Dild-snaps

 

 

DILDSNAPS

 

Dild, når jeg siger dild, så tænker du jo nok på fiskeretter. Fisk – føj for den lede siger jeg!

 

Ser du, - dild finder man jo mest i køkkenhaver – men man kan jo også købe den hos høkeren. Og der kan du jo også passende købe den flaske dejlig neutral snaps, som du skal bruge til at hælde over.

 

De friske blade skal trække i lidt snaps i 8 dage, de blomstrende skærme skal trække i fire dage, og bruger du frøene skal de trække i 14 dage dage. Herefter filtrerer du dey og spæder op med dejlig neutral snaps.

 

En læge, der gik og rodede lidt med urter i de gode gamle dage, sagde, at dild giver dine kvinder mælk i brystet. He he, det gad jeg nu godt se, før jeg tror det.

 

Nå, snapsen drikker jo ikke sig selv. Skål.

Andet, der er godt at vide om dild.

Latinsk navn:  Anethum graveolens
Dild er en et-årig plante, der bliver 30 – 80 cm høj. Den dyrkes mest i køkkenhaver, men kan af og til findes vildt voksende.
Dildfrø kan bruges til mad og til lægedom. Imad især til fisk og syltning.
Foruden til eddikesyltning ag grøntsager, især agurker, bruges de friske eller tørrede skærme i marinade og fiskesovs, således kogt ål. Og som grønt drys på kartofler, salat, smørrebrød, æggeretter, tomater, fisk, kotelletter, grøn salat – til krebs mm.

Lægemiddel

Henrik Smith, død 1563, var læge for bl.a. Chr. d. 2. og har skrevet flere læge- og urtebøger. Han fortæller, at den giver diende kvinder mælk i brystet samt at den "fordriffuer hickelse" (hikke). Den kan endvidere ”stille tarmvinde” Den anvendes også mod oppustethed , dårlig fordøjelse og ringe appetit. Mod hoste spises frøene eller bindes på hovedet sammen med hirse og salt. Blomsterskærmene hængt ved sengen virker søvndyssende.
Julenat får køerne en skive brød med dild og honning mod hekseri.