Revling

Revling eller sortbær

Jeg hedder Fnuggi, fordi jeg’ en pige
- blomsterne kan jeg li at kigge på

De vokser over det hele på heden, de små buske med sorte bær. De hedder Revling, men der er mange her i Jylland, der kalder dem sortbær.
Revling er en lav, krybende plante, så man skal se godt efter, når man vil finde bær. Folk der ikke har været på jagt efter revling før, kommer tit og siger at her er ingen bær, selv om der er mængder af dem. Når vi så viser, hvordan de sidder, så kan de pludselig finde masser af dem.
I Jylland var revlingen den plante, der blev udnyttet mest i gamle dage. Risene blev dusket op, behandlet og sorteret og benyttet som koste, karskrubber, snoet til reb og tøjr, ”Tæl” = tækkegarn til stråtage. Revling kan bruges til at farve alun bejdset uldgarn, brunviolet, blåt eller purpurrødt. Og saften kan bruges til farvning af bagværk.
Revling eller sortbær kan spises med mælk og sukker til, som grød og drikkes som saft. Fattige børn fik vitamintilskud af at spise revling.
Efter sct. Hans dag smager bærrene vammelt og kan ikke spises, fordi heksene rider hen over dem og spytter på dem. Trolde, hekse og fanden pudser sko i revlingbærsaft.

Bare ikke i min familie, for vi brugen nemlig ikke sko.