Røverne ved julemåltidet

Røverne ved julemåltidet.

På en gård nær kysten var konen på en højhellig juleaften netop i færd med at tilberede måltidet, da der blev banket på døren, og hun hørte en klagende stemme, der bad om husly i det hårde vejr.

Da konen åbnede døren, stod der en gammel pjaltet stodder, der var ganske for­ kommen af kulde, og hun bad ham da om at komme ind, gav ham lidt at vederkvæge sig på og anviste ham natteleje i den lune bageovn. Da hun derpå havde skudt slåen for døren, forlod hun køkkenet for at dække aftensbordet.

Men stodderen, der var en forklædt røver, benyttede denne lejlighed til at åbne døren for sine tolv sønner, der nu trængte ind i stuen og satte sig til bords ved det veldækkede julebord. Der var nu ikke andet for konen at gøre end at bære julegrøden frem, og sammen med sin mand og sine børn måtte hun stå og se til, mens røverne gjorde sig til gode med måltidet.

Men mens dette gik for sig inde i huset, var tjenestekarlen, der havde været borte i et ærinde, kommet tilbage, og da han blev klar over, hvad der var på færde, trak han en hest ud af stalden og red op til herregården og kom tilbage derfra med herremanden og seks bevæbnede folk, mens røverne endnu sad ved bordet.

Men da de jo kun var otte ialt mod tretten, og stuedøren var så lille, at der kun kunne komme en ad gan­gen ind gennem den, tøvede de en stund for at overveje sa­ gen. Da var der blandt tjenerne fra herregården Ørslevkloster en vovehals, der var stærk som en bjørn; han tilbød at ville gå alene derind og sagde, at de andre først skulle komme, når han kaldte på dem. Derved blev det. Da han havde spændt sin kårde af og byttet kjortel med tjenestekarlen, gik han frejdigt ind i stuen, hvor røverne sad på rad og række ved bordet op mod væggen. Da han trådte ind, rejste røverne sig, men i samme øjeblik greb han fat i det svære egetræsbord, væltede det over imod dem og klemte dem fast mellem bordet og væggen, så de ikke kunne røre sig. Nu kaldte han på de andre, der kom ind og trak røverne frem én for én og bandt dem og førte dem op til galgebakken, hvor de alle sammen blev hængt i et træ uden for gården. Senere fandt man også røvernes tilholdssted i den store bakke vest for fjorden, og for de rigdomme, der blev fundet i hulen, blev kirken udsmykket med.