Da Daugbjerg brændte

Historie
Du kan trykke på knappen og få fortalt omkring Da Daugbjerg brændte

Da Daugbjærg brændte.
Jeppe Aakjær.
Fra Skivebogen 1910


En mærkelig By er Daugbjærg; ligefra Oldtiden har den haft sit eget Præg med sine rygende Kalkovne, det gamle knudrede Egekrat mod Nord og den tungt opstigende, lyngklædte „Dojs" mod Syd. Der er faa Landsbyer i Danmark om overhovedet nogen, der har saa mange Naturmærkværdigheder som Daugbjærg. Se hen over disse kuplede Høje bag „æ Graw´"; det ser ud som Oprodninger af et Kæmpesvin, men er lutter udbaarne Slakker fra Aarhundreders Myreflid omkring Kalkgruberne. Her aabner en Vældkilde sin klare Mund ved Foden af en Kalkbakke og bobler Tønder af Vand fra sig som den selvfølgeligste Sag af Verden; her slaar en Bæk sig i Jorden som en Staalorm, bliver komplet borte og kommer først op til Overfladen langt nede i Dalen med Kalkens friske Kulde i sig midt i Sommerdagen.

Drikkevand, som det faaes i Daugbjærg, er der næppe Mage til. Og hvor vil man i vor lyngforraste Tid finde et Udsigtspunkt, der i Højhed og Vidde maaler sig med det sagnomspundne Daugbjærgdaas! Og saa de gamle Kalkgruber, som nu faar Lov til at styrte sammen én for én. Adskillige af disse Æventyr-slotte under Jorden, som jeg i min Barndom betraadte med Svimmel og Hjertebanken, er nu knap nok antydede ved en Sænkning i Jordlaget. Det er Synd, at noget saa besynderligt for bestandig udslettes. Jeg har set Kulgruber i Skotland, mærkelige Bjærghuler og Drypstensgrotter i den øvrige Verden; Kalkgruberne i Daugbjærg kunde i al deres Beskedenhed godt optage Konkurrencen; men nu er de vist alle borte paa én nær. Men den Tid kunde let komme, da én eneste af disse Kalkgruber — tilgængelig for Publikum — gjennem Turiststrømmens Guld kunde indbringe mere end alle de nedlagte tilsammen gjennem Tiderne.


Men Daugbjærg har aldrig rigtig forstaaet at aagre med sit Pund. Den bliver i Fortiden altid omtalt som en fattig By. I en Mandtalsliste fra 1705 hedder det saaledes: „Her er ingen, som kan væve Dynevaar, Linned eller Vadmel, langt mindre det som mere er. Men de Husfolk, som her findes, har intet at nære sig med uden deres Spinderok om Vinteren og Avlings-arbejde for Bønderne om Sommeren. Inderster er en Del Piger, som for Mangel af Brødkorn ej kan faa Tjeneste om Vinteren, og en stor Del Betlere, som enten gaar eller lader sig føre omkring for deres Ophold at søge, hvilket ikke en ringe Del af Gaard-folkenes egne Børn nødes til at gjøre for Forældrenes Armods Skyld".

I Aarhundreder laa Daugbjærg med Fred bag sine Bakker, men saa en Nat fløj Rædslen over Dalen paa Ildvinger. Byen brændte, saa kun et Par Gaarde skaanedes. Det kom aldrig for en Dag, hvorledes Ilden var opstaaet; det var jo en Tid „med møj skidt Folk." Hævnbrande var ikke sjældne. „Kjeltringerne", der florerede stærkt i disse Egne, besørgede alt til Faget henhørende. Taxten for at afbrænde en Bondegaard holdtes hos dem i 10 Rdl., for en Herregaard var det 30. —

 

Menneskene glemmer hurtigt. Nu er der kun sparsomme Erindringer om denne Brand. En ældre Kone i Daugbjerg vidste dog at fortælle mig saa meget: Det var Natten til Skjærtorsdag, 1791; Folk var gaaet i Seng, da Ilden kom op i Kjærgaard. Saa brændte omtrent en halv Snes Gaarde; men Stavns-bjærgmandens Gaard, der den Gang laa blandt de andre, brændte ikke; ham vilde Vorherre skaane, fordi han var saa from. „Æ Graw´" laa dengang ved „æ Tuen", det vil sige der hvor Koldkilden nu sprudler op i Dalen nord for Landevejen, der i de Dage gik over Sejbæk og Vedhoved til Viborg. To Væverpiger sad oppe ved deres Arbejde, opdagede Ilden og gjorde Anskrig, saa ingen Sovende omkom i Branden. Men den, som vil have fuld Besked om det passerede, han maa ty til Fjends Herreds gamle fedtede Justitsprotokol for disse Aar, og fol. 26—29 finder man da følgende:
 

„Tirsdagen den May 1791 Blev Retten paa Fiends og Nørliung Herreders Tingstæd sadt og betient paa sædvanlig Stæd udi Wiborg af den forordnede Dommer og Skriver: Raadmand og Herredsfoged Jens Bering i Overværelse af efterskrevne Stokkemænd, navnlig: Christian Rafn, Knud Veilhuus, Niels Sørensen, Niels Michelsen, Peder Meelgaard, Lauritz Knudsen, Peiter Madsen og Jens Nielsen Snedker alle af Wiborg.
Hvor da passerede saaledes som efterfølger.
For Retten fremstillede sig med Ærbødighed og Vedmodighed Dauberg Byes Gaardmænd som tilkiende-gav at deres i Dauberg Bye tilforn beboede Gaarder Hr. Khre. Schinkel til Hald alleene tilhørende ved en ulykkelig Ildebrand Natten imellem d. 20 og 21 Aprilis sidst aldeeles og uden at nogen af Bygningerne kom dem til Gavn og Gode blev lagt i Aske.
Jens Pedersen Kiergaard staaende for Hk: efter Matriculen 3 tdr. 1 skp. 1 fj= fremstoed da først og beklagede sig, at han havde misted alle sine Gaards Bygninger, nemlig 11 Fag Stue Huus, 17 Fag Lade eller Stald Huus, 14 Fag Forhuus i alt 42 Fag Huus, hvoraf slet indtet af Branden blev skaanet, og da Branden hos ham opkom uden hans Skyld eller Brøde og uden at han dertil veedste nogen antendende Aarsag, saa fortærede Branden af hans Gaards Besætning 6 stq Fæe Kreaturer, samt 49 stq Faar og Lam og det meeste og beste af hans Indboe samt Vogne og alle Gaards Reedskaber, saa han derover med sig og sine er sadt i en ynkværdig Forfatning. Og saameget meere da alt det Korn han skulle have haft baade til Vaaer Sæd,, samt Føde for sig og sine, indtil Korn igien bliver ind-bierget, altsammen blev et Offer for Ilden, saa han maae være nød til at søge sin Næste paa Haanden om et: kiærligt Biedrag til Hielp i hans Trang og Elændighed overeensstemmende med de kongl. Befalinger.
 

Dernæst fremstoed Gaardmand Niels Pedersen Kiergaard skyldende af Hkorn 3 tdr. 1 skp. 1 f. som forklarede at hans i Fæste hafte Gaards Bygninger lixe Fag Stuehuus 12 Fag Ladehuus 6 Fag Stald og Fæe-hus, altsammen indtil Grunden blev af Ilden fortærede Kræaturer og Besetning fik han reedet men eendeel af Gaards og Auels Reedskaberne blev ogsaa aldeeles opbrændt, saa han bliver nød til at søge den Hielp som de kongelige Anordninger tillader ham og saameget meere da hans hafte Velsignelse af Æde og Sædekorn aldeeles opbrændte, ja endog alt det Foder som skulle have været til Hæsternes og Kreaturernes Føde.
Atter fremstillede sig Wistid Jensen staaende for Hkorn 4 tdr. 7 skp. 1 fr. 2x/4 alb. der ligeledes beklagede at alle hans i Fæste hafte Gaards Bygninger et Stuehuus 15 Fag 1 Lade 12 Fag 1 Dito 7 Fag, 1 Fæe-huus 10 Fag i alt 44 Fag Huus aldeeles i Grunden ovenmelte Tiid Natten imellem den 20 og 21 April opbrændte, saa maatte han og beklage, at hans Indboe og udvendige Gaards og Aulings Reedskaber for det meeste blev opbrændt saavelsom ogsaa alt det Korn af alle Slags, han skulle have haft til Sæd og Sommer Føde for sig og sine, aldeeles blev opbrændt saa slet indtet blev reedet eller af Gaarden blev tilovers ham til nogen Nytte, hvorfor han som sadt i en særdeeles trængende Forfatning behøvede sin Næstes medlidende Understøttelse.


 

Endnu fremstod Jens Pedersen Degn [i „æ Graw´"] skyldende af Hartkorn 6 tdr. 4 skp. 1 f. 1 alb: som beklagede sig, at han af forbemelte opkomne Ildebrand hafte midstet sin Gaards gandske Bygninger 16 Fag Stuehuus 22 Fag Ladehuus og 13 Fag Stald og Fæe-huus og et Indsidder Huus paa Gaardens Grund 6 Fag i alt 57 Fag Huus, som aldeeles i Grunden og uden at noget blev levnet opbrændte, men Besætningen i Gaarden blev bierget. Da derimod hans Indboe paa noget lidet nær saavelsom og hans Arbejds Reedskaber og alt Seeletøy af Ilden blev fortæret saa mistede han og af Rug, Byg, Haure og Malt ganske viist 51 TdJL tilligemæed alt det Foeder og Skafte Korn som var aflagt til Besætningens Føde. Denne Mand maatte defore beklage sin haarde Skiæbne og søge den Hielp som Medlidenhed vil rekke ham.
Videre fremkom Jens Jensen Troelsen Gaardmand staaende for Hkorn 4 tdr. 6 sk. 2 f. 2 alb., som ogsaa veedmodig tilkiendegav, at hans for faae Aar siden af nye af ham selv opbygte Gaards Bygninger, Stuehuus 14 Fag, Ladehuus 16 Fag, Stald og Høehuus 12 Fag, Fæe og Faarehuus 11 Fag, Insider Huus paa Gaardens Grund 6 Fag i alt 59 Fag Huus ved forbemeldte opkomne ulykkelige Ildebrand indtil Syldsteenene blev afbrændt, alle levende Kreaturer i Gaarden bleve reedede, men endeel af Indboe og.Gaards samt Auls Reedskaber blev ligeleedes opbrændt, ja alt det Korn, han for sig og Familie 7 Personer, samt til fornøden Sæde Korn hafte oplagt blev med Skafte Korn og Straae Foeder tilligemed Bygningerne opbrændt, saa han behøver og høyligen trænger til den Hielp, som Kongen aller-naadigst har tilladt ham at søge.
Dernæst fremstillede sig Gaardmand Peder Michelsen, staaende i Matriculen for Hkorn 3 — 2 — 3 — V2 alb, som ligeleedes med Sorg og Bedrøvelse gav tilkiende, at hans i Fæste hafte Gaards Bygninger 11 Fag Stuehuus 9 Fag Ladehuus, 11 Fag Stald og Fæehuus i alt 31 Fag, indbemeldte Tid af opkomne Ildebrand ulykkelig opbrændte. Gaardens Besætning af levende Kreaturer bleve biergede, men af hans Indboe og Gaards Reedskaber blev en stor Deel aldeeles forbrændt, saa mistede han og 29 tdr torsken Korn, samt alt det Skafte Korn Høe og Foeder, som han hafte rigelig i Behold til sine Kreaturers Føde, han var altsaa sadt i en høysttræn-gende Forfatning og var nød til om understyttende Hielp at søge sin Næste paa Haanden.

Videre fremkom Jens Sørensen Thougaard Gaardmand af Daubjerg, som ligeledes anmeldte, at han ved den i Dauberg Bye Natten imellem d. 20 og 21 April sidst, hafte mistet sin i Fæste hafte Gaards alle Bygninger, hvoraf ikke det minste fra Branden blev reedet, Gaarden staar for Hartkorn 5 tdr og 1/i alb. og dens Bygninger for Branden vare 14 Fag Stuehuus 12 Fag Fæe og Stald Huus, 13 Fag Ladehuus tilsamen 39 Fag som alt i Grunden afbrændte, Gaardens Besætning af Bæster og Kreaturer bleve reedede, men eendeel af Indboe og Gaardsreedskaber samt 35 tdr paa Loftet oplagt Korn tilligemed Skafte Korn og Straae Foeder blev brændt og øde. Hans Nød og Trang giør det ham derfor uundgaaeligt at søge Medlidendes Hielp efter den ham og slige trængende givne kongl. Tilladelse.
Atter fremstillede sig Gaardmand Jep Jensen, som ligeledes tilkiendegav at han ved forbemeldte opkomne ulykkelige Ildebrand hafte midstet 8ll Fag Lade og Vognhuus, Gaardens øvrige Bygninger bleve bevarede, men hans Vogne og Auels Reedskaber som just vare indsadte i dets afbrændte Lade saavelsom ogsaa eendeel Skafte Korn og Straae Foeder, samt nogle Faarhøveder blev øde og opbrændt, saa han trænger til den Hielp som hans medlidende Næste vil rekke ham, hans Gaard er ansadt i Matriculen for 4 — 5 — 3 — 1I2 alb. Hartkorn.
Endnu fremstillede sig Gaardmand Peder Christensen, hvis Gaard staaer for Hartkorn 6 tdr 4 skp og 1 alb. Han anmeldte i Ildebranden i Dauberg Natten imellem den 20Éå og 21 April at have mistet sin Gaards Lade af 12 Fag, samt det deri værende Skafte Korn, Langhalm og Straae Foeder af alle Slags, samt 4tå tdr Sæde Byg, hvilket alt han i denne for Byen indtrufne store Nød og Ædlændighed maae savne.


Endvidere fremstod Gaardmand Knud Jensen af bemeldte Dauberg, hvis Gaard staaer for Hkorn 4 tdr 7 skp l1/* alb. og anmeldte, at han ved en ulykkelig Ildebrand i Dauberg Natten til sidste Skicertorsdag hafte mistet sin Lade bestaaende af 14 Fag med alt det Skafte Korn og Straae Foeder, samt Vogne og Gaards Reedskaber som deri var indsadt og desforuden et Indsider Huus paa Gaardens Grund af 4 Fag, hvilke Tab og hvilke Huuse-Opbyggelse vil blive ham betydelig byrdefuld og aftvinge, han om Hiælp at søge medlidende paa Haanden.
Endnu fremstoed Dauberg Byes Smed Huusmand Friderich Christensen af bemelte Dauberg Bye, han anmeldte at den udheldige Ildebrand for ham hafte opbrændt 9 Fag Stuehuus og 7 Fag Udhuus i alt 16 Fag Huus, hvoraf slet indtet kom ham tilgode, saa opbrændte ogsaa aid hans gandske Indboe, samt saa meget af Smede Reedskaberne som kunde opbrænde, Blæse Belgene udtagen, som han med stoer Fare udreev af Ildens Strubbe, saa hans lidte betydelige Skade og Ædlændighed giør ham trængende til den Understøttelse, Medlidenhed vil rekke ham. Denne sidste Deponent Friderich Smed tilkiendegav tillige for Huusmand Michel Jespersen at denne i tilmelte Ildebrand hafte misted sin ganske Bolig bestaaende af 10 Fag der i Grunden aldeles opbrændte.
Derefter fremtraadte Huusmand Ole Sørensen, hvis Huus 8ll Fag ogsaa i tilmelte Ildebrand opbrændte tilligemed det meeste og beste af hans Indboe, saa han nu paa sin Alderdom maa savne Livets Fornødenheder, saa han maae søge den, der ikke vil glemme at giøre got.
Endelig fremstillede sig ogsaa Huusmand Søren Jensen Thougaard, hvis til Beboelse hafte Huus 6 Fag ligeleedes ganske til Grunden blev en Aske Haab, samt det meest af hans og Hustrues Klæder og Indboe tilligemed 2ÉI Biestader 3 TdJL Rug og 3 TdJL Byg, in Summa han forlod næsten Ilden nøgen og fik indtet til overs, og saaledes har baade han og mange fleere Huusmænd og Gaardmænd i Byen prøvet Ildens grue-somme Ødelæggelse, midstet deres Huus og Hiem og deres Eyende, som de i deres Ansigts Sveed i mange Aar har forhvervet sig, og til Beviis om at alle disse ædlendige som nu med rigtig Fordrag har deponeret om deres lidte store Tab og Skade ikke har frembragt eller sagt andet end den reene Sandhed, fremstillede sig som Vidner om alt de deponerede Gaardmand Wistid Christensen Gaardmand Laust Nielsen, Boels Mand Jens Michelsen, Huusmand Peder Bach alle af Dauberg Bye, for dem oplæste Dommeren Lovens Eed af Lovbogen, dens Vigtighed dennem betydet med Formaning til eenhver især at vogte sig for Meeneed -og at sige deres Sandhed, hvad de veed til Oplysning om denne ulykkelige Ildsvaade at forklare, hvilket de alle lovede, og derpaa aflagde enhver for sig deres JEed med opholdende Fingre efter Lovens Forskrift.


 

Derefter lod Retten af Protocollen oplæse alt det, som under dette Brand Thingsvidne i Dag er passeret, og tilstod da alle 4S Vid: under deres aflagte dyre Ed, at de sig anmeldte Gaardmænd og Husmænd paa deres Gaards og Huuses Bygninger hafte lidt den store og betydelige Skade, som enhver især om sin paa deres Bygninger lidte Brand Skade hafte anmeldt og forklaret, hvilket endnu viiser sig selv, da Byen nu kun er en Aske Haab. De Angivelser, som om brændte Kreaturer af dem, som har lidt Skaden, er frembragt, veedste de ogsaa med fuldkommen Viished at være rigtig, men den Skade som Deponenterne ellers hver for sig haver meldet at have lidt paa deres Indboe, torsken og utorsken Korn, derom kunde Vidnerne ingen bestemt Forklaring give, men saameget flyder natturlig af denne uformodentlig Ildebrand, at enhvers lidte Skade og Tab maae være saare stor og betydelig, ja inaaskee støre end de lidende selv kan bestemme, og vil det blive disse skadelidende en stor og plat Umuelighed selv at opreyse sig af deres Ædlendighed eller komme paa Foede meere, dersom hans Maytt: [ikke] allernaadigst vil eftergive dem de kongl. Skatter paa nogle Aar, indtil saalænge de igien kan blive opreyste af Støvet, og dersom medlidende Christene ikke vil rekke dem den Hjælp, som deres Nød og Ædlændig-hed raaber om. Vidnerne forklarede paa Dommerens Tilspørgende, at de selv som Mænd i Byen og Øye Vidner vare tilstede ved Branden, som indtraf Natten imellem den 20. og 21. Aprilis sidst, men ingen af dem kunde forklare, hvad der først hafte været Ildebrandens Aarsag, ikke heller har de, som har lidt Skaden i Branden, fadtet nogen Midstanke eller Formodning mod nogen som Aarsag eller Skyld i Ulykken, som først efter Miednat hos Gaardmand Jens Pedersen Kiergaard saaes begyndt og saa hastig udspredte sig, at alt det afbrændte inden nogle Timmer var lagt i Aske, meget bevirket af den stærke Vind, som bar lige paa Byen fra bemeldte Jens Kiergaards Gaard, som lod i Enden af Byen, ligesom alle Bygninger ogsaa vare desstoed meere fængefærdig, da en langvarig Tørke hafde fortøret alting; meere og anden Forklaring veedste Vidnerne ikke i denne Sag at opgive, men hvad de har sagt veedstaar de under deres aflagte Eed.
Og da ingen efter Rettens Paaraab meldte sig, der havde disse Vid: videre at tilspørge, blev de alle fra Retten dimitteret.
Forvalter Christensen [Hald] begiærede alt det under dette Brand Thingsvidne i Dag passerede beskreven og in Duplo udfærdiget hvortil han leverede det stemplede Papir. Hvilket Retten bevilgede."
Branden omfattede saaledes: 8 hele Gaarde, 2 Lader, 5 Huse, ialt: 15 Brandlidte. Og da der jo ikke var nogen Brandforsikring for den Slags Ejendomme i disse Tider, er det sikkert bleven følt haardt af de ramte. Gaardene spredte sig nu fra hinanden over Markerne; en enkelt, Klauses, fløj i Forskrækkelsen saa højt tilvejrs, at den endnu syner over "de andre som en Kok paa en Lademønning.

 

Jenle

Jenle - digteren Jeppe Aakjærs Museum Jeppe Aakjærs kunstnerhjem og museum, Jenle, er bestem et besøg værd. Det ligge...

Læs mere

Musikstue i Troldhulen.

 Troldefamilien har forskellige interesser, men de elsker at synge! Alle troldene har en sange - UNDTAGEN GNAV - han ...

Læs mere

Fur Havn

Fur havn. Trolderuterne er kommet til Fur. Når du står på havnen og kikker på på færgen, der sejler mellem Branden...

Læs mere

Krabbesholm skov

Krabbesholm skov med begyndelse ved havnevej. Her lidt østen for Skive by er en dejlig Skov. De smukke gamle træer vo...

Læs mere

Agger Vesterhavsrute

Agger - Vesterhavsruten En trolderute med troldeuteappen.    Tryk på Fusel, hvis du her vil se og høre...

Læs mere
Trolderuterne er støttet af Det Europæiske fælleskab og ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter via LAG Skives Aktionsgruppe. Desuden af Friluftsrådet, Skive kommunes Kulturudvalg, Skive Kommunes landsbyudvalg, Kongenshus Mindepark, Mønsted Kalkgruber, Daugbjerg Kalkgruber og Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter.
Da Daugbjerg brændte

Tilmeld Nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
og få nyheder omkring de
mange oplevelser leveret
direkte til din email.

Kontaktoplysninger

Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter
Kirsten Borger
Østerbro 7
7800 Skive

Tlf: 51 18 24 87

kontakt
kontakt
Dynamic-it leverandør af webshop