Startpunkt ved Limfjordscamping, Ålbæk Strandvej 7, 7860 Spøttrup.
Du kan finde QR koden ved parkeringspladsen ved den hvide toiletbygning foran camoingpladsen. Her er et skilt om området og på pælen finder du koden.
Lige ned under den finder du et fodspor. Det peger ned mod stranden. Gå på asfaltvejen ned til krydset med vejen ned til stranden. her finder du det næste fodspor. Følg tæernes retning hen mod sommerhusene.
På ruten er der nogle opgaver, du kan løse.
Når du følger fodsporene og er kommet til sandstranden efter nogle punkter er der ikke flere fodspor i denne retning. Trolden Grolle kan fortælle dig, hvad du så skal gøre.
God fornøjelse.
Hej - Jeg hedder Grolle
Kom med her ned på stranden - der masser du kan se.
Nu skal du med ud på en trolderutetur. Du skal bare finde fodsporene. De ser sådan her ud:
Du skal altid gå i den retning sporene viser:
De første tre fodspor viser, hvad vej du skal gå. Når du kommer til fodspor 4 kan du begynde at løse opgaven:
Fodspor 4: På hele turen skal du finde 5 forskellige slags græs eller strå. Græs er nemlig ikke kun det grønne vi går på. Her på strandengen findes mange græsarter. Tag 5 slag græs med hjem, hvis du kan finde det.
Fodspor 5: Trolde holder meget af at sætte små spor, der er næsten usynlige. Lav et lille spor, der peger i samme retning som fodsporene - en pil måske - af noget, du finder lige her. Måske er det rosenblade, måske er det små sten. Du finder selv på.
Fodspor 6. Nu står du sikkert ved stranden. Her er der mange ting at lave. hvus du vil lave ting af sten, så se her:
Fodspor 7.
Du er måske stadig på stranden. Her er flere ting du kan lave:
Fodspor 8:
Vil du vide mere om, hvad man kan lave på stranden, så se her
Nu er du nok kommet til de gamle fiskerhuse på stranden. - Du kan høre en fortælling af den rige kone, der var så nærig, at hun endte som spøgelse. - Man kan somme tider på måneløse nætter se hende gå igen her ved fiskerhusene. tryk på Thildebritt, så kommer du til historien.
Nu skal du hjemad. Find undervejs nogle pæne sten og sære ting, kviste og planter og grankogler. Det skal du bruge fodspor 9 og 10 til.
Fodspor 11. Nu står du helt oppe ved udsigten på skrænten. Du kan nu gå tilbage, hvor du kom fra. Her kan du lege kims-leg med de ting du kar fundet. Du kan se hvad de forskellige slags græs hedder.
Når du er komme tilbage kan du lægge dine ting under et tørklæde eller et tæppe, når du har kigget godt på det. Prøv så at huske de forskellige ting. Hvis i er flere kan I lægge andre ting under tørklædet og se, hvem der kan huske flest. Man må gerne drille og lægge andre ting - en blyant, en sko og sådan noget.
Stranden er fuld af sten
Herlige skønne sten
Dyrene tisser på dem
Mennesker grisser på dem
Men det er skønne gamle sten.
Sand og sten så langt øjet rækker. Herlige skønne sten.
Der er flade sten, dem kan man slå smut med ud i vandet, - når der ikke er for høje bølger -. SMUT. Det gælder lige om at kaste på den rigtige måde, så stenen hoppen hen over vandet. Det kan man få store muskler.
Og så er der runde sten, kantede sten aflange sten, sten med huller i.
Sten, der gror rurer på – det ligner en lille vulkan af kalk. Der har engang boet et lille krebsdyr inde i ruren.
Nogle af stenene er kommet rejsende med isen for tusinder af år siden, da det var istid. – Det kalder man ledeblokke. De er tit runde, fordi de har fået slebet kanterne af på rejsen. Kan du finde porfyr, runde sten med bitte små stenstykker i. De er meget flotte, når de bliver våde. – Der er kantede stykker sten, som måske har ligget i jorden, eller på klinter og skrænter, der er blevet skyllet ned på stranden, når det har været uvejr og storm. – Der er flintesten. De kan gå i mange stykker, hvis man slår på den med en anden sten. Man lavede stenøkser og pilespidser og endda knive af flintesten i stenalderen.
Hvis du vil vide mere om sten på stranden, så tryk på mig her:
Nogle sten er kæmpestore og ligger dybt begravet i sandet. – Sagnene fortæller at de kommer fra kampen mellem bjergfolk og trolde. De to underjordiske sagnfolk kunne ikke ens om, hvem der havde ret til at bo i bjergene og hvem, der skulle bo under jorden. Det var nemt at lave huler i jorden, men ulempen var at mennesker ofte gravede i jorden, så det var svært at have ro og fred. Især hvis mennesker mente, at der lå gemte skatte begravet i jorden. Så huler i jorden skulle beskyttes af trolddom, hvis trolde og bjergfolk skulle have ro og fred.
Bjergfolket blev kun af og til forstyrret, når mennesker borede dybe minegange ind i bjerget. Til gengæld var det svært at bygge rigtig gode store huler i bjerge. – Når mennesker kom for dybt ned, rumlede troldene og bjergfolkene, så menneskene blev skræmt væk.
På et tidspunkt blev jordhulerne og bjerghulerne fyldt med småsten, som troldene havde gravet frem. – De kastede stenene ud i luften, men ramte hinanden. Og blev meget arrige. Så kastede de sten i hovedet på hinanden. De blev ved, indtil strande og marker og bjerge var helt fyldt med sten, og der kommer stadig flere.
Men klog af skade trak troldene hovederne til sig og gemte sig dybt i jorden, så ingen kunne få øje på dem. Bjergfolkene ledte, men fandt dem ikke. Så gemte de sig også. Og ingen ved hvor.
Du er min ven
Og jeg er din igen
Om hundred år
Vor kærlighed består,
En pige her af Grønning, der hed Ma´Laster, tjente ovre i Lundø. En dag var mand og kone gået i kirke, men datteren og pigen var hjemme. Hun var meget for at se i bøger, og så fik hun fat i en bog, der var kommen ud af mandens skab. Hun læste kønt højt i den, og der stod: Vil du tale med Mikkel, så kast om. I det samme kommer datteren ind og er så rød i hovedet som blod. Hun giver Maren den dygtigste ørefigen, snapper bogen og siger: "Du skal ikke komme til det, der kommer dig ikke ved." Dernæst lagde hun den igen ind i skabet. Så siger pigen til hende:
"Hvorfor måtte a ikke blive ved at læse?" - "Nej, for det var Cypriannus, og du kunne have læst så meget, te vi kunne have kommet galt af sted." Det mener jeg skam alligevel er sandt, det er gået sådan til. Maren Larsdatter har selv fortalt mig det.
Hvad er det for en bog, siger du?
Der skal efter sigende findes en mærkelig gammel bog, ved hjælp af hvilken man efter forgodtbefindende kan læse fanden til sig og fra sig. Almuen kalder den Cypriani Bog, og det skal være i kraft af den, at visse præster og kloge mænd kan få magt over fanden. Men der er den ejendommelighed ved denne bog, at hvis man først har fået den i eje, kan man hverken sælge den, grave den ned i jorden eller brænde den, uden at den kommer tilbage igen af sig selv, og hvis ejermanden ikke slipper af med den inden sin død, vil hans syndige sjæl være hjemfaldet til den onde. Den eneste måde, hvorpå han kan slippe af med den, er at en anden vil modtage den som foræring, vel vidende, hvad det er for en bog.
Vi du høre mere om Cypriani bogen, så tryk på bogen her:
- Dyr i naturen -
De store og de små
Og – Vandsalamanderen - må vi passe på.
Den store vandsalamander hedder også kongesalamander og er en padde med lang krop og lang hale, den er helt gul på maven med sorte pletter. Den bliver op til 16 cm lang. Den er almindelig i hele landet. Forår og sommer lever den i vandhuller. Ellers kan den ses på land, også nær huse. I yngletiden kan hannen kendes på den høje rygkam med det savtakkede omrids. Den ligner den flotteste drage.
På land lever den store vandsalamander mest af orme, insekter og snegle. I vandet tager den krebsdyr, snegle og haletudser. Her kan den også finde på at spise sin egen yngel!
Den store vandsalamander er vekselvarm, det betyder at dens kropstemperatur følger omgivelserne. Derfor skal den overvintre et sted, hvor der ikke er frost. Den vil gerne overvintre i brændestakke og udhuse. Du kan være heldig at se den om efteråret eller foråret i haven. Hvis du er lidt forsigtig kan du måske få lov til at studere den, for hvis det er lidt køligt i vejret, bevæger den sig langsom.
Om vinteren lever den af insekter og snegle.
Du kan læse mere ved at trykke på billedet:
Jeg hedder Fnuggi – fordi jeg’ en pige
Og træerne kan jeg li at kigge på.
Pas på – der er en brændenælde – næ – den har blomster- se, små hvide blomster, så brænder den ikke. Så er det en døvnælde. – Se de hvide blomster. Du kan plukke en og suge den søde honning. Pluk den lille hvide blomst og sug den søde honning fra den smalle ende.
Døvnælder er fine, når de er helt unge og fine, at spise i salat. Men før troede man at døvnælden som medicin var god mod nyresten. Men vidste du at døvnælden er magisk. Der er den rene trolddomskraft i den. Og du kan selv lave tryllekunsten!
Du skal plukke en skålfuld døvnælder – 12 – 14 – og lægge dem i en dyb tallerken med hoved ud over kanten hele vejen rundt. Hæld vand i tallerkenen og se – blomsterne rejser sig op. De vil op og hilse på solen.
Du han se, hvordan man gør ved at se på mig:
Det går ned
Det går op
Så jeg siger Hop!
Se mariehønen. Den er lille. Ikke større end en lillefingernegl. Den er rød og har sorte pletter. Den sidder stille på et blad. – Den tænker.
Den skal finde ud af om den vil sidde stille, eller om den vil flyve et andet sted hen.
Den kan ikke lige beslutte sig, så den tænker, at det er bedst at tænke et andet sted. Så den kravler – den kribler og krabler lidt på ad bladet for at tænke sig om. Det ny sted er bedre. Herfra er det godt at flyve ud i luften.
Så Mariehønen folder sine vinger ud og flyver lige ud i luften. – Måske flyver den lige op til Vorherre:
Marie, Marie Marolle
Flyv op til Vorherre
og bed om godt vejr!
Cratageus laevigata
Almindelig Hvidtjørn (Crataegus laevigata) er en op til 8 meter høj busk, der f.eks. vokser på skrænter, overdrev og i krat. Frugterne af Almindelig Hvidtjørn er eftertragtet af fuglene. Busken bærer talrige stive grentorne på de ikke-blomstrende skud. Knopperne er spredte, runde og rødbrune. Bladene er omvendt ægformede med tre lapper på den yderste tredjedel . Oversiden er blank og mørkegrøn, mens undersiden er grågrøn.
Blomstringen sker i maj-juni, og blomsterne sidder i halvskærme på knudrede dværgskud. De er hvide og lugter stramt. Frugterne er røde bæræbler med to-tre kerner (sten), som spirer villigt. Rodnettet består af grove, kun lidt forgrenede hovedrødder, som når langt ned og vidt ud. Finrødderne ligger lige under overfladen. Sorterne er podet på grundstamme af Engriflet Hvidtjørn, og de har altså dens rodnet. Almindelig Hvidtjørn vokser som underskov i lyse løvskove, som skovbryn eller som krat og overdrev i det meste af Europa, herunder også Danmark, hvor den er almindelig i størstedelen af landet (sjælden i Vestjylland).
Der er mange gode stoffer i hvidtjørnblomster, og er meget interessant for hvem der har problemer med kolesteroltallet. Der er garvestoffer, flavonider, (hyperosid, rutin m.fl.) æteriske olier, triterpener bl.a. oleanolsyre, kardiotone aminer. I naturmedicinen og som homøopaticum anvendes den ved kredsløbs-, hjerte-, og karmiddel, især ved hjertesvaghed, alderdomshjerte, koronarskader, forsnævring i hjerteklappen, beroligende middel ved hjerteneurose, understøttende og supplerende ved lægeordineret behandling.
Der er gode sagn og fortællinger om hvidtjørn. Den blev ofte brugt som hegn, da løsgående kreaturer ikke brød sig om dens torne. Og de smukke blomster og spidse torne =kærlighedsforhold. – Men især er der fortællinger om hvidtjørn som pestbuske. Under og efter de mange pestangreb i landet blev der plantet hvidtjørn på pestofrenes grave, tjørnene måtte ikke fjernes, så kom pesten på ny. Man må ikke tage tjørn ind i huset – det varsler død. Tornerose stak sig på en hvidtjørn. – Fjerner man tjørnekrat bliver kreaturerne syge.
Bjergmænd, nisser og trolde bor under hvidtjørne, da træerne tilhører troldfolket. Enlige tornebuske er forheksede og kan bryde i brand. – Skatter med guld og sølv ligge begravet under hvid- og rødtjørn. Blomsterne er hvide, fordi Jesu vuggetøj blev hængt til tørre deri.
Hvidtjørnens benhårde ved anvendes til drejerarbejder, kamtænder i møllehjul, værktøjsskafter, nagler, skruer, trækøller, koste- og økseskafter, skeer, og tornene som pølsepinde.
OPSKRIFT: Hvidtjørnblomst er tilpas til at plukke til kryddersnapsen omkring månedskiftet maj/juni, den skal som alle blomster plukkes mens den endnu er i knop. Disse knopper kommes i et glas med tætsluttende låg og dækkes med en ukrydret snaps, "Svendborg Snaps" er den mest neutrale på markedet. Den skal stå i 4 dage, hvorefter den filtreres gennem et kaffefilter, og fortyndes ca. 1 - 6, d.v.s. 1 glas essens til 6 glas snaps.
Før - var der mange andre,
der mærkede vinden digte!
Det er poetisk at skrive digte. Nogle digtere var meget alvorlige, da de skrev deres digte. En digter, der kaldte sig poeten, var somme tider ikke så alvorlig. Han skrev en samling barske børnerim.
Søren, Svend og Sivert
Trængte til en hivert.
Tømte Faders flaske snaps
Og for så at undgå klaps
Fyldte de tre kvikke fyre
Flasken med saltetersyre.
Du er min ven
Og jeg er din igen!
Sildefiskeriet i Limfjorden.
Ved Limfjorden boede der engang en rig frue, der var både grisk og gerrig. Da det netop på hendes tid hændte, at sildefiskeriet et år var helt overdådigt, tænkte hun, at hun kunne skaffe sig en god gevinst, og hun købte derfor alle de sild, som hun kom inden for rækkevidde af, og lod dem derpå vindtørre oppe på lofterne. Efter nogle års forløb skete netop det, som hun havde ventet på, at der blev mangel på både sild og andre fødevarer, og nu mente hun, at hun kunne få sine penge igen med stor fortjeneste. Men da hun fastsatte en meget høj pris på sine vindtørrede sild, var der snart ingen, der ville handle med hende, og herover blev hun så ærgerlig, at hun lod sildene strø som halm under kvæget og svor på, at hun hellere ville bruge sit forråd på denne måde end at sælge det for billigt. På samme tid var der imidlertid en gammel troldkyndig kone, der som straf for denne ugudelighed tog en kedel, roede med den i en båd ud i Limfjorden og sænkede den under mange besværgelser ned i vandet, og siden den tid har der ikke været sild på dette sted i fjorden.
Ved Ålbæk camping kan du bl.a. læse om følgende:
Kontaktoplysninger
Kirsten Borger
Ørslevklostervej 272
7840 Højslev
Tlf: 51 18 24 87
kirstenborger@gmail.com