Lygtemænd

1

   Om de såkaldte »lygtemænd« er der  fortalt, at disse genfærd af svigagtige landmålere kun søger at lede de vejfarende ud i moser og sumpe. Det hedder sig desuden om dem, at når man møder en sådan, skal man blot sige som så: »Lys mig hjem, så skal jeg læggge to skilling på ledstolpen til dig!« Så løber man ingen risiko. 

2.  

Lygtemænd er genfærd af uretfærdige mennesker, som ved deres lysskær søger at få de vejfarende til at fare vild og at lokke dem ud i moser og sumpe. Når de viser sig, er det bedste middel imod dem, at vende vrangen ud på sin hue. Men hvis man ser en lygtemand, må man passe godt på ikke at komme til at pege ad ham, for så kommer han. Det siges også, at når man kalder på ham, kommer han og lyser for den, der kaldte, men da gælder det om at tage sig godt iagt.

3.
   På Julstrup præstegård ved Ålborg havde man engang travlt med at læsse korn midt i den mørke nat. Da viste der sig en lygtemand, til hvem karlen sagde i overmod: »Det var bedre, hvis du kom nærmere og lyste for os.« Lygtemanden kom da nærmere, satte sig overskrævs på læssetræet, hvor han blev siddende, mens han fulgte med vognen, lige til den holdt ved laden.

4.
   Ved Skovby på Falster siges der at være mange lygtemænd. På denne egn siger bønderne, at det er genfærd af landmålere, der i sin tid har gjort uret ved opmålingerne, hvorfor man ved midnatstid ser dem løbe op og den ad Skovby bakke, som de måler op med gloende jernstænger, idet de råber: »Her er ret og skel! Herfra og dertil!«