Kongenshus Mindepark Udkikstårn

Udkikstårnet i Kongenshus Mindepark
Gå til troldeneSe billederne

Velkommen til Kongenshus Mindepark.

Velkommen til det flotte ny udkikstårn, der står midt på heden i Midtjyllands fredede hedeområde.

Vi er på heden. Det store område, du ser her med de store vidder af lyng og revling, var for 100 år siden tæt på at blive opdyrket. Man ville pløje heden op, plante træer og ændre heden, så man kunne dyrke korn og afgrøder. Så var det kommet til at ligne resten af det dyrkede land. Men der var folk, der elskede heden. Og de bestemte at dette stykke hede skulle bevares så deres børn også kunne opleve heden.
Kongenshus Mindepark har en spændende historie. Den ligger, hvor kanten af isen i istiden lå, så vældige smeltevandfloder skar gennem landskabet. Den blev bagefter istiden dækket af skove som forsvandt igen, da mennesker begyndte at fælde dem. Så sprang området i hede. Jorden blev svær at dyrke. Og kongen ejede det meste.
Der har boet fattige hedebønder, der oplevede krige, pest og ulykker. De vidste hvor svært det var at dyrke hedejord. Kongens sendte bud efter tyskere, som fik lovning på skattefrihed og andre goder, hvis de ville opdyrke heden. Men han sagde ikke hvor svært det var. De fleste vendte rejste skuffede hjem igen. Men nogle blev og dyrkede kartofler. Dem kaldte vi kartoffeltyskerne.
Senere ville man gerne opdyrke så meget jord som muligt. Man opfandt større og større plove – først skulle de trækkes af fire stude, siden af kæmpe traktorer. Se bare den kæmpemæssige Boulund-plov, der står herovre.
Men de folk, der elskede heden ville bevare den, som den var. Måske er det lige et sted for rensdyr, tænkte nogle. Og man fik rensdyr hertil fra lapland. Men det gik ikke. Rensdyrene blev syge.
Til sidst bestemte man at bevare heden som en Mindepark. Og det er den nu.
Der er mange fortællinger om heden og Kongenshus Mindepark.

Vil du se et kort over Trolderuten i mindedalen, så tryk her:
 

Få rutevejledning
Grolle - Legebarn
Hvad skal vi lege

Minderuten

Kom med herud på heden
Der meget du kan se – Det fedt!

Prøv engang at se med kikkerten. Du kan se ud over heden. Du kan se længere end øjet rækker. – Hi hi.
Vil du se hvor sporet går hen? – Du kan se, der er en kæde over vejen, der går ned i slugten!
Hvor mange trappetrin er der nede fra elevator ved jorden og op til toppen?
Gå ned og følg sporet ved grusvejen ind i slugten!
Du skal følge trolde-fodsporene og gå den vej tæerne peger. Fodsporene ligger i jorden på den anden side af de store sten med skrift på.
Prøv at tælle stenene. Stenene står der og viser, hvor mange herreder og sogne, der har været med til at dyrke heden op.
Prøv at gå hele vejen med til den store rundkreds af sten. Og prøv at følge fodsporet til venstre op på toppen af bakken. Så kan du se milievidt.
Stå stille og lyt til lærken. Her er der ingenting, der forstyrrer. Måske en enkelt flyvemaskine!
Hvis du har lyst, kan du være naturdetektiv og finde ti forskellige planter.

Her er det sjovt at lege, ulv, får og sten.

Det gør man sådan her:

Alle deltagerne på nær to sætter sig på hug foran en sten og er sten. De to sidste er "ulv" og "får".

Det gælder nu for "ulven om at fange fåret. Men fåret har helle så snart det sætter sig ved siden af et "sten". Den der før var "sten" bliver nu til "ulv", og den der  før var "ulv" bliver til det jagtede får.

Dette er en underholdende leg, der hurtigt kan blive rigtig forvirrende.

Det kan blive endnu sjovere, hvis I sætter lyde på, så de stakkels jagtede får bræger højt, og den store stygge ulv brøler af sult.

Rigtig god fornøjelse.

 

 

Far Tombert
Sten, jord og muskler.

Hedejord

Jorden er fuld af jord
Herlige skønne jord
Dyrene tisser på den
Mennesker grisser på den
Det er vor gode gamle jord.

Jord – hedejord, så langt øjet rækker. Den hede vi står på her er en mindepark. Den har været udsat for mange forsøg på at blive dyrket. Heden har nemlig ikke set sådan ud altid. For millioner af år siden var der hav. Så det det landjord, så skiftede det igen. Men den forandring i landskabet vi kan se nu, blev lavet i den sidste istid.
Da isen smeltede opstod der sandede smeltevandsletter, hvor der ikke er megen nærring. Så det er kun planter, der kan gro med lidt næring, der kan gro her. Istiden har betydet meget for heden.
Hvis du vil vide mere om istiden, så tryk på mig her:

 

Nu er hedejorden er fattig på plantenæringsstoffer, fordi de regner væk af nedbøren. Engang var hederne skovbevoksede. Men for 4000 år siden lærte jægerstenaldermenneskene at dyrke jorden. De brændte små stykker skov af og dyrkede korn. Men de vidste ikke at der skulle gødning og næringsstoffer tilbage til jorden. Efter et par år voksede kornet ikke så godt. – Så sendte de deres får og køer ud for at græsse på marken. De spiste også træeres frø, så der voksede ikke ny træer frem. I stedet kom dværgbuske som hedelyng og revling samt forskellige urter, særlig bølget bunke. Mennesker fældede mere skov og flere områder blev til heder. En del heder blev brugt til græsning og nogle steder slog man lyngen og brugte den til mange ting, fordi der skulle gå op til 60 år, inden man kunne dyrke korn igen.
Meget at Jylland var dækket af hede, fordi jorden er sand fra smeltevandet i istiden. På steder, der har været dækket af is, er jorden bedre og mere næringsrig.
Mennesker har prøvet på mange måder, om de kunne ændre hedejorden og dyrke den. For snart 300 år siden sendte kongen bud til Tyskland efter folk til at dyrke heden, de kom, men mange rejste hjem igen, fordi det var for hårdt arbejde at dyrke jorden. Men de bragte kartofler med, derfor kaldte man dem Kartoffeltyskere.
Hvis du vil vide mere om Kartoffeltyskere, så tryk her:

 


Så gik der 10 år mere. For at opdyrke heden skal der bruges meget store maskiner. – For 150 år siden var man blevet så gode til at lave store maskiner at man kunne pløje jorden igennem.
Hvis du vil høre mere om hvordan man fik heden opdyrket, så tryk på mig her:

 

Mor Tildebritt
Historien og folkesagn

Rottefængeren på alheden

Kongenhus Udkikstårn.
Du er min ven
Og jeg er din igen
Om hundred år
Vor kærlighed består.

Der er et sagn fra dengang heden her omkring hed Alheden.
Der var spredte landsbyer med fattige bønder og der var hedegårde spredt rundt på heden.
Folkene på Alheden var engang slemt plaget af rotter og mus og alskens utøj. Da kom der en rejsende rottejæger, og da de klagede deres nød, lovede han, at han nok skulle fordrive alt uvæsenet.
I forvejen spurgte han dem dog grundigt ud, om de nogen sinde havde mærket til nogen lindorm - I ved nok at en lindorm er en kæmpe slange, næsten som en drage, der bor under kæmpehøjene – om var en sådan dèr på egnen.
Næ, - en lindorm havde de nu ikke hørt om, og da de nu alle benægtede dette, byggede han et mægtigt bål midt på heden, og antændte det og satte sig selv på en stol ved siden af. Da ilden havde fænget, tog han en bog frem, den hemmelige trolddomsbog Cyprianus - og læste op af den i lang tid. Mens han således læste og læste, så man rotter og mus, slanger og alle slags kryb løbe ind i ilden, hvor de blev brændt op.
Man glædede sig nu over, at utøjet, rotterne og musene var væk.
Men til sidst kom der også en lindorm.
Da han så den, sagde han: ”Jeg er blevet forrådt, jeg må nu selv dø!”
Lindormen snoede da sin hale omkring ham, bogen og stolen, og de gik nu begge ind i ilden, hvor de begge sørgeligt omkom.
Men bogen lå uskadt tilbage.



 

Oks - den bedrevidende
Dyrelivet

Ræven

–Dyr i naturen –
De - store og de små,
her omkring
Gemmer sig
Man må passe på!

Ræven altså, ræven! ræven hedder faktisk Vulpes Vulpes.
Der er ræve over hele Danmark. Ude i skoven, på marker og enge, men de er også i byen.
Ræven, ræven altså, - kan også bo inde midt i byen. Men den god til at gemme sig.
Ræven ligner en lille rød hund. Den har et spidst hoved med store trekantede ører. Pelsen er ræverød, men den kan også være næsten sort. Man kan kende ræven på dens lange buskede hale med den hvide halespids.
Ræven, ræven altså, stjæler. - Der er nogen der kalder ræven "Den røde røver". Og det er der god grund til. Ræven er nemlig et effektivt rovdyr, der spiser alle de dyr den kan fange. Byttet er forskelligt alt efter årstid og område. Den spiser mus og høns og kaniner. Hvis den kan få fat på dem.
Du kan læse mere om ræve ved at trykke på mig her:
Man kalder ham Mikkel Ræv. Det er et af de dyr der er allerflest fortællinger og overtro om:
I gamle dage troede man at ræve havde en særlig kirtel ved sin halerod. Hvis den blev skudt, kunne den nappe lidt i halekirtlen og kunne så løbe uskadt videre. Men det passer ikke. Den er bare snedig.
Ræven stjæler ikke fra sin nabo, sagde man. Og det varsler uvejr, når rævene tuder eller skriger om aftenen. – Når ræven sidder under rønnebærrene, som hænger alt for højt oppe- om sommeren, siger den: ”Uh, de er sure”, om vinteren: ”Åh, hvem der havde rønnebær.”
Ræve holder af at stjæle høns i hønsegårdene og man troede, at ræve var snedige mennesker, der havde tryllet sig om til en ræv. Især de, der var trolddomskyndige. Hvis man så en ræv smutte ind i et hus, tryllede den sig straks om og blev til de mennesker, der boede i huset. – Men der er nu ingen, der har set den gøre det.
”Din gamle ræv”, siger man venligt til folk, der er nogle gamle luskebukse.
 

Fnuggi, troldepigen
Flora og husflid

Lyngen

Jeg hedder Fnuggi, fordi jeg’ en pige
Og planterne kan jeg li at kigge på.

Kan du se lyngen, - det hedder den plante, der vokser over det meste af heden her. Det meste af året er her bare brunt, men når det bliver august og september, bliver heden forvandlet til et lilla tæppe. For så blomstrer lyngen. Den har nemlig masser af småbitte lilla blomster. Lyngen er en hedeplante, den vokser og bliver bred og busket både over jorden og under jorden. Dens rødder er meget svære at grave igennem. –
Hedebønderne brugte lyngen til alt muligt i gammel tid. De samlede den, tændte ild og lavede mad over lyngkviste, de lavede ovne og brændte jydepotter og de byggede store ovne og brændte kalk, når de havde gravet kalk i kalkgruberne.
De sov på lyngris, de brugte lyng til tagene på deres stalde, og de flettede kurve og æsker af lyngris. De brugte den også som medicin.


Og de lod deres køer og får græsse på heden. – Fordi de passede godt på lyngen, blev der ved med at være hede.

Vil du gerne vide mere om lyngen, så tryk her: 


Hvad er jydepotter, spørger du. Det er sorte lerpotter og –gryder, hedebønderne lavede og solgte i hele landet.

Du kan se mere her:


 


 

Gnav keder sig.
Hvad gør andre børn?

Ih hvor er jeg sur - jeg gider ikke være her.

Hvad er der så spændende ved at være her?

Jeg napper mig en klog opskrift fra min onkel Fusel:

 

Stumpen, lille søster
sanser, rim og remser

Fåret hedder suse.


Det går ned
Det går op
Så jeg siger Hop!

Fåret hedder Suse, Lammet hedder Duse,
Vædderen hedder Kringle-vringle-vranglehorn
med en ret Pind i Bag,
snurre rundt’en om,
Hyrden nede i Hermansdalen sidder på en høj,
grøn Glashøj med en grøn Glashætte på,
hutum hot forgjetten mej,
hans Datter hedder Timmentot,
sidder og spinder på en forgylden Rok,
hans Hund hedder Nebneje,
hans Svend hedder
Jens Sildighjem om Aftenen.
Slut prut Finale!
Hi Hi Hi

 

Onkel Fusel
Drikkevarer

REVLING - SORTBÆR

Empetrum nigrum
Revling, eller Sortbær som den ofte kaldes i det nørrejyske, hører til de meget nøjsomme planter. Selv i det allernordligste Grønland, kan man finde dens modne bær, der er en af isbjørnenes livretter.
Revling er en krybende plante, så man skal se godt efter, folk der ikke har været på jagt efter revling før, kommer tit og siger at her er ingen bær, selv om der er mængder af dem. Når vi så viser hvordan de sidder, så kan de pludselig finde masser af dem.
I Jylland var revlingen den plante, der blev udnyttet mest i ældre tid. Risene blev dusket op, behandlet og sorteret og benyttet som koste, karskrubber, snoet til reb og tøjr, ”Tæl” = tækkegarn til stråtage. Revling benyttes til atfarve alunbejdset uldgarn, brunviolet, blåt eller purpurrødt, saften kan bruges til farvning af bagværk.
Revling/sortbær kan spises med mælk og sukker til, som grød og drikkes som saft. Fattigge børn fik vitamintilskud af at spise revling.
Efter sct. Hans dag smager bærrene vammelt og kan ikke spises, fordi heksene rider hen over dem og spytter på dem. Trolde, hekse og fanden pudser sko i revlingbærsaft.
Bærsaft drikkes mod mæslinger. Revling er effektivt mod skørbug. Revlingbær blandet med harefedt bruges til sår på heste, forårsaget af rifter fra pilekviste.

OPSKRIFT: Pluk bærrene når de er godt modne, i august og september, kom dem i et glas med tætsluttende låg, og dæk dem godt med "Svendborg Snaps", i minimum 6 måneder gerne 1 år. Efter filtrering gennem et kaffefilter, lagring og fortynding, ca. 1 - 4, har man en helt vidunderlig kryddersnaps til ost.
DESSERT: Efter filtrering kan bærrene bruges til marmelade, så er der ikke brug for konserveringsmidler. Bærrene kan også bruges, efter filtrering til en dessert med mælk og fløde, der er nemlig stadig masser af smag i dem.

 

Kusine Sonatine

Stille hjerte

Før - var der mange andre,
der mærkede vinden digte!
Det kan den osse nu,
når man ser det
– så er det i sigte …

Når man sætter sig ganske stille og lytter, kan man næsten høre musikken. Fuglenes stemmer fylder himlen, myrene tramper under lyngen, skarnbassen skubber med fårenes runde skarnkugler. Solen kan næsten ikke bestemme sig til at gå ned, før den har malet hele himlen orange og rød:
Digteren Jeppe Aakjær sad og blev stille, da sol gik ned over heden. Vil du høre: stille hjerte, sol går ned, så tryk her:



 

Troldenes fortællinger

12. Ulve og vildsvin m. m. samt deres udryddelse.

 

Af Ewald Tang Kristensen, Indsamlede Danske Folkeminder.

314. Der var ulve i gammel tid, og da skulde voksne folk være hjorder, børn kunde ikke passe på ulvene. I Påbøl havde de jo så mange får, og så skulde et par voksne mennesker gå og passe dem. Om morgenen de drev ud, havde de et krumt horn at blæse i, og å kom folk med deres får, og nu tog hjorderne til mark med dem. De passede dem jo så godt de kunde, men det er nu ikke så lige en sag med sådanne store hjorder, de kan hitte på så meget.

Så var de komne i tanker om at slagte et lam, som de vilde have stegt der ude i marken. Så blæste de i deres horn:

»Vil du ta' ild, så vil a ta' sålt,

og så vil vi mødes ved Påbel holt

den lille lam at stege.«

Der holdt de jo så måltid med god lille lam. Men den sidste ulv, der er set her i omegnen, var da lige godt oppe på Påbøl hede. Så kom der en skytte fra Nørholm, og han var ridende og vilde til Jyllingsholm. Da ser han en ulv, te der sidder henne ved en skjelknot, og så smider han hans tøj, hvad han havde og kunde undvære, og så rider han så stærkt, som hesten kunde strække, for at ville have hentet den ind. Men han nåede det ikke, den kom ind i Påbøl krat, og der undslap den. Den gang han havde den tur gjort, da havde hans hest ikke uden èn sko, den havde ellers fire. Da sagde han: »Ja, havde jeg haft min enøjed' mær, så skulde jeg nok have fanget den.” Han havde nemlig en ridehest til, der var nok så skrap. Den ulv blev altså ikke skudt, og vi hørte ikke til den siden. Ulvene havde jo meget deres ophold der i Påbøl krat.

Kristen Nielsen Hulmose, Hoven.

Kongenshus Mindepark Udkikstårn

Velkommen til Kongenshus Mindepark. Velkommen til det flotte ny udkikstårn, der står midt på heden i Midtjyllands fre...

Læs mere

Skive Kirker

Velkommen til trolderuterne ved Vor frue Kirke og Skive Kirke. Du undrer dig sikkert over, hvorfor der ligger to kirk...

Læs mere

Gyserruten i Skive

Gyserruten i Skive.                                                       En gyselig tur om uhyggelige hændel...

Læs mere

Bruddal Høje

 Bruddal Høje Bruddal Høje ligger i Nordfjends. På Ørslevklostervej, på toppen af bakken efter Højslev Kirkeby find...

Læs mere

Hagenshøj

Trolderuterne ved Hagenshøj og Tarokmuseet Jo jo, der er sandelig også trolde på dette sted. De kalder sig bjergfolk ...

Læs mere

Valbyparkens legeplads

Trolderuten på Valbyparkens legeplads.   Valbyparken er et stort grønt område, hvor man både kan opleve vild n...

Læs mere
Trolderuterne er støttet af Det Europæiske fælleskab og ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter via LAG Skives Aktionsgruppe. Desuden af Friluftsrådet, Skive kommunes Kulturudvalg, Skive Kommunes landsbyudvalg, Kongenshus Mindepark, Mønsted Kalkgruber, Daugbjerg Kalkgruber og Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter.
Kongenshus Mindepark Udkikstårn

Tilmeld Nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
og få nyheder omkring de
mange oplevelser leveret
direkte til din email.

Kontaktoplysninger

Kirsten Borger
Ørslevklostervej 272
7840 Højslev

Tlf: 51 18 24 87
kirstenborger@gmail.com

kontakt
kontakt
Dynamic-it leverandør af webshop

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, acceptere du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her