Lundø By

Gå til troldeneSe billederne

Lundø By

Lundø by er en gammel landsby, der ligger på halvøen Lundø ved Skive Fjord i Limfjorden. Lannsbyens gårde ligger for en stor del stadig samlet, som de gjorde før tiden med de store landboreformer i slutningen af 1700tallet.

Vil du se et kort over byen. Tryk på det og se et stort kort. Du kan jo prøve at gå ruten.

Lundø by kunne tidligere være oversvømmet, før man byggede diger over det flade område ind mod Højslev. Vil du høre et sagn om Lundø bys oprindelse, så tryk på billedet her:

 Lundøs befolkning havde tidlige fiskeri som sidebeskæftigelse. Og man udnyttede kystens ålegræs til både tagdækning, madras-fyld og meget mere.  Tryk på Thildebritt her og hør mere om ålegræs.

Du kan finde Lundø by lille museum i tranformatorstationen lige, hvor vejen svinger inden man når Lundø by fra Højslev.

Der findes flere sagn om Lundø by. Føgende sagn fortælles om kirken:

Jomfruen og Lundø kirke.
En jomfru gennede hendes stude ud en nat, og hvor de lå om morgenen, ville hun bygge en kirke. De lå sådan i et bløde, men så byggede hun kirken et stykke vest for. Den kaldes Lundø kirke. Hun byggede en gård norden for byen. Men denne er nu ikke på sin gamle plads, for man har kunnet se kælderne og hullerne, hvor gården har ligget.

Det mærkeligste sagn fra Lundø by handler om Parykmanden.


 

 

 

Få rutevejledning
Grolle - Legebarn
Hvad skal vi lege

Blindgang.

Hej. jeg hedder Grolle.

Kom med herud og se Lundø by. Der er mange flotte gamle huse. Vi kan jo gå på jagt efter mærkelige ting i landsbyen.

Troldene har  ikke sat nogen spor. Men måske har de været der alligevel. For at du kan finde ud af om de har været der, skal du svare på nogle spørgsmål.

Hvad farve huse og gårde er der flest af i byen, indenfor byskiltet?

Hvor mange huse og gårde er der?

Der er spor efter en fugl ved museumstårnet lidt udenfor byen. Hvad er det for en fugl?

Hvad er en cyprianus?

Hvad spiser en skruptudse?

Kan du finde blå og lilla blomster i vejkanten uden for byen?

Det er slet ikke sikkert du kan svare på alle spørgsmålene, men du kan få svar på mange ting her på trolderute -siderne.

Har du mere lyst til at lege? Du kan lege blind-gang:

Din kammerat skal have bind for øjnene. Han skal stille sig med den ene hånd på din skulder. Hvis der er to skal de stå på række efter hinanden med hånden på skulderen på den foran. Du skal gå forrest og sørge for at ingen falder eller går ind i noget. Når I går forbi noget, skal du fortælle hvad I går forbi, men du må ikke sige præcist navnet på det I går forbi. - Hvis I går forbi en mælkebørre skal du fortælle, at I går forbi en blomst, der er gul, at stænglen giver hvid saft, når man brækker, og at den ruller stænglen sammen, når man putter den i vand. - Og hvad du kan finde på. De andre skal gætte, hvad det er.

I aftaler på forhånd, hvornår I skal bytte roller.

 

 

Far Tombert
Sten, jord og muskler.

Jorden, hvad er den bygget af?

Jorden er fuld af jord
Herlige skønne jord

Jord er ikke bare jord. Det er mange forskellige mineraler. Alt på planeten Jorden stammer fra materialer, der oprindeligt er rester fra stjerner. Jordens er omkring 4,5 milliarder år gammel. Den blev dannet på mellem 2 og 100 millioner år. Derefter gennemgik den en lang række forandringer. Geologerne kalder det geologiske tidsperioder eller tidslinier. Du kan se de geologiske tidslinier ved at trykke her:
Rå-jorden blev skabt på forskellige tidspunkter i de geologiske tidslinier. Det er blandt andet sten fra vulkaner eller fra metamorfe bjergarter: Hør her! - Granit og Gnejs, Konglomerat, Sandsten, Skifer og Kvartsit. – Herlige navne! –
Det var det første, der kom. Men der er også materiale, der er opstået senere. Vi kalder det sedimenter, dvs. det er sten, grus, sand, silt, ler eller kalksten og andre karbonater, som kan være aflejret af vand eller vind, eller blot på gammel havbund, som er blevet presset op over havoverfladen. Det er det, vi står på lige nu.
Sedimenter er ikke så gamle. De er opstået i den seneste tid. Men de er nu alligevel skabt i løbet af hundreder og tusinder af år.
Dyrene tisser på den
Mennesker grisser på den
Det er vor gode gamle jord.
Jordens Diameter: Ækvator: 12.756,270 km
Polerne: 12.713,500 km
Gennemsnit: 12.745,591 km
Omkreds: 40.075,16 (ved ækvator) km
Overfladeareal 510 mio. km²
Tyngdeacc. v. ovfl. 9,82 m/s²
Temperatur v. ovfl.
Gnsn. +14 °C
Min. -89,2[1] °C
Max. +56,7[2] °C

 

Mor Tildebritt
Historien og folkesagn

Lundø by og hyldetræer.

Du er min ven
Og jeg er din igen
Om hundred år
Vor kærlighed består

I kender nok hyldebær-træer.
De vokser her rundt om i byen og udenfor byen. De er plantet af mennesker eller deres bær er tabt af fugle, så der vokser Mange steder.
I de hyldetræer bor hyldefolket. – Man skal sørge for at opføre sig godt, for eller bliver de meget vrede. Og så er de ikke sjove mere.

Hylden var hellig og den var tillagt utallige gode egenskaber. Den var et værnetræ, dvs. et træ, der forhindrede ildebrand, sygdom, død og anden ulykke i hjemmet.
Men kunne hylden beskytte en husstand, kunne den også nedkalde ulykker over hjemmet, hvis man gjorde den fortræd. For i hylden boede Hyldemor .
Afhuggede man grene eller måske ligefrem fældede den, gjorde man Hyldemor så vred at hævn var uundgåelig. Men skulle man bruge lidt af træet til fløjter eller andet, skulle man sige til hyldemor:
Hyldemor, giv mig noget af dit træ,
så vil jeg give dig noget af mit igen"
Et sådant offer kunne være øl eller frisk komælk hældt ud ved træets fod og juleaften en lille bid af hver slags julemad.
Vil du høre et sagn om hyldetræet i Lundø, så hør her:


Udenfor et Hus i Lundø voksede der et stort Hyldetræ, hvori der boede Hyldefolk, som hver Aften når Folkene var gået i Seng tog Huset i Besiddelse. De brugte både Rokken, Ildklemmen, Garnvinden, Knive og Gafle o.s.v. De kunde så tydelig høres Ildklemmens Klang mod Komfuret, Rokkens Snurren og Småpuslingernes Travlhed.
Men passede folkene i huset godt på hyldetræet, hjalp hydefolket dem. Lagde beboerne om aftenen Knivene hen i snavset Tilstand, kunne de stole på at finde dem rene og pudsede om Morgenen. Var der en Fejl ved en eller anden Ting f. Ex. Rokken, så skulde Hyldefolkene nok istandsætte den. Men Rokken måtte man ikke sætte væk, så kunde de jo ikke spinde; men så kunne folkene også vide, at de fik hjælp om natten. Passede man godt på hyldetræet, så fik man god hjælp af hyldemor.
 

Oks - den bedrevidende
Dyrelivet

Ræven

Dyr i naturen –
De - store og de små,
her omkring
Gemmer sig
Man må passe på!

Ræven altså, ræven! ræven hedder faktisk Vulpes Vulpes.
Der er ræve over hele Danmark. Ude i skoven, på marker og enge, men de er også i byen.
Ræven, ræven altså, - kan også bo inde midt i byen. Men den god til at gemme sig.
Ræven ligner en lille rød hund. Den har et spidst hoved med store trekantede ører. Pelsen er ræverød, men den kan også være næsten sort. Man kan kende ræven på dens lange buskede hale med den hvide halespids.
Ræven, ræven altså, stjæler. - Der er nogen der kalder ræven "Den røde røver". Og det er der god grund til. Ræven er nemlig et effektivt rovdyr, der spiser alle de dyr den kan fange. Byttet er forskelligt alt efter årstid og område. Den spiser mus og høns og kaniner. Hvis den kan få fat på dem.
Du kan læse mere om ræve ved at trykke på mig her:
Man kalder ham Mikkel Ræv. Det er et af de dyr der er allerflest fortællinger og overtro om:
I gamle dage troede man at ræve havde en særlig kirtel ved sin halerod. Hvis den blev skudt, kunne den nappe lidt i halekirtlen og kunne så løbe uskadt videre. Men det passer ikke. Den er bare snedig.
Ræven stjæler ikke fra sin nabo, sagde man. Og det varsler uvejr, når rævene tuder eller skriger om aftenen. – Når ræven sidder under rønnebærrene, som hænger alt for højt oppe- om sommeren, siger den: ”Uh, de er sure”, om vinteren: ”Åh, hvem der havde rønnebær.”
Ræve holder af at stjæle høns i hønsegårdene og man troede, at ræve var snedige mennesker, der havde tryllet sig om til en ræv. Især de, der var trolddomskyndige. Hvis man så en ræv smutte ind i et hus, tryllede den sig straks om og blev til de mennesker, der boede i huset. – Men der er nu ingen, der har set den gøre det.
”Din gamle ræv”, siger man venligt til folk, der er nogle gamle luskebukse.

Vil du vide mere om ræven så tryk på billedet:


 

Fnuggi, troldepigen
Flora og husflid

Om rug

Jeg hedder Fnuggi, fordi jeg’ en pige
- blomsterne kan jeg li at kigge på.

Trolde holder meget af rugbrød med mange kerner i. – Uhm. Rugbrød laves af rugmel. Rugmel laves af rug-korn, der i gamle dage var den mest udbredte kornsort i Danmark. Fordi man brugte rug til mange ting, kernerne brugte man til mel, strået brugte man til halm, og rughalm var særlig godt at flette kurve og hatte af, fordi stråene er så lange. Du kan nemt genkende rug på markerne, fordi den er meget højere end de tre andre kornsorter. Den ligner byg, men kan blive helt op til 2 meter høj.
Rugen kan gro bedre på marker, der ikke bliver gødet ret godt. Især derfor var man glad for den, især på magre hedemarker. Rugens pollen bliver modne på en gang. Der kommer til at ligge en hel tåge over rugmarken. Man siger at rugen dræer.
Man brugte også rug som medicin, mod tandpine, mod tuberkulose og mod bændelorm. Og man troede at hvis man lagde to kornvipper over kors på vorter, så forsvandt de.
Hvis du vil vide mere om rug, så tryk på mig her:
 

Gnav keder sig.
Hvad gør andre børn?

Igen og Igen.

Gnav er bare gnaven. Du kan få ham i bedre humør ved at fortælle ham hvad du synes er sjovt. Du kan skrive til ham på trolderuterne,facebook. com

Måske har I godt af en god onkel Fusel opskrift:

Stumpen, lille søster
sanser, rim og remser

Knusere og køer

Det går ned
Det går op
Så jeg siger Hop!

Det er så dejligt med et knus. KNUSER! Sådan et dejligt knus. Bare fordi det er dejligt, at du er lige her og jeg er lige samme sted. Og fordi vi lige kan komme til at give en knuser. Det er fordi, jeg godt kan li’ dig. – Jeg tror også, du godt kan li’ mig.
Køerne ude på marken kan ikke rigtig komme til at gi’ hinanden knusere. Det er lidt besværligt med alle de klove. Men de kan godt li’ hinanden. Så gnubber de lidt med ko-mulerne op ad de andre køer. De kan også bruge deres haler, så de vifter fluerne væk fra de andre køer.
Sådan gør man, når man er venner.
 

Onkel Fusel
Drikkevarer

ALMINDELIG HÆG

Hæg er et lille træ eller en busk, på op til 10 meter. Den almindelige hæg kommer først med frugter, sidst i juli eller først i august, den glansbladede hæg også kaldet sildig hæg, har sine modne frugter i september/oktober. Når du plukker bærrene, som smager godt, så lad være med at spise for mange af dem, da de godt kan virke som amerikansk olie.
OPSKRIFT: Bærrene plukkes så snart de er modne, hold konstant øje med dem, da fuglene også er glade ved dem. Frugterne trækker i 3 måneder i "Svendborg Snaps". Efter filtrering, fortyndes efter smag, ca. 1 - 6.

Anvendelse:
Hæggrene kan benyttes til piberør, karringe og tøndebånd. - Hæg kan benyttes til farve tøj med, inderbarken giver grønt, blandet med jernvitriol gårt. Som lægemiddel er bladene brugt som kinabark, dvs. som febernedsættende middel.
 

Kusine Sonatine

Når rugen skal ind
Før - var der mange andre,
der mærkede vinden digte!
Det kan den osse nu,
når man ser det
– så er det i sigte …

Der var engang en digter, der voksede op på en bondegård. Han hed Jeppe Aakjær. Han holdt meget af, når de skulle høste rugen:

Når Rugen skal ind (synges)

Nu er det længe siden,
men end det gemmes i mit Sind,
hvordan i Barndomstiden
den kære Rug kom ind,
hvordan dens kærnetunge Top
ved Moders svage Kræfter
blev lagt i Lugen op.

Først bredte Mor et Klæde
så ømt som nogen Højtidsdug;
der måtte ingen træde
med Sko i Høstens Rug;
så fejed hun med Limens Rest
hvert snavset Strå tilside
som for en Hædersgjæst.

Den kjære Rug var Gæsten,
som gjorde hvert et Barn så spændt;
se, Far han lægger Vesten
og sér så indadvendt:
En Skælven i et ydmygt Sind,
en Bøn til Altets Skaber,
før Avlen bringes ind.

Og Neg for Neg forsvinder
og bliver under Bjælken sat;
og Far får røde Kinder
og Spindelvæv om Hat.
Men Mor er lige hvid og bleg,
hvormeget hun end stræber
med Rugens tunge Neg.

Det går mod Aftentide
snart skinner Månen fuld og rund
på Gavl og Vægge hvide
og ned i Vognens Bund.
Mor standser træt og titter ind;
Far kommer hen til Lugen
og klapper hendes Kind.

Og Barnet, som har løbet
sig træt i Dagens muntre Leg,
det er nu stille krøbet
ind under Hjulets Eg;
dér høres dette skarpe Knald
fra Vognens Fjæl mod Sandet
af Ørentvistens Fald.

Og mellem Hjulets Eger
går Stjerneblink og Måneskin,
og milde Vinde hveger,
mens Barnet slumrer ind.
Så slutter Far i Jesu Navn.
Og Hjemmet går til Hvile
med Høsten i sin Favn.

 

Troldenes fortællinger

Parykmanden

Du er min ven og jeg er din igen

Om hundred år – kun sagnene består.

 

Her på Lundø, både i byen og ude på Lundø spids kan det hænde sig at man møder parykmanden. Han er et løjerligt gespenst, der ikke kan lade være med at kigge pigerne op under skørterne. En pige, der hed Nikoline, kom nord fra og gik efter byen til. Det var sådan råvejrlig, og hun havde taget hendes skørt over hovedet, for det regnede. Lige på en gang kom der en og kiggede ind under skørtet, og det var Parykmanden, for det lange hår ralrede ned om ørerne af ham. Så forsvandt han med det samme.

Parykmanden foer omkring her ved fjordlandet, og fiskerne kunne ikke ligge i ro for ham om aftenen, når de kom på landet. De lå gerne og hyllede sejlene over sig, for det de skulle ikke fryse. Men han kunne nu ikke lade dem ligge i ro og ville gå og rykke sejlene af dem. Der var en af fiskerne, der skyldte på, at det var de andre, der rykkede sejlene af ham, og han blev helt fornærmet og sagde: "Det er da skrækkeligt, at i ikke kan lade mig få en flig af sejlet, a tykker, det er stort nok."

Så foer det af ham igen. "Da er det også fanden i det," råber han, "Kan i ikke lade sejlet blive på mig!"

Den gang han nævnede det ord, kunne de ligge i ro, så kom sejlet ikke mere af dem den aften.

Parykmanden var en skabning, der somme tider kunne være så lang som en skibsmast, og undertiden kunne de knap nok se ham. Han kunne både skabe sig som et dyr og som et menneske, og når de gjorde nar ad ham, så ville han pisse på dem. Han fløj over al marken, og han kunne komme og følge med flere og forvilde dem, men så snart de kom over en korsvej, så var de ham kvit, eller når de deres fyrtønde og slog ild.

Han havde mest hans færdsel fra møllen skrå over marken til den østerste gård. Min fader var en gang i lag med ham. Han var ude en aften og skyde ænder, og som han nu lå der på maven, da kom Parykmanden og tog ved hans ene ben og bøjede det helt op til hans ende. "Hvad er det?" siger han og ser sig om, og så flyver ænderne. Min fader skød efter ham en anden aften. I førstningen lignede han en ræv, men så blev han så stor som en hest, og så lod min fader ham fare.

Ewald Tang Kristensen: Danske sagn, bd 5, side 42, nr 169

Fur Bryghus, Knuden

Fur bryghus, vandreruten omkring Knuden Trolderuterne i naturområdet bag Fur Bryghus er en dejlig tur ved kysten på F...

Læs mere

Svenske hule, Fur Camping

Fur Camping  og Svenskehulen. Campingpladsen på Fur ligger på en bakke med en flot udsigt over Limfjorden. Bag pladse...

Læs mere

Kongenshus

 Kongenshus Mindepark Plantagen Kongenshus Mindepark strækker sig langt både mod nord og syd. Grusvejen syd for Resen...

Læs mere

Ørslevkloster

Med et tryk på billedet af nonnen, kan du høre om Ørslevklosters sidste nonne.  Med et tryk på fodsporet kan ...

Læs mere

Skive By, det gamle Rådhus

Skives Gamle Rådhus Inde midt i Skive bys gågader er der en plads med et flot gammelt gult hus. Det er Skives gamle r...

Læs mere

Bruddal Høje

 Bruddal Høje Bruddal Høje ligger i Nordfjends. På Ørslevklostervej, på toppen af bakken efter Højslev Kirkeby find...

Læs mere
Trolderuterne er støttet af Det Europæiske fælleskab og ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter via LAG Skives Aktionsgruppe. Desuden af Friluftsrådet, Skive kommunes Kulturudvalg, Skive Kommunes landsbyudvalg, Kongenshus Mindepark, Mønsted Kalkgruber, Daugbjerg Kalkgruber og Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter.
Lundø By

Tilmeld Nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
og få nyheder omkring de
mange oplevelser leveret
direkte til din email.

Kontaktoplysninger

Kirsten Borger
Ørslevklostervej 272
7840 Højslev

Tlf: 51 18 24 87
kirstenborger@gmail.com

kontakt
kontakt
Dynamic-it leverandør af webshop

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, acceptere du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her