Fnuggi:
Jeg hedder Fnuggi, fordi jeg’ en pige
Og planterne kan jeg li at kigge på.
Kan du se lyngen, - det hedder den plante, der vokser over det meste af heden her. Det meste af året er her bare brunt, men når det bliver august og september, bliver heden forvandlet til et lilla tæppe. For så blomstrer lyngen. Den har nemlig masser af småbitte lilla blomster. Lyngen er en hedeplante, den vokser og bliver bred og busket både over jorden og under jorden. Dens rødder er meget svære at grave igennem. –
Hedebønderne brugte lyngen til alt muligt i gammel tid. De samlede den, tændte ild og lavede mad over lyngkviste, de lavede ovne og brændte jydepotter og de byggede store ovne og brændte kalk, når de havde gravet kalk i kalkgruberne.
De sov på lyngris, de brugte lyng til tagene på deres stalde, og de flettede kurve og æsker af lyngris. De brugte den også som medicin.
Og de lod deres køer og får græsse på heden. – Fordi de passede godt på lyngen, blev der ved med at være hede.
Hvad er jydepotter, spørger du. Det er sorte lerpotter og –gryder, hedebønderne lavede og solgte i hele landet.
Vil du gerne vide hvordan man laver jydepotter, så tryk på mig her:
REVLING - SORTBÆR
Empetrum nigrum
Revling, eller Sortbær som den ofte kaldes i det nørrejyske, hører til de meget nøjsomme planter. Selv i det allernordligste Grønland, kan man finde dens modne bær, der er en af isbjørnenes livretter.
Revling er en krybende plante, så man skal se godt efter, folk der ikke har været på jagt efter revling før, kommer tit og siger at her er ingen bær, selv om der er mængder af dem. Når vi så viser hvordan de sidder, så kan de pludselig finde masser af dem.
I Jylland var revlingen den plante, der blev udnyttet mest i ældre tid. Risene blev dusket op, behandlet og sorteret og benyttet som koste, karskrubber, snoet til reb og tøjr, ”Tæl” = tækkegarn til stråtage. Revling benyttes til atfarve alunbejdset uldgarn, brunviolet, blåt eller purpurrødt, saften kan bruges til farvning af bagværk.
Revling/sortbær kan spises med mælk og sukker til, som grød og drikkes som saft. Fattigge børn fik vitamintilskud af at spise revling.
Efter sct. Hans dag smager bærrene vammelt og kan ikke spises, fordi heksene rider hen over dem og spytter på dem. Trolde, hekse og fanden pudser sko i revlingbærsaft.
Bærsaft drikkes mod mæslinger. Revling er effektivt mod skørbug. Revlingbær blandet med harefedt bruges til sår på heste, forårsaget af rifter fra pilekviste.
OPSKRIFT: Pluk bærrene når de er godt modne, i august og september, kom dem i et glas med tætsluttende låg, og dæk dem godt med "Svendborg Snaps", i minimum 6 måneder gerne 1 år. Efter filtrering gennem et kaffefilter, lagring og fortynding, ca. 1 - 4, har man en helt vidunderlig kryddersnaps til ost.
DESSERT: Efter filtrering kan bærrene bruges til marmelade, så er der ikke brug for konserveringsmidler. Bærrene kan også bruges, efter filtrering til en dessert med mælk og fløde, der er nemlig stadig masser af smag i dem.
Før - var der mange andre,
der mærkede vinden digte!
Det kan den osse nu,
når man ser det
– så er det i sigte.
Da heden så sådan her ud for 150 år siden, vandrede en præst omkring herude.
Stilheden og ensomheden gjorde indtryk på ham. Somme tider holdt han ikke af sit arbejde, som var at prædike for bønderne i kirken om søndagen. Han ville hellere noget andet, skrive digte og historier om heden.
Han hed Steen Steensen Blicher.
En efterårsdag, hvor han var særlig trist i humøret, lagde han mærke til vildgæssene, der fløj over heden på vej sydpå. Kunne jeg bare komme væk, tænkte han. Han skrev et digt om trækfuglene:
(Synges)Sig nærmer tiden, da jeg må væk
Jeg hører vinteren stemme;
Thi også jeg er kun her på træk
Og hører andetsteds hjemme.
Jeg vidste længe jeg skal herfra
Det hjertet ikke betynger,
Og derfor ligeglad nu og da
På gennemrejsen jeg synger.
Du kan høre hele sangen her:
Ved Små kæltringer ved søen kan du bl.a. læse om følgende:
Kontaktoplysninger
Kirsten Borger
Ørslevklostervej 272
7840 Højslev
Tlf: 51 18 24 87
kirstenborger@gmail.com