Kalkvognskusken

   Bjergmanden i Daugbjerg kalkgruber fortæller denne historie om en kalkvognskusk:

   Denne kalkvognskusk havde altid bedt de andre arbejdere passe godt på mine særlige steder i gruberne. Han havde en fornemmelse af, hvor de var, så han ikke forstyrrede min familie.

   En aften kom han gennem en skov, og jeg kom frem i skikkelse af en høj mand. Han kunne ikke skelne mine troldetræk i mørket. Jeg bad ham om at følge med ind i skoven, hvor jeg da ville vise ham stedet, hvor en skat var gemt.

   - Den kunne blive hans, sagde jeg, hvis han bare ville grave den op.

   Kusken var svært bange og sagde, at med skatten kunne det være det samme. Med bævende stemme fortalte han, at han længtes så meget efter at komme hjem efter lang tids fraværen. Han tænkte jo nok, at jeg var en røver, så jeg fortalte, at i hans hjem stod alt vel til, og bad ham en gang endnu om at følge mig.

   Det gjorde han da også og fik skatten gravet op, lagt i sin vogn og kørt hjem. Og der fandt han alt ved bedste velgående. Familien blev meget glade for skatten og de hjalp siden til, at kalkgraverne ikke forstyrrede mine hemmelige steder.