Virksund

Gå til troldeneSe billederne

Virksund, byen ved dæmningen.

Velkommen til Virksund, Hjarbæk fjords havneby, hvor du kan finde både lystbådehavn, campingplads og store sommerhusområder. På begge sider af dæmningen er der stier, hvor du kan gå og opleve naturen. Du skal ikke gå langt for at komme til mennesketomme områder, hvor du kan være heldig at se sjældne fugle eller store flokke gæs og ænder på træk. Eller du kan møde både vandsalamandere og frøer i flok.

På kajen i lystbådehavnen kan du fiske efter krabber og rejer, og du kan tit se en sæl ligge i havnens vand og kigge nysgerrigt på lystbådene.

På denne Trolderute kan du finde trolderuten i det lille område ved lystbådehavnen og på stierne på det fredede område ved havneindsejlingen. Trolderutepunkterne kan du finde på dette kort.

Det tager lidt tid, sikkert et par minutter, at downloade alle fortællingerne. Men du kan nemt gå videre og se, hvad troldene har at fortælle. Den første trold Grolle har opgaver og kan fortælle om ruten. Du kan løse første opgave, gå til næste punkt og lytte til historierne undervejs.

Her på Havnen var der tidligere et færsted. Vil du læse historien om færgestedet, så tryk på billedet her:

Virksund er en lille landsby beliggende i Midtjylland ved Hjarbæk Fjords udmunding i Louns Bredning i Limfjorden. Landsbyen ligger i Skive Kommune på vestsiden (i det gamle Fjends Herred) og landsbyen Sundstrup på østsiden (i Himmerland) af fjorden.
Fra Virksund er der 20 kilometer til Skive og 34 kilometer til Hobro.

Hovedvejen  fører over fjorden på Virksunddæmningen og videre på den anden side gennemskærer byen som største færdselsåre.
Især om sommeren er der stor aktivitet i landsbyen i kraft af byens sommerhuse og camping samt vandsportsmuligheder. Og hele året kan broen over dæmningen åbne sit gab og standse landevejstrafikker, så fjordens sjægter og lystbåde kan komme gennem slusen.  Du kan læse mere om Sjægter på Hjarbæk Bådelaugs hjemmeside her:

 

Historie

Allerede i Middelalderen var der færgefar mellem de to landsbyer ved Hjarbæk fjord, Virksund og Sundstrup. Helt op til det tyvende århundrede sejlede en robåd som færge, bemandet af fire stærke roere. Det kunne især betale sig at benytte færgen, når man skulle have fragtet køer fra den ene bred til den anden. På hver bred lå en færgekro, hvor de rejsende kunne vente til vejret tillod sejlads. De to færgekroer havde hver deres flagstang, hvor man hejste flaget, når nogen ville roes over vandet.

Da bilerne kom til mistede rofærgen sin betydning, og det blev nemmere at køre syd om Hjarbæk fjord. Et år i 1920erne var fjorden isbelagt og børn kunne løbe på skøjter her. En dreng og en større pige faldt gennem en våge, men det lykkedes drengen ikke alene at redde sig selv, men også at redde pigen op af vandet. For denne bedrift fik han en belønning af Kongen. - Dette og andet kan du se på det lille museum i et af fiskerhusene på havnen.

Fra 1950´erne blev der syd og nord for landsbyen opført sommerhuse, som siden er blevet udbygget fra 1980´erne. Men før dæmningen blev bygget var Virksund og Sundstrup henslumrende færge-landsbyer, der rummede hver sin færgegård. Begge kunne hejse flaget, hvis en rejsende ønskede at blive roet fra den ene bred til den anden. - Det kunne være en kold fornøjelse at skulle over Hjarbæk fjord og ofte måtte den rejsende vente i dagevis på at vejret skulle arte sig, så man kunne ro over vandet.

Fjordfiskerne kunne de første mange år i forrige århundrede fange mange slags fisk, flyndere, sild, hornfisk og ål, men de sidste årtier svandt fiskebestanden ind
I årene 1963-1966 blev dæmningen fra Virksund til Sundstrup opført.

I mere en tyve år der herefter en slem myggeplage, indtil man begyndte at lukke salt fra en salthorst ind i den inddæmmede fjord. Så genfandt naturen balancen.


I 1983 observeredes for første gang siden 1905 en hvidhval i et dansk farvand – dette var ved Virksund.

Få rutevejledning
Grolle - Legebarn
Hvad skal vi lege

Hvad kan jeg lege her?

Hej, Jeg hedder Grolle

Kom med herud og lege, der meget der kan ske.

Der er meget du kan se lige her på havnen i Virksund tæt ved dæmningen over Hjarbæk Fjord.

Har du lyst til at følge troldeturen her på havnen og ud på spidsen? Du skal bruge mobiletelefonen, hvor du skal svare på spørgsmålene her. Når du svarer rigtigt, får du at vide, hvad du skal gøre.

Første spørgsmål:

Hvad hedder de to gravhøje, der ligger på bakken på den modsatte side af fjorden? Tryk på navnet.

Hedder de:

A.  Bentes buler.

B. Troldehøjene

C. Marens patter.

Når du har fundet det rigtige svar, så tryk på billedet her:

 

 

Far Tombert
Sten, jord og muskler.

Diger og dæmninger.

Fjorden er fuld af vand
Herligt og saltet vand
vand der kan bruges til alt.

Vandet i havet stiger og falder. Man kalder det flod og ebbe, eller højvande og lavvande. Hvis vandet stiger meget, fordi et stormvejr trykker det sammen mod en kyst, kalder man det en stormflod. – En stormflod kan oversvømme landet mange kilometer ind, hvis der ikke er et dige. Et dige er store mængder sten, grus og sand, som man har lagt i en lang vold, for at forhindre vandet i at komme ind over landet, når det er stormflod eller højvande.
Men de steder, hvor en å eller flod får tilført meget regn- eller smeltevand kan der også blive oversvømmelse. Især hvis åen eller floden ikke har diger langs bredderne.

Om foråret kan der komme der meget smeltevand i floderne, om sommeren er de måske tørret helt ud. Det ville være godt, hvis man kunne gemme lidt af vandet. –

Det kan man ved at bygge en dæmning. En dæmning en et kæmpestort dige, der holder vandet tilbage, måske højt oppe på siden af et bjerg, hvor man vil gemme vandet, eller måske bare den ene ende af en sø eller en fjord. Ved at lave en dæmning kan man få en stor sø. Men man skal kunne lukke noget af vandet ud af den kunstige sø, for ikke at få oversvømmelse. Derfor bygger man sluser i dæmningen. En sluse kan man åbne og lukke med kæmpemæssige sluseporte, der kan lukke vandet ud eller ind. Så kan mennesker bestemme, hvor hurtigt vandet skal løbe nedad i floden eller ud i havet. Der kan være mange sluser sammen.
I nogen floder er der mange sluser, fordi der er stor højde fra flodens kilde til dens udløb. Andre steder er der måske kun en.
I dæmningen ved Virksund i Hjarbæk Fjord er der en sluse, som både kan sejle igennem. Du kan se de store sluseporte, når de åbner og lukker. På vejen er der en bro, der åbner, når der er både, der skal igennem. Slusevagten sørger for at sluseporten åbner og broen går op, så trafikken standser imens.

 

Mor Tildebritt
Historien og folkesagn

Uvæsen på søfarten

Om hundred år – kun sagnene består!

Du tænker, at slipper du bare ombord på et skib, så kommer du væk fra alt det uvæsen de underjordiske kan lave på landjorden. Men sådan er det ikke. Også søfarten har sine sagn.
Gamle sømænd kan fortælle, at det undertiden hænder, at man ude i rum sø ser et forbisejlende skib, der i enhver henseende ligner ethvert andet skib, men ikke har noget mandskab, og det forsvinder i al stilhed for øjnene af dem. Det er »dødssejleren«, som varsler, at et skib snart vil gå under på dette sted.
På Færøerne fortælles det, at når fiskerne undertiden en tidlig vintermorgen har ligget ude på havet i deres både, har de set og mødt en båd, der ligner alle andre både, og fiskerne har ikke blot set mandskabet, men også talt med dem og har fået både fiskerogn og underretning om et godt fiskevand, indtil det til sidst har vist sig, at det altsammen kun har været den ondes bedrageriske opspind. – Men måske er det skibsnisse, der driller.
Skibsnissen
Foruden den almindeligt kendte gårdnisse, der optræder i mange folkesagn, er der også på skibene en skibsnisse, som har stor lighed med den anden nisse. Om natten har skibsnissen altid travlt med at lave udkast og overslag til alt det arbejde, der skal gøres på skibet den næste dag, både hvordan ankeret skal kastes eller lettes, hvordan sejlene skal sættes eller rebes, og når man ser ham særlig travlt beskæftiget, ved man, at der er dårligt vejr i vente. Når skibsdrengen sørger for at holde sig gode venner med ham, hjælper nissen ham med at spule dækket og med allehånde andre ting, men hvis de ikke står på venskabelig fod med hinanden, driller nissen ham ved enhver lejlighed, både ved at dreje vindfløjen og ved at slukke lanternen. Han har altid sit hyr med skibshunden, og hvis der er passagerer ombord, som ikke kan tåle søen, er han også slem imod dem.
Hvis han er ombord på et skib, der skal forulykke, springer han aftenen før afrejsen overbord, og så svømmer han i land eller søger hen til et andet skib.

 

Oks - den bedrevidende
Dyrelivet

Rødspætten

 

- Dyr i naturen
De – store og de små –


Nogen dyr lever på jorden og nogen lever i vandet. Dem i vandet fisker vi op. Vi bruger fiskestang eller fiskenet.
En Rødspætte – Pleuronectes Platessa -fanger man nemmest med fiskenet. En fisker fra Krejbjerg opfandt i 1848 et særligt fiskenet, snurrevoddet, som gør at man kan fange mange rødspætter på en gang.– Rødspætten er en fladfisk, det vil sige, den er helt flad og øjnene sidder på den ene side af hovedet. Den er brunlig med små røde pletter på oversiden, undersiden er næsten hvid. Den er en af vores mest spiste fisk i Danmark. Man kalder også fladfisk for flynderfisk. Den har almindelig fiskefacon, når den kommer ud af ægget, men snart forvandler den sig, øjnene vandrer om på højre side og munden bliver skæv. Men det er en god facon, når man skal gemme sig på bunden, hvor den består af sand, sten og grus i havet eller i fjorden. En rødspætte spiser mest børsteorm og muslinger.
Forfatteren Johannes V. Jensen fortæller et sagn om rødspætten: ”Det var en stille nat, hvor månen dyppede sig i havet, og der hvor spejlbilledet vuggede sig på bølgerne, blev der den ene fladfisk af guld efter den anden, lutter månebørn og prinser. Fra dem nedstammer alle flynderfisk i havet, og det er derfor de har himmelvendte øjne, fordi de er af fin familie og ser op til de res guddommelige oprindelse«.
Vil du vide mere om rødspætten, så tryk her:


 

Fnuggi, troldepigen
Flora og husflid

Gnav keder sig.
Hvad gør andre børn?

Vadefugle!

Øv - og deres åndsvage baglæns knæ!

Næ hør Onkerls fusels opskrift på Vadefugle her:

Stumpen, lille søster
sanser, rim og remser

Smut

Hej jeg er stumpen,
Det går ned
det går op
Og så sir jeg hop


Man skal ikke kaste med sten, når man bor i et glashus, men man må gerne kaste sten i vandet.
Når man kaster stenen højt op i luften, siger den klomp, når den rammer vandet. Du skal bare passe på at du ikke får den i hovedet.
Men det er sjovt at høre lyden.
Vil du prøve at slå smut?
Find en meget flad sten den kan man slå smut med. Kast stenen så fladt du kan over vandet.
Når du har lært det, kan stenen hoppe mange gange ovenpå vandet inden at synke ned. Men det virker bedst, når det er stille vejr, og der ingen bølger er på vandet.

Men HUSK, du må ikke kaste sten i havnen. Kun omme ved badestranden.
 

Onkel Fusel
Drikkevarer

Gran, Nåletræer:

Til snapsedramme benyttes de tørrede skud som lægges i brændevin i nogle dage. Afprøv. Grankogler sat på brændevin giver en smuk rødbrun kulør i for eksempel ”skovridderdram”.
Nye skud sat på brændevin skal drikkes af unge piger mod blegsot. Samt bruges til badning mod eksem.
Hvad kan man bruge gran til :
Anvendelse, kviste kogler, harpiks: Nåletræers harpiks anvendes til fabrikation af sæbe, terpentin, fernis, podevoks, sejllak, papirlim, vognsmørelse, strygelse til strygeinstrumenters buer.
Harpiks er komponent i sammenkog til salve, plaster på sår, værk, seneforstærkning, hævelser, frost, på pande og tinning mod hovedpine.
Granlægter bruges til døre, vinduer, husbjælker, spær, rafter, lofter, vinduesrammer, møbler, hegnspæle, spånkurve. Grankogler benyttes til brændsel.
Børn binder snor i grankoglerne og leger de er dyr.
Granstænger er gode til humlestænger. Tørre grene farver gult til blågråt, grankogler giver grårød.
Juletræer, adventskranse. – Men HUSK, Juletræet skulle stjæles, ellers var der ingen lykke ved julen.
Granlugt er varsel om død.
Fik gift kvinde ingen børn, skulle hun Sct. Hans hemmeligt stille et grantræ med en løvtræskvist ved indgangsdøren, næste morgen gemme kvisten bag et spejl og flytte træet til et afsides sted, groede det videre og blev kvisten ikke rørt af andre, ville hun blive gravid.
Opskrift:
, Snaps af spæde granskud: Fyld et sylteglas ca. 1/3 op med helt friske (april-maj) granskud, fyld glasset op med vodka og lad det trække 1-3 uger. Når tidsangivelsen er så upræsis, er det fordi, det er dine smagsløg, der skal afgøre hvor længe den skal trække! Filtrer gennem kaffefilter og lad snapsen lagre i mindst 2 måneder! Det kan godt være at den smukke lysegrønne farve ændrer sig til det gul-brune, men smagen ændrer sig også i positiv retning!
Gran- og tyttebærsnaps: I et sylteglas på 0,7 liter kommes 1½-2 dl tyttebær, en rødgrankvist (evt. fra juletræet) og 1 dl rosiner. Lad blandingen trække 2-5 dage et køligt sted (smag ind imellem). Filtrer gennem kaffefilter og kom grankvisten tilbage i flasken som pynt. Må gerne lagre et stykke tid. Hvis kvisten har mistet farven kan du komme en ny i lige inden serveringen.
 

Kusine Sonatine

Maleren Hans Smidth

Før - var der mange andre,
der mærkede vinden digte!
Det kan den osse nu,
når man ser det
– så er det i sigte.
Der er så mange flotte billeder. Det kan være en særlig måde at male farver på – eller det kan være et særlig smukt sted, der er malet. Eller mennesker, der mødes. Billedkunstnerne er dem, der holder af at male billeder. Man kan se deres billeder på udstillinger, i gallerier og på museer. De har alle sammen forskellige måder at male på.
For godt hundrede år sider var der en maler her på egnen, der holdt meget af at male ganske almindelige mennesker, der lavede ganske almindelig ting. Der var mange fattige mennesker på landet dengang. Han holdt af at male dem.
Maleren hed Hans Smidth.
Man kan se mange af hans malerier på Skive Museum, der nu hedder Muserum, Krydsfeltet.
Du kan se nogle af hans billeder her. De er nu flottere at se i virkeligheden på museet.


 

 

Troldenes fortællinger

Virksunds historie.

Virksund kaldes det smalle farvand, der er porten ind til Hjarbæk Fjord. Sundet har givet navn til den bebyggelse, der ligger i Nordfjends ud til det smalle stræde. I dag krydser en dæmning sundet og afskærer Hjarbæk Fjord fra Limfjorden. Dæmningen stod klar til at tage imod bilerne i 1966, og dermed ophørte færgefarten, som havde eksisteret siden middelalderen.

Når man i de gamle kilder kan læse om færgefarten, så er årsagen som regel problemer med overfarten. Færgen var gammel og udslidt, eller landingsforholdene var dårlige. Der var ingen havn, men på begge sider af sundet, i Sundstrup og Virksund, havde man bygget en bro ud i vandet af store sten, fyldt op med jord og befæstet den med græstørv og lyngtørv. I begyndelsen af 1800-tallet holdt færgemanden en karl og en pige, selv om der burde være to karle til at ro færgen. Under vanskelige vejrforhold blev en fisker tilkaldt, men kunne man ikke få fat på nogen, blev der ikke sejlet.

Færgemanden boede dengang i Sundstrup, og fra den anden side kunne det være vanskeligt at råbe ham op i blæsevejr. Man forsøgte dog at forbedre systemet ved at rejse en stang, som man kunne hejse en lygte op i. Den kunne færgemanden selvfølgelig ikke se, når han sov, så derfor var der anbragt et gevær i et skur, så man kunne varsko ham med et skud.

Efter 1838 var færgefarten i den samme familie, og i 1844 fik man tilladelse til at drive kro. Da jernbanerne kom, aftog trafikken på Virksund meget. Mange foretrak at rejse syd om Hjarbæk Fjord, så færgetrafikken fik næsten kun lokal betydning. I 1929 blev den gamle færgepram taget ud af drift og erstattet af en almindelig robåd. Færgen fortsatte som rofærge indtil lukningen og blev således den sidste rofærge i Limfjorden.

Virksund fik i 1974 en lystbådehavn. Det giver en særlig aktivitet på havnen, at den fungerer som venteplads for sejlere, som skal gennem slusen ind til Hjarbæk Fjord. Ved Sundstrup på østsiden af dæmningen ligger to gravhøje, der har tjent som landkending for sejlende på Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord. Selv i pæne tryksager bliver de omtalt med det folkelige udtryk Marens Patter. Og smukt ligger de da også på en ås næsten ud til vandet. Hjarbæk Fjord er kendt for en hektisk miljødebat, som stod på i 1980'erne. Før dæmningen kom i 1966, havde Virksund en aktiv fiskerihavn med et stort fiskeri efter saltvandsfisk som sild og skrubber. Inddæmningen gjorde imidlertid Hjarbæk Fjord til en brakvandsfjord med tiltagende forureningsproblemer, idet sluserne kun tillod vandet at løbe ud af fjorden. Næringsstoffer fra de tilstrømmende åer virkede som gødning for enorme mængder af mikroalger, der farvede vandet grønt og gav iltsvind om sommeren.

Både ferskvand og saltvand giver hver for sig livsbetingelser for mange arter, men når det blandes som brakvand, så kan det ske, at nogle få arter tilpasser sig og udvikler sig voldsomt. Det skete med dansemyggen, som blev en sand plage.

Der var stort set enighed om, at tilførsel af saltvand ville være en gavnlig ting, men her hørte enigheden også op. Efter at dæmningen blev bygget, var der indvundet nye landbrugsarealer, som ville blive oversvømmet, hvis man fjernede dæmningen og erstattede den med en bro. Det var altså økonomiske interesser, der var på spil. Løsningen blev en mere reguleret tilførsel af saltvand ved at åbne sluserne i 1990.

Ørslevkloster

Med et tryk på billedet af nonnen, kan du høre om Ørslevklosters sidste nonne.  Med et tryk på fodsporet kan ...

Læs mere

Musikstue i Troldhulen.

 Troldefamilien har forskellige interesser, men de elsker at synge! Alle troldene har en sange - UNDTAGEN GNAV - han ...

Læs mere

Jenle

Jenle - digteren Jeppe Aakjærs Museum Jeppe Aakjærs kunstnerhjem og museum, Jenle, er bestem et besøg værd. Det ligge...

Læs mere

Kongenshus Mindepark Museum

Kongenshus Mindepark, Kroen og Museet Her ved Kongenshus Kro finder du Mindeparkens Museum i samme bygning som kroen....

Læs mere

Limfjordsbussen

Limfjordsbussen Det er nu en fortælling om Skive Havn, for Limfjordsbussen sejler ikke mere. Skive havn har mange ...

Læs mere

Krabbesholm skov

Troldetur i Krabbesholm skov med begyndelse ved Havnevej bag ishuset. En trolderute med Appen Trolderuterne. H...

Læs mere
Trolderuterne er støttet af Det Europæiske fælleskab og ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter via LAG Skives Aktionsgruppe. Desuden af Friluftsrådet, Skive kommunes Kulturudvalg, Skive Kommunes landsbyudvalg, Kongenshus Mindepark, Mønsted Kalkgruber, Daugbjerg Kalkgruber og Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter.
Virksund

Tilmeld Nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
og få nyheder omkring de
mange oplevelser leveret
direkte til din email.

Kontaktoplysninger

Kirsten Borger
Ørslevklostervej 272
7840 Højslev

Tlf: 51 18 24 87

kontakt
kontakt
Dynamic-it leverandør af webshop

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, acceptere du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her