Flyndersø

Gå til troldeneSe billederne

Flyndersø

Gå en tur på heden og lyt til fortællingen om rakkerne. En dejlig rakkerrute, hvor du kan bruge appen til at høre fortællingen om Pluddermads, mens du går ude på heden.

Husk at downloade appen trolderuterne hjemmefra.

 

Du kan finde et kort over ruten og høre troldemor Thildebritt fortælle historien om Pluddermads her på rutepunktets side.

Mens først kan du høre, hvorfor troldene fortæller historier.

Få rutevejledning
Grolle - Legebarn
Hvad skal vi lege

Leg ulven og fårene

Ulven og fårene

I denne leg gælder det om at fange ulven, så den ikke kan spise fårene. Legen er sjovest på steder, hvor ulven nemt kan gemme sig bag et træ, en busk eller måske en stabel træstammer. Ulven vil gerne have en hel flok ulve, så hver gang den fanger et får, bliver fåret til en ulv. Til gengæld har fårene en hyrde, der kan skabe det uheldige får tilbage til fåreskikkelse igen. Ulven ved ikke hvem, der er hyrde.

Man aftaler at sted at begynde og et sted et godt stykke væk, som er fårefolden.

Alle går på en lang række, f.eks. på en sti. Forest går ulven. Et sted i rækken går hyrden.

Det forreste får råber: ”Nu er det nat!”

Og alle fårene + hyrden vender sig om, så de står med ryggen til ulven. De lukker øjnene. Ulven kan nu gemme sig i løbet af den tid, det tager det forreste får at tælle til 50. Det er bedst at gemme sig i nærheden af stien. Hvis der er langt mellem gemmesteder skal man måske tælle lidt længere.

Det forreste får råber nu: ” Det er morgen!”

Alle fårene skal nu hen til fårefolden. Fårene vil helst være i nærheden af hinanden og det er også klogt at være i nærheden af hyrden. Men når man er kommet til fårefolden er man i sikkerhed. Hvis hyrden er blevet fanget, kan fårene aftale en ny hyrde, blandt de får der er kommet i sikkerhed.

På vejen dertil dukker ulven pludselig op og fanger et eller flere får, som så straks bliver til ulve, der også vil fange får. Der kan måske blive fanget mange får på denne måde. Men hvis de forvandlede ulve bliver rørt af hyrden, bliver de igen til får. – Det gælder altså om for den oprindelige ulv at finde ud af, hvem der er hyrde. Den oprindelige ulv kan ikke blive til får.

Hvis alle får er forvandlet til ulve, begynder man forfra.

Far Tombert
Sten, jord og muskler.

Hedejord

Mor Tildebritt
Historien og folkesagn
Oks - den bedrevidende
Dyrelivet

Hugormen

Fnuggi, troldepigen
Flora og husflid

Enebær

Jeg hedder Fnuggi, fordi jeg’ en pige
- blomsterne kan jeg li at kigge på

Vi er ude på heden. De steder, hvor der er får, er der slet ingen træer. Men andre steder er der nogle sære spidse buske eller træer, der står spredt ud over hele området. Det er enebærbuske. Sådan no’en enebærbuske har man kendt i mange tusind år.
Efter der havde været sne og is over det hele efter istiden var enebærbusken et af de første træer og buske der begyndte at vokse her i landet. Enebær er buskens små sorte bær, de smager ikke godt, hvis man bare spiser dem. Men som krydderi i maden er det godt. Og man kan koge saft af dem. Det smager også dejligt.
De dufter godt. Og der er også dejligt, når man skal tænde bål, uhm, enebærrøg er godt. Og du kan bruge det til at røge fisk. – Førhen brugte man det som optænding i bageovne.
De hedder også JUNIPERUS COMMUNIS. – Prøv engang at sige det mange gange lige efter hinanden. Det er svært. – Nu skal du bare høre alt det man har brugt det til.
Man har brugt enetræ til hegn, og de fattige hedebønder lavede eneris-koste og -kurve, til at transportere roer, tørv og alle mulige ting. Af rødderne flettede de små kurve til strikketøj, knapper mm. Bærrene solgtes til apotekerne. Grønne kviste dyppet i kogende vand og afbarket er fint til piskeris.
Og det kan bruges, når man brygger øl. Man lægger enebærris i ølkarret, hvis det ikke vil gære, så gærer det så kraftigt at det kan slå spunsen af tønden. Øltønder og –kar blev desinficeret med enerøg.
I gamle dage lugtede der ikke altid særlig godt på soldater-kasernerne. I soveværelserne skulle man brænde og røges med enebør eller kviste, røgen fordrev også fluer, myg, edderkopper og andet utøj. - Og nu bruger man det stadigvæk til røget flæsk, fåre-, svine- og gåsekød og spegepølser.
Røgning med friske enebær på gløder bortjog den trolddom, der havde gjort patienten syg.
Med gløder af ene, hyld og hyben samt en trylleformel kunne en tyv afsløres.
Det er godt nok en nyttig busk. Hvis du vil vide mere kan du læse her:
http://www.skoven-i-skolen.dk/content/ene-almindelig-juniperus-communis
 

Gnav keder sig.
Hvad gør andre børn?

Igen og igen

Stumpen, lille søster
sanser, rim og remser

Jeg ved en lærkerede

Onkel Fusel
Drikkevarer

Kusine Sonatine

Ulven

Før - var der mange andre,

der mærkede vinden digte!

Det kan den osse nu,

når man ser det

–  så er det i sigte …

 

Ulven er farlig og har skarpe tænder. Mange er bange for den. Men – fordi den er farlig – er den også lidt spændende: En komponist har fortalt en historie om Peter og ulven. Du kan høre både Peter og ulven, fuglen, anden, bedstefaren og jægerne i det her stykke musik af Sergej Prokofjev … ved at trykke her:

 

 

Troldenes fortællinger

Linormen under Stubbergård

Det fortælles, at der her på egnen ved Flyndersø i tidernes morgen boede en linorm. Stubbergård er bygget oven på linormen, og det siges, at hvis der ikke er kristenblod og ild på gården, vil den straks styrte ned. Det siges også, at der rundt om Fly kirke ligger en linorm.

Du kan se mere om linorme på hjemmesiden www.troldfolk.dk ved at trykke på billedet her:

Kaldenavne

Hugormekonge, hæsling.

Levested

Lindormen lever ofte under kirkegården, hvor den kan finde masser af føde. Herefter vil den søge ud i omegnen og leve af kvæg, får og hvad den ellers kan finde.

Udseende

Lindorme vokser hurtigt, og kan opnå enorme størrelser. De største kan omslutte en kirke syv gange eller mere. Lindorme har variere i udseende. Nogle er bleggule, skællede og med få, stive røde hår. andre lindorme er mørke. Nogle lindorme har to stumpede ben.

Lindorme kommer til verden på en grusom måde. De klækkes som larver i hasselnødder, men bliver først til lindorme når nødden spises af et menneske. Larven vokser sig stor inde i mennesket, og suger al kraft og fylde ud personen indtil den en dag støder hårdt mod hjertet, så værten dør. Larven vokser videre inde i liget efter begravelsen til der ikke er mere tilbage. Herefter graver den videre i kirkegården muld, og følger den søde lugt af død og fordærv til en ny kiste. Her ligger den og gnaver i ligene og trækorsene og vokser sig større og større.

Lindormen ynder særligt at slå ring om kirken, så den dermed forhindrer folk i at komme ind til gudstjeneste. Bliver den stor nok til at bide sig selv i halen, vil kirken styrte i grus.

Det siges at lindormen opsuger mange af jordens hemmeligheder mens den gnaver i jordens rødder. Derfor er lindorme særligt eftertragtede af troldkvinder, der ønsker at udvinde hemmelighederne ved at koge kraften ud af ormen i en særlig heksebryg. Alene det at slikke på lindormens skind skulle åbne for visse hemmeligheder om planter, stenarter, kurering af sygdomme og meget mere.

Hvor vidt lindorme og dværge har nogen forbindelse vides ikke, men de hører begge til underverdenen og jordens hemmeligste væsner.

Besejrede lindorme er ofte blevet dækket til med sten, så de danner lange stendiger i landskabet. Man ved derfor aldrig om man kigger på et almindeligt markskel eller en ormegrav.

Tegn på lindormens tilstedeværelse er, at kirkegårdens grave synker sammen. Hvis den søger ud mod markerne vil kvæget pludselig begynde at forsvinde sporløst og græsset vil blive svedent i et langt spor i landskabt.

Vættekræfter:

? Modsat drager, der spyr ild, er lindormens våben dens frygtelige gift eller eder, der brænder og ætser.

? Hvis lindormen vokser sig så stor, at den kan slå ring om en kirke og bide sig selv i halen, vil kirken styrte i grus.

Beskyttelse mod lindormen

? Selvom en fuldvoksen lindorm er svær at besejre, så finder der en måde som ikke kræver at man selv går i kamp med den. I et år skal man opflaske en tyr på ren komælk til den vokser sig så stærk, at den kan sendes mod lindormen. Lykkes det ikke, må man prøve igen. Et godt tegn på at tyren er blevet stærk nok, er at den kan ridse eller flække en kæmpesten med sine horn.

? En anden metode kræver mere mandsmod. Man bygger et stort bål og lokker lindormen ind i bålet ved at ride foran.

Ved Flyndersø kan du bl.a. læse om følgende:   

Dyr

Hugorm Musvågen og Duehøgen På Snogejagt Sanglærke Snogen

Skive Anlæg ved gangbroen

Skive Anlæg, en fortælling om Labyrinter. Skives dejlige parkområde Skive anlæg ligger nordvest for Skive Å på en...

Læs mere

Musikstue i Troldhulen.

 Troldefamilien har forskellige interesser, men de elsker at synge! Alle troldene har en sange - UNDTAGEN GNAV - han ...

Læs mere

Fur Bryghus, Knuden

Fur bryghus, vandreruten omkring Knuden Trolderuterne i naturområdet bag Fur Bryghus er en dejlig tur ved kysten på F...

Læs mere

Lund By

  Om Lund by, trolderuten ved Forsamlingshuset: Mellem Ørslevkloster og Virksund ved Hjarbæk fjord, ligger den l...

Læs mere

Ålbæk camping

Ålbæk  Strand og Kås Hoved. Startpunkt ved Limfjordscamping, Ålbæk Strandvej 7, 7860 Spøttrup. Du kan finde QR kod...

Læs mere

Skive By, det gamle Rådhus

Skives Gamle Rådhus Inde midt i Skive bys gågader er der en plads med et flot gammelt gult hus. Det er Skives gamle r...

Læs mere
Trolderuterne er støttet af Det Europæiske fælleskab og ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter via LAG Skives Aktionsgruppe. Desuden af Friluftsrådet, Skive kommunes Kulturudvalg, Skive Kommunes landsbyudvalg, Kongenshus Mindepark, Mønsted Kalkgruber, Daugbjerg Kalkgruber og Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter.
Flyndersø

Tilmeld Nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
og få nyheder omkring de
mange oplevelser leveret
direkte til din email.

Kontaktoplysninger

Kirsten Borger
Ørslevklostervej 272
7840 Højslev

Tlf: 51 18 24 87
kirstenborger@gmail.com

kontakt
kontakt
Dynamic-it leverandør af webshop

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, acceptere du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her