Jenle

Gå til troldeneSe billederne

Jenle - digteren Jeppe Aakjærs Museum

Jeppe Aakjærs kunstnerhjem og museum, Jenle, er bestem et besøg værd. Det ligger på østkysten af Salling, tæt ved Breum for enden af en lang vej - Jenlevej 6 - Jenle betyder alene.

Jeppe Aakjær er Danmarks store forfatte lokalhistoriker og sangskriver. I perioden mellem 1900 og 1930 skrev han mange af de sange, som vi stadig synger i skolen og til hverdag og fest. Der er 18 sange med i hølskolesangbogen. "Ole sad på en knold og sang", "Jens vejmand ", Sneflokke kommer vrimlende og mange flere.

Jeppe Aakjær var en meget spændende mande med mange interesser. Og han var elsket og hadet af mange mennesker, da han levede. Han kæmpede for de fattiges rettigheder og for et socialt mere lige samfund. Han var med til at give tjenestefolk - og kvinder - bedre forhold og stemmeret. Hele området ved museet er spækket med trolderuter og gamle sagn, som Jeppe Aakjær har samlet sammen.

Der er fire forskellige trolderuter på Jenle.

Du kan printe et skattekorthæfte ved at trykke på kortet herunder. Hæftet er på 16 sider:

1.Vil du med på skattejagt om Jeppe Aakjær her på trolderuternes hjemmeside, så tryk på billedet her:

ca 2,5 km   

2. Vil du gå Stumpens lille tur for småbørn rundt omkring Jenle, så tryk på billedet her:

  ca 750 m   

3. Vil du gå Fnuggis hvide rute og høre om Nanna Aakjær, så tryk på Billedet her:

ca 3 km    

4. Vil du gå onkel Fusels røde rute, hvor du får indsigt i floraen omkring Jenle, og hvad man kan bruge den til, så tryk på billedet her:

  1,5 - 2,5 km

Onkel Fusels rute er under opbygning og er færdig d 13. juni.

 

Du kan gå på ruterne som skattejagt, din smartphone ellee iPad med app Troderuterne, som du kan kan downloade til telefonen. Se hvordan du gør ved at trykke på billedet her:

Hvad er Jenle?

Jeppe Aakjærs hus blev bygget i 1907. Han og hustruen Nanna flyttedes ind straks efter at de var blevet gift. Han var en meget aktiv forfatter og samfundsdebattør, der har skrevet mange af de smukke sange, vi synger endnu. - Sangen om hyrdedrengen: Ole sad på en knold og sang. - Og sangen fra barndomstiden, da de kørte høsten hjem: Nu er det længe siden. Men han har skrevet meget mere endnu.

Vil du læse mere om Jenle og Jeppe Aakjærs liv, kan du trykke på billedet her:

Med kun få ændringer står stuehuset, som da Jeppe Aakjær levede. Der er åbent i sommerhalvåret, men man kan året rundt benytte den afmærkede natursti, der bl.a. fører til digterens gravsted i den lille skov. Og det er netop her i området omkring Det smukke stuehus, du kan finde Jenles trolderute.

Når museet har åbent, så gå ind og se det. Du kan forestille dig hvordan det var at være hyrdedreng. Livet på landet var nemlig ikke altid let. Slet ikke når man var hyrdedreng. Jeppe vogte nemlig får, da han var barn. Og du kan høre om, hvordan han skulle passe godt på om aftenen, når han lå i alkoven sammen med sin bedstefar. Bedstefaderen lå yder og spyttede nogle grimme grønhakkere over Jeppe hen på en halmmåtte på væggen. Puh.

Du kan begynde trolderuten her udenfor døren ind til museet. Kan du få øje på et af troldenes fodspor? De ser sådan ud:

Begynd med at gå rundt om laden, så kommer du om til Jeppe Aakjærs flotte hus. På din venstre side en en grøn plæne med store træer omkring. Herinde må man gerne lege. Og her på gårdspladsen begynder trolderuterne med trolderuteappen.

Men du kan jo prøve at finde fodsporet ved hestevognen.

Så skal du gå i den retning tæerne peger.

Og så må du komme videre ved at trykke på Grolle her:

 

Trolderuterne på Jenle er gratis for alle. Og Trolderuteappen og dens skattejagter er også gratis for alle. Hvis du vil se museet og med på en af rundvisningerne skal du betale entre.

Få rutevejledning
Grolle - Legebarn
Hvad skal vi lege

Hyrdedrenge

Jeppe Aakjær var hyrdedreng, mens han var dreng. Han skulle passe på får og geder ude på heden allerede fra han var en lille dreng. - Og han skulle også passe på kvæget. Nogle hyrdedrenge var gode til at lave vers, som de skulle råbe lige så højt de kunne, så andre drenge kunne høre dem.

Et vers , han nok har kendt lød sådan her:

Dawen di æ lonng,
træskon di æ tonng,
meldmajeren di æ smo
a let smør åpo.
Tille åp a silde i seng,
gid Fanden skuld tien

di Aakjær mænd

få hjoordreng.

Men de kunne mange lege. En god leg for hyrdedrenge var at spille himmerig. Tryk på mig her og hør hvordan:


 

 

Far Tombert
Sten, jord og muskler.

Blæsevejr


Luften er fuld af vind,
Herligt og dejligt vind,
Møllerne drejer i den
Træerne svajer i den
Det er vor gode gamle vind.

Blæsten er ikke til at se, - men der er nok af den. Særligt, når vi er hernede ved jordens overflade. – Lige her,hvor vi står blæser der en vind.
Vinden kalder man flere ting, Vind, brise, blæst, kuling, storm, orkan.
Vinden bliver skabt af luftens tryk.
Luften tryk er ikke ens alle steder og det er som regel ikke ens ret længe ad gangen. Nogle gange er luftens tryk højt og nogle gange er det lavt.
Det påvirker vinden om luftens tryk er højt eller lavt. – Når luftens tryk er meget forskelligt to steder, vil luften fra det sted, hvor der er højt tryk – hvor der altså er masser af luft – forsøge at komme hen til det sted, hvor der ikke er så meget luft.
Så luften vil blæse fra stedet med højt tryk – meget luft - til stedet med lavt tryk – mindre luft. Det prøver på at få lige meget luft begge steder. Så kommer der ligevægt.
Hvis der ikke er meget luft et sted, lavtryk, og meget luft et andet sted, højtryk, vil luften altså forsøge at få lige meget luft begge steder. Og så vil luften blæse fra højtrykket til lavtrykket. - Sådan får vi blæsevejr.
Når der er meget stor forskel bliver der stormvejr.
Vindstille = det blæser slet ikke.
Let vind = det blæser kun en lille smule.
Brise = det blæser ikke så meget, men man kan fornemme at der er lidt vind.
Jævn vind eller blæst = det begynder at blive godt at sætte drager op.
Stærk vind eller blæst= man skal hold godt fast i dragesnoren.
Kuling = der er hvide skumtoppe på nogen af bølgerne.
Stærk kuling = der er hvide skumtoppe på alle bøgerne.
Storm = der er skumtoppe på alle bølgerne, det suser rundt i luften med skum og blade. Der knækker grene af træerne. Der er endda træer, der vælter-.
Orkan = det er meget værre. Træerne vælter, tagene kan blæse af husene. Man skal blive inde.

 

 

Mor Tildebritt
Historien og folkesagn

Da bondeknøsen mødte Slattenpatten

Oks - den bedrevidende
Dyrelivet

Koen er drøvtygger

–Dyr i naturen –
De - store og de små,
Og lige der – der står en ko!


Der står en ko – diddelidelidelum – la’ vær og glo – diddelideliddelum.
Den står bare der og tygger og gumler. Køen har nemlig fire maver, den er drøvtygger. Først river den græsset af og gumler lidt på det. Så synker den det og det løber ned i den første mave. Derpå gylper koen det igen, tygger det godt igennem og lader det løbe ned i den anden mave. På den måde kan den nedbryde cellulosen i græsset og omdanne det til glukose, som igen bliver omdannet til fedtsyrer, som koen lever af. Køer, får, geder og antilober er drøvtyggere og har klove. Man kan malke koen – og får og geder – og udnytte deres mælk.
De tamme køer, vi har herhjemme nedstammer fra uroksen, som levede frit i stenalderens urskove. Den første tid, da man tæmmede uroksen, var køerne ikke særlig store, i Bronzealderen var køerne ikke ret meget større end et stort får. Men i mange hundrede år har man arbejdet på at avle dyr, der gav den bedste mælk. Og blev mindst syge, og kunne blive størst og få mest kød.
I mange år var det den røde malkeko, man så flest af, men nu er det den sortbrogede ko. – Førhen havde man køerne til at græsse i engene og det var nødvendigt at have nogen til at passe på at de store dyr ikke løb væk eller faldt i søer og mosehuller. I den tid, hvor gårdene lå tæt samlet i landsbyer, var der en landsbyhyrde – man kaldte ham byhjorden. Han tog alt kvæget med ud på engene og vogtede det. Tit havde han børn med til at hjælpe sig. –
Men landboreformerne i 1780 erne bestemte, at agerjorden skulle fordeles anderledes, så gårdene kunne flytte ud til deres marker. Derefter var det tit børn, der alene skulle vogte kvæget.
De blev tit gode venner med køerne, når de stod og gumlede og gumlede og gumlede.
Vil du vide mere om koen, så tryk her:

 

Fnuggi, troldepigen
Flora og husflid

Birketræer

 


 

 

Gnav keder sig.
Hvad gør andre børn?

Gnav er sur - han gider i hvert fald ikke at lave noget.

Du kan gøre ham glad ved at sende ham en mail om, hvad man kan ha det sjovt med her på stedet.

Skriv til mail@trolderuterne.dk

Den du kan også høre onkel Fusels opskrift på Aakjærsalat. Tryk på onkel Fusel Her:

Stumpen, lille søster
sanser, rim og remser

 Tæerne

Det går ned
Det går op
Så jeg siger Hop!

Ved du godt at din næse gerne vil vende – næsten - samme vej som dine tæer. Du kan dreje hovedet helt hen til din skulder og se til højre – og til den anden side – til venstre - mens dine tæer vender fremad.
Men hvis du vil kigge BAGUD - følger dine tæer med - i den retning du drejer hovedet.
Prøv lige engang at se til … VENSTRE … HØJRE …
Tæerne kan godt vende i HVER sin retning. Men IKKE så den ene vender HELT til højre og den anden vender HELT til venste. – Så falder du nemlig ... FREMAD eller TILBAGE.

Onkel Fusel
Drikkevarer

VIOL / MARTSVIOL

viola odorata
Marts-Viol (Viola odorata) er en 5-15 cm høj urt, der vokser langs hegn og grøftekanter. Blomsterne dufter kraftigt af viol. Marts-Viol er en lav plante med bladene i roset og med lange overjordiske udløbere. Bortset fra bladstilken og bladenes underside, er planten næsten hårløs. Bladrosetten består af runde, hjerteformede blade med rundtakket rand. Under- og overside er ensfarvet mørkegrønne. Bladstilken og bladenes underside er korthårede.
Planten bærer blomster i to sæsoner: dels i det tidlige forår, og dels sidst i september. Tidligt på foråret (dog sjældent i marts!) ses de dybt violette blomster, som er bygget lige som stedmoderblomsten. Dog har griflen har en karakteristisk nedadbøjet spids. Disse blomster bestøves af insekter. De sene blomster er lugtløse og selvbestøvende. Frøene har et lille fedtvedhæng, som gør, at de bliver spredt af myrer.
Rodnettet består af trævlede rødder fra en højtliggende, vandret jordstængel. Også på de overjordiske udløbere dannes der rødder.
Den findes i plantesamfund sammen med bl.a. Alm. Guldstjerne, Hulkravet Kodriver, Hvid og Gul Anemone, Langstilket Lærkespore, Rams-Løg, Skov-Jordbær, Skov-Løg, Skovmærke og Skov-Star.

Blomsterne virker ved kighoste, bronchialkatar, og som urindrivende. Roden alene virker som brækmiddel.
For hovedpine gnides hovedet med violvand og fennikelsaft. Mod tæring drikkes violer og akelejer kogt med vinsten.
Blomsten symboliserer uskyld, blyhed, ynde, venlig dyd.
OPSKRIFT: Til kryddersnaps er det kun blomsterne der bruges, så tidligt som muligt, inden de er helt udsprunget. Det giver en meget fin forårsdram, når de er trukket i 4 dage i "Svendborg Snaps", derefter filtreres gennem et kaffefilter og fortyndes efter smag, ca. 1 - 6.

 

Kusine Sonatine
Kultur, musik billedkunst

Nu er det længe siden

 

Før - var der mange andre,
der mærkede vinden digte!
Det kan den osse nu,
når man ser det
– så er det i sigte …

Der var engang en digter, der voksede op på en bondegård. Han hed Jeppe Aakjær. Han holdt meget af, når de skulle høste rugen:

Når Rugen skal ind

Nu er det længe siden,
men end det gemmes i mit Sind,
hvordan i Barndomstiden
den kære Rug kom ind,
hvordan dens kærnetunge Top
ved Moders svage Kræfter
blev lagt i Lugen op.

Først bredte Mor et Klæde
så ømt som nogen Højtidsdug;
der måtte ingen træde
med Sko i Høstens Rug;
så fejed hun med Limens Rest
hvert snavset Strå tilside
som for en Hædersgjæst.

Den kjære Rug var Gæsten,
som gjorde hvert et Barn så spændt;
se, Far han lægger Vesten
og sér så indadvendt:
En Skælven i et ydmygt Sind,
en Bøn til Altets Skaber,
før Avlen bringes ind.

Og Neg for Neg forsvinder
og bliver under Bjælken sat;
og Far får røde Kinder
og Spindelvæv om Hat.
Men Mor er lige hvid og bleg,
hvormeget hun end stræber
med Rugens tunge Neg.

Det går mod Aftentide
snart skinner Månen fuld og rund
på Gavl og Vægge hvide
og ned i Vognens Bund.
Mor standser træt og titter ind;
Far kommer hen til Lugen
og klapper hendes Kind.

Og Barnet, som har løbet
sig træt i Dagens muntre Leg,
det er nu stille krøbet
ind under Hjulets Eg;
dér høres dette skarpe Knald
fra Vognens Fjæl mod Sandet
af Ørentvistens Fald.

Og mellem Hjulets Eger
går Stjerneblink og Måneskin,
og milde Vinde hveger,
mens Barnet slumrer ind.
Så slutter Far i Jesu Navn.
Og Hjemmet går til Hvile
med Høsten i sin Favn.

 

 

Troldenes fortællinger

 Troldene holdt fede fester.

Troldene havde det herligt. De flyttede ind under de mange høje, der var rundt om i landskabet. Og de blev kun sjældent forstyrret af fjollede mennesker, der mente at de ville grave i højen for at finde skatte.

De fandt på at lave sjov med mennesker.

Allerbedst var det, når de holdt fest under højen. Især den kæmpemæssige høj Daugbjerg Dås var god til gilde. Så snart solen gik ned rejste de højen på fire gloende pæle, som flammede så klart at de kunne oplyse heden viden om. De bryggede sammen med mosekonen farlig mjød i vældige kogekar og de holdt en ballade sammen med de andre underjordiske.
Ellepigerne  svævede rundt i vild elledans, troldene trampede og der var en larm.

Kom der mennesker forbi, forvandlede troldene sig til skønjomfruer, der rask væk bød de rejsende indenfor med et godt krus mjød. Men aldrig så snart havde mennesket drukket af mjøden, før han var som forandret og kunne huskede at det var sjovt at holde fest. Så slap han aldrig ud mere.

Jo, på disse egne var det godt at være trold.

Lundø Spids

Lundø Spids. Flere muligheder for sjove skattejagter med troldene. Appen trolderuterne:   På appen Trolderuter...

Læs mere

Agger Vesterhavsrute

Agger - Vesterhavsruten En trolderute med troldeuteappen.    Tryk på Fusel, hvis du her vil se og høre...

Læs mere

Transformation

Transformation. Man lægger næsten ikke mærke til det. Men på vejen mellem Hald Ved Skive og ud mod halvøen Lundø s...

Læs mere

Virksund

Virksund, byen ved dæmningen. Velkommen til Virksund, Hjarbæk fjords havneby, hvor du kan finde både lystbådehavn, ca...

Læs mere

Flyndersø

Flyndersø Gå en tur på heden og lyt til fortællingen om rakkerne. En dejlig rakkerrute, hvor du kan bruge appen til a...

Læs mere

Krabbesholm skov

Troldetur i Krabbesholm skov med begyndelse ved Havnevej bag ishuset. En trolderute med Appen Trolderuterne. H...

Læs mere
Trolderuterne er støttet af Det Europæiske fælleskab og ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter via LAG Skives Aktionsgruppe. Desuden af Friluftsrådet, Skive kommunes Kulturudvalg, Skive Kommunes landsbyudvalg, Kongenshus Mindepark, Mønsted Kalkgruber, Daugbjerg Kalkgruber og Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter.
Jenle

Tilmeld Nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
og få nyheder omkring de
mange oplevelser leveret
direkte til din email.

Kontaktoplysninger

Kirsten Borger
Ørslevklostervej 272
7840 Højslev

Tlf: 51 18 24 87
kirstenborger@gmail.com

kontakt
kontakt
Dynamic-it leverandør af webshop

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, acceptere du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her