6. dag julekalenderen 2020

6. dag Troldenes Julekalender

”Skal vi ikke lære elverpigerne at lave blodige hænder på deres kjoler?”

Kusine Sonatine og Fnuggi fniser ved tanken, hvor smukt det kan blive, når hele flokken af elverpiger vil være klædt i deres kjoler af edderkoppespind med mønster af blodige hænder.

”De har ikke fået ny kjoler i mange år. Jeg er sikker på at de bliver glade. Vi kan lave kjolerne, så man ikke ser den blodige hånd ved første øjekast. Når de så løfter armene vil mønsteret folde sig ud og få blodet til at stivne i årene ved dem, der ser det. Det bliver helt sikkert en succes.”

Troldepigerne er på vej ud mod nogle af de mange gravhøje, der ligger på heden syd for Skive by. Her danser elverpigerne ofte om natten, og elverne vil helt sikkert blive glade for pigernes ideer. Snart er de ved højene og kusine Sonatine begynder at danse en yndig troldeballet, for at tiltrække elverfolkets opmærksomhed.

Da elverkongen kommer frem, siger Fnuggi spændt:

”We’ dinueses et kom te Kalås å æ Spøjtre dom’esk til ywlpul’teser å kwant knop, så winueses ka’ hyg’ mæ lu’dum å stult’n!”

”Hwæs jenueses blå’r me æ dijler å æ grumslinger å minueses kwant Maj, å denueses blå’r jow, så jow. Mæn.. æ mejj hun’ker i æ byltes, få hinuese hå hæk’e en grumsling”.

Elverkonger taler langsomt og tydeligt, men alligevel forstår Fnuggi ikke et ord. ”Hvad betyder det?”, spørger hun Sonatine, som er mere kendt med skøjersproget:

” Han siger, hvis jeg snakker med pigerne, børnene og min kønne kone, og de siger ja, så bliver det ja. Men hans kone ligger i sengen, for hun har fået et nyt barn.”

”Ih, tillykke med det”, udbryder Fnuggi, men både elverkongen og Sonatine tysser på hende. Shh. Sonatine hvisker med elverkongen. Ingen må høre om det nye barn, det kan være farligt for konen, Sonatine fortæller meget stille Fnuggi, at elverkonen ligger i mosen, hvor hun ammer den nye søn, som trives bedst, hvis han ligger i vand. Her skal hun ligge i frem i nogle dage, indtil sønnen er stor nok til at komme med til julefest. De hvisker lidt mere, og elverkongen går tilbage til den største gravhøj, hvor han åbner døren og byder de to trolde indendørs.

Oks har gået turen til Lundø, hvor han har hørt at Fanden ofte kommer.

På vejen gennem Lundø by er han kommet forbi den gamle gård, hvor hyldefolket bor. Han inviterede dem med til julefesten, og hyldemor gik straks i gang med at bage småkager og lave sylte. Hun og hyldedatteren fik meget travlt, for de skal nå at bage alle lækkerierne til festen. Og da hyldegårdens mennesker altid har behandlet dem godt, er det vigtigt, at de også sørger for at julegildet på gården ikke kommer til at mangle noget. I den lune lille stue under gulvet, hvor hyldefolket bor, blev der så susende travlt, at de slet ikke havde tid til at snakke. Oks ved nok, hvordan mor Tildebritt har de det sidste dage op til jul, så han gik derfor hurtigt videre for at se, om det vil lykkes ham at finde Fanden. Han har hørt, at der i et gammelt hus, der ligger nær ved Lundø Spids, bor folk, der spiller kort og drikker brændevin. Og at disse folk er så dygtige til at se om Fanden er med dem eller imod dem, at det må være det rigtige sted at finde Fanden selv.

Da Oks kommer til huset, står han lidt udenfor. Han ved ikke rigtig, hvordan han skal bære sig ad med at få Fanden til ikke at drille juleaften. Han er nok klar over, at Fanden skal narres, men det er alligevel en snær kunst, så han sætter sig ned for at læse i Cyprianusbogen om, hvorledes man bærer sig ad.

Der er flere fornuftige råd:

Man kan med sit eget blod skrive på en seddel: Vig bort, Fanden!, derpå bore et hul i kirkemuren og stikke papiret ind i dette hul, så gør Fanden intet ondt.

En præst kan læse og mane over Fanden, så denne forføjer sig hjem til sig selv. På denne måde kan Fanden dog nemt blive fornærmet og komme igen.

Hvis Fanden er i rummet: Man kan bore et hul i vinduesrammen og narre Fanden til at gøre sig lille og smutte ud gennem hullet. Derpå skal man stoppe hullet, så kan Fanden ikke komme ind igen. Dette middel er effektivt.

Den, der bliver overfaldet af fanden og har sit fyrtøj på sig, kan forjage ham blot ved at slå ild.

Oks lærer disse ting udenad. Nu er han vist parat til at prøve at tale med Fanden selv, men hvordan får man fat på ham? Det står i et andet kapitel af Cyprianusbogen:

Når man er gået baglæns rundt om kirken tre gange og for hver gang har fløjtet ind gennem nøglehullet på kirkedøren, så kommer fanden ved den tredie gang, og kommer han ikke straks, kan man råbe ham ud.

Det lyder nemt. Oks ser sig omkring og får øje på kirken, som ligger i det fjerne. Det er ikke ofte, at trolde bevæger sig hen til en kirke, men dette er i en god sags tjeneste. Oks går hen til kirken, trækker vejret dybt, for han er en lille smule bange, og så går han baglæns rundt om kirken tre gange, mens hans, når han kommer forbi, fløjter ind ad nøglehullet i kirkedøren.

Han opdager ikke, at en lille nisse kigger frem bag kirken.

Vil du videre til julekalenderens 7. dag, så tryk på billedet herunder:

Vil du høre en af julekalenderens andre dage, så tryk på billedet herunder: