2.dag julekalenderen 2020
2. dag Troldenes Julekalender
Onkel Fusel vågner ved at et halmstrå stikker ham i det ene øre. Han har ikke den ringeste lyst til at røre på sig, men det stikker så forbistret. ”Pokker ta’ de store ører,” tænker Fusel og venter på at det skal gå over. Det gør det ikke. Det stikker værre og værre, og Fusel er nødt til at dreje hovedet. Som i øvrigt dunker noget så forfærdeligt.
”Det må den svamp og drammen fra i går”, tænker han, ”Det lille hekseæg, der gemmer sig i stinksvampen, smager godt, men giver hovedpine, når man drikker snaps til. Det må jeg huske.” Av, av, det stikker alligevel for meget, halmstrået, så Fusel rejser sig op. Han ser sig omkring. Han har sovet i høet i laden ved siden af kroen, hvor han prøvede sin dram i går. Efter Skivemarkedet, hvor det pludselig gav sig til at regne voldsomt, var der mange af de handlende, der havde søgt ind på kroen i Rødding på vejen hjem. Både de, der havde gjort en god handel og de, der havde handlet skidt. Han havde moret sig med at hælde lidt af sine sære blandinger af hjemmelavet snaps i gæsternes drikkekrus, uden at de opdagede det. For at se, hvordan det virkede.
Der var tykke bondemænd, der sang og blev i vældig godt humør af troldedrammen, og den gnavne hestehandler, der fik hikke. Det var en god opskrift. Der var også dem, der lå med mavepine. De havde fået af snapsen med gammel stinksvamp. ”Den må jeg hellere smide væk”, tænkte Fusel. ”Og de andre opskrifter må jeg tilbage til troldehulen og skrive op i Den Store Gamle Troldebog. – Men sæt nu, jeg glemmer dem undervejs!”
Tanken er forfærdende. At lave gode opskrifter på drikke er en kunst, onkel Fusel mestrer, men de skal gemmes, for han er også slem til at glemme dem igen. Derfor lister han ind i krostuen, snupper et stykke forkullet træ i bilæggerovnen, og går tilbage og skriver de to bedste opskrifter på humørdramme på den hvidkalkede væg i hestestalden. ”Det ligner hestepærer, der er sprøjtet op på væggen. Ingen vil opdage de opskrifter, før jeg er tilbage igen”. Onkel Fusel går velfornøjet ud af stalden og begiver sig afsted mod troldehulen i Kuhdal. På turen sætter han af lutter glæde mudrede fodaftryk på vejen, tydelige troldespor med fire tæer på hver fod. Og tæerne peger i den retning, han går.
I troldehulen sidder troldemor Tildebritt, far Tombert, Grolle, Oks og Stumpen rundt omkring Den Store Gamle Troldebog. De vil finde ud af, hvem de skal invitere med til julefesten, så de ser på bogens kort over kendte spøgelser og gengangere. Der er mange på denne egn. Det er godt at bo på landet, hvor godt gammeldags spøgeri ikke drukner i larm fra bytrafikken.
De to troldepiger er opslugte af at tegne prøver med mønstre af blodige hænder. ”Vi skal have Jomfruen fra Spøttrup med”, siger Fnuggi, ”Hun må kunne lave flere slags håndtryk. Hvorfor gør hun egentlig det?”
”Den fortælling kan jeg læse her i bogen”, siger Tildebritt, ”Der er flere sagn om hende, det ene fortæller at det er på grund af Dødedansen: (læser)
På Spøttrup boede en rig jomfru. Hun holdt af at samle folk og holde store fester. I dansesalen var alle glade. Musikken spillede, der var vin og sang. Dansen gik lystigt, og latteren lød. Alle ville danse med den smukke jomfru. Hun kastede sig i den ene dans efter den anden. Lo og lavede sjov med herrerne. Aftenen skred frem, hendes store kjole knitrede i dansen. Jomfruen svedte. Ved den sidste dans mærkede hun det komme, og hun holdt sig for munden. Alligevel kom blodet ud mellem hendes fingre. Da hun besvimede, tog hun fra mod væggen. Med den blodplettede hånd. Da hun lå på gulvet, var hun død. Endnu kan man se den blodige hånd. Man kan vaske og skure og skrubbe. Man kan male den over. Og alligevel er den der.
Andre fortæller, at jomfruen må gå igen, fordi hun fødte tre børn, trillinger og slog dem ihjel.
Åh det er en sørgelig historie. Og nu, hvor hun holder til i det underjordiske, er jomfruen alene. Hun må med til vores julefest.”
”Er hun helt alene på borgen?
”Nej, der findes andre gengangere og spøgelser på Spøttrup Borg. Det vil være godt at holde julefesten der. Der er også plads til mange underjordiske i dansesalen. – Tombert, du må straks kaste en sten med en besked til Jomfruen, og spørge, om vi må holde festen på borgen!”
Jo, det vil Tombert gerne. Det er en smal sag for ham at kaste en sten til Spøttrup, ombundet med et papir med en forespørgsel til jomfruen. Og kaster han den til onkel Fusel, der er i området, vil onkel helt sikkert aflevere den til den Grå Jomfru med den Blodige Hånd.
Der lander en sten for fødder af Onkel Fusel på grusvejen, en smuk Kinnekullediabas, omviklet med et stykke papir med en forespørgsel om julefesten. Onkel Fusel ser straks, at det er en besked til Jomfruen, og han vender rundt og går hurtigt den modsatte vej. – Og han fodspor ses tydeligt i det mudrede jord mellem vandpytterne på vejen.
Han opdager ikke den røde hue mellem træerne og tænker ikke på, at andre kan se de store fodspor.
Vil du videre til 3. dags julekalender, så tryk på billedet herunder.
Vil du tilbage og høre julekalenderens andre dage, så tryk på billedet herunder:
Du kan læse om 2.dag julekalenderen 2020 på følgende steder:
Kontaktoplysninger
Kirsten Borger
Ørslevklostervej 272
7840 Højslev
Tlf: 51 18 24 87
kirstenborger@gmail.com
.png)
