Du undrer dig sikkert over, hvorfor der ligger to kirker ved siden af hinanden her i Skive by. Den hvide gamle Vor Frue Kirke og den røde Skive kirke. Det gik sådan for sig - den gamle hvide Vor Frue kirke blev bygget allerede i år 1200, men for 150 år siden var kirken gammel og forfalden. Den blev kalket ind imellem og kalken lå i tykke lag på murene både ude og inde. Skive by var vokset og folk kunne næsten ikke være i kirken til gudstjenesterne.
Man ville gerne bygge en ny og forsøgte at samle penge sammen. - Eller man ville udvide den gamle kirke, måske endda rive den ned. Men da man skrabede i kalken, fandt man på murene i kirken mange helt fantastiske kalkmalerier, så kirken fik lov til at stå.
Man restaurerede kalkmalerierne, og selv om de er snart 500 år gamle står de stadig klare og tydelige. Kalkmalerierne fortæller om kristenlivet lige før reformationen, men de fortæller også om mennesker dagligdag i middelalderen.
Vil du høre mere om kalkmalerierne i kirken, så tryk på billedet her:
Trolden Grolle fører dig rundt i kirken og fortæller om alle kalkmalerierne. Han har en lille skattejagt, som du kan følge. Så skal du rulle lidt længere ned ad siden her.
Du kan følge ham, men du kan også høre de andre troldes fortællinger om kirken.
Hej, Jeg hedder Grolle
jeg elsker at trolde - og trylle og fjolle.
Det er ikke så tit, der komme trolde ind i kirkerne. Faktisk tør de ikke. Det er fordi, der inde i kirkerne er en særlig kraft. Det forsvinder stille og roligt derinde, alt det, som man synes kan være uhyggeligt med trolde. I kirken forsvinder det, der er farligt ved gengangere og spøgelser, ved gravsoen og ved kirkelam, helhesten og varulven og alle de andre uhyggelige ting, man sommetider synes, man kan mærke er lige i nærheden.
Men det er godt at kunne sit fadervor. Hvis du ikke kan huske det, kan du trykke på billedet her:
Den her kirke er noget særligt. Der er malet billeder over det hele på væggene og på loftet. Og billederne er næsten 500 år gamle. De blev malet omkring 1520 af en kirkemaler og hans svende. Fnuggi kan fortælle dig mere om, hvordan man maler kalkmalerier, hvis du trykker på billedet her:
Men vi skal gå stille. Det skal man i en kirke. - Så kan du finde de sære billeder, der allesammen forestiller ting fra bibelen, troen og kirkelivet for 500 år siden. Dengang kirken var katolsk.
Først skal du gå gennem våbenhuset. Hvis du vil vide hvorfor det hedder det, skal du trykke på billedet her:
Men du kan godt bare gå videre ind i kirken. Du skal helt op foran til alteret. Du skal op mellem bænkerækkerne til koret, der er det fjerneste af kirkerummet.Det ser sådan her ud:
På væggen og hvælvingerne bag ved alteret er de malet alt det, der betyder allermest for kristendommen, for alteret er det helligste i en kirke. Det helligste i kristendommen, alt det mantror på og bygger hele troen på, er Treenigheden. Det er Gud, Jesus og Helligånden. De tre er allesammen malet på kalkmalerierne heroppe. Helligånden er malet som et symbol. Kan du finde de her to billeder på hvælvingerne over altret?:
Billedet af helligånden er en due. Kan du finde billedet af duen med glorie?
Vil du løse nogle opgaver om billederne i vor Frue Kirke, så tryk på mig her:
Kirken er fuld af sten
Herlige skønne sten …
Kirken – Nej – Stop - holdt – kirker! ALDRIG i livet!
DER tør jeg ikke gå ind! – En kirke – NEJ to kirker! Se, de ligger lige dér. Hvid og afskyelig og kalket. Og rød og fin og næsten nymuret! Kirkeklokkerne bimler og bamler og larmer og folk går ind og ud. De synger og de laver sære ting. Se, de ser afskyeligt glade ud, når de går derfra!
DER skal jeg ikke ind – nej, ikke tale om.
Næ, man skal hellere finde en god, stor sten og kaste efter kirkerne. – Eller to sten!
Først den hvide! - En god, stor sten, så kan man vælte det djævelske kirketårn. Så kan den larm forsvinde!
Den skal kastes, så den lige præcis træffer midt på tårnet, så klokken holder op med at ringe. Tårnet skal vælte – ja kirken skal helt forsvinde. SÅ er det godt.
Men DET kræver en ekspert. Se på kirketårnet. Det er jo ikke alle og enhver, der lige kan kaste en sten, så tårnet vælter. Næ, det kræver en dygtig og professionel stenkastertrold. (efterhånden en smule pralende) Man skal bedømme, hvor langt væk tårnet ligger. Man skal finde den rigtige sten, bedømme vægten af stenen, finde den rigtige type sten! –
Her vil jeg mene, at de norske ledeblokke, der kom hertil under sidste istid, er de bedste. Jo, jeg vil sige Gnejs. En solid blok af Gnejs, jo – men skal det så være METAMORFOSERET GNEJS?
Eller bør jeg vælge MAGMATISK GNEJS?
Man kan måske være af den mening at vulkanske aflejringer ville give en større effekt?
Njo – SEDIMENTÆRE AFLEJRINGER? - måske er det nødvendigt med et lille eksperiment. Skal stenen ramme præcist midt i tårnet uden at gå i stykker? Eller er det bedre at den splintrer i tusind stumper, så kirketårnet kan blive spredt ud over hele Skive by? Det vil gøre det sværere at bygge op igen.
På den anden side kan sedimentære aflejringer gå i for mange små stykker …
Øjeblik – vent lidt, jeg må tænke mig om. Jeg må eksperimentere. – Jeg skal nok få has på det kirketårn. Men der går lige en lille tid, jeg MÅ finde den rigtige sten. Og den rigtige størrelse! Den må ikke være for let, den må ikke være for tung …
Først den hvide, så den røde kirke …
Du er min ven og jeg er din igen
om hundred år vor kærlighed består.
Jeg tænkte ikke, at vi trolde nogensinde kunne komme ind i en kirke. Vi vover det ikke. Der er en sælsom kraft i kirkens hus. Men vi trolde har stået udenfor og tænkt på, hvad det er, der er så særligt ved kirker. - Denne kirke, Vor Frue Kirke, har de skønneste kalkmalerier, og den er mere end 800 år gammel. Den blev bygget, da riget blomstrede og man overalt i landet byggede smukke kirker. Af store tilhuggede sten. Men det er nu en anden historie. Denne kirke ligge netop på dette sted, fordi sagnet fortæller, at en taknemmelig frue lod den bygge.
En gang for mange tider siden hændte det sig, at en frue kom i havsnød på Limfjorden. Hun lovede så Vorherre, at når han ville frelse hende, vilde hun bygge ham en kirke på det sted, hvor hun kom i land. Hun strandede ved en bakkeside, der hvor byen Skive ligger, for den gang gik fjorden længere op end nu om stunder. Her byggede hun da en kirke, men da den blev lagt på bakkesiden, kom den til at ligge skævt, og så fik de huse, der i tidens løb samlede sig om den, navn af Skæve, hvilket siden er blevet forandret til Skive.
- Der kan ske sære ting i kirkerne, for der er tilknyttet både tro og overtro.
Andre kirker har fortællinger om genfærd og uhyggelige ting, her kan man måske se kirkelammet.
Hvis man ganske alene træder ind i en kirke på et tidspunkt, hvor der ikke er gudstjeneste, hænder det ofte, at man ser kirkelammet løbe hen over gulvet, for hele kirken hviler på et lam, for at den ikke skal synke. Da kirkerne i gamle dage blev bygget, var det skik og brug at begrave et levende lam under altret, for at kirken skulle stå urokkelig fast. Dette lams genfærd er kendt under navnet kirkelammet, og når et lille barn skal dø et eller andet sted, ser man som tegn herpå kirkelammet danse på husets dørtærskel.
- fredsduen.
–Dyr i naturen –
De - store og de små,
her omkring
Gemmer sig
Man må passe på!
Duerne flyver alene, duerne flyver i flok, duerne samler sig, duerne kurrer.
Der er tyrkerduer, der er skovduer, der er brevduer. Og mange andre slags duer.
Duerne går på deres to ben og nikker. Som de vil sige, at jo, det kan du nok ha ret i – det vil jeg tænke over.
En due kan man sende afsted med et brev, en besked eller et budskab. Når den har afleveret det, vender den hjem igen.
En due kan flyve ud med besked om, at nu vil vi gerne holde fred. Og komme tilbage med svar. – Man kalder den også en fredsdue.
Og fordi den kan være budbringer og kan bringe svar, bliver duen brugt som symbol i kirken. Man viser den som helligånden, det er de tanker, der er eller som kan opstå mellem Gud og mennesker.
Fredsduen har somme tider en olivengren i næbet. – Da Noa strandede på bjerget Ararat, sendte han en due ud, for at se, om vandet fra syndfloden var ved at synke. Da den vendte tilbage med en olivengren i næbet, vidste Noa, at nu var alt begyndt at vokse og gro igen.
Jeg hedder Fnuggi, fordi jeg en pige
og blomsterne kan jeg li at kigge på.
På væggene- og søjlerne-og hvælvingerne vokser de utroligste blomster.
Der er blomster-ranker over det hele. Maleren må have tænkt som den dygtigste gartner, han havde blomsterne i hovedet. Han fik grene og ranker til at blomstre med sære fantasiblomster, så der i de smukkeste blomster vokser den hellige familie med Maria og Josef og Jesus. I andre blomster sidder helgenerne, martyrerne og munkene. Hele kirken blomstrer. Børnene bliver vugget i søvn af blomsterne.
Det er historien om kristendommen, der blomstrer her i kirken.
Det går ned
Det går op
Så jeg siger Hop!
Ding – dong
Ding – dong
Ding - dong
Siger kirkeklokken.
VEL- kom’n
Vel - kom’n
Vel - kom’n
Skynd- jer-nu-at-kom-me-ind-og-sæt-jer-ned-på-bæn-ke-ne.
Li-ge-snart-be-gyn-der-vo-res-orgel-med-at-spil-le.
Tak – tak - tak
Jeg, onkel Fusel, var engang til et bryllup, hvor der var en gæst, der kunne noget ...
Jeg mener, - jeg kan noget med det der med at få drikkevarer til at smage af noget.
Men jeg har aldrig oplevet noget lignende. Ved det her bryllup, der havde jeg jo smagt på vinen, Det skal man jo. Og jo, da. den smagte glimrende.
Men de havde ikke nok!
Det var forfærdeligt. Der var ikke vin nok til alle. Den slap op!
Du må vist hellere høre den rigtige historie her.
Før - var der mange andre,
der mærkede vinden digte!
Det kan den osse nu,
når man ser det
– så er det i sigte.
Det er dejligt at synge. I kirken synger man salmer.
Salmerne er særlige sange, der er skrevet til at synge, når man tænker på Gud eller Jesus.
Der er mange slags salmer, der findes altid en, man kan synge. Om du er glad eller ked af det, taknemmelig eller vred. Der er salmer, vi synger til jul, påske eller pinse. Der er salmer til barnedåb og salmer til bryllupper og begravelser.
Salmerne står i salmebogen.
Du kan høre salmen
Sov sødt barnlille af NFS.Grundtvig.
ved at trykke på billedet her:
Det er første gang troldene er inde i kirken.
De er temmelig bange for det, de ved, at præsten er dygtig og ved meget. Troldene er bange for at præster har en særlig.
Men de kan huske en historie om, hvorledes en fattig mand, der var meget snedig, blev præst ved kongen.
Du kan høre den her:
Ved Skive Kirker kan du bl.a. læse om følgende:
Kontaktoplysninger
Kirsten Borger
Ørslevklostervej 272
7840 Højslev
Tlf: 51 18 24 87
kirstenborger@gmail.com