Krabbesholm skov

Gå til troldeneSe billederne

Troldetur i Krabbesholm skov med begyndelse ved Havnevej bag ishuset.

En trolderute med Appen Trolderuterne.

Her lidt østen for Skive by er en dejlig Skov. De smukke gamle træer vokser næsten helt ned til vandet. Og det er smukt og fredeligt.

Men her er måske også troldespor.
Troldene har meget spændende at fortælle om skoven. Du kan begynde med at gå en trolderutetur her fra Parkeringspladsen bag havnekiosken. Ved skiltet til stien er der på jorden et tydeligt troldefodspor.


Måske er der en fod, måske to. Du skal gå i den retning tæerne peger. - Hvis stien deler sig, skal du finde et nyt spor i jorden omkring sti-krydset. I jorden ligger et nyt spor. Igen skal du gå i den retning tæerne viser.
Du kan lytte til troldefortællingerne på din mobil telefon, mens du går, eller når du står stille ved sporene. Hver trold har noget at fortælle. Hvis du klikker på troldene bevæger de sig.
Måske har de så meget at fortælle, at der er mere end en historie. Så skal du klikke på troldeansigtet for at høre næste historie.


God tur!
Og forresten - hvis du farer vild og ikke kan finde flere spor, så gå tilbage ad den vej du er kommet. Så skal du gå modsat retning af tæerne.

På det lille kort kan du se vejen.


Skoven hedder Krabbesholm skov, og gemt derinde mellem træerne ligger herregården Krabbesholm. Nu er det en højskole, hvor man kan lære om design og arkitektur. Men man kan stadig se, hvordan den er blevet bygget af både mursten og af sten fra nedrevne kirker. Den blev bygget helt tilbage i Middelalderen, men ombygget af Iver Krappe til Østergaard efter hvem den fik sit navn. Da han døde fuldførte hans enke Magdalene Banner bygningen.

Du kan læse om Krabbesholm  ved at trykke her: 

 

Du kan læse om Krabbesholm højskole her:

 

Du kan læse om Krabbesholm skov ved at trykke her:

 

Få rutevejledning
Grolle - Legebarn
Hvad skal vi lege

Grolle – Krabbesholm Skov:

Kom med herud i skoven
Der’ meget der kan ske – Det fedt!

Vi er ude i en skov. Der er mange spændende ting at lave. Du kan løbe hurtigt på stierne. Eller stå helt stille og lytte. Eller tælle, hvor mange træer, der er i skoven. – Men du kan også prøve finde sporene rundt i skoven. Det er sten ved stierne med troldefodspor i. Her i skoven er der i alt 9 fodspor. For at finde sporet skal du gå i den retning tæerne peger.
Når du finder et spor, skal du stoppe op og se rundt.
Her er 9 ting du kan lave ved fodsporene. Du skal kun lave en af tingene ved et fodspor. Så skal du videre til næste fodspor.


1. Fodspor: Stå stille og lyt. Hvad kan du høre? Hvis du kan høre fuglestemmer, kan du finde ud af hvilken fugl, det er, ved at trykke her:



2. Gå ti skridt frem og tre tilbage, og så otte skridt frem og tre tilbage.
Hvor mange skridt er du kommet frem:
Find nogle små pinde og læg dem ved sporet, så man kan se tallet:


3. Der er mange forskellige blade på planterne i skovbunden. Find ti forskellige.


4. Tag dine ti blade og se om du kan se, hvad slags det er her:

5. Find fem forskellige dyr. – Du behøver ikke tage dem op, men husk hvordan de ser ud.


6. Se her, om du kan genkende nogen af dyrene her:

7. Engang var der andre mennesker her. Nogen af dem mødte trolde. Men vi kender ikke historien. Digt en historie om trolde i skoven.


8. Du kan fotografere et bestemt træ i skoven med din mobiltelefon. Træet er forskelligt om foråret, sommeren, efteråret og vinteren.


9. Du kan lege mange lege i skoven. Vil du vide, hvad man kan lege så tryk her:

Eller du kan trykke på emner og se under lege.

 

 

Far Tombert
Sten, jord og muskler.

Tombert:
Jorden er fuld af jord
Herlige skønne jord.
Dyrene tisser på den
Mennesker grisser på den
Det er vor gode gamle jord!

Jeg elsker jord! – Alle slags jord. Især det, der er min egen jord!
Når jeg finder et godt stykke jord, sætter jeg en pæl i hvert hjørne.
Og så siger jeg, det er mit! –
Mine pæle står dybt nede under jorden. Kun trolde kan se dem.

Mennesker sætter også pæle – det gør de oppe på oversiden af jorden.

Nåh, som regel er det nu bestemt sådan, at de har købt jorden, eller at nogen har givet dem jorden. Pælene kalder man skel – markskel – ejendomsskel. Så er det nemt at se, hvis der er hvas .
Men nogen er misundelige. De vil have mere jord, og de snyder for at tage de andres. Det kan de gøre ved at flytte skelpælene. Men nu har man tegnet det ind på et kort, så nu betyder det ikke så meget.
I fordums Tid var Flytning af Markskel noget folk tit kom op at skændes om. Det blev regnet for at være en af de allerstørste Forbrydelser. Og man fik hårde straffe, hvis det blev opdaget. Alligevel var det sådan, at de rige af og til kunne betale dommeren for at få ret. Måske fik han lidt penge, måske fik han en tønde øl.
Men hvis man havde flyttet et markskel, ville man komme til at gå igen, når man døde, fordi man havde begået en stor uretfærdighed. Genfærd, der står og piller ved markskel kan man snildt få øje på ved midnatstid. Eller de svæver op og ned langs marken. – Nogle af dem bliver lygtemænd, der må lyse op, når det er nymåne. De står især der, hvor der er blevet flyttet markskel. De stopper først med at gå igen eller lyse, når uretfærdigheden bliver gjort god igen.


Hør her om lygtemænd:
Lygtemænd er genfærd af uretfærdige mennesker, som ved deres lysskær søger at få de vejfarende til at fare vild og at lokke dem ud i moser og sumpe. Når de viser sig, er det bedste middel imod dem, at vende vrangen ud på sin hue. Men hvis man ser en lygtemand, må man passe godt på ikke at komme til at pege ad ham, for så kommer han. Det siges også, at når man kalder på ham, kommer han og lyser for den, der kaldte, men da gælder det om at tage sig godt iagt.
 

Mor Tildebritt
Historien og folkesagn

Om bøgeskoven:


Du er min ven
Og jeg er din igen
Om hundred år
Vor kærlighed består .

Dejlige skov. Løvtræer, med grønne blade og herlige skovdufte. Skoven er nu smukkest, når den bare er skov og får lov til at stå og blive gammel, uden at man piller ved den. Men skoven gemmer mange hemmeligheder, den har stået her i mange år. Den gemmer køkkenmøddinger fra stenalderen. Engang var den ejet af Herregården Krabbesholm herinde, den rummer mange historier om rige herremænd.

En af herrefruerne hed Magdalene Banner, hun var dygtig, men om hendes datter Dorte er der en trist historie.
Men de rige ejede skoven. Ingen andre end herremandens folk måtte komme til skoven eller bruge træerne. Men der var mange ting, man kunne bruge træ til, bygge huse, lave træsko eller smørdritler, sætte unge bøgegrene til pynt.
Men nikke nej – ikke pille ved herremandens skov – hverken plukke bær eller samle brænde - der kom strenge straffe, hvis man blev opdaget.
Skønt det kriblede i fingrene på bønderne efter at sætte efter Mikkel ræv, når han havde snuppet en høne, - eller når krager og alliker skrålede og forstyrrede middagssøvnen. – Men listige bønderkarle fandt nu alligevel på råd.

Vil du høre historien om Dorte, så tryk her:


 


 

Oks - den bedrevidende
Dyrelivet

Krager.

 –Dyr i naturen –
De - store og de små,
her omkring
Gemmer sig
Man må passe på!

En krage er en krage! Og så alligevel ikke, for krager er flere slags fugle. Ravne, råger, alliker, skovskader og husskader er kragefugle.
Det er en fugl, men den synger ikke pænt, krageskrål og skrat. – Man siger at kragen er symbol på alle mulige uhyggelige ting: ulykke, krig, død, ensomhed og ondskab. – Uhh, det er ikke sjovt at bo helt derude, hvor kragerne vender.
Men kragefugle er i virkeligheden meget kloge fugle. De har en høj intelligens og kan løse svære opgaver, som andre fugle ikke kan klare. En krage spiser alt muligt, den er nemlig altædende, biller, fugleæg, gamle madpakker – men den vil gerne vente på det allerlækreste . F.eks. Et stykke pølse. Hvis den har set det, og hvis den ikke kan få fat på det, kan den bruge en pind eller noget andet ”værktøj” til at få fat på pølsen. Det viser at den er intelligent.
Skader er også kragefugle. De kan godt lide at stjæle. – De stjæler æg fra hinandens reder og de kan finde på at stjæle sølvskeer, hvis de kan få fat på dem. En kone fandt engang sin dyre sølvske i er træ i haven. Hun troede, der havde været en tyv, alt en menneske-tyv.

Hvis du vil vide mere om krager, så tryk her:

 

Fnuggi, troldepigen
Flora og husflid

Bøgetræet.

Jeg hedder fnuggi – fordi jeg’ en pige
Og blomsterne kan jeg li at kigge på.

Her i skoven vokser der træer. Små træer og store træer og forskellige slags træer. De fleste træer, der vokser i denne skov er bøgetræer. Bøgetræer hører til løvskovenes højeste træer. Der springer ud omkring 1. maj og har grønt løv indtil bladene begynder at blive gule i september, oktober, hvorefter bladene falder af og visner.
Der er også blodbøge. De hedder sådan, fordi deres blade er røde som blod. Man sagde, at blodbøgens blade er røde, fordi sørøverne i gammel tid slog dyrene ihjel ved bøgens rod.
Hvis du vil vide mere om bøgetræer, så tryk her:

 

Vil du vide noget om andre træer, så tryk her:

Vil du vide mere om skovens historie så tryk her:

Vil du bare vide meget om skoven, så tryk her:


 

Gnav keder sig.
Hvad gør andre børn?

 Gnav er gnaven.

Han gider ikke være lige her. Han ved ikke noget om, hvad han kan lave.

Men du kan hjælpe ham.

Find på noget. Send en mail med et forslag, en leg, en tegning  eller en historie, så vi kan få Gnav i godt humør. Eller hjælp med at løse mysteriet i skoven. Du kan svare på Trolderuterne Facebook.

Men det er altid godt med en opskrift på mad, når man er i skoven. Hør onkel fusels opskrift på bøgetræer.

 

Stumpen, lille søster
sanser, rim og remser

Langt ud´ i skoven lå et lille træ


Langt ud’n for byen var en lille skov
Aldrig så jeg så dejlig en skov
Skoven ligger langt ud’n for byen.

2. I den lille skov, der var et lille træ
Aldrig så jeg så dejligt et træ
Træet i skoven
Skoven ligger langt ud’n for byen.

3. På det lille træ der var en lille gren
Aldrig så jeg så dejlig en gren
Grenen på træet
Træet i skoven
Skoven ligger langt ud’n for byen.

4. På den lille gren, der er et lille blad
Aldrig så jeg så dejligt et blad
Bladet på grenen
Grenen på træet
Træet i skoven
Skoven ligger langt ud’n for byen.

5. På det lille blad, der var en lille rede
Aldrig så jeg så dejlig en rede
Reden på bladet
Bladet på grenen
Grenen på træet
Træet i skoven
Skoven ligger langt ud’n for byen.

6. I den lille rede var en lille krage
Aldrige så jeg så dejlig en krage
Kragen i reden
Reden på bladet
Bladet på grenen
Grenen på træet
Træet i skoven
Skoven ligger langt ud’n for byen. Krahhh …
 

Onkel Fusel
Drikkevarer

 Opskrifter. Kog en fugl

Madopskrifter på dejlig troldemad!

Vi du høre, hvad man kan lave af dejlig mad fra naturen, så tryk på onkel Fusel her:

Vil du hellere ha en opskrift på bøgebladebrændevin, så tryk her:

 

Kusine Sonatine
kunst, musik, digte

Sonatines Vers til Virkeligheden:


Solen - vinden
Regnen af dråber.
Som kilder så nænsomt
og blødt på mit skind.
De skarpe strå - af frytler,
som fræser og skærer
tykrøde mærker på
mine ben, og måske - også -
lidt - på mit sind.
    Kragen – den røver,
    Nu krager den sit frække skrål -
    Hør, hvor den forstyrrer
    en enlig solsorts smukke mål.
Før- var der mange andre,
der mærkede vinden digte!
Det kan den osse nu,
når man ser det – så er det i sigte …

 

Troldenes fortællinger

Hvor er troldene i Krabbesholm skov?

Nu tænker du nok at du ikke kan se troldene. Men de kan se dig. Og de morer sig med at gemme sig. Ganske vist er der troldesporene.

Men er der mon andet? Du skal holde godt øje med underlige ting lidt dybere inde i skoven, for trolde opholder sig selvfølgelig ikke midt på stierne, hvor der kommer mennesker.

Troldene spiser som regel mad oppe i skoven, helst lige omkring solnedgangs tid. Man kan finde resterne af deres mad. En knogle, en fjer, et sted, hvor jorden er trampet lidt på. De holder meget af at lave mad på bål. Men i denne skov er det for farligt. Skoven ligger for tæt på byen, og mennesker kunne opdage dem.

DERFOR SPISER TROLDENE MEST TING, SOM IKKE BEHØVER AT BLIVE TILBEREDT OVER BÅL.

Der sker sære ting i skoven! - På billederne nederst på siden er der nogle spor - vi har nogle spor, kender du historien?

På 1. billede kigger Thildebritt ud over Andesøen. Hun kigger efter KRAGEN!

2. billede:  Fnuggi i skoven. Det er kun GULE blomster, derr kan bruges til jagten på røveren.

3. billede er stedet, hvor Grolle fandt spor efter RØVEREN AF SØLVRINGEN.

4. Billede: Skovbækken, hvor Gnav mistede sin humørpind.

5. billede: Skovvejen, hvor Stumpen blev væk.

6. billede: pladsen, hvor Tombert bankede kirkehadertrolden.

7. billede: Svampetræet, som mor Thildebritt brugte til sin medicin.

På Trolderuterne.facebook.com kan du hjælpe med at finde ud af, hvad der sker.

 

 

Troldemor i skoven ved Andesøen. Hun kigger efter KRAGEN.
Fnuggi i skoven. Det er kun GULE blomster, der kan bruges i jagten på KRAGEN.
Andesøen, hvor Grolle fandt det første spor efter RØVEREN AF SØLVRINGEN.
Bækken i skoven, hvor Gnav mistede sin HUMØRPIND.
Skovvejen, hvor Stumpen blev væk!
Pladsen, hvor Tombert bankede kirkehadertrolden i stankast.
svampetræet, som Mor thildebritt brugte til sin medicin.

Rakkermuseet ved Flyndersø

Velkommen til rakkerruterne ved Flyndersø På appen kan du finde tre ruter: Flyndersø Rakkerne 1: Det er en...

Læs mere

Virksund

Virksund, byen ved dæmningen. Velkommen til Virksund, Hjarbæk fjords havneby, hvor du kan finde både lystbådehavn, ca...

Læs mere

Fur Havn

Fur havn. Trolderuterne er kommet til Fur. Når du står på havnen og kikker på på færgen, der sejler mellem Branden...

Læs mere

Krabbesholm Skov ved Grusgraven

Krabbesholm Skov - Grusgraven. Turen rundt om kolonihaverne. Du har brug for gode sko og næse for at finde fodspor...

Læs mere

Junget

Junget Troldene har været på besøg i Junget. Junget er en lille landsby, der ligger i Nordøstsalling. Der er den f...

Læs mere

Rakkerrute for små trolde - Bundsbæk Mølle

En rakkerrute med appen ved Bundsbæk Mølle Museum. ...

Læs mere
Trolderuterne er støttet af Det Europæiske fælleskab og ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter via LAG Skives Aktionsgruppe. Desuden af Friluftsrådet, Skive kommunes Kulturudvalg, Skive Kommunes landsbyudvalg, Kongenshus Mindepark, Mønsted Kalkgruber, Daugbjerg Kalkgruber og Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter.
Krabbesholm skov

Tilmeld Nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
og få nyheder omkring de
mange oplevelser leveret
direkte til din email.

Kontaktoplysninger

Kirsten Borger
Ørslevklostervej 272
7840 Højslev

Tlf: 51 18 24 87
kirstenborger@gmail.com

kontakt
kontakt
Dynamic-it leverandør af webshop

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, acceptere du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her