Inde midt i Skive bys gågader er der en plads med et flot gammelt gult hus. Det er Skives gamle rådhus. Det bliver ikke længere direkte brugt som rådhus, men Skive Kommune bruger stadig lokalerne til byrådsmøder og andre møder. Der var i mange år en arrest i stueetagen, indtil 1903 kunne fangerne tale med folk på Torvet.
Skives Gamle Rådhus er opført 1845-46 som Raad-Thing- og Arresthus for Skive Købstad og Sallinglands Herreder. Det blev den første bygning i Skive, der blev opført i 2 etager.
Bygningen er tegn på, at Skive var ved at komme sig oven på 200 års stagnation.
Skive var i middelalderen en lille, men blomstrende handelsby for hele sallingområdet. Men svenskekrigene i 1600tallet betød, at området gentagne gange blev plyndret af tyske og svenske - og danske - soldater. Byen brændte flere gange, og byen marker og den lille smule skov, der var ved Krabbesholm, blev brændt af. Og i flere hundrede år voksede Skive by nærmest ikke. Det var blot en stor landsby med omkring 500 indbyggere.
Vil du vide mere om Skive bys historie kan se se her:
Denne trolderute-tur rundt i Skive by på børnekulturnatten den 3. oktober er lidt anderledes end den vil være senere. Fordi der kan være mange mennesker, der bruger deres mobiltelefon til trolderuterne, kan det tage temmelig lang tid at at downloade lyden på din mobiltelefon. Hvis du bliver utålmodig, kan du trykke på spil-pilen på en af troldene og gå videre ned til opgaverne. Så kan du gå på ruten, mens telefonen downloader.
Her er det trolden Grolle, der kan fortælle hvad du skal gøre. Du skal begynde ved døren til det gamle Rådhus på Rådhustorvet.
Vil du med ud på en troldetur i Skives gader ?
Så skal du holde øje med nogle ganske særlige spor. Det er nemlig her man kan se, hvor vi trolde somme tider gemmer os. Så du skal kikke ned. Du skal se på fliserne i gågaderne.
De fine sten, der ligger på Rådhustorvet, er lagt, så man kan se den fisk, der er er Skives byvåben. Og der er også andre steder, man kan se byvåbenet med fisken og broen, nemlig på kloakdækslerne i Skives gader. Et kloakdæksel med byvåbenet ser sådan ud:
På denne troldetur skal du ud og følge kloakdækslerne, for troldene har gemt sig. Og de har funder gode steder under dækslerne. Det er ikke for at gøre dig bange, - det er, fordi DE bliver bange, når der er så mange mennesker i byen.
Du skal begynde her ved Det gamle Rådhus. Tryk på billedet herover, så får du første opgave.
Jorden er fuld af jord
Herlige skønne jord
Jord er ikke bare jord. Det er mange forskellige mineraler. Alt på planeten Jorden stammer fra materialer, der oprindeligt er rester fra stjerner. Jordens er omkring 4,5 milliarder år gammel. Den blev dannet på mellem 2 og 100 millioner år. Derefter gennemgik den en lang række forandringer. Geologerne kalder det geologiske tidsperioder eller tidslinier. Du kan se de geologiske tidslinier ved at trykke her:
Rå-jorden blev skabt på forskellige tidspunkter i de geologiske tidslinier. Det er blandt andet sten fra vulkaner eller fra metamorfe bjergarter: Hør her! - Granit og Gnejs, Konglomerat, Sandsten, Skifer og Kvartsit. – Herlige navne! –
Det var det første, der kom. Men der er også materiale, der er opstået senere. Vi kalder det sedimenter, dvs. det er sten, grus, sand, silt, ler eller kalksten og andre karbonater, som kan være aflejret af vand eller vind, eller blot på gammel havbund, som er blevet presset op over havoverfladen. Det er det, vi står på lige nu.
Sedimenter er ikke så gamle. De er opstået i den seneste tid. Men de er nu alligevel skabt i løbet af hundreder og tusinder af år.
Dyrene tisser på den
Mennesker grisser på den
Det er vor gode gamle jord.
Jordens Diameter: Ækvator: 12.756,270 km
Polerne: 12.713,500 km
Gennemsnit: 12.745,591 km
Omkreds
40.075,16 (ved ækvator) km
Overfladeareal 510 mio. km²
Tyngdeacc. v. ovfl.
9,82 m/s²
Temperatur v. ovfl.
Gnsn. +14 °C
Min. -89,2[1] °C
Max. +56,7[2] °C
Du er min ven
Og jeg din igen.
Hu – engang boede der en heks her omkring. Det sagde man i hvert fald.
I landsbyen var der sket sære ting med skrædderen, der var blevet syg. Køerne var forheksede, så de ikke gav noget mælk.
Bønderne blev bange og begyndte at anklage stakkels gamle koner for at være hekse. – Men de vidste ikke hvordan en heks så ud eller hvordan man kunne genkende hende. Så selv om de sendte en gammel kone for dommeren og han prøvede med slemme forhørsmetoder, viste det sig at hun ikke var en heks.
Men det kan jeg godt fortælle Jer:
For at finde ud af, hvilke kvinder, der her i sognet, er hekse eller har med fanden at gøre, behøver man blot at gå ned på kirkegården og tage noget jord i sin lomme. Når man så går ind i kirken, skal man lægge godt mærke til kvinderne, når de går til alters. Hvis der er en heks iblandt dem, vil man kunne kende hende på, at hun har en tæt tåge omkring sit hoved.
Og der er en anden metode:
En heks kan kendes på, at hun altid ser folk lige ind i øjnene. Hvis man ser godt efter, vil man i en sådan kvindes højre øjesten kunne se en aftegning ligesom af en hund. Og man kan dristigt gøre dette, for sålænge man ser hende ind i øjnene, magter hun ikke at gøre én noget.
Men man kan nu godt vare sig for hekse, især Sct. Hans aften, hvor de flyver til Bloksbjerg. Hvis I har nogle friske bøgekviste, kan I sætte dem rundt i hjørnerne af Jeres marker, - så kan de ikke lander der undervejs til Bloksbjerg. – Hvis I vil beskytte Jeres huse, så hjælper det altid at sætte friske hørduske ved vinduer og døre. Så kan de ikke komme ind.
Hvis I vil vide om det virker? – Jo, så kan I se efter uden for vinduer og døre næste morgen, om der er bremsespor. Hvis der er; så er heksen landet foran huset og er fløjet væk igen, fordi hun ikke kunne komme ind!
–Dyr i naturen –
De - store og de små,
her omkring
Gemmer sig
Man må passe på!
Uglen er en rovfugl, der er aktiv om natten. Den har store øjne, der kan se tydeligt i nattemørket, og den spiser mus og småfugle. Uglerne sluger deres bytte helt, men gylper resterne, fjer, pels og knogler, op i en lille klump, der kaldes uglegylp.
Uglen har den fineste bløde fjerdragt, der gør, at den kan flyve næsten lydløst, så bytte-dyrene ikke opdager den.
Den blev anset for at være et klogt dyr. Man bruger den som symbol for, når nogen er kloge og boghandlernes symbol er en ugle.
Men der er også gammel overtro. Uglerne tuder om natten, det lyder uhyggeligt, og det troede man var stemmen fra de overnaturlige. Uglen har engang været en gammel kælling, en heks, heksene bliver til ugler. Sidder en ugle en nat på dit hustag ig tuder varsler det død.
- Uglen er den mest forhadte af alle fuglene, thi hvor den viser sig spår den fortræd og ulykke -, siger digteren Jeppe Aakjær. Man mente endog at kunne se »dødsrunen« på uglens næb. »Uglen tuder for at bortlede menneskets opmærksomhed, thi mørket har sit eget liv, og alle mørkets magter står sammen«.
Efter døden bliver ungkarlen til en ugle, han flyver efter viberne, som var gammeljomfruer, og skriger: ”A tur´ int´! - A tur´ int´! (Jeg turde ikke)”, Hvortil viberne som gammeljomfruer svarede: ”Vi vil’ it – vi vil’ it (vi ville ikke)”.
Jeg hedder Fnuggi, fordi jeg’ en pige
- blomsterne kan jeg li at kigge på
Der er mange træer her.
Mon der er æbletræ? Æbletræer er de bedste træer, jeg ved. Fordi de har de flotteste blomster om foråret og fine æbler om efteråret. No’er røde og no’en er både røde og grønne. – Jeg kan bedst li de røde.
Før,- dengang man stadig troede på trolde-, fik børnene et flot rødt æble i julegave. Det glædede de sig til. Men æblerne kan man bruge, når det handler om rigtig kærlighed. UHM. – (det er rigtigt hvad jeg fortæller)
Hvis en mand er forelsket i en pige, kan han give hende et æble. Når pigen spiser et rødt æble der er plukket fra æbletræets østlige side, så kommer hun til at elske ham, der har givet hende det. Men - Hvis det nu er en hun ikke vil ha’, så skal hun bare sige:
Smid dit kram
til dine lam
Og ikke til mig !
Så virker det ikke. – Men så kan han tage et æble, skære det i 16 stykker, ligge med det under højre arm om natten, så det bliver fyldt med sved. Så skal man liste det mosede æble og sveden ned i en flaske rom og gi hende det at drikke. Så kan hun ikke gøre noget. Men man skal passe på hun ikke hælder drikken ud til grisene – for så vil grinene hele tiden løbe efter ham, der lavede drikken.
Det går ned
Det går op
Så jeg siger Hop!
Jeg gik mig en tur i kongens mave
Sludder og vrøvl – i kongens have
Der mødte jeg en stor cigar –
sludder og vrøvl – en lang husar
Han ha’de en gevaldig snabel-
sludder og vrøvl – en mægtig sabel
Den var lavet af stegte ål –
Sludder og vrøvl – af ægte stål
Myrica gale
Pors er en 30 - 100 cm. høj busk, der minder lidt om pil. Dens foretrukne voksesteder er sur, tør jord som hedemoser, klitheder og -moser.
Pors (Myrica) er en slægt af lave, løvfældende buske. Det er tvebo, raklebærende planter, som i de fleste tilfælde har de hanlige og de hunlige blomster fordelt på hver sit individ. Der bliver altså tale om rent hanlige og rent hunlige planter, hvad der er ret ualmindeligt i planteverdenen, men også kendt fra bl.a. Cannabis.
Slægten har samliv med arter af "strålesvampe", (aktinobakterier), som gør det muligt for Pors at udnytte luftens kvælstof. Det gør dem konkurrencedygtige på meget udpinte og sure jordtyper, som de da også er nøje knyttet til. Slægten er desuden kendetegnet ved, at planterne indeholder kirtler, der afgiver klæbrige, duftende stoffer. Det har gjort Pors populær som smagsgiver i øl og snaps.
Porse er blevet brugt til at krydre øl og mjød i over 1000 år. Nu om dage forbinder de fleste øl med smagen af humle. Men det er fordi det er det man bruger sydpå hvor humlen trives bedre end i Danmark. Den vil nok være lettest at finde nord for Skanderborg og Silkeborg, samt et par steder i Nordsjælland , den findes ikke på Fyn og øerne. Helt frem til det 19. århundrede har porse været brugt til ølbrygning istedet for humle. Thisted Bryghus laver endnu en "Porse Guld" med en let smag af porse, ret beskeden smag der er svær at spore.
Der kan brygges porsøl, også i Middelalderen. I 1648 skrives det: ”Bønderne…tager dette lille træ, tørrer det og brygger øl med det, idet de kommer det blandt malurter og humle, som de sætter på øllet, at det kan blive stærkt. Men især tager de dertil frugterne, thi da bliver det så meget desto stærkere og de kan også lettere sælge det, Men en skrækkelig ølsyge og hovedværk forårsager det hos dem, som ikke er vant til det.”
Porsen er mange fattige hedehjems erstatning for humle – gør øllet mere berusende. Uld og linned kan farves guld af porsens rakler.
Majdag eller Sct. Hans aften anbragte man porskviste i døre og vinduer, porte og luger for at hindre hekse adgang. En heks kunne sidde ude på heden og malke en ko gennem en porsstilk.
OPSKRIFT: Den tidligere rigsantikvar, P. V. Glob, der var ivrig kryddersnapsemand, anbefaler at man sidst i marts eller først i april tager ud og opsøger planterne og forsyner sig med de små rakler . De skal tages inden raklerne folder sig ud, de smager vældig godt, med en dejlig krydret smag. Når det drejer sig om porse foretrækker jeg også denne. De skal dækkes med "Svendborg Snaps" i 2 uger, filtreres gennem kaffefilter og fortyndes 1 - 6.
Friskplukkede blade dækkes med "Svendborg Snaps" 2 - 3 dage, men de kan også stå fast i en flaske og være dækket med "Svendborg Snaps" og hver gang man har taget af essensen fylder man bare på igen. Det giver en god blød smag at trække længe.
Alle de flotte sten, der ligger i gaderne i Skive city er sikkert skåret ud med maskiner.
Førhen var gaderne dækket med brosten.
Her kan du høre den fine sang om Jens Vejmand, der sad og hugge alle stenene ud.
Ved Skive By, det gamle Rådhus kan du bl.a. læse om følgende:
Kontaktoplysninger
Kirsten Borger
Ørslevklostervej 272
7840 Højslev
Tlf: 51 18 24 87
kirstenborger@gmail.com