Bro, bro brille

Bro, Bro, Brille.

To af børnene laver med hænderne en port, man skal igennem. Den ene er sol, den anden er måne. De har indbyrdes aftalt hvem, der er hvem, uden at nogen af de andre ved det.

De andre børn går i en lang række rundt om porten og forsangeren synger:

Bro, Bro Brille

Klokken ringer el’ve

Kejseren står ved sit store hvide slot,

Så hvidt, som et kridt,

så sort som et kul.

Fare, fare, Krigsmand,

døden skal du lide

Den, der kommer allersidst

skal i den sorte gryde.

Første gang, så lar vi ham gå

Anden gang så ligeså

Men tredje gang, så tar vi ham

Og pytter ham i gryden.

Den, der kommer hen til porten, når det sidste siges, stopper op. De to portholdere spørger:

Hvem er du?

Svarer han: En tyv, kommer han ikke ind, og rækken må gå syngende rundt om porten igen. Han standser og får samme spørgsmål. Svarer han da: Kongen (eller kongens tjener), og nu gælder det om at tage den bagerste, som holder godt fat i sin formands tøj, dukker hovedet og også prøver at komme igennem. Men det lykkes ikke. De to spørger ham hviskende, hvilket han helst vil have, sol eller måne: og hertil hvisker han tilbage. Derefter får han et vink om, hvilken han skal stille sig bag.

(Den kan også leges således:

Forreste i kredsen råber: Luk porten op for kejserens folk! – hvor mange er I? - Hundredtusind mand! –

Vil I ha høj eller lav? – Så høj som kirketårnet!

Derpå hæver sol og måne armene, så man kan løbe igennem.

De to, der holder porten og har navn af sol og måne, griber nu den bagerste, hvis de kan. Kan de ikke, går toget om igen, indtil alle er fangne.)

Sådan tages de alle.

Endelig gøres der en streg på jorden.

Sol og måne stiller sig op mod hinanden og tar hinandens hænder, og deres partier holder godt ved bag ved dem, den ene stående bag ved den anden og holdende hinanden om livet.

Nu prøver det ene parti at rykke det andet over stregen.

Lykkes det nu at få solen rykket over stregen til månens parti skal han gå over til månens parti og hjælpe dette med at få resten rykket over.

Dette fortsættes til alle i et parti er rykket over.

Nogle steder i Jylland sang man i stedet:

A ræj herom i Fywr far Ywl,

da der var fred I kongens land

Fred vil vi ha

og fred vil vi gi,

hold porten op de høje.

(Eller:

Om vi så skal ride lige ind i kongens sorte gryde.)