Hugormekongen

    Du er min ven og jeg er din igen.

   Men pas på hvor du går! Der kan være slanger i paradiset. Den eneste giftslange, der findes i Danmark, Hugormen, den bor her på heden.

   De fattige bønder, der boede herude vidste nok, hvad det handlede om. Hugormen kravlede tit ind gennem de små huller i de lerklinede mure og gemte sig i alkoverne. Det generede nu ikke folk. Der er mange fortællinger om hugorme. -

   Adskillige Mennesker kunne ved at læse over dem, gøre dem så ydmyge, at de kunde sno dem om Armen. Og børnene sad på lergulvet og fodrede hugorm med mælk fra en skål. Men der var nu også dem, der synes, ar det ikke var sjovt at finde et hugorme-bo i sin seng.
   Man fandt tit mange hugorm sammen – det kaldte man en hugorme-rede. Og de gamle vidste at fortælle, at i den var hugorme-kongen herskeren.

   Her er et sagn om hugorme-kongen:
   Hugormene er ikke så store, men de regeres af deres konge. Nogen siger, at det er den hvide hugorm, andre siger, at det er den slange, der har en stribe i stedet for en zigzagstribe på ryggen. Jeg er nu sikker på at det er den hvide hugorm, der regerer. Den har et meget stort hoved, og som kan anvendes til adskillige Ting. Den, der for eksempel kan få sådan et Hoved kogt og blot få lov at smage Suppen, han kan blive »synsk«, det vil sige, se, hvad ingen andre uden de synske kan se.
   En Kone havde engang fået sådan et Hoved kogt. Hun ville nu gerne være synsk. - Hun havde hensat Potten, hvori Suppen stod, på Skorstenen, mens hun var gået ud at malke. Hendes lille Datter kom imens ud i Køkkenet, og da hun så, at der stod en Potte på Skorstenen, smagte hun på indholdet.
Men følge at det blev, at moderen ingen gavn fik af det. Derimod mærkede datteren dets virkninger, for da hun kom ud i Stalden til Moderen, sagde hun til hende, at hun kunde se, at der i maven på den ko hun malkede lå en rødbroget Tyrekalv. »Da skulde Pokker komme efter dig«, sagde Moderen, »har du nu spist af hugorme-suppen!«. – Datteren forblev synsk alle sine dage.
   Hugorme-kongen ved besked, om man tidligere har generet hans undersåtter.

   Til den første hugorm man ser, skal man sige: »Hugorm, spar du mig og mine, så skal jeg spare dig og dine«, og det gentages tre Gange, så vil man aldrig blive bidt af en sådan.

   For hugorme-kongen ved, om man har handlet ilde med hugorme-folket. Man skal aldrig slå nogen Hugorm ihjel, thi jo flere man slår ihjel jo flere vil man møde. Og de skal nok få fat på dig til sidst.