Rakkermuseet ved Flyndersø

Gå til troldeneSe billederne

Velkommen til rakkerruterne ved Flyndersø

Få rutevejledning
Grolle - Legebarn
Hvad skal vi lege

Denne side er under opbygning

Man kan lege mange forskellige lege på heden.

En af de lege, hyrdedrengene lege var spillet Himmerrig.

Du kan se, hvordan du spiller himmerrig her:

Far Tombert
Sten, jord og muskler.

Mor Tildebritt
Historien og folkesagn

Sære folk på heden

Der var øde på heden. Men alligevel var der mange sære folk. Rakkere, tatere, røvere, kjærtringer. Alle disse mennesker var folk lidt bange for.

Vil du høre om de skumle folk på heden, så tryk på billedet:

Eller find et godt sted at sidde og hør om et besøg af rakkere. Det varer ca 10 minutter.

 

Oks - den bedrevidende
Dyrelivet

 Får

 

–Dyr i naturen –

De - store og de små,

her omkring

Gemmer sig

Man må passe på!

 

Ovis Aries, er et får. Et får, altså, er et pattedyr, som der findes over en milliard af i hele verden. Fåret er et husdyr, der kan give os både mad, drikke og tøj. – Et får kan give os op til 10 kg uld hvert år, det kan give os fåremælk og ost, som er godt også for dem, der ikke kan tåle komælk. Og det føder som regel to lam hvert år, så hvis fårene får lov at være i fred kan de hurtigt blive til en hel flok. Et fårs unger kaldes lam. Et gimmerlam er et hunlam. Hannen hos får kaldes en vædder. Beder er kastrerede væddere.

Fåret kom til Danmark som husdyr for ca. 6000 år siden. Fårene er blandt de første dyr, som mennesket tæmmede. Fåret trives, hvor det kan finde planter – helst græs. Det er lækkersultent og spiser først det lækre grønne græs, der lige er kommet frem efter regnvejr, men det kan også spise toppen af små træer, lyngtoppe og meget andet. Men græs er det bedste. Frem til omkring 1850 kunne alle lade deres får græsse i grøftekanter og ved veje, men så kom der love om at dyrene ikke måtte gå løse. Således blev der arbejde til mange små hyrdedrenge og – piger, der skulle gå og passe fårene om dagen.

Lam er små og søde og man skal passe godt på dem. Der var megen overtro omkring lammene. Vil du vide hvad man sagde om kirkelam, så tryk her:

Fåret bliver 10-20 år. Og man kan klippe ulden af fåret 2 gange om året. Ulden kan man bruge til tøj, og det var især derfor man havde får i ældre tid. –Der er meget arbejde ved at lave tøj af ulden. Den skal vaskes, kartes, spindes, væves, valkes, farves, klippes og sys før det bliver til tøj. Vil du se hvordan, så tryk her:

 

Nu bruger man ikke ulden så meget som før, fordi man har opfundet kunstig tråd og stof og fordi der er meget arbejde ved at forarbejde ulden. Nu bruger man meget fårene til at afgræsse grønne områder som historiske steder som for eksempel de fredede heder ved Kongenshus Mindepark og digerne ved den jyske vestkyst. Der er store flokke af får.

Du kan få mere at vide om får ved at trykke her:

Fnuggi, troldepigen
Flora og husflid

Frytle

Jeg hedder Fnuggi, fordi jeg’ en pige

- blomsterne kan jeg li at kigge på

 

Frytle, frytle, frytle. Goddag mig navn er Frytle Luzola Pilosa.

Det er næsten som at fløjte.

Fnytlen er en græsart. Den vokser bedst i sandet og tør jord og derfor er den meget almindelig på heden. – Frytle, - frytle, - frytlen vokser i en stor tue og jordstænglen har lange udløbere, som danner nye tuer. Man kan bruge blade til at puste lyde med, når man sætter dem mellem tommelfingrene og puster hårdt. – Hyrdedrengene kunne fløjte signaler til hinanden med frytler.

 

Dens blomster ligner små duskede støvekoste, de er blegt lysebrune. De sidder i bunter på en lang stængel. Tuerne er fine, når de står på heden mellem lyngen og revlingen.

 

Digteren Jeppe Aakjær skrev i en sang – stille hjerte, sol går ned, - at viben foldede vingen sammen under frytlen tag. – Det er fordi, der bliver et fint hulrum inde under frytlens blade, når den bøjer bladene ud til siden i tuen.

Frytle Luzola Pilosa.

 

Gnav keder sig.
Hvad gør andre børn?

Stumpen, lille søster
sanser, rim og remser

Onkel Fusel
Drikkevarer

PRIKBLADET PERIKON

Hypericum perforatum

Prikbladet perikon er en 30 - 50 cm. høj flerårig urt, der også kaldes "Johannesurt". Prikbladet perikon (Hypericum perforatum) er en 40-60 cm høj urt, der vokser på overdrev, vejkanter og i lysåbne skove. Planten indeholder stoffer, der virker depressionsdæmpende. Den dufter kraftigt af perikon, når man rører ved den.

 Prikbladet perikon er en løvfældende flerårig urt eller halvbusk med en opret, stiv vækst. Bladene er modsatte og helrandede med talrige små, sorte prikker (kirtler). Blomsterne sidder i endestillede kvaste, og de er smørgule og 5-tallige. Rodnettet er kraftigt og dybtgående.

Planten findes vildtvoksende overalt i Danmark på overdrev, tørre enge, strandoverdrev, vejkanter og i lysåbne skove og krat. Den hører hjemme på tør og mager bund, hvor den klarer sig fint i konkurrencen med græsser og andre kraftige stauder.

 

Prikbladet perikon er velegnet i en anlagt blomstereng. Den er også værdifuld som biplante på grund af den sene blomstring. Og så kan de uudsprungne knopper bruges til at fremstille en smuk og velsmagende kryddersnaps. Planten bruges i naturmedicin som supplement eller erstatning for de såkaldte lykkepiller.

Det tyske farmaceutiske firma Dr. Willmar Schwabe Pharmaceuticals sælger et perikon-ekstrakt som de kalder "WS® 5570", der i kliniske forsøg har vist sig at have en vis effekt i forbindelse med depression.

Prikbladet perikon (og præparater heraf) har påviseligt indflydelse på omsætningen af lægemidler [1]. Mekanismen er opregulering af to enzymer: cytokrom P450 og CYP3A4, men også CYP2C9, der bevirker en øget nedbrydning af medicinen, hvad der medfører lavere koncentration i kroppen og mindsket, klinisk effekt. Det afgørende i denne forbindelse formodes at være plantens indhold af hyperforin.

Knust perikon  sammen med en række andre knuste urter er godt mod trolddom. Hvis køerne pyntes før Sct, Hans aften med perikonkranse, generes de ikke af hekse. Perikon hentet fra en kirkegård før midnat indgives en ko med påhekset kalvekastning.

Det er blomsterne der bruges, de har en smertestillende virkning ved neuralgi og iskias og stimulerer udeblivende eller mangelfuld menstruation. Desuden er perikon også virksom ved depression.

 

OPSKRIFT: Til kryddersnapsen er det blomsterknopperne der bruges, ingen blomster skal tages før de folder sig helt ud, de lægges i et glas og dækkes med "Svendborg Snaps" 1 uge, hvorefter essensen filtreres gennem et kaffefilter og essensen fortyndes efter smag, ca. 1 - 6.

 Tilsat hel ingefær og malurt er det en ingefærsnaps.

 

Kusine Sonatine

Sonatine:

Før - var der mange andre,

der mærkede vinden digte!

Det kan den osse nu,

når man ser det

–  så er det i sigte …

 

Ulven er farlig og har skarpe tænder. Mange er bange for den. Men – fordi den er farlig – er den også lidt spændende: En komponist har fortalt en historie om Peter og ulven. Du kan høre både Peter og ulven, fuglen, anden, bedstefaren og jægerne i det her stykke musik af Sergej Prokofjev … ved at trykke her:

Troldenes fortællinger

Ved Rakkermuseet ved Flyndersø kan du bl.a. læse om følgende:   

Bundsbæk Mølle

Bundsbæk Mølle En trolderute med trolderuteapp. Tryk på billedet af de løbende natmænd, hvis du vil have m...

Læs mere

Lundø By

Lundø By Lundø by er en gammel landsby, der ligger på halvøen Lundø ved Skive Fjord i Limfjorden. Lannsbyens gårde li...

Læs mere

Jættestuen

Jættestuen ved Krejbjerg. Når du står ved parkeringspladsen ved den lille skov ved Ginnerup tæt ved Krejbjerg, er det...

Læs mere

Limfjordsbussen

Limfjordsbussen Det er nu en fortælling om Skive Havn, for Limfjordsbussen sejler ikke mere. Skive havn har mange ...

Læs mere

Daugbjerg kalkgruber

Daugbjerg Kalkgruber Daugbjerg Kalkgruber er en af de to kalkminer i Midtjylland. I de lange smalle minegange, hvor m...

Læs mere

Bette Jenses Hyw

Bette Jenses Hyw. En trolderute med Appen. På et af de smukkeste steder på Fur, omtrent midt på øen, ligger der e...

Læs mere
Trolderuterne er støttet af Det Europæiske fælleskab og ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter via LAG Skives Aktionsgruppe. Desuden af Friluftsrådet, Skive kommunes Kulturudvalg, Skive Kommunes landsbyudvalg, Kongenshus Mindepark, Mønsted Kalkgruber, Daugbjerg Kalkgruber og Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter.
Rakkermuseet ved Flyndersø

Tilmeld Nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
og få nyheder omkring de
mange oplevelser leveret
direkte til din email.

Kontaktoplysninger

Kirsten Borger
Ørslevklostervej 272
7840 Højslev

Tlf: 51 18 24 87
kirstenborger@gmail.com

kontakt
kontakt
Dynamic-it leverandør af webshop

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, acceptere du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her