SølleJens I Daugbjerg

Sølle Jens i Daubjerg

For et par menneskealdre siden fandtes der i Dagbjærg et tosset menneske, der gik under navn af SØLLE-JENS, og som troede at være et bjærgmandsbarn, der var blevet forbyttet. Når man spurgte ham om, hvem hans fader var, svarede han altid med sin langtrukne stemme:
De ve a et, men mi farbro bowe i æ Dojs (Dagbjærg Dås)".
Men det, der vakte forundring, var at han vidste, hvem dette eller hint menneske var, om end skønt han aldrig havde set det forhen. Som han en dag sidder på en sten, der lå op til vejen uden for det hus, hvori han havde hjemme, kom der en rytter farende forbi; og da man spurgte Jens om, hvem denne var, svarede han:
"De wa Jens Povlsen i Bjat."
Og ganske rigtig var det også ham, men han kunne ikke begribe, hvorledes tossen kunne kende ham, da han aldrig havde været i byen før, og han havde aldrig været andre steder end i Dagbjærg.

Ewald Tang Kristensen, Danske sagn bind I, side 305 nr. 1018