Døvnælde

Døvnælde

Jeg hedder Fnuggi – fordi jeg’ en pige

Og træerne kan jeg li at kigge på.

Pas på – der er en brændenælde – næ – den har blomster- se, små hvide blomster, så brænder den ikke. Så er det en døvnælde. – Se de hvide blomster. Du kan plukke en og suge den søde honning. Pluk den lille hvide blomst og sug den søde honning fra den smallen ende.

Døvnælder er fine, når de er helt unge og fine, at spise i salat. Men før troede man at døvnælden som medicin var god mod nyresten. Men vidste du at døvnælden er magisk. Der er den rene trolddomskraft i den. Og du kan selv lave tryllekunsten!

Du skal plukke en skålfuld døvnælder – 12 – 14 – og lægge dem i en dyb tallerken med hoved ud over kanten hele vejen rundt. Hæld vand i tallerkenen og se – blomsterne rejser sig op. De vil op og hilse på solen.

Mere om døvnælden:

Døvnælden ligner en brændenælde, men den brænder ikke. Man siger at den er døv!

Den er vel 30 - 50 cm høj og vokser mange steder ved beboede områder, ved hegn og vildtvoksende grøfter. Helt tæt på midterstænger sidder der  smukke hvide blomster, der ligner små kalecher til barnevogne. Førhen kunne børn finde på at suge nektar ud af de små hvide blomster. Det smagte sødt. De skulle nu vogte sig godt, når der plukkede blomsterne, for også bier og hvepse elsker den søde nektar.

Døvnælden, sagde kloge mænd og koner, er god mod hjertelidelser, hvis du drikker den som te. Og har du næseblod er det nok at læggen en døvnælde på din nakke. Så går det over. - Trolde elsker døvnælder, for de er næsten magiske. Lægger du en plukket døvnælde i vand vil den efter et lille stykke stykke tid stå flot og strunk.

Vil du vide mere om døvnælder, så se her på Skoven i skolen: