Det ukendte

Det ukendte

Uden for gården og dens nære omegn lurede det ukendte og utrygge. Sådan får man indtryk af, at mennesker på landet i 1700-tallet og 1800-tallet og måske endnu i begyndelsen af 1900-tallet opfattede verden omkring sig, når man læser folkeminder fra den tid. Verden kunne virke noget skræmmende - især i uvejr og mørke. Der var store skovområder, hedestrækninger og moser, hvor man let kunne komme galt af sted. Og der var intet elektrisk lys til at oplyse gaderne.

Ulykker og overfald
Der er mange fortællinger om mennesker, som var kommet ud for frygtelige ulykker, mens de var uden for gårdens område. De kunne være druknet, faret vild og måske være blevet lokket i uføre af overnaturlige væsener, overfaldet af røvere eller andre mennesker, der ville én noget ondt. Dværgene kunne komme og stjæle ens børn, som Lovise Hansen fortæller i et sagn.

Sætte ord på bekymringerne
Sådanne historier kunne fortælles for at advare om, at man skulle tage sig i agt. I fællesskab kunne man få sat ord på nogle af sine bekymringer for det, der var ukendt.
 

Spænding
Men uhyggelige historier kan have en anden betydning. I dag søger mange mennesker fx spænding ved at læse krimier eller se uhyggelige film i fjernsynet. Lytterne, læserne og seerne lever sig ind i den fiktive verden og lader sig skræmme for en stund, hvorefter de genoptager deres daglige gøremål ude i den ’virkelige’ verden. Måske har sagn, eventyr og viser med skræmmende indhold haft lignende betydning for mennesker i tidligere tider.

Troede fortællerne selv på historierne?
Da folkemindesamleren Evald Tang Kristensen indsamlede fortællingerne, var det efterhånden sjældent, at mennesker fortalte dem spontant i hverdagen, som det tidligere havde været skik. Han måtte tit udspørge dem og måske selv synge lidt for dem, for at hjælpe deres hukommelse på gled.
Tang Kristensen skriver lidt forskelligt om troen på historierne omkring 1900. Nogle steder beklager han, at de unge ikke længere tror på trolde, spøgelser og ellefolk på samme måde som ”de gamle” havde gjort det (Illustreret Tidende, 1898). Andre steder, som fx i Danske Sagn, 1901, skriver han, at der endnu findes mange, der tror, at der eksisterer bjergfolk, ellefolk, nisser, havtrolde, åmænd, lygtemænd og marer. Sådanne forestillinger findes ikke kun blandt gamle mennesker, men også blandt mange unge.

Vil du vide mere om baggrunden for sagn og eventyr kan du læse mere her: