24. dag julekalender 2020

Sagn
Du kan trykke på knappen og få fortalt omkring 24. dag julekalender 2020

24.dag Troldenes Julekalender

Tryk på billedet, hvis du vil se julekalenderen som tegnefortælling på youtube.

Forberedelser på borgen er færdige. Maden koger i gryderne, bordene er dækket og Fnuggi og elverpigerne har pakket alle gaverne ind.

Men de underjordiske ved at ikke, at alle deres anstrengelser med at stoppe huller, sætte porsegrene i vinduerne, læse og signe over møbler og mad, er forgæves.

For Fanden er inde på Borgen.

Det har været svært ikke at le højt. Men Fanden har holdt sig i skindet og er blevet på sit gemmested inde i et lille hulrum bag det fjerneste rum oppe under taget.  Der er tykke sten mellem dette rum og værelset og selv om Præsten også har været i dette rum, har alle hans sære vers ikke kunne trænge igennem og ramme Fanden. Om få øjeblikke vil Fanden komme frem og triumfere. Han vil få magt over de underjordiske. Fanden griner lydløst i sit skjul og mærker kistenøglen i sin lomme. Han vil komme, når festen er på sit højeste.

Få øjeblikke senere går onkel Fusel hen ad vindebroen og skal netop til at banke på porten da, den Hovedløse Herremand kommer svævende. Onkel Fusel griber hans hoved og hører, hvad det hvisker i hans øre. Fusel nikker og hopper et par små spjæt af lutter glæde. Selv om opskrifterne har været stjålet af onde mennesker, er det ikke lykkedes for dem at lave de ÆGTE drikke, hverken kærlighedsdrikken, elskovsdrammen eller livseliksiren. Ha ha, Fusel er fuldkommen lykkelig og giver herremanden hoved et smækkys.

Den kæmpestore ridder lukker dem ind og låser porten og stopper nøglehullet med gamle klude. Nu er alle de underjordiske og troldene samlet på borgen. En lykkelig trold må være ligeså god som et lykkeligt menneske, mener de fattige ånder og vil derfor gerne have herremanden fra Estvad med til jul. Nu kan julefesten begynde. Onkel Fusel smugler et par af porsegrenene ned i køkkenet, hvor han laver sig en god porsesnaps, kongen over alle snapse.

Ind i riddersalen myldrer det med underjordiske, elverpigerne i deres nye yndige kjoler, de fattige ånder med herremanden i hånden, Utysket og Parykmanden, bjergmændene fra Rødsten og Daugbjerg, Slattenpatten og alle hendes medsøstre, nisser fra nær og fjern. Og troldemor Tildebritt og troldefar Tombert og alle deres troldebørn. Det ene af børnene er pakket ind i et spindelvævsgardin, så man kun kan se fødderne. Gennem stoffet kan man høre ham mumle: Jeg gider ikke gå med det her gardin på, men så er det som om, han pludselig kommer i tanke om Fanden. Han må hellere holde mund.

Den kæmpestore Ridder og Den grå Jomfru i nypudset rustning og spindelvævskjole træder frem og forkynder at aftenens fest ikke kun er en julefest, men også et glædeligt bryllup mellem to underjordiske, der burde have haft hinanden for 700 år siden.

Der lyder forventningsfuld mumlen blandt alle gæsterne, da den københavnske præst træder frem foran dem med Cyprianusbogen i hånden og elverpigerne synger smukt flerstemmigt, mens ridderen og jomfruen skrider op ad gulvet til præsten.

”Vil dinueses, Den Kæmpemæssige Ridder, tage den Grå Jomfru, som hos dinueses står, til ægte”, spørger præsten.

Men inden ridderen kan nå at svare lyder der et kæmpebrag. Med torden og lynild, røg og svovldampe kommen Fanden brasende ind gennem den eneste dør, der ikke er dækket med porsegrene. I hånden har han en stor nøgle til en kiste.

”Nå så I tror der skal være julefest”, brøler han og griner ondskabsfuldt. Han svinger med nøglen. ”Næ, I kan tro nej. Jeg har nemlig fanget en af de trolde, der skulle være så snedige og kloge. Ha ha. Men jeg er klogere. Nu ligger han oppe i kisten ovenpå. I får ham ikke igen. Nej, I får ham ikke igen, uden at I lover mig evig troskab. I skal følge mig og udføre de ondeste gerninger, jeg kan finde på!”

Alle er forfærdede. Hvordan er Fanden kommet ind? Men så træder den københavnske præst frem.

”Hvad er det for en kiste?” spørger han. ”Må vi se den?

”Kisten er ovenpå. – Og jeg har den store nøgle til kisten her.” Fanden griner grumt. Men den lange præst mener, at de skal have trolden ud af kisten først, så Fanden går med til at gå ovenpå med hele flokken.

”Ha, ha, om lidt er jeg herre over hele verden,” brøler Fanden, mens han låser kisten op med den store nøgle. ”Nu skal I betale for at få Trolden tilbage og følge mit mindste vink!”

Låget går knirkende op.

Men da Fanden ser en sæk med korn i stedet for en trold, taber han nøglen af lutter overraskelse. I samme øjeblik skubber den københavnske præst og far Tombert ham ned i kisten, lukker låget i og drejer nøglen om tre gange. Præsten siger et hemmeligt vers, og så må fanden blive i kisten, indtil der engang kommer et fjols og kigger ned til ham. For at sikre sig, at det ikke bliver juleaften, smider præsten den store nøgle ud ad vinduet, så den lander med et plump i voldgraven.

Fanden råber rasende, at han nok skal vinde til sidst, men han kan ikke komme ud.

Og så kan bryllupsfesten OG julefesten endelig komme i gang.

 

____________________________________________

Rigtig glædelig jul.

 

 

 

Vil du høre en af de andre dage i julekalenderen, så tryk på billedet herunder:



 

Du kan læse om 24. dag julekalender 2020 på følgende steder:

Skive gamle havn og træbroen

Skive gamle havn og træbroen. Trolderute med appen.  Længde 2.980 km.  14. punkter. Startpunkt ved trolderutes...

Læs mere

Krabbesholm Skov ved Grusgraven

Krabbesholm Skov - Grusgraven. Turen rundt om kolonihaverne. Du har brug for gode sko og næse for at finde fodspor...

Læs mere

Lund By

  Om Lund by, trolderuten ved Forsamlingshuset: Mellem Ørslevkloster og Virksund ved Hjarbæk fjord, ligger den l...

Læs mere

Transformation

Transformation. Man lægger næsten ikke mærke til det. Men på vejen mellem Hald Ved Skive og ud mod halvøen Lundø s...

Læs mere

Glyngøre havn

Glyngøre Havn Glyngøre er en by, der ligger i det nordvestlige Salling på Limfjordens kyst. Overfor Glyngøre ligger N...

Læs mere

Lundø Spids

Lundø Spids. Flere muligheder for sjove skattejagter med troldene. Appen trolderuterne:   På appen Trolderuter...

Læs mere
Trolderuterne er støttet af Det Europæiske fælleskab og ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter via LAG Skives Aktionsgruppe. Desuden af Friluftsrådet, Skive kommunes Kulturudvalg, Skive Kommunes landsbyudvalg, Kongenshus Mindepark, Mønsted Kalkgruber, Daugbjerg Kalkgruber og Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter.
24. dag julekalender 2020

Tilmeld Nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
og få nyheder omkring de
mange oplevelser leveret
direkte til din email.

Kontaktoplysninger

Kirsten Borger
Ørslevklostervej 272
7840 Højslev

Tlf: 51 18 24 87
kirstenborger@gmail.com

kontakt
kontakt
Dynamic-it leverandør af webshop

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, acceptere du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her