Ørslevkloster

Gå til troldeneSe billederne

Med et tryk på billedet af nonnen, kan du høre om Ørslevklosters sidste nonne. 

Med et tryk på fodsporet kan du se, hvordan du installerer en app med en gåtur omkring klosteret, hvor du får fortalt historien. Ruten ser således ud:

Gå en troldetur i Ørslevkloster skov:

Ørslevkloster og Ørslev Klosterkirke rejser sig hvid og statelig med den smukke gamle løvskov som baggrund. Skoven og klostret ligger 14 km fra Skive og 22 km fra Viborg. Og skoven er et smukt sted at gå ture. -

Der er desværre ikke særlig god mobildækning i Ørslevklosterskoven, så vil du høre troldenes fortællinger, skal du downloade rutepunktet til din telefon.

Det er en omkring 300 år gammel løvskov med bøge og egetræer. Nogle af træerne er så gamle at der nu er ved at dø. derfor planter man nye træer i skoven. Den gamle skov kalder man kvindsnapskoven. - Man sagde at jomfruer, der gerne ville "snappes", bare skulle gå i skoven, så skulle der nok komme en karl og snappe dem.
Du kan begynde to steder, hvis du vil gå en trolderute-tur i skoven. P-pladsen ved skoven på Ørslevklostervej eller i det lille museumshus, Gartnerhuset, på Hejlskovvej. Hvis du vil gå samme vej som troldene skal du begynde ved stien mod skoven ved gartnerhuset. Så skal du følge troldenes fodspor, først ad stien gennem græsset, og sidenhen gennem skoven til dansepladsen. Herfra skal du videre til søen, ad broen til den anden side. Følger du sporene kommer du til de hemmelige steder på plænerne ved klostret. Og du kan følge spor tilbage til start. Der er 16 fodspor i alt.
Imens du går, kan du få fortalt historien om skoven og om Ørslevkloster ved hjælp af din mobiltelefon. – Men! - Det er ikke alle mobiltelefoner, der har netværksforbindelse i skoven.
Hvis du vil være sikker på at høre troldenes fortælling, så kan du downloade fortællingerne og gemme dem på telefonen. Det varer måske et par minutter, men så har du klostrets fortællinger på telefonen.

Vil du vide mere om Ørslevkloster, så tryk her:

Vil du vide mere om Ørslevkloster skov, så tryk her:

 

Få rutevejledning
Grolle - Legebarn
Hvad skal vi lege

- Egern-tagfat ØK-skov

Kom med herud i skoven
Der meget vi kan se – det fedt!

Vi skal ud i en skov. Den her skov er ikke særlig stor, men den lige her omme bag ved det store hvide kloster. Der er hemmelige steder i skoven. Vi skal finde dansepladsen. For at kunne gøre det skal du følge fodsporene. Gå den vej tæerne vender. Først på græsset og så ind i skoven. På stien kan du løbe hurtigt. Eller stå helt stille og lytte. Du kan høre fuglene, især i begyndelsen af sommeren. Du kan prøve at tælle, hvor mange træer, der er i skoven. Men der er både store træer og helt små træer. Der er ikke nogen, der nogensinde har talt ALLE træerne i denne skov.
Du kan finde skovens opgaver ved at trykke her:

I den her skov bor der egern. Egern bor i træerne og spiser nødder. Når du har fundet op til dansepladsen så kan du lege egerntagfat, hvis du har nogen at lege med.
Hvordan leger man Egern-tagfat.
Alle deltagere er egern, på nær én, der skal være ræv. Alle egern finder et træ og står ved hver deres træ som de krammer. – Det er din hule. Men om sommeren skal du passe på, nogen steder er der brombærkrat, der river dine bare ben. Så du kan i stedet bruge bænkene til hule – det sted du har helle.
Det gælder om at egern skal bytte træer eller huler, uden at ræven fanger dem.
Egernene bytter hule ved at få øjenkontakt med et andet egern og derefter løbe til dennes hule.
Det gælder for ræven om, at fange egernene, mens de bytter hule.
Når ræven fanger et egern, bytter de roller, så ræven bliver egern.
Og egernet bliver ræv.
 

Far Tombert
Sten, jord og muskler.

Jordbunden.


Jorden er fuld af jord
Herlige skønne jord
Dyrene tisser på den
Mennesker grisser på den
… det er …
Jord, - herlige skønne jord. – Vi kan bruge jorden til fornuftige ting. Jordbunden ligger øverst, det skulle man jo ikke tro: - jo jo, det er sandt nok. Jordbunden er det stof, som planter og små bitte jordbundsorganismer lever i, og derfor også det, som man dyrker, når man driver landbrug, skovbrug eller gartneri.
Det er vor gode gamle jord.

Når små bitte – bitte små mikroskopiske organismer har boltret eller stadig boltrer sig i råjorden, samles der et lag af organismeaffald og døde organismer (dyre- og planterester), som tilsammen kaldes førne. Når førnen bliver omsat af jordens bakterier og svampe, dannes der produkter, der repræsenterer stigende grad af nedbrydning. Til sidst er energien udvundet af førnen, hovedparten af mineralerne er frigivet, og tilbage er en sort, geléagtig rest, humus. Hvis førne, humus og alle mellemprodukterne bliver blandet ned i råjorden, dannes der muld, men hvis det hele bliver liggende for sig selv øverst oppe, opstår der i stedet morr. Begge disse jordtyper er former for overjord, som også kaldes dyrkningslaget eller madjorden.
Værsgo – her er den jord, vi kan dyrke kartofler i – eller gulerødder! Det er det rene organismelort . hæ hæ hæ


 

Mor Tildebritt
Historien og folkesagn

- Ørslevkloster skov:


Jeg er din ven
og du er min igen
Oim hundred år
Vor kærlighed består

Hvidkalket, stort og hemmeligt ligger Ørslevkloster på sin bakke og skuer ud over Nordfjends. Det blev bygget for over 800 år siden og rummede mange nonner. Nonnerne blev ledet af priorinde og det var kloster frem til Reformationen i 1536. Bagefter blev det kongens eje, men de sidste nonner fik alligevel lov til at blive.
Siden blev det ejet af forskellige adelsmænd. Men for ca. 100 år siden var det blevet slemt forfaldent. En kvinde cyklede forbi, komtesse von Sponneck. Hun blev så glad for stedet, at hun købte det og restaurerede det. – Det er nu Refugium – et sted, hvor man kan opholde sig i ro og fred.
Du kan læse om Klostret her:

Men sagnet fortæller, at det spøger på klostret:
På Ørslevkloster, da det endnu var herregård, gik der i fordums tider et forfærdeligt spøgelse, der var folk til stor fortræd og ulejlighed. Man sagde at det ene kammer i den vestre fløj var besat af spøgelset, så ingen turde sove der. Spøgelset havde skikkelse af en lille dreng.
Endelig fik man en præst til at påtage sig at nedmane spøgelset. Præsten traf ham lidt udenfor gården en aftenstund. Her begyndte præsten at læse over ham, så han sank til bæltestedet, men da var han ikke til at drive længere. Nu begyndte præsten at forhandle med ham. Spøgelset sagde da, at hvis de ville lade ham have et kammer borggården samt en brønd ( en "Kjelld", som man sagde) så ville han lade sig mane i jorden. Kammeret og brønden fik han, og han ejer den dag i dag. Nøglen til kammeret blev smidt bort, for at ingen skulle komme derind og der blev lagt dæk over brønden for at ingen skulle tage af vandet. Man mindes endnu at vandet i brønden var så klart og blankt som sølv. Kammeret og brønden kan man stadig se som i hine tider, hvor spøgelset blev manet.
 

Oks - den bedrevidende
Dyrelivet

Egern


 –Dyr i naturen –
De - store og de små,
her omkring
Gemmer sig
Man må passe på!

Sciurus Vigaris, Sciurus vulgaris.
Kan du gætte hvem det er?
Egern,Egern altså, de lever i træernes top!
Du kender sikkert egernet. Det gør de fleste, for egernet er vågent og aktivt om dagen, og så er det ikke så bange for mennesker. Egernet lever i skove – men også i parker og haver hvor mennesker kommer.
Egernet er et lille rødt dyr med hvid mave og en lang busket hale. Det har et sødt lille trekantet hoved med store øjne og smalle ører, der har lange hårduske om vinteren. Det er en typisk gnaver med store kraftige fortænder. De røde egern er mest almindelige i Danmark, men der findes også brune og sorte.
Du kan læse meget mere om egern ved at klikke på mig:

http://www.skoven-i-skolen.dk/content/egern-sciurus-vulgaris-1
I den gamle nordiske mytologi er egernet Ratatosk den lille sladderpeter, der løber op og ned ad træet Asken Ygdrasil med sladder fra slangen Nidhug til ørnen i træets top.
I en dyrefabel beder Egernet en ræv om at skånet dets unger, som er de kønneste i skoven og således lette at kende. Ræven æder dem alligevel og undskylder sig med at han aldrig har set så grimme unger. Da den vil æde også egernet springet dette op i et træ. ” du er ikke som din mor”, sagde ræven,” hun kunne springe fra træ til træ med lukkede øjne. Egernet vil også gøre dette og falder i rævens gab. ” Du er ikke så dygtig som din far,”Siger egernet,” han læste altid før han åd!”. Idet ræven vil gøre det, springer egernet igen op i træet og råber:” Skade skulle gøre blindesporing, når man har øjne i hovedet!” Og ræven svarer slukøret. ” Og skam skulle læse før sin mad før man ved, hvad man har at læse for”
Egernet var den snedigste!

Du kan læse mere om egen her:


 

Fnuggi, troldepigen
Flora og husflid

Ahorn


Jeg hedder fnuggi – fordi jeg’ en pige
Og træerne kan jeg li at kigge på.

Kender du helikoptertræet? Det er et træ, der har nogle frugter, der flyver ligesom en helikopter. Det hedder Ahorntræet.
Fordi frugterne er gode til at flyve væk fra træet, kan der vokse små ahorntræer op mange steder, også der hvor man ikke vil ha det. Ahorntræ behøver ikke særlig meget lys for at vokse. Men der er flere gode ting ved Ahorntræet. Bladene får nogle meget flotte røde og gule farver om efteråret. Man kan presse bladene og gemme dem.
I gamle dage troede man, at ahorn kunne helbrede mennesker. Træer der havde et hul i stammen, kunne fjerne sygdomme.

Det og meget mere kan du får mere at vide om ved at trykke på mig her:



Man kan lave en flot uro af frugterne. Vil du se hvordan så tryk på mig her:


 

 

Gnav keder sig.
Hvad gør andre børn?

Mukke mukke mukke

Der findes ikke godt vejr

kun rigtigt tøj.

Uh, hvor er jeg mukken over det hele.

 Du kan gøre Gnav glad, hvis du fortæller ham, hvad man kan lave i Ørslevkloster-skoven. Send en mail på mail@trolderuterne.dk

Du må vist heller få en onkel Fusel opskrift:

Stumpen, lille søster
sanser, rim og remser

Solskin og regnvejr


Det går ned
Det går op
Så jeg siger Hop!

Solskinsvejr er dejligt. Solen er den store runde skive, der sidder på himlen. Den må man ikke kigge direkte op på. Så får man ondt i øjnene.
Solen er i den lyseblå himmel. Somme tider kommer der nogle små hvide skyer på himlen. De kan ligne mange ting. Nogle gange ligner de et får, nogle gange ligner de en trold. – Ti hi – Men mens man kigger et andet sted hen lidt, forandrer skyerne sig.
Der er både hvide skyer og grå skyer. Det er varmest, når der ikke er for mange skyer. Nogen gange kommer skyerne til at regner. – Så bliver man våd, når man ikke har regntøj på. Men så kommer der vandpytter. Dem kan man hoppe i!


Lille sky gik morgentur
på den blanke himmel
tegned skygger på en mur
så på verdens vrimmel.

Kikkede i søens vand
så sin egen mave
så en lille vralteand
gå i præstens have

Kunne ikke holde sig
havde ingen potte
lod det dryppe på en vej
skønt den ikke måtte

Løb med blæsten hjem igen
så et bjerg med sne på
fik en lille smule skænd
og en anden ble på.

Onkel Fusel
Drikkevarer

MÆLKEBØTTE


Taraxacum officinale
Mælkebøtte er en 20 - 40 cm. høj flerårig urt med en kraftig pælerod, og den kender de fleste. Den kaldes også løvetand, på grund af dens takkede blade. En gammel lægebog sagde: Jeg ved næppe noget kosteligere vand end det, der koges og destilleres af denne urt, til at bruge i hede sygdomme ( feber) og koldensyge (malaria).Det stiller smerter og hoste, beroliger og køler. Kvinderne plejer at vaske ansigtet i brændevinen for at få en klar teint og fjerne røde pletter.
Anvendes ved lever- og galdebesvær for at øge galdesekretionen og den tillige urindrivende.
Mælkebøtte anvendt indvortes virker ved tarmsygdomme, specielt ved forstoppelse, leversygdomme, hudsygdomme, eksem, blodmangel, skørbug, reumatisme, galdelidelser, nyrelidelser, ved tilbøjelighed til grus- og stendannelser, samt ved stærk bronkitis.
OPSKRIFT: Til kryddersnaps anvendes mest det gule af blomsten og kun det gule, alt det grønne skal væk, det kommes i et glas med tætsluttende låg og dækkes godt med "en dejlig neutral snaps” i 4 dage, efter filtrering gennem et kaffefilter, fortyndes efter smag, ca. 1 - 6. Snapsen er letkrydret, med en særegen sødsyrlig smag. Den ligner ingen anden kryddersnaps. Lav ikke for meget af gangen, den taber hurtigt i smag.
Roden kan også bruges, den graves op i det tidlige forår, mens der endnu er kraft i den, ellers i det sene efterår, når den har samlet kraft til at klare vinteren. Roden renses godt, skæres i skiver og tørrer et par dage, kommes i et glas med tætsluttende låg og dækkes rigeligt med en dejlig neutral snaps i 14 dage, filtreres gennem et kaffefilter og fortyndes efter smag, ca. 1 - 6.
 

Kusine Sonatine
Kunst og Kultur

Nonnernes sang

Før - var der mange andre,
der mærkede vinden digte!
Det kan den osse nu,
når man ser det
– så er det i sigte …

I Ørslevkloster boede der nonner i flere hundrede år. En nonne er en kvinde, der har aflagt klosterløfte og lever sammen med ligesindede kvinder i et kloster. De kunne have tjenestefolk som hjælpere til det hårde daglige arbejde.
Klosterlivet var stille for de mange nonner. Man skulle tidligt op for at bede. Der var ikke mange adspredelser. Men man kunne også ære Gud ved at synge. I klostret sang nonner og munke mange gange om dagen. Det holdt de af.
De sang den form for sang som vi nu kalder for gregoriansk sang. Først var sangen enstemmig, senere blev den to- eller flerstemmig.
Du kan høre klostrets lyd ved at trykke her:

Du kan læse om gregoriansk musik her:


 

Troldenes fortællinger

Nonnernes sang

Før - var der mange andre,
der mærkede vinden digte!
Det kan den osse nu,
når man ser det
– så er det i sigte …

I Ørslevkloster boede der nonner i flere hundrede år. En nonne er en kvinde, der har aflagt klosterløfte og lever sammen med ligesindede kvinder i et kloster. De kunne have tjenestefolk som hjælpere til det hårde daglige arbejde.
Klosterlivet var stille for de mange nonner. Man skulle tidligt op for at bede. Der var ikke mange adspredelser. Men man kunne også ære Gud ved at synge. I klostret sang nonner og munke mange gange om dagen. Det holdt de af.
De sang den form for sang som vi nu kalder for gregoriansk sang. Først var sangen enstemmig, senere blev den to- eller flerstemmig.
Du kan høre klostrets lyd ved at trykke her:

Du kan læse om gregoriansk musik her:


 

Svenske hule, Fur Camping

Fur Camping  og Svenskehulen. Campingpladsen på Fur ligger på en bakke med en flot udsigt over Limfjorden. Bag pladse...

Læs mere

Fur Havn

Fur havn. Trolderuterne er kommet til Fur. Når du står på havnen og kikker på på færgen, der sejler mellem Branden...

Læs mere

Glyngøre havn

Glyngøre Havn Glyngøre er en by, der ligger i det nordvestlige Salling på Limfjordens kyst. Overfor Glyngøre ligger N...

Læs mere

Daugbjerg Dås

Velkommen til Daugbjerg Dås! Der ligger Daugbjerg Dås. Som et højt bjerg lige i midten  af Jylland. DaugbjergD...

Læs mere

Krejbjerg, jens væver museum

Jens Vævers Museum, Krejbjerg. Det kunne være en kold og våd affære at være fisker på Limfjorden. Igennem de mange...

Læs mere

Transformation

Transformation. Man lægger næsten ikke mærke til det. Men på vejen mellem Hald Ved Skive og ud mod halvøen Lundø s...

Læs mere
Trolderuterne er støttet af Det Europæiske fælleskab og ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter via LAG Skives Aktionsgruppe. Desuden af Friluftsrådet, Skive kommunes Kulturudvalg, Skive Kommunes landsbyudvalg, Kongenshus Mindepark, Mønsted Kalkgruber, Daugbjerg Kalkgruber og Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter.
Ørslevkloster

Tilmeld Nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
og få nyheder omkring de
mange oplevelser leveret
direkte til din email.

Kontaktoplysninger

Kirsten Borger
Ørslevklostervej 272
7840 Højslev

Tlf: 51 18 24 87
kirstenborger@gmail.com

kontakt
kontakt
Dynamic-it leverandør af webshop

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, acceptere du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her