Agerjord

Agerjord – jo:

Jorden er fuld af jord
Herlige skønne jord.
Dyrene tisser på den
Mennesker grisser på den
Det er vor gode gamle jord!
Du tror måske, at jord bare er jord. Hø hø – Det er den også, men der er mange slags jord og man bruger den til mange forskellige ting. Der er skovjord, engjord, muldjord – ja og den sidste slags er godt som AGERJORD.
En ager – det er en mark, en mark, som man kan dyrke noget på.
Agerjorden er den del af et landbrugs jord, som hvert år eller i hvert fald med nogle få års mellemrum behandles med jordbrugsredskaber og tilsås.
Den adskiller sig fra det andet jod - naturlige græsningsarealer, eng, skov, have og anden uopdyrket jord.
Agerlandet – altså det bønderne dyrkede noget på i Danmark – udgjorde i gamle dage – i hvert fald indtil ind i 1700-tallet en temmelig lille del af det egentlige landbrugsareal. Det var besværligt at dyrke korn og der var ikke ret mange andre afgrøder.
Men ved Landbrugsreformerne i slutningen af 1700tallet, det man kalder udskiftningen, blev markernes opbygning og beliggenhed blev ændret, så agrene – i stedet for at have været lange tynde strimler, der lå langt fra gårdene, - nu blev samlet til større agre tæt ved gårdene. Det var ikke helt nemt, mange gange var man nødt til at flytte gårde ud til de fjerntliggende agre, og det var bønderne bestemt ikke glade for.
I løbet af 1800 tallet fandt man nye dyrkningsmetoder og specielt efter midten af århundrede begyndte at opdyrke større områder, som hidtil have være uopdyrket land. De var tidligere blevet benyttet som græsningsarealer for husdyrene.
I 1914 var agerjorden, den dyrkede jord, ca. 90% landbrugsjorden, hvilket vil sige 2/3 af landets samlede areal. Agrene blev større og større. Hvor meget af jorden, der nu er agerjord, det ved jeg ikke. Det forandrer sig hele tiden. Noget bliver fredet, andet bliver til søer igen. Det kalder man naturfredning. Det er godt for naturen, - meeen det er altså ikke agerjord!