Snogen

Snogen

–Dyr i naturen –
De - store og de små,
her omkring
Gemmer sig
Man må passe på!

Snogen, den sorte slange. Snogen, snogen altså er let at kende på de to gule pletter den har i nakken. Snogen er ikke giftig, men den er nu vores længste slange, så man kan blive lidt forskrækket, når man ser den.
Det behøver man ikke blive – den skal nok smutte væk. Kun, hvis den bliver meget forskrækket spiller den død. Snogen lægger æg, hvor de klæges i kompostbunker og lignende steder, hvor det kan være varmt nok. Mellem 15 og 40 æg kan der være.
Snogen spiser mus, frøer, firben, tudser, snogeunger spiser også insekter. De kan lide at ligge i skovbundens blade . De gul-hvide pletter i nakken ligner solpletter.
Ligesom Danmarks anden slange, hugormen, går snogen i hi om vinteren, fordi den er vekselvarm og skal bruge solens varme til at få energi nok til at jage.
Der er mange dyr, der kan lide snogen. Mest som mad - pindsvin, store fugle – musvåger og krager spiser gerne snoge.
I gamle dage var man glade for snogen. Den måtte gerne krybe indenfor i husene. Den rensede huset for skadedyr, mus og insekter. De kunne lide at drikke mælk og fløde af skåle, og det gjorde intet, at de overvintrede under sengen.
Der er sagn om, at snogene var så glade for mælk at de krøb ud i stalden og diede køerne. – Men det er nu ikke rigtigt, det kan de ikke gøre fordi deres mund ikke er bygget til det. – Der er også et sagn om en lille pige, der sad på gulvet og spiste sin grød og drak mælk til. En snog kom og drak af mælken, så hun slog den på hovedet og sagde, at den også skulle spise grød. – Det var den ligeglad med, men den drak al mælken.
Vil du vide mere om snogen, så klik her: