Overnaturlige væsener

Overnaturlige væsener
   Indtil begyndelsen af 1900-tallet forestillede de fleste mennesker i Danmark sig, at naturen var befolket af overnaturlige væsener. Disse væsener levede godt nok en tilværelse, der lignede almindelige menneskers, men var alligevel helt anderledes. 

Bjergfolk
   Man mente, at der i bakkerne boede bjergfolk eller trolde, og bønderne måtte passe på ikke at pløje for tæt på deres høje, for så kom bjergmændene og hævnede sig og kunne kaste sygdom over bøndernes husdyrhold. Det fortalte og sang man om. Fx har Cathrine Kjær i visen ”Den bjergmand han kalder” sunget om, hvordan bjergfolkene kunne lokke mennesker ind til sig i højene. Det kaldte man at blive ”bjergtaget”. 
   Borgerskabets kunstnere lod sig inspirere af folkedigtningen og folketroen. Auguste Bournonville skabte balletten ”Et folkesagn” (premiere 1854). J.T. Lundbye, tegnede i 1845 denne tegning af bjergfolk, der laver smedearbejde inde i en høj.

Ellefolk
   I skovene boede ellefolkene. Mændene skulle passe på ikke at indlade sig med de smukke ellepiger med hule rygge. Et møde med ellefolkene kunne nemlig gøre mennesker sindssyge. De overnaturlige væsener kunne også finde på at stjæle menneskebørn og bytte dem ud med deres egne børn. 

Åmænd, nøkker, havmænd og havfruer
   I åerne boede åmænd og nøkker. Af og til viste nøkken sig i hesteskikkelse. Når nogen druknede, forklarede man det ofte med, at nøkken havde krævet sit offer. I havet boede havfolket. Havfruerne kunne varsle storm, og nogle gange reddede de søfolkene fra at drukne. Men som Cathrine Kjær sang i visen om Agnete og Havmanden, så kunne havmanden også stjæle mennesker og bortføre dem til havets bund.

Nisser
   I huse og gårde boede gårdboen. Han hed Nis, og det var et af de mest almindelige fornavne dengang. Nis – eller nissen – kunne både finde på at drille og hjælpe bonden. Et eksempel på nogle af de narrestreger nisserne kunne finde på, kan ses i et sagn fortalt af Lovise Hansen. Her hopper nissen i sengen hos pigerne på en gård, så pigerne er ved at gå fra sans og samling. Nissen krævede, at menneskene var venlige over for ham og fx gav ham grød – ikke kun i juletiden, men hele året rundt. Nissen beskrives som en lille, gammel mand. Han er altid ugift, i modsætning til ellefolkene og bjergfolkene som lever i familier ligesom menneskene.

Farligt møde med overnaturlige væsener
   Når mennesker mødte overnaturlige væsener, endte de ofte med at blive sindsforstyrrede. Måske blot for en periode, men det kunne også være, at en person aldrig blev helt normal og rask igen. I milde tilfælde blev man blot forvirret, besvimede eller blev utilpas, mens det i mere alvorlige tilfælde var forstanden, der tog skade, så man blev sær eller tosset.
   Det er blevet fortalt om mange landsbytosser, at de havde haft en forbindelse med overnaturlige væsener. Også når mennesker var mentalt tilbagestående eller havde fysiske handicap, sagde man, at handicappet skyldtes samvær med overnaturlige væsener.

Det overnaturlige som forklaring
   Overnaturlige forklaringer var en måde at gøre hverdagen forståelig på. Når hønsene ikke gav æg, var det måske, fordi en heks havde forhekset dem. Når kornet forsvandt fra laden, blev det forklaret med, at nissen havde taget det. Det var de traditionelle forklaringer, man gav i bondesamfundet. Derfor var det vigtigt at holde sig gode venner med nissen. Det kunne give tryghed at vide, hvordan tingene hang sammen. I dag er det oftest nogle andre forklaringer, vi finder frem. Men behovet for at forstå verden er næppe blevet mindre.

Det ukendte
   INDSIGT. Ved at fortælle historier kan man sætte ord på angsten.