Hugorm

Hugormen

–Dyr i naturen –
De - store og de små,
her omkring
Gemmer sig
Man må passe på!

Pas på hugormen! – Hugormen, hugormen altså, er en slange, der har zigzagger på ryggen. Den er ikke så stor, 50 – 70 cm, hannen er lidt grålig, hunnen mere gulbrun. Det er Danmarks eneste giftslange. – Men det er mere end 100 år siden, der er nogen, der er døde af at blive bidt af den. Der er mange flere, der dør af at blive stukket af en hveps.
Men der er ikke ret mange mennesker, der møder hugormen. For den er bange for mennesker, og den flygter bort, når den mærker rystelserne i jorden, når man går. Den holder af at ligge på stierne om morgenen og blive varmet af solen, for den er det, man kalder vekselvarm. Den har samme temperatur som omgivelserne. Hugorme-hannerne kæmper om hunnerne – de bruger ikke deres gifttænder, men de snor sig om hinanden og brydes.!
Hunnerne føder levende unger. Og om efteråret , når vejret bliver koldt, samles hugorm i flokke, der kan overvintre sammen i bladbunker eller i huler under jorden.
Hugormen spiser mus, firben og fugleunger, men den spiser ikke om vinteren., så den skal spise for hele året i sommermånederne.
I gamle dage troede man at der var en hugormekonge. Han var konge i hugormeboet og hans undersåtter kæmpede for ham. Han ville gøre mennesker ondt og hans undersåtter hjalp ham. Man sagde at kongen var hvid, og kunne man fange sådan en ville man få mange penge for den, hvis man solgte den til et apotek.
Man brugte slanger som medicin mod mange sygdomme og børn på heden fangede hugorme og solgte dem til kloge mænd og koner. Og det var ikke altid svært. For hugormen krøb af og til ind i menneskenes huse og gemte sig i sengehalmen, hvor de boede vintreren over. Hvis man ikke forstyrrede dem, gjorde de ikke noget.
Vil du høre mere om hugorm, så tryk her: