærke til naturen, lydene, duftene og farverne. Det er kunstnerne. Der er kunstnere, der er bedst til at se motiver i naturen med farver. Det er malere og billedhuggere. Der er kunstnere, der kan høre musik, før den bliver skrevet, de er komponister, andre er musikere, som spiller komponisternes musik. Dansere danser til komponistens musik.
For 250 år siden skrev en komponist, der hed Antonio Vivaldi noget meget flot musik, som han kaldte: De fire Årstider. Forår, sommer, efterår og vinter.

Du kan høre Vivaldis vinter ved at trykke på billedet her: 

Troldenes fortællinger

Færgemandens fortælling fra Branden.

Det var en nat uden måne. Færgemanden, der roede rejsende mellem Branden og Fur havde tænkt at han kunne holde fri, for der havde ikke været nogen rejsende i løbet af dage. Men lige efter solnedgang kom en sortklædt mand - med hatten dybt ned i panden - og spurgte, om han ville ro over til modsatte bred.

Jo, svarede færgemanden, det kunne nok lade sig gøre. - Han ville blive godt betalt, men han måtte ikke ro, før manden sagde til, og det kunne måske føles som om båden lå tungt i vandet. Det skulle han ikke være bekymret for. - De ville måske være nødt til at ro flere gange. 

Færgemanden sagde igen ja, og det mærkedes da, som om færgen begyndte at blive tungere. som om snevis af folk kom om bord. Man kunne intet se, men båden vippede og gyngede. Tilsidst sagde den sortklædte, at nu måtte han ro over. Færgemanden roede og det mærkedes som båden var fyldt, men han kunne intet se. Da han nåede land, blev båden atter lettere, og den sortklædte bad ham ro tilbage og sejle over endnu en gang.

Således gjorde færgemanden hele natten indtil daggry, hver gang som om båden var fyldt på vej over og tom tilbage.

Han fik da efter sidste tur lige inden daggry en god pung med guldpenge og blev herefter en holden mand. Men hvad det var han havde roet over vidste han ikke.

Dog lå der næste morgen en fin lille rød strikket hue på stranden ved Branden, som ingen kendte til.

Skive By, det gamle Rådhus

Skives Gamle Rådhus Inde midt i Skive bys gågader er der en plads med et flot gammelt gult hus. Det er Skives gamle r...

Læs mere

Branden

Branden ligger på det allernordligste Salling og har et færgeleje, hvorfra der sejles over til øen Fur. Det tager ikke l...

Læs mere

Daugbjerg Dås

Velkommen til Daugbjerg Dås! Der ligger Daugbjerg Dås. Som et højt bjerg lige i midten  af Jylland. DaugbjergD...

Læs mere

Hagenshøj

Trolderuterne ved Hagenshøj og Tarokmuseet Jo jo, der er sandelig også trolde på dette sted. De kalder sig bjergfolk ...

Læs mere

Jættestuen

Jættestuen ved Krejbjerg. Når du står ved parkeringspladsen ved den lille skov ved Ginnerup tæt ved Krejbjerg, er det...

Læs mere

Dommerby Hede

Dommerby hede Denne tur kan du tage som en rundtur med start på Jegstrupvej lige før Skive Vandværk. Om Danmarks ...

Læs mere
Trolderuterne er støttet af Det Europæiske fælleskab og ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter via LAG Skives Aktionsgruppe. Desuden af Friluftsrådet, Skive kommunes Kulturudvalg, Skive Kommunes landsbyudvalg, Kongenshus Mindepark, Mønsted Kalkgruber, Daugbjerg Kalkgruber og Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter.
Branden

Tilmeld Nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
og få nyheder omkring de
mange oplevelser leveret
direkte til din email.

Kontaktoplysninger

Kirsten Borger
Ørslevklostervej 272
7840 Højslev

Tlf: 51 18 24 87
kirstenborger@gmail.com

kontakt
kontakt
Dynamic-it leverandør af webshop

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, acceptere du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her