Røverne på Fur

Røverne på Fur.

Du er min ven og jeg er din igen
Om hundred år, vor kærlighed består.
Folk husker længe. Jo ældre man bliver, des bedre bliver man til at huske ting, der er sket for længe siden.
Således husker man på Fur, at det i sin tid huserede en grusom Røverbande:
I en sammensunken høj mellem lyngbakkerne på Fur kan man endnu tydeligt skelne to indgange. Herom beretter gamle folk, at der her engang i fordums tid boede en røverbande, der blandt andet en nat plyndrede Lundegård. Midt i forvirringen slap konen i huset bort og løb ind til en nabo, hvis tolv sønner hun tog med sig tilbage til gården.
Røverne var endnu derinde, men udenfor stod der en bøsse, som en af banden havde stillet op ad dørstolpen; den tog nabosønnerne, og med den skød de alle ulykkesfuglene ned, på nær en enkelt, som de tvang til at vise vej til hulen.
Der var ikke andre til stede end en gammel røverkvinde med isgråt hår, men hende skød de også ned, hvorefter de samlede alle de ranede skatte.