Egern fakta

Størrelse

Egernet er omkring 20 cm langt, hertil kommer halen på også omtrent 20 cm. Et udvokset egern kan variere meget i vægt fra omtrent 250 gram til knap et halvt kilo.
Levevis
Egernet lever i skove, parker og sågar større villakvarterer med megen gammel og alsidig beplantning. Tæt beplantning med en blanding af gamle løv- og nåletræer er optimalt.
Egernet er generalist, hvilket vil sige, at den lever af et meget bredt spektrum af føde. Nåletræsfrø, bog og agern er dog vigtige dele af kosten. Heri indgår også dyrisk føde, eksempelvis fugleunger.
Yngleforhold
Egernet bygger selv sin rede, men kan gå i større redekasser. Reden er omtrent på størrelse med en badebold og laves af grene. Parring finder sted i februar-marts, og efter en god måneds tid fødes typisk 3-6 unger. Ved fødslen vejer ungerne halvdelen af et almindeligt brev, 10 gram. Ungerne dier i knap to måneder og spiser derefter det samme som voksne egern. Ungerne bliver hos moderen, der er alene om at opfostre dem, i et stykke tid efter, at de er holdt op med at die. I juli-august kan næste kuld unger fødes.
Bevaringsstatus
Egernet er meget almindeligt i Danmark. Lokalt kan det ”mangle” som følge af mangel på egnede levesteder, eller fordi der er for langt til områder med egern, som dyrene kan indvandre fra. Man ved således, at sandsynligheden for, at der er egern på et velegnet levested, falder, jo større afstand der er til et skovområde med egern. Egernet kan også lokalt være påvirket eller helt udryddet af omfattende trafikdrab. Der er ikke jagttid på egern.
Egernets navn
Egernets latinske familienavn – Sciurus – betyder noget i retning af ”den, der sidder i sin egen skygge”. Navnet kommer af, at egernet ofte sidder med halen op langs ryggen og ind over hovedet – måske som en slags camouflage?
Oplev egern i hele landet
Egernet kan opleves i alle landsdele. Du vil ofte opdage egernet ved, at det opdager dig! ”Tjuk-tjuk-tjuk” lyder det fra et træ i nærheden. Bliv stående ganske stille, så kan det være, at det ikke stikker af. Det er lettest at opleve egern i parker og villakvarterer, her er de vant til mennesker og vimser derfor næsten uforstyrrede omkring. En stor park med gammel beplantning er oplagt til en egern-eftersøgning!
Giv egern en hjælpende hånd
Egernet er ikke truet i Danmark, men kan lokalt have brug for en hånd, hvilket overordnet skyldes tre ting:
• Isolation
Egernet kan ”mangle” lokalt, selvom et område er et fint potentielt levested. Det skyldes, at der er for langt til områder med egern, der kan indvandre til det egnede levested. Det er ikke tilladt eller hensigtsmæssigt at indfange og udsætte egern. Eneste løsning, der er meget langsigtet, vil være etablering af flere levesteder (parker, skove med mere) eller spredningskorridorer (levende hegn), som kan fungere som ”trædesten” mellem nuværende og de potentielle levesteder.

• Trafikdrab
Særligt i villakvarterer og omkring parker bliver mange dyr kørt ned. Den eneste måde at mindske dette problem på er ved at sætte farten ned. Det kan der i et villakvarter være mange andre gode grunde til, så en snak i grundejerforeningen kan være en mulighed.

• Boligmangel
Egern foretrækker gammel beplantning – her er der masser af føde og egnede steder at bygge en godt gemt rede. Men egernet kan også forekomme fåtalligt i områder, hvor der er føde, men dårlige muligheder for at placere reden, eksempelvis i villakvarterer og parker med få gamle, men mange yngre træer. Her kan man måske hjælpe ved at opsætte redekasser. Man kan enten købe en redekasse i vores medlemsbutik (link til DN Butikken…) eller lave sin egen kasse. Sæt kassen så højt som muligt, nær stammen.

Vi vil meget gerne høre dine erfaringer med egern-redekasser – send en mail til biolog i DN Bo Håkansson, boh@dn.dk.
 

Kilde: Danmarks Naturfredningsforening