Strandsten

Strandsten

Stranden er fuld af sten
Herlige skønne sten
Dyrene tisser på dem
Mennesker grisser på dem
Men det er skønne gamle sten.

Sand og sten så langt øjet rækker. Herlige skønne sten.
Der er flade sten, dem kan man slå smut med ud i vandet, - når der ikke er for høje bølger -. SMUT. Det gælder lige om at kaste på den rigtige måde, så stenen hoppen hen over vandet. Det kan man få store muskler.
Og så er der runde sten, kantede sten aflange sten, sten med huller i.
Sten, der gror rurer på – det ligner en lille vulkan af kalk. Der har engang boet et lille krebsdyr inde i ruren.
Nogle af stenene er kommet rejsende med isen for tusinder af år siden, da det var istid. – Det kalder man ledeblokke. De er tit runde, fordi de har fået slebet kanterne af på rejsen. Kan du finde porfyr, runde sten med bitte små stenstykker i. De er meget flotte, når de bliver våde. – Der er kantede stykker sten, som måske har ligget i jorden, eller på klinter og skrænter, der er blevet skyllet ned på stranden, når det har været uvejr og storm. – Der er flintesten. De kan gå i mange stykker, hvis man slår på den med en anden sten. Man lavede stenøkser og pilespidser og endda knive af flintesten i stenalderen.

Nogle sten er kæmpestore og ligger dybt begravet i sandet. – Sagnene fortæller at de kommer fra kampen mellem bjergfolk og trolde. De to underjordiske sagnfolk kunne ikke ens om, hvem der havde ret til at bo i bjergene og hvem, der skulle bo under jorden. Det var nemt at lave huler i jorden, men ulempen var at mennesker ofte gravede i jorden, så det var svært at have ro og fred. Især hvis mennesker mente, at der lå gemte skatte begravet i jorden. Så huler i jorden skulle beskyttes af trolddom, hvis trolde og bjergfolk skulle have ro og fred.