Daugbjerg Dås

Dette er i virkeligheden Daugbjerg Dås
Gå til troldeneSe billederne

Velkommen til Daugbjerg Dås!

Der ligger Daugbjerg Dås. Som et højt bjerg lige i midten  af Jylland.

DaugbjergDås er en isoleret, kuppelformet dødisbakke, der ligger 1 km syd for Daugbjerg i Midtjylland, 72 m.o.h.

Fra bakken, en såkaldt hatbakke, er der vid udsigt over et småbakket dødislandskab med spredt bebyggelse. Vil du vide mere om dødislandskabet, så tryk her:


Siden 1926 er der holdt folkelige, politiske møder på bakken, første gang med Jeppe Aakjær som taler. Bakken, der blev fredet i 1932, friholdes for bevoksning. Sagn og overtro er knyttet til bakken, som også optræder i St.St. Blichers og Jeppe Aakjærs digtning.

   

Der er et sagn om bjergmanden i Daubjerg Dås. Han var er meget vigtig bjergmand, måske endda kongen over dem alle, fordi dødisbakken er så høj. Man sammenlignede den med de gravhøje, der var rundt i omegnen og mente derfor, at det måtte været bjergkongens høj.

Daubjerg by var kendt som en kalkgraverby, man vidste, at der under jorden var et utal af minegange, hvor beboerne siden den tidligste middelalder havde gravet kalk. Hvor minegangene lå blev efterhånden glemt, og da Aakjær skrev sine sagn kendte man ikke indgangen til Daugbjerg Kalkgruber. Man tænkte, at det var et passende sted at bo for de underjordiske.

Tæt ved toppen af højen kan man tydeligt se stedet, hvor nogle af byens karle gravede efter bjergmandens skat. - Man må jo ikke tale sammen, mens man graver efter sådan en skat. Men bedst, som de stod og gravede, ja, de havde netop havde set kanten af kisten, da lyste et rødt skær på himlen over Daugbjerg by. Forfærdet råbte en karl: "DAUGBJEG BRÆNDER". For det var sandt, hele byen brændte.

Men da han råbte disse ord sank kisten tilbage i jorden igen. Dybt, dybt ned. Den var ikke til at finde igen.

Så ikke alene mistede de deres gårde, som alle brændte ned til grunden. De mistede også bjergmanden skat. Og ingen har fundet den sidenhen!

Nedenfor Daugbjerg Dås ligger Hønemosen. Den er næsten tørret ud nu, fordi man dræner jorden omkring. Den har sit navn fra en særlig fortælling.

Man sagde, at det var ved Hønemosen, at bjergmandens nøgle til højen lå gemt. For da de forlod højen, smed de med det samme nøjen i denne sump ved foden af højen. Den, der kan finde denne nøgle bliver ejer af alt det guld og sølv, der er gemt i højen. En dreng fandt senere en stor nøgle, hvorved der var fastgjort et stykke lænke - han smed nøglen fra sig, som om den havde ingen betydning. Se, da kom der en stor hane frem, den var kørende i en sær vogn med høner foran, og den sagde til ham:

"Min dreng, - det var nøglen til Daugbjerg Dås, du smed væk. Det skulle du ikke have gjort, for den, der finder denne nøgle kan blive ejer af alt guldet, der er gemt i Dåsen."

Drengen ledte forgæves efter nøgen, men den var ikke mer at finde.

 

 


 

Få rutevejledning
Grolle - Legebarn
Hvad skal vi lege

Grolle: Bjerget brænder.

Når du når op til toppen af Daugbjerg dås kan du lege bjerget brænder.


Man må gerne være mange til den her leg.
Lav to rundkredse med lige mange i hver. Den inderste rundkreds kaldes "bjerget" og kaldes bjergfolk. De yderste er er ”trolde”. Der skal være en trold i overskud, som skal stå i midten -inde i bjerget. Det er bjergmanden.
Når bjergmanden råber: "bjerget brænder" løber alle troldene forfærdet med uret rundt om bjerget. Når bjergmanden råber "ilden er slukket" stiller vedkommende sig bag en af bjerg-folkene. Alle de løbende trolde skal nu finde sig en bjerg-person at stå bagved, ved at løbe rundt i kredsen. Der må ikke løbes tilbage, men man må gerne overhale.
Den der ikke finder en plads bliver ny bjergmand. På et tidspunkt bytter "bjerg-folkene" og "troldene" roller.

Du kan følge fodsporene rundt om dåsen og løse opgaverne om bjergmanden.

Tryk på billedet og få opgaverne:

 

Far Tombert
Sten, jord og muskler.

Hedejord

Mor Tildebritt
Historien og folkesagn

Daugbjerg Dås

Du er min ven
Og jeg er din igen
Om hundred år
Vor kærlighed består .
Pas på, når du går op på Daugbjerg Dås. Bjergmanden og hans familie bor her dybt under dåsen - på månelyse nætter, ved midnatstide rejser dåsen sig på fire gloende pæle. Rødt lys fra bjergmandens mange lamper skinner ud på Landsbyen Daugbjerg i det fjerne. Så ved beboerne, at de skal holde sig hjemme, indendøre. – For Bjergmanden – trolden – i Daugbjerg Dås holder kun fest for os underjordiske. Mjød brygget på morgendug og sød saft fra døvnældens blomster – Uhm – det bliver serveres for os af underskønne elverpiger med hul i ryggen.
Sælsom og underskøn musik lyder. Brumlen og rumlen dundrer fra de tykke gamle trolde, når de slipper en fjert af den gode troldekost. Tudser og skarnbasser gemmer sig i mosen, - det er troldenes livretter. Og der er fest! Uhm for en fest.
Mennesker har tit været nysgerrige efter at se, hvad der gemte sig hos bjergmanden. Man ved nok, at han har guld i overflod. Men man skal ikke drikke, - hvis en yndig elverpige kommer med en drik i et sølvbæger. Det kan gå gruelig galt.
Vil du høre en historie om, hvad der hændte ved Daugbjerg Dås, da en fremmed mødte bjergmandens kone, så tryk her:


 

Oks - den bedrevidende
Dyrelivet

Får

–Dyr i naturen –
De - store og de små,
her omkring
Gemmer sig
Man må passe på!

Ovis Aries, er et får. Et får, altså, er et pattedyr, som der findes over en milliard af i hele verden. Fåret er et husdyr, der kan give os både mad, drikke og tøj. – Et får kan give os op til 10 kg uld hvert år, det kan give os fåremælk og ost, som er godt også for dem, der ikke kan tåle komælk. Og det føder som regel to lam hvert år, så hvis fårene får lov at være i fred kan de hurtigt blive til en hel flok. Et fårs unger kaldes lam. Et gimmerlam er et hunlam. Hannen hos får kaldes en vædder. Beder er kastrerede væddere.
Fåret kom til Danmark som husdyr for ca. 6000 år siden. Fårene er blandt de første dyr, som mennesket tæmmede. Fåret trives, hvor det kan finde planter – helst græs. Det er lækkersultent og spiser først det lækre grønne græs, der lige er kommet frem efter regnvejr, men det kan også spise toppen af små træer, lyngtoppe og meget andet. Men græs er det bedste. Frem til omkring 1850 kunne alle lade deres får græsse i grøftekanter og ved veje, men så kom der love om at dyrene ikke måtte gå løse. Således blev der arbejde til mange små hyrdedrenge og – piger, der skulle gå og passe fårene om dagen.
Lam er små og søde og man skal passe godt på dem. Der var megen overtro omkring lammene. Vil du vide hvad man sagde om kirkelam, så tryk her:
Fåret bliver 10-20 år. Og man kan klippe ulden af fåret 2 gange om året. Ulden kan man bruge til tøj, og det var især derfor man havde får i ældre tid. –Der er meget arbejde ved at lave tøj af ulden. Den skal vaskes, kartes, spindes, væves, valkes, farves, klippes og sys før det bliver til tøj.
 

Fnuggi, troldepigen
Flora og husflid

Blåbær


Jeg hedder Fnuggi, fordi jeg’ en pige
- blomsterne kan jeg li at kigge på

Nu skal du høre noget om blåbær!
Prøv at sige: - Vaccinum myrtillu! Nej, det er nemmere at sige blåbær.
Har du smagt blåbærsuppe med tvebakker, UHM – det er det bedste jeg ved.
Også, hvis jeg har fået ondt i maven.
Blåbær vokser herude på heden, det er en lav, meget grenet dværgbusk, den når dig måske kun til knæet. –
Hvad farve tror du bærrene er? BLÅ! Bærrene er blå med rødviolet saft. De vokser på hedebakker og man kan også finde dem på mosebund i skove.
Den er almindelig her i Jylland. Bærrene blev fra gammel tid plukket og spist på findestedet, og lige så ofte hjemført til husholdningen eller solgt. Fattige, især børn, fik tit lov til at plukke blåbær på heder og enge. Man kunne tjene en god ekstra skilling på at sælge blåbærrene på markedet.
Hvis du vil vide mere om blåbær så tryk på mig her:

http://www.skoven-i-skolen.dk/content/bl%C3%A5b%C3%A6r-vaccinium-myrtillus
 

Gnav keder sig.
Hvad gør andre børn?

Gnaven i munden

 

Gnav kan slet ikke finde ud at have det sjovt.

Hvis du finder på noget sjovt at lave på Daugbjerg Dås , så skriv og fortæl det påend en mail@trolderuterne.dk

Stumpen, lille søster
sanser, rim og remser

Jeg ved en lærkerede


Det går ned
Det går op
Så jeg siger Hop!

SHH, stå helt, helt stille! Kan du høre lærken synge?
Den lille fugl er så glad for at flyve at den synger:

Jeg ved en lærkerede.
Jeg siger ikke mer.
Den findes på en hede,
et sted som ingen ser

I reden er der unger,
Og ungerne har dun;
de pipper, de har tunger,
og reden er så lun.

Jeg lurer bag en slåen,
jeg er dem ganske nær.
Jeg rækker mig på tåen
og holder på mit vejr.

Og de to gamle lærker
De flyver tæt omkring.
Jeg tænker nok de mærker,
Jeg gør dem ingenting.
 

Onkel Fusel
Drikkevarer

BLÅBÆR / Vaccinum myrtillu

 

Blåbær er en meget grenet 15 - 40 cm. høj løvfældende dværgbusk med grønne, kantede grene, fint takkede blade og nikkende, hvide eller rødlige blomster med næsten kugleformet krone. Bærrene er blå med rødviolet saft. Vokser på hedebakker og på mosebund i skove.

Den er almindelig i Jylland, i Nordøstsjælland og på Bornholm, i den øvrige del af Danmark er den sjælden.

Bærrene blev fra gammel tid plukket og spist på findestedet, og lige så ofte hjemført til husholdningen eller solgt. Fattige, især børn, fik tit lov til at plukke blåbær på heder og enge. Man kunne tjene en god ekstra skilling på at sælge blåbærrene på markedet.

De friske bær virker afførende, de tørrede bær virker mod diarre. På grund af det høje C-vitaminindhold er de også blevet brugt som skørbugsmiddel. Bladene har været brugt i the mod urinvejsinfektioner.

Hvis noget er en småting siger man: Det fylder ikke mere end et blåbær i en bjørnerøv. Man kan også give et blåbær = en lussing. Man kan farve påskeæg med blåbær. Man kan farve hvidvin om til rødvin (forbudt).

 

OPSKRIFT: I snaps dækkes blåbær i 3 måneder i "Neutral snaps" i minimum 3 måneder, efter filtrering gennem et kaffefilter og fortyndes efter smag, ca. 1 - 6. En blåbærdram er vældig god til ostebordet.

 

Kusine Sonatine

Sonatine:
Før - var der mange andre,
der mærkede vinden digte!
Det kan den osse nu,
når man ser det
– så er det i sigte …

 

Tågen letter

Daugbjerg Dås ligger som en skaldet isse midt i Jyllands hedeland. Om aftenen og morgenen sætter mosekonen i gang med at brygge ved Hønemosen. Det er smukt at sidfde på toppen af Daugbjerg Dås og se dagen bryde frem mod øst og farve himmelen rød. Fugle og dyr vågner.

Prøv at sætte dig stille ned, lyt til, hvordan komponisten Carl Nielsen hørte tågen lette:

 

Troldenes fortællinger

Slattenpatten

Agger Vesterhavsrute

Agger - Vesterhavsruten En trolderute med troldeuteappen.    Tryk på Fusel, hvis du her vil se og høre...

Læs mere

Rakkermuseet ved Flyndersø

Velkommen til rakkerruterne ved Flyndersø På appen kan du finde tre ruter: Flyndersø Rakkerne 1: Det er en...

Læs mere

Flyndersø

Flyndersø Gå en tur på heden og lyt til fortællingen om rakkerne. En dejlig rakkerrute, hvor du kan bruge appen til a...

Læs mere

Kongenshus Mindepark Museum

Kongenshus Mindepark, Kroen og Museet Her ved Kongenshus Kro finder du Mindeparkens Museum i samme bygning som kroen....

Læs mere

Lundø Spids

Lundø Spids. Flere muligheder for sjove skattejagter med troldene. Appen trolderuterne:   På appen Trolderuter...

Læs mere

Rakkerrute for små trolde - Bundsbæk Mølle

En rakkerrute med appen ved Bundsbæk Mølle Museum. ...

Læs mere
Trolderuterne er støttet af Det Europæiske fælleskab og ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter via LAG Skives Aktionsgruppe. Desuden af Friluftsrådet, Skive kommunes Kulturudvalg, Skive Kommunes landsbyudvalg, Kongenshus Mindepark, Mønsted Kalkgruber, Daugbjerg Kalkgruber og Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter.
Daugbjerg Dås

Tilmeld Nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
og få nyheder omkring de
mange oplevelser leveret
direkte til din email.

Kontaktoplysninger

Kirsten Borger
Ørslevklostervej 272
7840 Højslev

Tlf: 51 18 24 87
kirstenborger@gmail.com

kontakt
kontakt
Dynamic-it leverandør af webshop

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, acceptere du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her